ANNONCE

Sne, slud og koldere dage

Af

-

06:39 - 9. februar

I de kommende fem dage vil vi opleve en stabil vejrperiode, hvor østenvinden holder sit greb om Danmark. Et kraftigt højtryk, som ligger næsten stille lige nord for landet, betyder, at vi står overfor en fastlåst vejrsituation, hvor lufttrykket måles højt uden de store udsving.

Der er ikke meget nedbør at vente på, men der vil være enkelte perioder med sne, slud eller regn, selvom det meste af tiden vil være præget af skyer. I perioder vil vi dog også få solskin, selvom det ikke bliver alt for hyppigt.

Mod næste weekend forventes højtrykket at svækkes. Prognoserne peger på, at koldere luft fra nord og nordøst vil bevæge sig ind over Danmark, hvilket kan medføre en markant temperaturnedgang. Der er også mulighed for spredte snebyger i den kommende weekend.

I de kommende dage skal vi derfor forberede os på kølige forhold, som efterhånden kan blive koldere og mere vinterlige.

Kolde: DMI

ANNONCE

Fra lægevagten til børneafdelingen

Af

Patrick Viborg Andersen

-

22:49 - 8. februar

0

Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), har haft en tæt og praktisk tilgang efter hun er blevet formand for udvalget i regionen.

Pernelle Jensen blev valgt til regionsrådet ved valget i 2021, og omkring midtvejs i valgperioden overtog hun formandsposten i udvalget, da Venstre konstituerede sig som følge, at Stephanie Lose trådte ind i regeringen.

Siden da han man kunnet følge Jensen kontinuerligt på sociale medier lægge billeder op af, at hun er ude og se sundhedsvæsnet væk fra Regionsrådets murer.

I stedet for blot at læse dagsordener og modtage rapporter, har hun aktivt opsøgt de steder, hvor sundhedspersonale arbejder hver dag. Hendes erfaringer fra blandt andet lægevagten og børneafdelingen har givet hende et værdifuldt perspektiv på de udfordringer, der findes i sundhedsvæsenet.

– Jeg har været mange steder rundt, blandt andet på lægevagten, både nat og dag. Jeg har også været i børneafdelingen og i København. Jeg har været på rigtig mange forskellige steder, og jeg synes, det giver noget helt andet at være ude i hverdagen og følge en læge eller en sygeplejerske. Man får et indblik i de udfordringer, de står overfor, og hvordan de arbejder, siger Pernelle Jensen.

Hun forklarer, at det at være fysisk til stede giver et langt bedre perspektiv end at sidde og læse om udfordringerne på en dagsorden. Ifølge Pernelle Jensen giver det hende en direkte forståelse af de situationer, som sundhedspersonalet arbejder i.

– Man får en føling med, hvordan de arbejder, og hvordan det er i en given situation, hvor man bedre kan sætte sig i deres sted. Og så kan man stille spørgsmål, når man oplever noget, som man kan blive nysgerrig på, og derved få en bedre forståelse, forklarer hun.

Denne tilgang har givet hende indsigt i de daglige realiteter på hospitaler og i klinikker, som hun mener er afgørende for en bedre politisk forståelse og beslutningstagning. Et konkret eksempel på, hvordan Pernelle Jensen har udvidet sin forståelse af sundhedsvæsenet, var hendes besøg i børneafdelingen. Her var hun sammen med en sygeplejerske, der arbejdede på et projekt om børn og unge, der er pårørende til syge forældre – et emne, som Pernelle Jensen har engageret sig i lokalt.

– Det var godt at få et indblik i, hvordan sygehuset ser på samarbejdet med kommunerne, siger hun og understreger, at disse besøg gør det muligt at stille spørgsmål og få viden på en langt mere nuanceret måde end ved blot at læse en rapport.

Pernelle Jensen er ikke den eneste politiker, der har taget initiativ til at forstå sundhedsvæsenet fra et praktisk perspektiv. Hun fortæller, at flere af hendes kollegaer i regionen også har været ude at besøge forskellige steder i sundhedsvæsenet.

– Jeg har også sagt, at hvis der er nogen, der mener, jeg kunne få noget ud af at se noget, så vil jeg meget gerne tage ud og besøge dem, siger hun og understreger, at det at få et personligt indblik er en vigtig del af hendes politiske arbejde.

Som formand for udvalget Det Nære Sundhedsvæsen har Pernelle Jensen et særligt fokus på sammenhængen mellem de forskellige sundhedstilbud, især i relation til ældre borgere.

– Jeg ser også på sammenhængen mellem de forskellige tilbud, for eksempel lægevagten og sygehuset. Hvordan oplever man overgangen? Og hvordan oplever de samarbejdet med kommunerne, især i forhold til ældre borgere? spørger hun og understreger, at det er vigtigt at forstå, hvordan de forskellige elementer i sundhedsvæsenet arbejder sammen – især når det kommer til ældre borgere, der ofte har komplekse behov.

Et af hendes vigtigste besøg var på den geriatrisk afdeling på Kolding Sygehus, hvor hun så nærmere på, hvordan ældre medicinske patienter modtages og behandles.

– Jeg har også været på en afdeling på Kolding Sygehus, hvor de modtager ældre medicinske patienter. Det gav mig rigtig meget, også i forhold til, hvordan jeg samarbejder med kommunerne, slutter Pernelle Jensen og peger på, hvordan erfaringerne fra afdelingerne styrker hendes evne til at skabe bedre samarbejde mellem regionen og kommunerne.

ANNONCE

SF’er kritiserer regeringens langsomme fremskridt med jobcenterreformen

Af

Patrick Viborg Andersen

-

22:43 - 8. februar

0

Regeringens beslutning om at nedlægge jobcentrene og skabe et nyt system for beskæftigelsesindsatsen har ikke imponeret SF’s formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget i Fredericia, Connie Maybrith Eden.

Eden er ikke overbevist om, at regeringens seneste skridt bringer de ønskede resultater, og hun ser det som et lille, men utilstrækkeligt skridt fremad.

– Ja, nu er der trods alt sket et lille skridt. Det ser ud, som om der er sket lidt, men vi har jo ikke set noget konkret endnu, og før vi kan reagere på det, skal vi se hvad de vil, siger Eden, der understreger, at regeringen længe har bebudet ændringer på området uden at kunne levere håndfaste resultater.

Eden er kritisk over for regeringens langsommelige proces og føler, at de ikke er blevet klogere på, hvad der konkret skal ændres.

– De har længe ventet på at få at vide, hvorfor de ikke er blevet klogere endnu, men forhåbentlig bliver det vist herinde, siger hun og henviser til, at ændringerne har været på tale i lang tid, men endnu ikke har ført til konkrete tiltag.

Når det gælder fremtidens beskæftigelsespolitik, er Eden fortsat forsigtig i sine forventninger, da hun ser regeringens udmeldinger som et forsigtigt forsøg på at ændre noget, der allerede har været længe undervejs.

– Det er jo noget, der er blevet bebudet nærmest fra starten, at det skulle fylde en hel del omkring jobcentret og beskæftigelsesområdet. Jeg tror, vi kan få noget på plads, inden der bliver valg for dem, siger hun med henvisning til, at regeringen på et tidspunkt havde lovet at løse problemerne på området, men uden at der er kommet noget konkret på bordet endnu.

Eden håber på en grundlæggende oprydning i den lovgivning, der fylder på området.

– Jeg håber, at man sløjfer al den lovgivning, der bare bliver rullet ud. I alle kommuner er det jo helt vildt, hvad der ligger af gamle lovgivninger, som der er små justeringer på. Og der er jo ikke noget værre end at få lov til at blive hængende i det, siger hun og understreger behovet for at rydde op i lovgivningen, så den ikke fortsætter med at hindre effektive og relevante tiltag på beskæftigelsesområdet.

Mens regeringen stadig er i gang med at forme sin politik på området, venter Eden og hendes kolleger i Fredericia på konkrete handlinger, der kan give borgerne de bedste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.

– Vi skal se, hvad der kommer ud af det. Vi håber på, at vi kan finde løsninger, der giver mening lokalt og hjælper de borgere, der har brug for støtte til at finde vej til arbejdsmarkedet, afslutter Eden.

ANNONCE

Reformen af jobcentrene kan give mulighed for et mere personligt og effektivt system

Af

Patrick Viborg Andersen

-

18:34 - 8. februar

0

formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune, Morten Weiss-Pedersen (C), ser en række muligheder i regeringens forslag om at ændre jobcentrenes struktur, selvom han også erkender, at der er en række udfordringer, der skal adresseres.

For Weiss er det afgørende, at reformen ikke blot bliver en spareøvelse, men at det samtidig giver bedre mulighed for at hjælpe de borgere, der har brug for støtte.

– Jeg synes på en eller anden måde, at der også er noget positivt i det, siger Weiss-Pedersen om regeringens udmelding.

Han ser en mulighed for at fjerne en hel del standardiserede samtaler og kun beholde dem, der er nødvendige som kontrol.

– Det giver selvfølgelig også mulighed for at tage lidt mere personligt hensyn til den enkelte, forklarer han og peger på et konkret eksempel, hvor en borger, der havde et svært problem, ikke mødte op til et møde, men i stedet for straks at sanktionere ham, blev hans sociale situation forbedret, hvilket gjorde hans situation lettere at håndtere.

Weiss-Pedersen er generelt positiv overfor de muligheder, reformen giver for at gentænke, hvordan man arbejder med de ledige.

– Jeg synes, det er en fantastisk mulighed, hvor vi kan gentænke hele den måde, vi arbejder med at aktivere folk, inden de er ude, siger han og understreger, at reformen giver mulighed for at engagere de unge og hjælpe dem med at finde deres vej, i stedet for blot at være passive.

– I stedet for bare at sidde og være passive og surmulende, så er det en god nyhed, siger han og henviser til den store potentiale, der ligger i at give flere mennesker en chance.

Der er dog også kritiske aspekter, som han anerkender. Reformen kan nemlig også betyde, at de borgere, der har mere komplekse problemer som sociale udfordringer eller behov for omkvalificering, risikerer at blive overset.

– Vi skal sikre, at vi ikke kun fokuserer på dem, der har mere dybtliggende problemer, men også dem, der måske har brug for omkvalificering eller har sociale problemer, siger Weiss-Pedersen.

Han ser derfor en stor opgave i at finde en balance, så ikke kun de “lettere” sager bliver behandlet. Samtidig er Morten Weiss-Pedersen dog klar over, at der er meget på spil, både økonomisk og for de mennesker, systemet skal hjælpe.

– Jeg har fundet ud af, at der er 2,4 millioner samtaler om året, siger han og understreger, hvor stor en mængde ressourcer der allerede bruges på standardiserede møder.

– Hvis man nu kunne frigøre det, så vil det jo gøre systemet mere effektivt og give mere plads til de mennesker, der virkelig har brug for hjælp, forklarer han.

Selv om reformen skal sikre, at det bliver muligt at hjælpe de ledige bedre, er der stadig meget, der skal afklares. En af de centrale bekymringer er, hvordan reformen vil påvirke kommunernes økonomi.

– Med 3 milliarder kroner på spil, er der virkelig noget at tage højde for, siger Weiss-Pedersen og understreger, at det er vigtigt, at reformen ikke blot bliver en økonomisk besparelse, men at det stadig giver mulighed for at hjælpe dem, der har brug for det.

Weiss-Pedersen ser frem til at følge udviklingen tæt og vil aktivt engagere sig i de kommende diskussioner og beslutninger, da han mener, at det er afgørende for både Middelfart og den bredere politiske scene at sikre, at de ændringer, der implementeres, ikke kun er økonomisk forsvarlige, men også gavner de borgere, som reformen er beregnet at hjælpe.

– Vi aftalte faktisk på et udvalgsmøde igår, at lige så snart vi har reformteksten, så sætter vi os ned og bruger det selv for at finde ud af, hvordan vi her nedefra kan forholde os til det her område, afslutter han, idet han ser frem til at få mulighed for at arbejde med de konkrete ændringer, så Middelfart kan tilpasse sig de nye krav på en måde, der gavner både borgerne og kommunen.

ANNONCE

Jobcentrenes logik er ond

Af

Andreas Andreassen

-

16:56 - 8. februar

0

Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af sult eller blive spist af rovdyr. Mennesket var på lige fod med andre livsformer på jorden nødt til at kæmpe for sin eksistens. Den store revolution kom med udviklingen af landbrug. Muligheden for at dyrke jorden og leve af den formede vores tilværelse i tusindvis af år. Det var en beskæftigelse for rigtig mange mennesker. I dag er udviklingen ved at være der, hvor vi måske slet ikke behøver bruge så stor en del af vores liv på arbejde. Robotter og AI er ankommet.

Den aktuelle beskæftigelsesreform, der planlægges af regeringen, ønsker at forholde sig til et system, jobcentrene, der har indskrevet sig i historien med foragt og had hos mange mennesker. Det bygger på en opfattelse af mennesket som uselvstændigt og dovent, men hvor afskrækkelse, straf og ydmygelse er den primære kur mod elendighederne. Mennesket er selvforskyldt i sin situation, og har desuden kun et ønske om at snyde for at nyde. Og så skal man bevise sin uskyld. Ikke omvendt. Enhver sagsbehandler kan blive lægefaglig vidende, hvis bare de rigtige skemaer er krydset af.

Socialdemokraterne ynder at sige “gør din pligt og kræv din ret”, men det rigtige motto for systemet er “gør din pligt uden nogen ret”. Klagesager er langsommelige og systemet holder mest med sig selv. For selvom lovene er fyldte med gode intentioner og formuleringer, så er praksis anderledes. Til tider virker det som om, at systemet primært skal afskrække andre, så de ikke siger deres job op. Folk skal frygte ledighed. Det holder alle på deres plads.

Mange af livets forhold er udenfor eget ansvar. Sygdom kan ingen bestemme over. Hvis en virksomhed må lukke. Hvis der er økonomisk krise. Hvis der sker ulykker. Alligevel lader det til, at systemet ofte ligger ansvaret helt over på det enkelte menneske, hvor der er eksempler på, at selv folk med få måneder tilbage at leve i, skal bruge den sidste tid på at tilfredsstille statens umættelige behov for kontrol og magt. I årtier har medierne kunnet formidle absurde sager, men intet har hjulpet på systemet. I bedste fald er der blevet lappet hist og pist. For et reelt forandret system ville kræve et helt nyt syn på arbejde og tilværelsen.

Det er paradoksalt, at vi har fået mere og mere teknologi, der fjerner behovet for mange former for arbejde, men alligevel fastholder folk i hvor mange timer de gør det ene eller andet. Uden tanke for at mere tid ville gøre folk mere raske og livsglade. Det lader ikke til at teknologien overhovedet løser den primære opgave; at gøre tingene lettere for mennesket. Tværtimod flytter man typisk blot folk fra den ene arbejdsfunktion til nogle nye. Som om at “arbejde” er det eneste rigtige, uanset helbred, evner, begavelse og muligheder. Vi skal måle alt på tid; ikke resultat.

Bedre bliver det ikke af, at staten har skabt en underklasse af billig arbejdskraft, det lever udenfor arbejdsmarkedet, men som en del af beskæftigelses systemets slavehær. Uden frihed og rettigheder og til lav løn på offentlige midler. De kan løse de opgaver, man ikke gider “have ordnede vilkår” for. Ingen fagforening vil røre dem med en ildtang. Jobprøvelse. Ja, det man sgu sige.

Folk har svært ved at få livet til at hænge sammen. Der er for lidt tid. Hellere sende vores børn ud til andre, end at have tid mens de er små. Det skal man jo. Hensynet til børnene forsvinder. Mange piskes ud på institutioner, hvor de bruger mere tid i deres børneliv med andre voksne end deres egen familie. Dem, der arbejder der, skal passe andre folks børn, ikke deres egne. Selvom børn er noget af det mest livsbekræftende. Skolerne skal også være fyldte hele dagen. Børn skal fra en tidlig alder tage stilling til deres kommende arbejdsliv. Hvor bizart det ellers lyder. Jo, det hele hænger sammen:

Det er menneskesynet, der er problemet.

Og det er et både dyrt og farligt menneskesyn. Det et forbundet med andre store samfundsproblemer. Danmark ligger placeret i toppen over lande, der bruger psykofarmaka. Vi æder medicin som ingen andre for at klare os. Ikke et ord om at det måske er samfundet, der giver folk mentale problemer. To års ventetid på at se en psykiater; det burde sige alt. Så det er ikke kun jobcentrene, der er problemet. Det handler også om, at der er en manglende erkendelse af, hvordan vi indretter samfundet, så der er plads til forskellige slags mennesker. Ofte ynder politikere at sige, at “vi mangler” folk indenfor det ene eller andet fag. Straks vil de tvinge hele årgange til at tage bestemte uddannelser. Men er det godt for mennesket? Næppe. Fremfor at have tid til at finde ud af, hvem man er, så vil man livet igennem tvinge mennesket ind i rutiner, der ikke tjener andre formål end at fordre maskinen med produktionsarbejdere.

Med udviklingen af kunstig intelligens, er vi i begyndelsen af en revolution, der vil overflødiggøre mange af de jobs, der findes i dag. Det burde være nu, at vi begynder at tænke arbejde på en ny måde. At det skal starte med mennesket. Hvem er du? Hvad vil du gerne? Hvordan kan du bidrage? Hvor meget? Fremfor at bruge jobcentrets logik om at borgerne er potentielle banditter. Beviset for, at det er tankegangen, er jo netop alle de rigide regler, regeringen ønsker at påtale. På samme vis som man har indført store telefonsystemer, hvor offentlige medarbejdere skal klare opgaverne for borgerne, uden nogensinde at møde dem, så skaber man en afgrund og en kløft mellem menneskene. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre. Men uden tid til at lave individuelle skøn, er det umuligt. Det kan kun føre til hårdhed og fejl. Det er jo derfor, at mange offentlige systemer starter med at sige “her taler vi pænt”, før man får et menneske i røret:

Fordi systemet er umenneskeligt.

Man kan godt nedlægge jobcentrene og skifte navnet ud med noget andet. Men ideologien følger med; det er set før. De samme mennesker med et nyt logo. Hvis vi skulle gøre noget andet og nyt, så skulle det handle om at skabe sammenhæng mellem børn, unge, helbred og arbejdsliv. At man tænker helheden ind, ikke mindst at der er en række af livskriser og personlige udfordringer, der ikke skal behandles med trusler, straf og nedværdigelse. Men med hjælp. Sandheden er, at man bruger overlevelse som et våben mod mennesker i nød. Også selvom det måske endda er samfundet selv, der har skabt det oprindelige problem:

Lange ventetider på udredning eller lægehjælp. Diffuse skoleforløb med overbebyrdede lærere. Presset på uddannelserne ved, at man tvinger folk til at tage uddannelser af økonomiske årsager, fremfor evner og lyst. Manglende hjælp i kriser, hvor der blot sendes trusler til borgerne i weekenderne, fremfor at mennesker sætter sig ind i virkeligheden derude. Ja, meget kunne nævnes. Men det er et konstant skub i en dårlig retning for mange borgere, der ender med at skabe social nød, skilsmisser, anbringelser, psykisk sygdom og alverdens former for elendighed. Og her er der næppe et system, der har gjort sig mere uheldigt bemærket end jobcentrene:

De har været arnestedet for store politiske eksperimenter. Logikken har været ond. Og selv de mange ansatte, det måtte have kæmpet for at hjælpe folk rigtigt, har været bundet på arme og ben. Så hvis man skal skabe noget nyt, så bør politikerne overveje, om det ikke skal starte med et nyt menneskesyn, og det skal helt ned til skolealderen og de første 1000 dage af et menneskes liv. Længere er den ikke. Det er endda billigere i længden; at starte investeringen i mennesket allerede der.

ANNONCE

Stjålet hjertestarter fundet

Af

Thea Dyhrberg

-

15:53 - 8. februar

0

Den hjertestarter, der tidligere på ugen blev stjålet fra Sct. Knuds Skole & Børnehave i Fredericia, er nu kommet tilbage. Skole- og institutionsleder Joachim Grundtvig bekræfter, at den igen er på sin plads.

Hjertestarteren, der har været brugt flere gange i akutte situationer, forsvandt for få dage siden, hvilket skabte stor bekymring. Joachim Grundtvig opfordrede dengang alle, der havde set eller hørt noget, til at melde sig.

Omstændighederne omkring, hvordan den er kommet tilbage, er endnu ikke helt klare, men skolen glæder sig over, at den igen kan være en del af beredskabet.

ANNONCE

Jobcentrenes nedlæggelse må ikke føre til nyt bureaukrati

Af

Patrick Viborg Andersen

-

12:47 - 8. februar

0

Regeringens udspil om at nedlægge jobcentrene har skabt stor debat, og i Fredericia har politikerne nu begivet sig ud i at overveje, hvad ændringerne kommer til at betyde lokalt.

For medlem af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C) er det centralt, at man ikke erstatter ét bureaukrati med et andet, når jobcentrene afskaffes.

– Når man nedlægger noget, skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke erstatter det med noget nyt, som er rent og demokratisk, siger Kirsten Hassing og henviser til erfaringerne med jobcentrene.

– Det, vi har set på jobcentrene, er, at når man har forsøgt at ændre reglerne, bliver det erstattet med noget nyt, tilføjer hun.

Hun peger på, at det i årevis har været en fejlslagen strategi på beskæftigelsesområdet, hvor antallet af regler og kontrol er vokset:

– Der er bare kommet flere og flere regler, og det er blevet så kontrolstyret, og der er meget, meget snævre rammer for medarbejderne at agere i. Der er slet ikke den frihed til at forholde sig til det, siger Kirsten Hassing.

Hassing er positiv overfor, at regeringen nu ønsker at give mere frihed til de lokale medarbejdere.

– Der skal virkelig være større frihed for medarbejderne og lederne til at arbejde inden for det her område, siger hun og tilføjer, at hun ser det som en god mulighed for at skabe et mere fleksibelt system. Men hun forholder sig skeptisk over for, om de nye ændringer vil føre til et nyt bureaukrati.

– Jeg bliver skeptisk over for – eller i hvert fald vil afvente nærmere – om medarbejderne ikke bliver erstattet af et nyt bureaukrati. Nej. For det, vi har erfaret på beskæftigelsesområdet, er, at hver gang man har lavet omorganiseringer, er det blevet erstattet af et nyt bureaukrati. Og det håber jeg ikke bliver tilfældet her, siger Hassing.

Den konservative politiker understreger vigtigheden af, at ændringerne tager hensyn til de specifikke udfordringer, Fredericia står overfor.

I Fredericia har vi nogle udfordringer, som vi har brug for at arbejde med. I andre kommuner har de måske andre udfordringer. Det synes jeg er vigtigt,” siger Hassing, som håber, at kommunerne får mulighed for at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til lokale behov.

Hassing ser også fleksjob som en vigtig del af løsningen for at få flere borgere på arbejdsmarkedet.

– Vi skal sørge for at få sat fokus på fleksjob, så vi får sikret, at alle dem, der kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, får muligheden for det. Og selvom det kun er få timer, er det rigtig vigtigt, understreger hun.

Selvom Hassing ser de positive aspekter i regeringens udmelding, er hun samtidig bekymret for de langsigtede konsekvenser.

– Jeg tænker, det er en mulighed for at skabe noget nyt, hvor vi får et nyt fokus på, hvad jobcentrene egentlig skal gøre. Jeg tænker, at det positive i det er, at man får gjort op med noget gammeldags, siger Hassing og tilføjer, at hun håber, at de nødvendige ændringer ikke vil føre til et nyt system, der ikke er tilpasset borgernes behov.

Med regeringens ændringer på vej, venter Hassing og hendes kolleger i Fredericia på mere information om, hvordan det konkret vil påvirke kommunens beskæftigelsesindsats.

– Jeg har både en holdning til arbejdsmarkeds- eller beskæftigelsesindsatsen, men jeg har også en holdning til organiseringen, siger Hassing og understreger, at det er vigtigt, at man tager sig tid til at forstå de konkrete implikationer, før man træffer endelige beslutninger.