Fredericia/Syddansk Mavedanserforening er for anden gang værter ved et stort, internationalt danse-event, Bellydance Dream Hafla, d. 23. februar på I.P. Schmidt Gården.
Omkring 50 danske og udenlandske dansere medvirker i showet, som byder på alt fra klassisk mavedans, afrikansk dans, indisk dans, ziguenerdans, spændende eksperimenterende dans og meget mere.Som noget helt nyt har vi i år besøg af den fantastiske gruppe “Kalyna” fra Ukraine samt en helt ny gruppe fra Afghanistan og en duo fra Albanien. Der medvirker omkring 15 forskellige nationaliteter i showet.
Omkring 15 lokale dansere medvirker i alle aldre. Bl.a. et “familiedynasti”, Fruerne Lund, med mor og hendes to døtre, som alle vil vise deres kunnen. I det hele taget lægger Fredericia/Syddansk Mavedanserforening vægt på mangfoldighed, respekt, rummelighed og kulturel udveksling.
En invitation til demensdans og dens positive virkninger for demensramte og deres pårørende var på programmet, da Fredericia AVISEN fik kig ind i lokale 12 på Sundhedshuset en solrig torsdag.
En samtale med 1. Sct. Georgs Gildets Gildemester Vibeke Toftegaard og Demenskonsulent i Fredericia Kommune og tovholder i Demensfællesskabet Lillebælt hos Fredericia Kommune Pia Heesch Andersen er baggrunden for denne artikel.
Lokale 12 var stuvende fuldt, en velspillende duo underholdt til fællessangen, der finder sted før kaffe og kage serveres, efter dette trædes danseskoene til.
Demens er en sygdom, der ikke kun påvirker den ramte, men også de pårørende, som ofte står med en stor byrde i hverdagen. Derfor er det vigtigt med initiativer, der kan aflaste begge parter og skabe positive oplevelser i en ellers udfordrende hverdag. En af de mest bemærkelsesværdige tiltag i denne sammenhæng er samvær gennem dans og musik, som ikke blot skaber glæde, men også har dokumenterede positive effekter på demente.
Musik har en unik evne til at vække minder og skærpe sanserne hos demensramte. Dans og musik fra deres ungdom, hvad enten det er boogie woogie, 70’er-pop eller dansktop, bringer smilene frem og skaber en tryghed i det velkendte. Mange oplever, at mennesker med demens, der ellers har mistet sprog eller initiativ, pludselig kan synge med på sange eller deltage aktivt i dansen.
– Vi oplever ofte, at selv mennesker, der normalt ikke taler meget, pludselig kan synge et helt vers af en sang, de kender fra tidligere i livet. Musik og rytmer ligger gemt et sted, hvor de stadig kan tilgås, selvom sproget ellers er svundet hen, fortæller en af de frivillige i projektet.
Dans er ikke blot en kilde til glæde, men har også en fysisk og kognitiv gavnlig effekt. Mange demensramte oplever balanceproblemer og motoriske udfordringer, men når de føres gennem dansen, genfinder de ofte en naturlig rytme og bevægelse, de ellers kan have mistet. Bevægelsen, kombineret med musikens rytme, kan stimulere hjernen og styrke motorikken.
For mange pårørende er det en rørende oplevelse at se deres elskede lyse op under dansen. “Derhjemme siger min mand næsten ikke et ord, men når vi er her, synger han med og smiler. Det er som at få et lille glimt af den mand, han var engang,” siger en pårørende.
Demens er ofte kaldt en “pårørendesygdom”, fordi det ikke kun er den ramte, der lider, men også familien, der må tage sig af en elsket, der gradvist mister evner og hukommelse. Arrangementer som demensdans giver de pårørende en pause fra den daglige omsorg og en mulighed for at opleve deres kære i en glad og aktiv stund. Det giver også pårørende en chance for at møde andre i samme situation og dele erfaringer.
Frivilligheden har en afgørende rolle i Fredericias kommunes demensindsats. Initiativer som disse er ofte drevet af engagerede frivillige, der skaber trygge rammer for de demensramte og deres familier. De frivillige spiller en vigtig rolle i at skabe genkendelighed og stabilitet, hvilket er essentielt for mennesker med demens.
– Det handler om at møde folk, hvor de er, og skabe en oplevelse, der føles tryg og behagelig. Genkendelige ansigter, smil og små gestuser gør en stor forskel. Mange kan måske ikke huske vores navne, men de husker følelsen af tryghed og glæde, siger en af de frivillige.
Flere studier understøtter, at sociale aktiviteter, musik og bevægelse kan forsinke udviklingen af demenssymptomer og forbedre livskvaliteten for de ramte. Derfor er det vigtigt, at der skabes endnu flere af disse initiativer, hvor demensramte og deres pårørende kan deltage i meningsfulde og glædesskabende aktiviteter.
– Det vigtigste er, at vi husker, at livet ikke stopper med en demensdiagnose. Der er stadig mulighed for at opleve glæde, fællesskab og gode stunder, selv i sygdommens skygge, understreger en af arrangørerne.
Dans og musik er måske ikke en kur for demens, men det er en vej til et bedre og mere meningsfuldt liv for de ramte og deres familier. Det er i sig selv uvurderligt. At leve med demens er en udfordring, men med den rette støtte og forståelse kan livet stadig have mening og kvalitet. Det er en fælles opgave at skabe et samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende føler sig inkluderet og værdsat.
Demens er ikke kun en personlig tragedie, men også en stor udfordring for samfundet. Antallet af mennesker med demens stiger, hvilket lægger pres på sundhedssystemet og pårørende. Derfor er det vigtigt med øget forskning, bedre støtte til familier og en samfundsmæssig indsats for at forbedre livskvaliteten for dem, der rammes af sygdommen.
Opløftet tog denne reporter retur efter en god oplevelse på en torsdag, hvor deltagerne skinnede om kap med solen. Jeg opfordrer jer, der har tid, tålmodighed og hvad der ellers kræves til at kontakte demenskonsulenten i Fredericia kommune, hvis du vil være frivillig.
Inklusion i folkeskolen lyder jo så smukt. Det er et af de der fine ord, som politikerne elsker at kaste om sig, mens de klapper hinanden på ryggen og bilder vælgerne ind, at de skaber et bedre samfund. Men sandheden? Den er noget grimmere. For i praksis har inklusion i skolen alt for ofte vist sig at være en spareøvelse forklædt som godhed.
Det, der skulle være en smuk tanke om at give alle børn en plads i fællesskabet, ender i stedet med at skubbe både de udfordrede børn og de velfungerende elever ud i kulden. Det er en eksklusion forklædt som inklusion.
Forestil dig en klasse, hvor en lærer – som i forvejen er presset til det yderste – pludselig skal håndtere et barn med voldsomme adfærdsproblemer, ADHD eller autisme uden at få de nødvendige ressourcer eller støtte. Resultatet? Læreren må bruge det meste af sin tid på én elev, mens resten af klassen må klare sig selv. De fagligt stærke børn keder sig, de fagligt svage bliver efterladt på perronen, og de børn, som har særlige behov, får ikke den hjælp, de har brug for. Er det virkelig den “inklusion”, vi ønsker?
Det er ikke inklusion – det er afvikling af folkeskolen!
Forældre, der har råd, flytter deres børn til privatskoler, hvor der stadig er ro i timerne. De, der ikke har råd, må se deres børn mistrives i en skole, hvor lærerne er magtesløse, og hvor klasserne mere ligner sociale eksperimenter end læringsrum. Og hvem betaler prisen? De børn, vi sagde, vi ville hjælpe.
Den ærlige løsning? Drop den falske inklusionsdagsorden og giv de børn, der har behov, specialtilbud, hvor de kan få den støtte, de har krav på. Men det kræver, at vi investerer massivt i specialskolerne. Det er ikke nok at sende børnene væk fra den almindelige folkeskole – vi skal sikre, at de får det rette undervisningsmiljø, flere specialpædagoger, bedre faciliteter og den nødvendige ro til at udvikle sig.
Vi har i årevis skåret ned på specialskolerne i inklusionens navn. Det har været en katastrofe. Nu er tiden kommet til at rette op på skaden og tage et reelt ansvar for de børn, som har særlige behov. Inklusion, som vi praktiserer den i dag, er ikke omsorg – det er omsorgssvigt. Og det må stoppe nu!
Af Lasse Schmücker, Enhedslisten, Middelfart Byråd
Mandagens byrådsmøde den 3. februar var et skræmmende eksempel på, hvordan magtfuldkommenhed skader demokratiet. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen blev taget i at lyve og manipulere med økonomiudvalget – og det er vel at mærke veldokumenteret.
Værre endnu, borgmesteren fik en kommunal chef til at bruge 20.000 kr. af fælleskassen på en KL-konsulent for at finde argumenter mod vores ret til at stille direkte spørgsmål til forvaltningen. Penge, der kunne have været brugt på børn, ældre og handicappede. Det er et uhørt magtmisbrug, og det er vores pligt som opposition at reagere.
Desværre fik borgmesteren som forventet opbakning fra sit faste halehæng, ellers havde vi set en mistillidserklæring. Men at han bagefter går på LinkedIn og fremstiller sig selv som offer for politisk forfølgelse af Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, er decideret pinligt. Når man bliver taget med fingrene i kagedåsen, er det selvfølgelig ubehageligt – men sandheden skal frem.
Socialdemokratiet med evig støtte fra SF, DF og det halve af konservativ har siddet på magten alt for længe i Middelfart. Efter årtiers monopol sniger der sig skadelige styringsmetoder ind, der underminerer demokratiet. Vi ser nu symptomerne på metaltræthed, hvor magten er blevet vigtigere end åbenhed, ærlighed og redelighed.
Jeg har lovet vælgerne at gøre op med denne kultur – og det løfte agter jeg at holde, uanset hvad borgmesteren eller hans støtter måtte mene.
Regeringens seneste ændring i pensionslovgivningen har endnu en gang vist, hvor uforudsigeligt og utrygt det offentlige system er for Danmarks pensionister. Med et pennestrøg har Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ændret reglerne, omkring 6000 pensionister mister fra den ene dag til den anden tusindvis af kroner, fordi staten har haft svært ved at lave en teknisk løsning. Socialdemokratisk centraliseret bureaukrati og kortsigtet politisk styring rammer dem, der har allermest brug for stabilitet og frihed.
Politikere gør pensionister til ofre for egen inkompetence. Det startede i 2022, hvor den daværende socialdemokratiske regering fjernede modregning i pensionen, så ældre ikke blev straffet for deres partners arbejdsindkomst. Det var en god beslutning, med frihed og økonomisk tryghed til de, der i forvejen kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.
Nu, tre år senere, skærer regeringen brutalt med en teknisk ændring af, hvad der tæller som ”indtægt ved personligt arbejde”, modregningen er genindført for tusindvis af pensionister, uden varsel, uden respekt og uden reel politisk begrundelse.
Konsekvensen? 6000 pensionister mister tilsammen 90 millioner kroner. Par, hvor den ene er i fleksjob, bliver nu modregnet, de har i god tro har tilpasset deres økonomi efter de tidligere regler. Tilliden til det offentlige eroderer, når staten lover én ting og tager det skjult tilbage.
En socialdemokratisk regering, der bryster sig af at beskytte de svageste? Det er bemærkelsesværdigt kynisk.
Jeg kæmper for at pension og ældrepleje skal baseres på valgfrihed, ikke topstyring. En pensionsmodel uden uforudsigelige modregninger. Man skal planlægge sin alderdom uden at frygte, en ny minister vågner op med en ny definition af, hvad ”indtægt” betyder. Pensionister skal kunne vælge private løsninger til pleje, hjælpemidler og bolig. Der skal åbnes for flere private tilbud, hvor konkurrence skaber bedre kvalitet og service.
Pensionister skal beholde flere af deres egne penge! I stedet for at beskatte folk, der har sparet op hele livet, bør vi fjerne eller reducere skatten på pensionsudbetalinger, så man kan leve for sine egne penge, uden statens mellemkomst.
Et samfund, hvor borgerne har magten over deres alderdom, ikke staten. Hvor ældrepleje er et valg, ikke en tvang. Hvor den enkelte borger har frihed til at leve et værdigt liv, uden at skiftende regeringer spiller hasard med deres økonomi.
Det liberale alternativ er klar.
Poul Rand, Byrådskandidat for Liberal Alliance Fredericia 2025
Fredericia Håndboldklub åbnede 2025 med en sikker sejr over Sønderjyske, men præstationen rejste et interessant spørgsmål: Er der nye taktiske tendenser på vej i FHK’s spil? Holdet spillede bredere end normalt, og Gudmundur Gudmundsson fordelte spilletiden anderledes, end han tidligere har gjort. Varsler det et skifte i FHK’s måde at gribe kampene an på?
Selvom angrebsspillet ikke sad helt i skabet i alle sekvenser, lykkedes det alligevel at score 32 mål. Det er en stærk præstation i en kamp, hvor man ikke rammer topniveauet, og det kan indikere, at FHK arbejder på at udvikle nye dimensioner i deres spil.
Noget af det mest markante i kampen mod Sønderjyske var den konsekvente rotation i angrebet. Jonas Kruse og William Moberg fik hver en halvleg som playmaker – en klar afvigelse fra tidligere kampe, hvor Moberg har haft en fast og dominerende rolle. Kruse var en af de store profiler sidste sæson, men har haft en markant mindre rolle i denne sæson. At han nu fik en hel halvleg til at styre spillet, kan være et signal om, at Gudmundsson ønsker at bringe ham mere i spil igen.
På backpositionerne var der en lignende fordeling. På venstre back delte Mads Kjeldgaard og Reinier Taboada spilletiden, mens Anders Martinusen og Kasper Palmar gjorde det samme på højre back. Det kan have været et taktisk valg for at give flere spillere kampminutter efter vinterpausen, men det kan også være et udtryk for en ny tilgang, hvor der i højere grad skiftes mellem flere spillere for at holde intensiteten høj gennem hele kampen.
Hvad betyder det for FHK’s offensive struktur?
FHK er kendt for at spille varieret og bruge flere forskellige angrebsmønstre, men kampen mod Sønderjyske viste en endnu bredere tilgang, hvor flere spillere blev involveret, og hvor spillet blev fordelt mere konsekvent over hele banen.
En af de konsekvenser, det havde, var, at angrebsspillet til tider hakkede lidt. Det var tydeligt, at relationerne mellem de forskellige spillere stadig skulle finpudses, og at det ikke altid var let at finde det rette flow. Men trods det var outputtet stadig imponerende.
Med 32 mål i en kamp, hvor spillet ikke var flydende hele vejen, viser FHK, at de har en offensiv slagkraft, som kan bære dem langt – også selvom de måske eksperimenterer med en ny tilgang.
Nye tider i vente?
Spørgsmålet er nu, om Gudmundsson vil fortsætte denne tilgang i de kommende kampe, eller om fordelingen af spilletid og bredden i angrebsspillet primært var et resultat af vinterpausen og behovet for at få alle i gang.
Der er flere faktorer, der taler for, at dette kan være en ny retning for FHK. Det bredere spil kan gøre holdet mindre forudsigeligt, og en større rotation kan sikre, at man har friske spillere klar til at afgøre kampene i slutfasen.
Men samtidig kræver det, at relationerne mellem spillerne bliver skærpet, og at de forskellige kombinationer finder den rette rytme. Det kan tage tid, men hvis FHK kan fastholde den offensive produktion samtidig med, at spillet bliver mere flydende, kan det give holdet en ekstra styrke i forårets kampe.
Om det bliver en fast del af FHK’s spillestil, vil de kommende kampe give et svar på. Men kampen mod Sønderjyske var et tegn på, at der måske er nye tider på vej.
KIF Kolding må stadig vente på sin første sejr i ligaen siden den 12. september. Søndag aften blev det til endnu et nederlag, da Mors-Thy vandt 31-27 på hjemmebane.
Selvom starten på 2025 ikke bragte det ønskede resultat, var der dog lyspunkter for Kolding-mandskabet. Sebastian Seiferts hold faldt ikke fuldstændig sammen, som det tidligere er set, og holdet var flere gange tæt på at bringe spænding tilbage i opgøret.
Ved pausen var KIF Kolding bagud 17-14, men i anden halvleg havde de chancer for at komme helt tæt på. Mulighederne blev dog aldrig udnyttet fuldt ud, og i stedet trak Mors-Thy fra i slutfasen og sikrede sig sejren.
Dermed må KIF Kolding fortsat vente på et vendepunkt i en sæson, hvor sejrene har været svære at finde.
Radikale Venstre og SF har offentliggjort, at de indgår et valgforbund til det kommende kommunalvalg i Fredericia. Denne beslutning markerer et skift i forhold til sidste valg, hvor Radikale Venstre var i valgforbund med Socialdemokratiet. I år har Radikale valgt at samarbejde med SF, og Socialdemokratiet er ikke en del af dette forbund.
Lokalformand for Radikale Venstre i Fredericia, Kirsten Vad Knudsen, er klar i sin udmelding om beslutningen, og hun understreger, at der ikke ligger nogen konflikt eller dramatiske årsager bag.
– Ja, de er ikke med i denne gang, siger hun og fortsætter med at understrege, at beslutningen om at udelade Socialdemokratiet ikke er baseret på interne konflikter.
– Der er intet drama i det her. Der er ingen udskamning af Socialdemokratiet i det, siger Kirsten Vad Knudsen og fremhæver, at samarbejdet mellem Radikale Venstre og SF har været både konstruktivt og positivt.
Kirsten Vad Knudsen peger på, at det vigtigste for partiet har været at finde et stærkt og frugtbart samarbejde med SF, som de har haft et godt forhold til tidligere.
– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med SF, og det vi gerne vil gøre mere af, er at arbejde tættere sammen med dem og de små partier, forklarer hun og tilføjer, at små partier ofte kan finde bedre løsninger sammen end alene.
Ifølge Kirsten Vad Knudsen er det nødvendigt, at små partier arbejder tættere sammen og deler ressourcer i stedet for at overlade magten til de større partier.
– Det er nødvendigt, at små partier afleverer til hinanden i stedet for at afgive magten til de større partier, siger hun og understreger, at deres valgforbund med SF handler om at styrke samarbejdet mellem de mindre politiske aktører i kommunen.
Mens beslutningen om at vælge SF som samarbejdspartner er truffet, er Vad Knudsen åben for, at andre partier kan blive en del af samarbejdet.
– Det er ikke udelukket, siger hun og åbner dermed døren for yderligere samarbejder, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt i den videre valgkamp.
I en tid, hvor politiske alliancer ændrer sig, er der også blevet dannet et borgerligt valgforbund i Fredericia, hvor Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har valgt at gå sammen. Dette valgforbund skal ses som en modreaktion på de venstreorienterede partiers samarbejde, og det kan skabe en interessant dynamik i byrådet, da borgerlige og venstreorienterede partier ofte er på hver sin fløj i den politiske debat. Det bliver spændende at se, hvordan de to valgforbund vil påvirke valget, og om det vil føre til et tættere politisk samarbejde mellem partierne på den ene eller anden side.
Selvom det borgerlige valgforbund kan ses som et naturligt samarbejde mellem de større borgerlige partier, understreger Kirsten Vad Knudsen, at samarbejdet mellem Radikale Venstre og SF ikke er et forsøg på at skabe en modpol til det borgerlige forbund.
– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med SF, og det handler ikke om at skille sig af med Socialdemokratiet. Det handler om at finde de bedst mulige samarbejdspartnere for Fredericia, siger hun og fremhæver, at deres fokus er på at skabe de bedste løsninger for borgerne i kommunen.
