0.9 C
Copenhagen
onsdag 19. november 2025

300.000 til Musikalens Folkemøde

0

Musicalens Folkemøde, der første gang blev afholdt i august 2024, har nu fået grønt lys til at blive en tilbagevendende begivenhed. Kultur- og Idrætsudvalget har besluttet, at eventet fremover skal finde sted hvert andet år i slutningen af maj, og der er afsat 300.000 kr. til at sikre, at det fortsat kan tilbyde unikke oplevelser for både publikum og aktører.

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Peder Tind (V), understreger, at beslutningen er blevet taget med udgangspunkt i den positive evaluering af den første udgave af Musicalens Folkemøde.

– Vi har valgt at følge anbefalingen om, at vi gerne vil afholde det hvert andet år fra maj måned, og vi har afsat 300.000 til de unikke oplevelser, siger Tind og forklarer, at dette tidspunkt vil give eventet bedre muligheder for at sammensætte et stærkt program og skabe mere værdi for Fredericia som kulturby.

En vigtig faktor for beslutningen om at flytte Musicalens Folkemøde til slutningen af maj er, at Fredericia Musicalteater i september 2024 havde premiere på den store forestilling Wicked.

– Det har også noget at gøre med tidsperspektivet, da det typisk ligger i august, lige før de store premiereforestillinger, som typisk er i september. Da Fredericia Musicalteater er en stor aktør i folkemødet, giver det derfor mening at holde det i maj i stedet, forklarer Tind.

Den første udgave af Musicalens Folkemøde, der fandt sted i august 2024, blev mødt med stor opbakning fra både publikum og musicalaktører. Evalueringen pegede på, at eventet var et velbesøgt arrangement, som både fremhævede Fredericias kulturelle profil og tiltrak musikalske talenter og entusiaster fra hele landet. Tind påpeger, at et af de vigtigste elementer i evalueringen var, at der var behov for bedre tid til planlægning og udvikling af eventet, hvilket det nye toårige format vil kunne give.

– Det er jo en god historie, fordi det understøtter vores DNA. Når det drejer sig om en niche i et folkemøde, er der også vurderinger, der peger på, at det er bedre at holde det hvert andet år. På den måde kan man samle det indhold, der måtte være, og få det rigtig stærkt samlet, siger Tind.

Eventets nye struktur vil også give tid til at styrke samarbejdet med både lokale og nationale aktører. Tind fremhæver, at det vil skabe mulighed for bedre koordination, som kan udvikle eventet til noget endnu større i fremtiden.

– Flere af vores samarbejdspartnere har også været ude og påpege, at eventet vil nyde godt af bedre tid til planlægning, og at det vil være muligt at skabe bredere samarbejder, når vi holder det hvert andet år, siger han.

Beslutning om midler til spejderhytte er udsat

0

Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia har besluttet at udskyde beslutningen om at støtte FDF Fredericia 2. Christians Sogns ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til opførelsen af en ny spejderhytte.

Den oprindelige beslutning skulle træffes tidligere, men efter anbefalinger fra Folkeoplysningsrådet er det blevet besluttet at afvente yderligere dialog med aktørerne i området.

– Vi har fulgt Folkeoplysningsrådets anbefalinger om at udsætte beslutningen til marts og april. Det er vigtigt, at vi taler med aktørerne i området og overvejer muligheden for at bruge eksisterende faciliteter, før vi bygger noget nyt, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind.

Tind understreger, at der er et andet hus i området, der tilhører KFUM, som bør inddrages i overvejelserne, før der tages en endelig beslutning om opførelsen af en ny spejderhytte. Foreningen har søgt om et tilskud på 500.000 kr. til at nedrive den gamle spejderhytte og opføre en ny, da den nuværende hytte ikke længere er økonomisk rentabel at renovere. De har ansøgt om et beløb fra puljen til ekstraordinært lokaletilskud for 2024. Tilskuddet skulle finansiere en del af den samlede udgift til en ny hytte, der beløber sig til 2.815.000 kr., og som skal sikre, at foreningen kan imødekomme den stigende efterspørgsel fra medlemmerne.

Vigtigt samarbejde og grundig overvejelse

Folkeoplysningsrådet har påpeget, at det vil være klogt at overveje mulighederne for at anvende de eksisterende faciliteter, før der bygges nyt. I den forbindelse har Peder Tind og Kultur- og Idrætsudvalget valgt at udskyde beslutningen for at give aktørerne tid til at diskutere og finde en løsning, der bedst muligt imødekommer behovet for en spejderhytte.

– Det er fornuftigt at tage en runde på det, og vi anerkender, at der er behov for at gøre noget, men vi ønsker at være grundige i vores overvejelser, siger Tind.

Foreningen har selv bidraget med en betydelig sum, herunder en opsparing på 710.500 kr. og støtte fra FDF Støtteforening på 1.000.000 kr. Derudover har de ansøgt om yderligere midler fra private fonde, hvilket vidner om foreningens egne bestræbelser på at finansiere projektet. Det ansøgte beløb på 500.000 kr. svarer til ca. 18% af det samlede budget for den nye spejderhytte.

Venteposition og økonomiske konsekvenser

Som det står nu, er beslutningen om at støtte FDF Fredericia 2. Christians Sogns ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud udskudt, og aktørmøderne afventes i marts og april. Den samlede økonomiske konsekvens for kommunen afhænger af beslutningen, og tilskuddet kan finansieres fra overskydende midler fra folkeoplysningsområdet og fra puljen til ekstraordinært lokaletilskud.

I forhold til de økonomiske konsekvenser, fremgår det af sagsbeskrivelsen, at det foreslåede tilskud på 500.000 kr. vil have en effekt efter kulturmoms på 460.000 kr. Forvaltningen har vurderet, at der er behov for en grundig overvejelse, og at dette er et projekt, der kræver tid og dialog, før der træffes en beslutning.

Muligheder og fremtidige løsninger

Peder Tind afslutter med at understrege, at Kultur- og Idrætsudvalget ikke er afvisende over for projektet, men at der er behov for at afstemme med aktørerne og se på, om der er muligheder for at bruge eksisterende faciliteter, før der investeres i en ny bygning.

– Vi er villige til at støtte, men det kræver, at vi får et grundigt billede af situationen, siger han.

Med denne udskydelse gives der tid til at finde en løsning, der bedst muligt kan imødekomme behovet for en ny spejderhytte i Fredericia, samtidig med at det sikres, at kommunen forvalter sine midler effektivt.

Gør som Varde

0

Af Karsten Byrgesen, uafhængig politiker Regionsrådet i Syddanmark og Byrådet i Fredericia

Fredericia bør følge Vardes eksempel og stoppe planer om enorme solcelleområder i kommunen.

Den grønne trepart kræver mere natur og skov -det er klogt – og derfor skal Fredericias drømme om enorme vedvarende solcelle- og vindmølleparker (VE) skrives ud af kommuneplanen.

Et næsten enigt byråd i Fredericia ønsker efter en byrådsindstilling store arealer i området omkring landsbyen Herslev gjort til vindmølle- og solcelleparker. Det er uklogt og det giver ikke mening i en kommune, hvor over halvdelen af kommunen i forvejen er udlagt til veje, industri og beboelsesområder. Vi kan lære af VARDE, hvor et næsten enigt byråd tirsdag aften d. 4. februar 2025 vedtog, at der ikke mere skal lokalplanlægges for enkeltstående solcelleparker i kommunen. Desuden droppes et solcellekort, som hidtil har været en del af kommuneplanen. Det giver mening og det er sund fornuft. 

Nye krav i den grønne trepart om, at der skal være mere natur, udtages lavbundsjorde og rejses meget mere skov, baner vejen for en oprigtig grøn omstilling, der tager hensyn til naturen og de vildt levende dyr. Det peger meget klart i retning af Vardes beslutning og den vej som Fredericia bør følge.

I det netop vedtagne budget har jeg forhandlet afsætning af midler til skovrejsning Lad os få udpeget egnede arealer og lad os invitere interesserede borgere og børnefamilier til nogle skønne ”naturlige dage”, hvor vi hjælper hinanden med at plante træer og rejse skov til kommende generationer.

I Fredericia er der allerede opstillet flere vindmøller og mange solceller. Der er plads til endnu flere solceller på private- erhvervs- og offentlige bygninger. Det byder jeg velkommen og siger klart nej tak til at hegne store landområder ind – spærre dyr og vildt ude – og lade fremmede konsortier bruge vores natur til en investeringslegeplads. 

Tilbage står den kommunale forvaltning – forfatterne til kommuneplanen – med en advarsel om, at en undladelse af at udpege ”mulighedsområder” for VE parker indebærer en risiko for, at ”staten” vil tvinge vores kommune til at beslaglægge grønne områder til VE parker. Den frygt deler jeg ikke og det er en fejltolkning der tenderer manipulering. Det her er en politisk beslutning fordi det er – eller burde være – ansvarlige politikere der sætter retningen. 

Grøn omstilling skal komme lokalområdet til gode. Det gør skovrejsning og hensynet til naturen – dyr og planter. Det samme gør udtagning af lavbundsjorder og forhindring af udsivning af næringsstoffer til vandløb og viderer ud i den maritime natur. 

Vi må ikke glemme de mørke år

0

I hjertet af Fredericia findes en organisation, der bærer på en arv af mod, samhørighed og historisk ansvar. De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn (DFB) er ikke blot en forening af veteraner og patrioter, de er levende vidner om en tid, vi aldrig må glemme.

I år er det 80 år siden, at Stirling-flyet LK-279, lastet med våben og materiel til den danske modstandsbevægelse, forulykkede i Lillebælt syd for Fænø. Flyet var en del af en større operation, hvor eskadrille 138 fra RAF forsøgte at gennemføre en våbenflyvning til modtagerpladser på Fyn. Dårligt vejr med sne og slud tvang seks af de syv fly til at vende om, men LK-279 fortsatte missionen. Desværre mistede piloten orienteringen på grund af den ringe sigtbarhed, og flyet styrtede i havet.

Den syv mand store besætning, bestående af engelske og australske unge mænd, omkom blot få måneder før 2. Verdenskrigs afslutning. På land ventede modstandsfolk ved Fønsskovodde forgæves, men hørte angiveligt et “dump” fra Lillebælt, sandsynligvis flyets sidste øjeblikke.

En mindehøjtidelighed afholdtes i Christianskirken i Fredericia søndag den 9. februar 2025 kl. 14:00. Flyverprovst Kåre Egholm Pedersen fra Viborg Domkirke ledede ceremonien, hvor repræsentanter fra Flyvevåbnet, Den Australske Ambassade, Den Engelske Ambassade samt Fredericia Kommune var til stede.

Efter mindegudstjenesten gik deltagerne samlet til mindestenen og gravstedet på Christianskirkens kirkegård, hvor de udenlandske repræsentanter og Forsvarsbrødrene for Fredericia og Omegn lagde kranse ved monumentet. Formanden for Forsvarsbrødrene holdt en tale til minde om de faldne.

Forsvarsbrødrene har i mere end et hundrede år arbejdet for at bevare historien om de mennesker, der satte livet på spil for vores frihed. Deres tilstedeværelse ved mindehøjtideligheder, 6. Juli-festerne og andre historiske begivenheder er ikke blot ceremoniel, det er en påmindelse om de ofre, der blev bragt, så vi i dag kan leve i et frit samfund. Forsvarsbrødrene er ikke kun til for at mindes fortiden, de støtter nulevende veteraner og deres familier. De engagerer sig i veteranpolitikker, skaber netværk og sikrer, at de, der har tjent Danmark, aldrig står alene.  

I en tid, hvor historien ofte skubbes i baggrunden, spiller Forsvarsbrødrene en afgørende rolle. De minder os om, at frihed ikke er en selvfølge, og at vi ALLE har et ansvar for at huske og lære af fortiden. Deres arbejde er en essentiel del af Fredericias identitet, og det er vores opgave at sikre, at kommende generationer forstår, hvorfor de er her.

De mørke år, under besættelsen 1940-1945 blev Fredericia som resten af Danmark en by i skyggen af krig. Modstandsfolk opererede i det skjulte, rationering og frygt prægede hverdagen, og mange betalte den højeste pris for deres kamp mod undertrykkelse. Forsvarsbrødrene husker og ærer disse helte gennem deres arbejde, så deres indsats aldrig bliver glemt. 

I en tid, hvor mørke skyer atter samler sig over Europa, er det afgørende at huske på vigtigheden af forberedelse, hvis de igen, en dag også trækker sig sammen over Danmark. Vi skal ikke leve i fortiden, men lære af den, så vi står stærkere og bedre rustet til fremtiden. 

Derfor er Forsvarsbrødrene til. Fordi vi ikke må glemme de mørke år.

Skolevægring er et kæmpe samfundsproblem

0

Når børn gennem længere tid ikke har lyst til at komme i skole, så er der grund til at reagere. Nylige tal viser desværre, at andelen af elever, der har langvarigt skolefravær er fordoblet de sidste 10 år, så det er på tide, at vi tager det dybt alvorligt. For det er ikke kun et problem for familierne, det er et problem for hele samfundet, hvis vi taber mange børn og unge i folkeskolen. 

De fleste kan blive enige om, at alle børn fortjener at have lyst til at gå i skole. Vi kan ikke sidde overhørig, når andelen af elever med langvarigt skolefravær har været markant stigende. Uanset hvad et langvarigt skolefravær skyldes, så er det noget, der skal tages hånd om så tidligt som muligt. Det gælder i forhold til familierne, som skal understøttes og det gælder i forhold til skolerne, som også skal have de nødvendige redskaber til at arbejde med skolefravær. 

Et langvarigt skolefravær går ud over eleverne og deres fremtid, og det er en kæmpe udfordring for de familier, som hver dag kæmper en kamp for at få deres barn i skole. Nogle familier har tilmed kæmpet med dette i en årrække, og derfor er det også væsentligt, at vi gør mere for at forebygge skolefravær og tage det i opløbet. 

Der er ganske vist rigtig mange gode tiltag i gang også i Fredericia, og Det Konservative Folkeparti har også i 2024 stillet forslag til Børne- og skoleudvalget om, at det undersøges, hvorvidt der kan gøres brug af frivillige i undervisningen. Dette løser selvfølgelig ikke problemet med skolevægring alene, men det vigtige er, at vi tager alle redskaber i brug, så trivsel i skolerne styrkes og skolevægring reduceres. 

Samtidig er der mange organisationer og foreninger i Fredericia, som også arbejder med skolefravær og som har et særligt fokus på at understøtte familierne. Det gør utvivlsomt en kæmpe forskel for mange familier. Og her er mit ønske, at vi får udviklet langt flere redskaber og får skabt mere synlighed omkring, hvad der virker, når børn har skolevægring. Vi har brug for flere eksempler på, hvordan vi kan forebygge skolevægring og hvilke effekter der er, ved de enkelte tiltag. Børnene og deres familier har brug for det, der virker for dem. 

For Det Konservative Folkeparti er det en mærkesag, at vi får reduceret andelen af elever med skolevægring markant, og at vi bakker op om alle gode tiltag, der kan styrke trivslen i skolerne og hvor familierne får den rette hjælp hurtigst muligt. 

Hvor går grænsen mellem politisk debat og personlige angreb?

0

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) bryder sig ikke om tonen i den politiske debat anno 2025. Den har ændret sig for meget, og det at være uenige er blevet en kamp, hvor det bliver for voldsomt. Det skriver borgmesteren i et langt LinkedIN-opslag onsdag aften.

I mange år har Johannes Lundsfryd Jensen været en del af den politiske verden. Han nyder det og har nydt det, men tonen har ændret sig, både i Middelfart Byråd og på Christiansborg.

Johannes Lundsfryd Jensen er kendt som en smilende og tålmodig mand blandt mange mennesker. Det er dog ikke smilet, han finder frem onsdag aften. Han oplever lige nu, at tonen skifter, og han ved ikke helt, hvor han skal stille sig. Der er sket meget siden, han var ungdomspolitiker.

– Jeg har i mange år været aktiv i politik. I ungdomsårene husker jeg drabelige fraktionskampe, snedigt udtænkte planer og massevis af resolutioner. Det var sjovt og lærerigt, men vi flyttede kun verden i vores tanker, skriver Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:

– Jeg har aldrig holdt mere af politik end jeg gør i byrådet. Styrken ved lokalpolitik er, at vi taler sammen, er pragmatiske og finder løsninger, der faktisk betyder noget for borgerne. Det, der besluttes i dag, bliver virkelig i morgen. Vi flytter en lille bid af den virkelige verden.

Lundsfryd slår fast, at lokalpolitik ikke blot er en teoretisk diskussion, men noget, der skaber konkrete forandringer i hverdagen for de borgere, der berøres.

Johannes Lundsfryd Jensen ved godt, at politik ikke altid uden drillerier og spil for galleriet. De politiske kampe er ofte mest intense under valgkampene, når fronterne skærpes og tonen bliver skarpere, men der må være grænser siger han:

– Fronterne bliver trukket op. Tonen skærpet. Det hører med – og kan faktisk også være sjovt, når det blot er for en stund, skriver han og påpeger, at selv om spillet er en del af politik, er det vigtigt, at det forbliver indenfor rimelighedens grænser.

I den seneste byrådsperiode har Lundsfryd set en ændring. Han bemærker en voksende tendens til positionering og skarpe fronter, selv når journalisterne har forladt møderne og valgkampen er ovre.

– I denne byrådsperiode har jeg imidlertid oplevet en forstærket tendens til positionering og skarpe fronter – selv når journalisterne for længst har holdt fyraften. Jeg kan se tendenser til mistænkeliggørelse og personangreb i hele landet. Mandag i denne uge var nyt lavpunkt for politisk selvpromovering på andres bekostning i hos os i Middelfart Byråd, da Danmarksdemokraterne (med Enhedslisten som halehæng) beskyldte et flertal af byrådet og borgmesteren for at lyve, manipulere og andet godt fra skraldespanden, fortsætter borgmesteren og spørger:

Hvordan håndterer man en bølle uden at blive en bølle selv?

Sådan reflekterer den fynske borgmester over den udfordring, der opstod under Trump-æraen i Det Hvide Hus, hvor politiske diskussioner blev yderst polariserede og præget af grovhed.

– For hvordan skal man håndtere et menneske, som har sin egen version af sandheden, er grov og ikke selv tåler blot den mindste kritik? spørger han i sit opslag, og understreger, at det kræver en ny måde at tænke politik på.

Han slår fast, at det er vigtigt at have en samtale om, hvordan man kan være uenig på en konstruktiv og respektfuld måde.

– Vi må have en samtale med hinanden om, hvordan vi taler sammen om det, vi er uenige om. “Demokrati er en skikkelig måde at være uenig på”, sagde Løgstrup. Vi må insistere på en dannet samtale i gensidig respekt. Men hvordan, når man bliver råbt i hovedet og udstillet på sociale medier? Jeg har foreløbig valgt en position, hvor jeg behandler dem, der behandler mig dårligt, med samme respekt som enhver anden. De skal ikke have lov til at trække mig ned i et kaninhul, men det er vanskeligt at forblive i positionen.

For at skærme kommunens medarbejdere og byrådsmedlemmer mod unødvendige angreb har Johannes Lundsfryd Jensen valgt en strategi, hvor han selv besvarer de skarpe henvendelser.

– Som øverste daglige leder af forvaltningen og byrådet har jeg et ansvar for at skærme kommunens ansatte og byrådsmedlemmer bedst muligt mod grovheder. Jeg har ikke hjemmel til at forhindre andre i at være grove eller kontakte medarbejdere eller ledere, men jeg kan selv påtage mig besvarelse af deres henvendelser. Det har jeg gjort for at minimere gener og risikoen for at skabe dårligt arbejdsmiljø hos de pågældende medarbejdere og i Byrådet. Det er mit ansvar, og det tager jeg på mig. Alle byrådsmedlemmer har naturligvis stadig fri mulighed for at stille spørgsmål og får altid svar, siger han og opfordrer til, at politik fremover bør fokusere på resultater og samarbejde, fremfor at engagere sig i personlige angreb.

– Jeg vil ønske for det lokale demokrati, at alle fremover vil bruge flere kræfter på politik og resultater og færre på at genere hinanden, skriver han og lover at fortsætte sit arbejde for det fælles bedste.

Læs hele opslaget her

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7292916417119555584

Mystisk omkring ny tilsynsrapport hos Kobbelgården

0

Efter seks måneders skærpet tilsyn har Socialtilsyn Syd fredag eftermiddag offentliggjort en tilsynsrapport for Kobbelgården 3, hvor der nu står “godkendt” i stedet for den tidligere markering af skærpet tilsyn. Denne ændring har dog skabt stor undren, da der endnu ikke er klarhed over, hvad netop denne betegnelse betyder for fremtiden for bostedet.

I en tidligere artikel bekræftede koncernchef for Social- og Handicap i Fredericia Kommune, Henriette Graversen, at kommunen ventede på en præcisering af situationen, da der endnu ikke var modtaget nogen tilbagemelding fra Socialtilsyn Syd.

– Vi ved ikke, hvornår de kommer med en tilbagemelding, og vi ved ikke, hvad der skal ske nu. Vi ser alle frem til at få en afklaring på det, sagde Graversen, og understregede usikkerheden omkring fremtiden for Kobbelgården 3.

Formand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (A), har også tidligere udtrykt frustration over den manglende afklaring.

– Logisk set burde vi få svar nu, når påbuddet udløber, men vi ved ikke, hvornår vi får et svar. Vi håber at få et svar snarest muligt, sagde Gulløv i en tidligere artikel. Hans udmelding understregede den venteposition, som både kommunen og bostedet har været i, uden konkrete informationer om, hvad der nu sker.

Den nye rapport fra Socialtilsyn Syd, som nu markerer bostedet som “godkendt”, har kun tilføjet flere spørgsmål end svar. Hvad betyder det, at Kobbelgården 3 nu er “godkendt”? Er tilsynet afsluttet, eller vil der blive pålagt yderligere krav? Ingen af de aktører, Fredericia AVISEN har været i kontakt med, har været i stand til at give et konkret svar på dette.

Tidligere i artiklerne har vi set, hvordan tilsynsrapporter har påpeget både forbedringer og fortsatte kritiske forhold på Kobbelgården 3. På trods af forbedringer, som blev dokumenteret i den nyeste rapport fra januar, blev der stadig påpeget områder, der krævede opfølgning. Det har skabt yderligere forvirring omkring, hvad den nye “godkendte” status egentlig indebærer.

Sammenligningen til tidligere hændelser, som for eksempel en sag i Haderslev, hvor et bosted blev lukket efter alvorlige kritikker, er relevant, men der er væsentlige forskelle i de to sager. I Haderslev blev bostedet lukket på grund af utilstrækkelig pleje og ledelse, mens situationen på Kobbelgården 3, ifølge de nyeste rapporter, viser både forbedringer og fortsatte udfordringer. Det er derfor svært at forstå, hvad den nye status betyder, og hvad de næste skridt vil være.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra Socialtilsyn Syd for at få klarhed over, hvad “godkendt” betyder i denne sammenhæng, men har endnu ikke modtaget svar. Kommunen og de involverede parter venter fortsat på en officiel udtalelse, så de kan få den nødvendige afklaring om fremtiden for Kobbelgården 3.

FC Fredericia tabte sidste testkamp i Tyrkiet

0

FC Fredericia spillede lørdag deres sidste træningskamp på træningslejren i Belek, hvor FC Roskilde blev modstanderen. Kampen blev afviklet over tre halvlege, hvor fredericianerne skiftede meget ud undervejs. På trods af et hav af chancer til FC Fredericia i den første del af opgøret, endte det med et 2-1-nederlag.

Kampen startede med en fredericiansk dominans, hvor holdet skabte flere store muligheder, men effektiviteten manglede foran mål. I stedet var det FC Roskilde, der tog føringen, da de udnyttede en af deres chancer og bragte sig foran 1-0.

FC Fredericia fortsatte med at presse på, og det gav til sidst pote, da U19-spilleren Mathias Hell udlignede og sikrede balance i regnskabet. Men trods en solid indsats og mange udskiftninger i løbet af kampen, lykkedes det Roskilde at score kampens sidste mål og tage en 2-1-sejr med hjem.

FC Fredericia vender mandag hjem fra træningslejren i Tyrkiet. Der resterer nu én testkamp, før NordicBet Ligaen starter op igen. Den spilles lørdag klokken 14.00 i Fredericia, hvor Aarhus Fremads 2. divisionshold kommer på besøg.

Kritik af Familieretshusets sagsbehandling: Borgere venter årevis på værgemål

0

I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.

Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.

Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset

Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.

Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.

Ministeren tilkendegiver alvoren

Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.

– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen

Lovforslag i høring – men er det nok?

Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.

Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.

Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser

Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.

Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.

Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.

– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.

7 ud af 10 børnefamilier holder vinterferie hjemme i Danmark: Her er naturvejlederens tips til aktiviteter i naturen

0

Når danske børnefamilier over de kommende uger holder vinterferie, bliver langt de fleste af dem helt eller delvist hjemme i Danmark. Her forventer størstedelen at tilbringe familietid i naturen, viser ny undersøgelse. Naturvejleder giver her fem forslag til, hvad man kan lave derude.

Den danske natur byder på masser af muligheder og sjove aktiviteter – også her midt i februar. Så når danskere landet over holder ferie i uge 7 eller 8, er der al mulig grund til at rykke ud i naturen. Og det er der mange, der har planer om.

Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for VILD under Danmarks Naturfredningsforening, afholder langt størstedelen af de danske børnefamilier med børn i alderen 2-12 år hele eller dele af vinterferien i Danmark. 

I undersøgelsen svarer 60 pct. af de adspurgte forældre, at de udelukkende holder vinterferie i Danmark i år, mens 10 pct. både holder ferie i Danmark og i udlandet. 8 pct. afholder hele ferien i udlandet, mens 17 pct. svarer, at de ikke holder vinterferie sammen som familie.

Blandt de familier, der helt eller delvist holder vinterferie herhjemme i Danmark, planlægger 62 pct. at tilbringe tid i naturen sammen som familie.

Hvis nogle af dem skulle mangle inspiration til, hvad de kan lave derude, har naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Neumann, samlet en række tips til sjove og hyggelige aktiviteter:

1 – Gå på jagt efter dyrespor

Naturen er fyldt med små og store spor efter dyr, som bare venter på at blive fundet og undersøgt.

Da jorden hverken er frossen eller dækket af sne, men i stedet er bar og lidt smattet, er det et godt tidspunkt at finde dyrespor fra både fugle og pattedyr.

Og det er ikke kun fodspor, man kan finde. Afgnavede kogler kan vidne om et sultent egern. Fjer på jorden kan stamme fra alverdens fugle. Der er masser af spor derude.

Prøv at gå på jagt efter de forskellige spor og tal med børnene om, hvad sporene mon kan stamme fra.

2 – Spil naturbingo

Hvis du tager familien med på tur, kan du også gøre det til en lille konkurrence. I kan spille naturbingo, som går ud på at få fuld plade i ting, der kan findes i naturen. Da træerne lige nu er uden blade, er fuglene lettere at se.

Tegn en spilleplade selv eller find den på nettet. Udvælg selv, om I skal på jagt efter fugle, fjer, sten, eller måske muslinger – alt efter, hvor jeres naturbingo skal foregå.

3 – Tag på stranden

Selvom det nok er de færreste, der forbinder vinterferien med en tur på stranden, er der masser at lave ved kysten på denne årstid.

Prøv at gå på opdagelse efter muslingeskaller, rav eller drivtømmer langs vandkanten.

Og så kan man selvfølgelig også tegne i sandet eller lave strandkunst ud af opskyllede muslingeskaller og sten.

4 – Lav en flot kokodama af mos

Mos er fantastisk og er overalt i naturen. Den grønne mos står så tydeligt og smukt – især lige nu, hvor resten af naturen er et studie i gråt og brunt.

Tag fx hvad der svarer til 10 x 10 cm mos med hjem. Rul en lille kugle af jord, læg mosset rundt om og bind sejlgarn eller snor for at holde på mosset.

Hæng herefter kuglen eller kuglerne op i vinduet og vand dem forsigtigt, når de ser lidt tørre ud.

5 – Kom ud i mørket

Selvom vi går lysere tider i møde, bliver det stadig tidligt mørk her i februar. Derfor er vinterferien et godt tidspunkt at tage på mørkevandring i skoven og andre naturområder.

Kom ud og lyt efter nattens dyr og oplev, hvordan mørket kan skærpe vores sanser.

Når man kommer ud i naturen og væk fra byens lys, træder stjernehimlen også meget tydeligere frem. 


Find inspiration til flere naturaktiviteter på https://vild.dn.dk/inspiration/

___________________________

FAKTA: Om undersøgelsen fra Epinion

Undersøgelsen fra Epinion er gennemført som webbaserede interview blandt 1.016 forældre til børn i alderen 2 til 12 år. Data er indsamlet i perioden 6. januar – 21. januar 2025 via online panel. Data er vægtet på køn og region. 

Se undersøgelsen her.