17.9 C
Copenhagen
onsdag 9. juli 2025

Lad os gå syd

0

Vi lever i en spændende tid. En tid med digitale udfordringer. I 1980’erne oplevede vi en digital revolution, hvor computere begyndte at indtage drengeværelserne. I 1990’erne nåede den samme revolution voksenverdenen. Alle skulle have en computer. Det var især etableringen af internettet til privat brug, der trak millioner af mennesker ind i en ny digital tidsalder. På det tidspunkt ville PostDanmark stadig være med, så de foreslog, at man skulle betale et par kroner for at sende en e-mail. Aviserne og de to tv-kanaler grinede ad udviklingen. Ingen følte sig truet.

Man sad jo på det hele.

Men monopolernes dage i den danske medieverden var ved at være slut. Man brugte stadig skrivemaskiner på journalistuddannelsen. Men ved udgangen af årtiet, århundredet og årtusindet var vi på vej mod en tid, hvor alle var til stede overalt, altid. Mobiltelefonerne gjorde deres indtog, og i det første årti af det nye årtusinde dukkede de første smartphones op. De sociale medier opdagede lynhurtigt, at kombinationen af små lommecomputere (smartphones) med fotos og tekst gjorde enhver madglad dansker til nyhedsformidler. Fortællingen om livet krævede ikke længere noget filter.

Mediebranchens had-kærlighedsforhold til den nye teknologi manifesterede sig hurtigt. Tv-kanalerne grinede stadig ad de moderne formidlingskanaler. Men latteren forstummede, da Netflix slog dem ihjel. Man måtte få kunstigt åndedræt fra skatteborgerne. Den før så uafhængige flok smagsdommere fik nu bistandshjælp fra de politikere, der elskede at se sig selv på tv og i aviserne. Intet af dette kunne dog forhindre hundredtusinder af danskere i at give deres mening til kende. Aldrig før har så mange haft så meget at mene om så meget.

Selv dette blev nu et problem. Politikerne og embedsfolkene opdagede begrebet “shitstorm”. Frit oversat som “lorte-storm” handler det om, at de mange meningsglade danskere lader deres meninger gå ud over dem, de mener fortjener det. “Fy for den da,” tænkte mange af de ansvarlige. Hvad ligner det, at folk kan skrive og sige, hvad de vil? “Hvorfor giver man den og den taletid?” spurgte de mest privilegerede hos eliten.

Jo, men det er jo fordi, der er ytringsfrihed.

Man længtes tilbage til monopolernes dage. En tid, hvor den offentlige mening kunne holdes inden for hjemmets fire vægge og i skurvogne. Den slags beskidte ytringer blev ikke anset som passende for et bredt publikum, selvom det nu ellers udgjorde flertallet. Derfor begyndte politikerne i starten af 2020’erne aktivt at støtte censur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Selvom retten til at mene noget er fundamentet i et demokrati, skete det under påskuddet, at censuren ville redde demokratiet.

Mod dumskab kæmper man forgæves. Ud af de gamle mediers død og støvet fra de faldne er der opstået nye medier. Vi er tilbage til de gamle tider, hvor idealismen og friheden blomstrede. Demokratiets vugge. Hvor meningsdannelse var bredt udbredt, og hvor troen på, at man skal kunne høre det, man ikke kan lide, for at vide, hvorfor man ikke kan lide det, var selve essensen af frihed. At være fri til at mene noget, fordi man har mulighed for at undersøge og finde ud af, hvad man virkelig mener.

Dette burde være grundstenen i ethvert medies tankesæt. Men de uanstændige bistandsklienter lever i bedste velgående på nasseriet, uden reelt at levere ret meget for pengene, udover floskler og karaktermord. TV Syd, mormor-tv, får mere end 75 millioner kroner om året, og for de penge dækker de for eksempel kun et par tusinde borgere om dagen i Fredericia, der ser med. Vorherre bevares, det er sgu dyrt. Læg dertil, at de laver fire historier i Kolding for hver historie i Fredericia. Det er jo ren svindel.

Men man kan altid leve på nostalgien. Som Fredericia Dagblad, der gik fallit i begyndelsen af århundredet og nu er opkøbt af spekulanter, der fyrede størstedelen af de journalister, som arbejdede på de aviser, de opkøbte. Moralske hyklere. Læs jeres avis fra dengang. Prøv så at se, om I tør skrive om det nu. Nej, det gør I jo ikke, for pengefolkene med deres politiske bagland og hovedkontor i Vejle skal score på den lokale patriotisme. Der er ingen skam i at tjene penge, venner, men kunne I ikke lade være med at “tjene” skatteborgernes penge? Som når I, JFM A/S, indgår den ene lukrative aftale med kommunerne rundt omkring, samtidig med at I får et trecifret millionbeløb af staten for at købe flere nødlidende lokalmedier, bagefter trække underskudet fra i skat. Hykleriet er endeløst. Men en smal sag for historikere – vi kan godt formidle det for jer.

Tiderne skifter. Der er plads til alle. For vores vedkommende er vi klar til at skabe ny formidling til hele regionen, og det gør vi med vores nye brand, sydavisen.dk. Der er brug for os. Der er brug for åbne døre og højt til loftet. Elitære og forspiste maver med alt for meget selvgodhed vil lide butiksdøden, ligesom Damernes Magasin i Matador. Det er en særdeles passende sammenligning.

Mange af de journalister, der i dag forsvarer JFM A/S, vil være fyret inden udgangen af dette årti. For sagen er, at de er helt undværlige. AI er den nye journalistkiller. Mange smalle historier vil ganske enkelt ikke være en journalists løn værd.

Tilbage til nutiden.

Vi vil forene vores engagement i hele regionen, i alle byer, som den trodsige dreng, der kaster en sten mod censuren og selvfedmen på vegne af skatteborgerne. Vi står imod dannelsen af et a- og et b-hold på grund af betalingsmure. Vi vil presse en virkelighed igennem, hvor det ikke længere kan betale sig at støtte medier, der ikke leverer noget tilbage, på trods af de mange millioner, de får af fællesskabet. Vi vil fortælle historien om de danske mediers dødssang, mens vi selv nøjes med det frie marked.

Fordi vi, trods alt, lever i et kapitalistisk samfund. Og kære venner, en dag er politikernes kasse tom. Pengene skal bruges til vigtigere ting, som tanks eller skoler. Aviser, radio og tv? Ja, det kan folk da selv betale for.

Tilbage står måske en nødsender i Kalundborg, lidt af DR, og så kan vi håbe på et trutorkester. For at gøre sig til lakaj for politikeres økonomi betyder også, at når stemmerne ændrer sig, så forsvinder omsætningen måske også. Det skete for DR. Det sker for jer.

Efter mange års kamp står Omar nu foran sin store dag

0

Torsdag står Omar Hajji foran Fredericia Rådhus klar til at deltage i sin grundlovsceremoni. Herfra kan han få lov at kalde sig dansk statsborger – et mål han har kæmpet for i årevis, siden han kom til Danmark som seksårig fra Syrien med kurdisk baggrund. Med sin fortælling ønsker han at inspirere andre til at holde fast i deres drømme, uanset hvor krævende vejen kan være.

Omar Jasem Mohammad Hajji besøgte avisen for at dele sin inspirerende historie om integration, uddannelse og arbejde i Fredericia.

Da vi møder Omar, deler han først sin historie med en åben tilgang og ro i stemmen.

– Jeg er kurder fra Syrien og er født i Syrien men kom hertil Danmark som seksårig i 2009. Den modtagelse, jeg fik af pædagoger og støttepersoner dengang, har haft en stor indflydelse på mit valg af uddannelse. Jeg vil gerne være den person, som kan give andre den velkomst og støtte, som jeg selv fik – for jeg ved, at det desværre ikke er alle, der får samme mulighed.

Han husker dog ikke meget fra Syrien eller de første tidlige år som flygtning. I ham er der i stedet et klart fokus på det, der venter forude – på målene og ambitionerne, som har fået ham til at navigere igennem en ofte krævende proces.

– Jeg husker faktisk ikke så meget fra min tid som barn i Syrien, fortæller Omar og uddyber:

– Det er heller ikke noget, vi taler meget om derhjemme, da vi fokuserer på vores liv her i Danmark. Vi er her nu og skal være en del af samfundet her. Min lillebror og jeg kan næsten ikke huske, hvordan vi kom hertil. Vi vælger at fokusere på det positive: Vi er her, vi har det godt, og vi prøver at bidrage og være så produktive som muligt.

Omar tog hurtigt springet til folkeskole

Omar gennemgik sin skolegang i Fredericia, hvor han hurtigt blev en del af det danske system. Allerede efter halvanden måned i en modtagerklasse var han klar til at rykke over i en almindelig folkeskole. Den hurtige udvikling skyldes ifølge ham selv ikke kun hans egen vilje til at lære, men også de mange tilbud og muligheder, som kommunen tilbød, herunder lektiecaféer og sportsklubber, hvor han kunne integrere sig gennem deltagelse.

– Jeg har altid været glad for skole og haft nemt ved at lære sprog, så allerede efter halvanden måned blev jeg rykket over i en almindelig folkeskole, fortæller han.

– Jeg gik både til fodbold og svømning og deltog i lektiecaféer, hvor jeg kunne være sammen med andre og forbedre mit dansk.

Omar har også arbejdet frivilligt i Røde Kors, hvor han igennem to og et halvt år hjalp med forskellige opgaver. Frivilligt arbejde blev en naturlig del af hans hverdag, og derfor blev han også frivillig som fodboldtræner for FFF’erne i Fredericia. Den tid, han har lagt i det frivillige arbejde, er ifølge ham selv noget af det, der har været med at styrke hans integrering, og så har det forstærket hans sag, da han senere søgte om statsborgerskab.

– Mens jeg gik på HF på Fredericia Gymnasium, deltog jeg i en workshop om Røde Kors og Red Barnet. Det syntes jeg lød meget interessant, selvom jeg vidste, at det kunne blive lidt hårdt, da jeg samtidig havde to deltidsjob ved siden af gymnasiet. Jeg så det som en mulighed for at hjælpe børn i andre lande, så jeg begyndte at arbejde frivilligt en gang om ugen hos Røde Kors.

Processen mod dansk statsborgerskab

For mange er vejen mod dansk statsborgerskab lang og fyldt med kringelkroge, og Omars rejse har ikke været nogen undtagelse. Først var der processen med at opnå permanent opholdstilladelse. Gennem omhyggelig planlægning og et netværk, som han selv opbyggede gennem arbejde, frivilligt engagement og skole, har han indsamlet støtteerklæringer fra lærere, chefer og kollegaer, der har understøttet hans ansøgning. Senere kom indfødsretsprøven og grundlovsceremonien – som nu markerer afslutningen på denne del af rejsen.

– Jeg var lidt usikker på, hvordan jeg skulle gribe det an, siger han.

– Men jeg følte mig sikker med min permanente opholdstilladelse, så jeg ikke længere risikerede at blive sendt tilbage. Det gav mig en stor tryghed og ro til at fokusere på studierne og arbejde. Jeg tog prøven, og det gik heldigvis godt.

Hans ansøgning krævede også en motiveret erklæring, hvor han beskrev sin integration i Danmark og sin vision om at blive en del af det danske samfund. Her understregede han vigtigheden af sit frivillige arbejde og følelsen af at høre til, som han har opbygget gennem årerne.

– I min ansøgning skrev jeg bl.a., at jeg føler mig integreret og som en del af det danske samfund. Jeg betaler skat, går i skole og bidrager ligesom alle andre.

For Omar handler det at få statsborgerskab især om muligheden for at skabe en tryg og stabil fremtid i Danmark.

– Det giver mig en yderligere tryghed i forhold til fremtiden, for eksempel når jeg selv skal stifte familie og måske låne til et hus, siger han og tilføjer:

– Og så vil mine børn også få det automatisk. Det har været en tanke, der hele tiden har ligget i baghovedet – at klare det her, så mine børn får den her stabile og sikre start uden at skulle igennem samme proces, fortæller han.

En drøm om at arbejde med udsatte unge

For Omar handler fremtiden nu om at bruge sin uddannelse som pædagog til at støtte unge i Danmark, som kan stå i en svær situation. Han drømmer om at arbejde med udsatte unge og flygtninge, og måske for humanitære organisationer som Røde Kors eller Red Barnet, hvis chancen byder sig.

– Mit fremtidige mål er sandsynligvis at arbejde med udsatte unge eller flygtninge, der kommer hertil, fortæller han.

– Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde hos Røde Kors eller Red Barnet, hvis muligheden er der. Det er i hvert fald min ambition.

Selv hæfter han sig ved, at fremtiden da også kan være uforudsigelig, men han er også fast besluttet på at han vil forsøge at gøre en forskel og skabe en positiv indvirkning på andres liv, ligesom de mennesker, der i sin tid hjalp ham og hans familie i starten af deres rejse i Danmark.

“Man skal blive ved og tro på sig selv”

Når Omar ser tilbage på de sidste mange år, ser han ikke kun på en kamp, men også en række succesoplevelser og opnåede mål. Når man taler med ham, får man især indtryk af, at hans historie handler om at sætte sig mål og nå dem – selv når vejen er svær. Han opfordrer andre, der står i samme situation, til at blive ved og tro på sig selv, uanset hvilke udfordringer, de møder.

– Jeg vil sige til dem, der kæmper med det samme, at de skal blive ved og tro på sig selv. Jeg ved, at det er en rigtig svær kamp, og jeg kender mange, der har givet op, fordi det er så udfordrende, siger han med alvor.

– Men man skal fortsætte og arbejde hårdt, for det skal nok lykkes, så længe man bliver ved. Det handler om at tage én dag ad gangen og fokusere på succesoplevelserne og det positive fremfor det negative.

På torsdag afsluttes Omars rejse mod statsborgerskab officielt, når han står overfor Fredericias borgmester, klar til at give håndtryk og underskrive sit danske statsborgerskabsbevis. En milepæl nås, men for Omar er dette kun begyndelsen på en fremtid, hvor han håber at kunne give tilbage til det danske samfund og gøre en forskel for andre.

Fejl i anden halvleg kostede FHK point

0

Fredericia Håndboldklub måtte se sig slået i en vigtig Champions League-kamp mod Eurofarm Pelister, som holdt hovedet koldt og sikrede en sejr på 25-23. Dermed rykker det nordmakedonske hold forbi FHK i tabellen, og med seks ud af otte hold, der går videre, er det fredericianske hold under pres i kampen om avancement.

FHK var slukøret efter opgøret. De havde tydeligvis sat næsen op efter meget mere, men endte med at tabe efter en sløj anden halvleg, hvor der manglede energi, teknisk niveau og udstråling.

– Vi var dominerende i første halvdel og viste en stærk indsats. Ved pausen stod vi med en god føring, men vi fik en meget dårlig start på anden halvleg, hvor vi førte 12-9. Vi mistede bolden fire gange på to minutter i anden halvleg, hvilket gjorde det meget svært efterfølgende, sagde FHK-træner Gudmundur Gudmundsson efter opgøret.

Den dårlige start på anden halvleg blev et vendepunkt i kampen. Gudmundsson fremhævede, hvordan FHK’s spil vaklede i de første minutter af anden halvleg, hvor de hurtigt mistede bolden og gav modstanderne mulighed for at komme tilbage. Nordmakedonske Pelister udnyttede situationen og udlignede, inden de til sidst tog føringen. FHK kæmpede for at genvinde kontrollen, men formåede ikke at skabe den nødvendige stabilitet i angrebsspillet.

Pelister overtog kampens momentum og udbyggede føringen, mens FHK gjorde gentagne forsøg på at finde tilbage til deres rytme fra første halvleg. Men tekniske fejl blev kostbare, og Pelister holdt fast i føringen, hvilket sikrede dem en sejr på 25-23. Med sejren rykker Pelister forbi FHK i tabellen, hvilket gør vejen mod avancement mere besværlig for det danske hold.

Gudmundsson kommenterede også på, hvad nederlaget betyder for FHK’s videre chancer i Champions League.

– Jeg er kun fokuseret på nuet og tænker ikke for meget på de næste kampe. Vi har spillet rigtig mange kampe i oktober – jeg kunne mærke på holdet, at vi ikke havde den samme energi, som vi har haft i mange andre kampe, sagde FHK-træneren.

Også Kasper Young var tydeligt skuffet og pegede på de tekniske fejl som en afgørende faktor i anden halvleg, hvor Pelister efter 11 minutters spil havde lavet lige så mange mål som i hele første halvleg.

– Jeg tror ikke, det var forsvaret, der var problemet i anden halvleg. Det var de tekniske fejl. Vi lukkede fire eller fem mål ind, hvor vi ikke havde nogen målmand. Vores forsvar i hele kampen var ret godt, men til sidst var det fejlene i angrebet. Når man lukker så mange mål ind i tomt mål, så taber man i Champions League, forklarede Kasper Young.

Nederlaget betyder, at FHK står med dårlige kort på hånden til at avancere til ottendedelsfinalen i Champions League. Forude venter udekampe mod de to direkte modstandere, Eurofarm Pelister og Wisla Plock. Kravet i de kampe er, at der skal point på bordet – ellers virker opgaven med at gå videre noget nær umulig.

Inden det kommer så vidt, at de to udekampe venter, skal FHK i aktion i den danske liga på søndag, hvor de møder Mors-Thy på udebane.

Med støtte fra Middelfart bagte Michelle for BørneTelefonen i hele oktober

0

Børns Vilkårs årlige indsamlingsbegivenhed, Bag for BørneTelefonen, har igen i år skabt travlhed i køkkenerne landet over. Mere end 110.000 børn og voksne har i oktober været i gang med at bage kager og brød til støtte for BørneTelefonen, der året rundt yder hjælp til børn, der har brug for nogen at tale med. En af dem, der har meldt sig under fanerne, er 30-årige Michelle Hulstrøm Donaldson fra Middelfart, som i år har taget en aktiv rolle i indsamlingen.

Foto: Privatfoto.

For Michelle var det en naturlig beslutning at tilmelde sig, da hun tidligere på året blev opmærksom på indsamlingen. Med en oprigtig interesse for at hjælpe børn og unge i vanskelige situationer, hvor hun også selv er frivillig hos Red Barnet, og en ny dagligdag som studerende var der pludselig mulighed for at engagere sig.

– Jeg har altid haft et hjerte for børn og unge, især dem, der måske ikke har så mange ressourcer og mangler et bagland til at støtte dem, forklarer Michelle og tilføjer, hvordan netop denne sag ramte noget særligt i hende.

– BørneTelefonen er bare en vildt vigtig ting, som vi skal værne om. Så da jeg så reklamen, tænkte jeg med det samme, at det kunne jeg godt være med til.

En aktiv rolle trods travl hverdag

Selvom hun selv fortæller om mere fritid, har Michelle hænderne fulde med sit nye erhvervsøkonomistudie på universitetet i Kolding og er desuden 26 uger henne i sin graviditet. Alligevel valgte hun at tilmelde sig i august og derfor måtte hun hurtigt finde en metode til at organisere sit projekt. Som faglært konditor vidste hun nemlig, at der ville være behov for struktur, hvis projektet skulle lykkes.

– Jeg endte med at lave et opslag på Middelfart-siden på Facebook og lavede et bestillingssystem, så jeg vidste præcis, hvad jeg skulle bage, og kunne undgå at stå med for meget eller for lidt, siger hun smilende.

På den måde kunne Michelle holde styr på de mange bestillinger fra lokalområdet, der kom strømmende ind.

Fødselsdagskager var også blandt de mange bestillinger på Michelles liste. Foto: Privatfoto.

Overvældende opbakning fra lokalområdet

Siden da har Michelles hjem gennem hele oktober været et knudepunkt for kager og gode stunder, hvor de færdige kager er blevet afhentet af lokale kunder. Hun beskriver, hvordan det har været at byde folk indenfor og skabe en direkte kontakt til dem, der støtter indsamlingen.

– Det har været vildt hyggeligt, fortæller hun begejstret.

– Folk har hentet kagerne hjemme hos mig, og min mand har nogle gange stået i døren og afleveret, når jeg selv var på arbejde. Folk har været så søde og virkelig bakket op om projektet.

For Michelle har den personlige kontakt med kunderne givet en ekstra dimension til oplevelsen, og hun er glad for, hvordan projektet har samlet mennesker i en følelse af fællesskab.

– Mange har brugt kagerne til fødselsdage eller som kage på kontoret, og der var også mange, der skrev tilbage og gav feedback bagefter. Det synes jeg bare var rigtig hyggeligt, tilføjer hun.

Her hos os var vi især imponerede over kagen med brandbilen på – den var virkelig sej. Foto: Privatfoto.

Opbakningen fra lokalområdet har overrasket Michelle positivt, og den varme støtte har været overvældende. Flere kunder har endda allerede tilkendegivet, at de gerne vil være med igen næste år.

– Der har været en kæmpe opbakning. En af dem, Dennis, som er brandmand, tog en kage med på arbejdet og satte noten, og så endte hans kolleger med at donere lidt ekstra, tilføjer hun med en varme i stemmen.

– Det har virkelig været fedt at se, hvordan folk gerne vil støtte, og vi har også haft gode snakke om projektet, når de hentede kagerne.

Det gav hende også en følelse af, at det hele blev lidt mindre anonymt og meget mere nært.

– Det blev ikke bare til en almindelig indsamling – det blev noget lokalt, hvor vi kom hinanden lidt ved, og det kunne jeg rigtig godt lide, siger hun.

Et samlet bidrag på næsten 2.500 kr.

Med en samlet indtægt på næsten 2.500 kr. er Michelle stolt over, hvad hun og hendes kunder har opnået sammen. Hun håber, at bidraget kan gøre en forskel for de mange børn, der har brug for BørneTelefonens hjælp og støtte.

– Det føles virkelig godt, siger hun og lægger vægt på, hvordan fællesskabet i Middelfart har gjort det muligt.

– Jeg kunne ikke have gjort det uden alle de søde mennesker, der ville være med og støtte. Jeg var lidt bekymret for, om folk ville synes, det var dyrt, men de har virkelig været fantastiske – ingen har sat spørgsmålstegn ved det, og det har kørt helt glidende hele vejen igennem.

Foto: Privatfoto.

Da vi spørger ind til, at Michelle har doneret sin tid og kun bedt folk om at dække råvareprisen for kagerne til donationerne, fortæller hun, at det har været meningsfuldt at kunne bruge sin erfaring som konditor til at støtte en god sag.

– Jeg endte med at give lidt mere, fordi jeg havde kalkuleret forkert, siger hun med et grin.

– Men det går jo til en god sag, så det var helt fair, tilføjer hun og fortæller om, hvordan hendes KitchenAid-maskine til sidst måtte “ofre sig i den gode sags tjeneste”, da den gav op midt i bagningen. Alligevel fortryder hun ikke et eneste øjeblik.

– Det har været en fornøjelse at være en del af noget større, og det synes jeg bare er mega fedt.

En tak til de mange støttende hænder

Ud over donationerne har Michelle Donaldson sammen med sin familie og sine kunder også været med til at skabe mere opmærksomhed omkring projektet Bag for BørneTelefonen.

– Det er fantastisk, at folk gider donere, og jeg er glad for, at der er kommet mere fokus på BørneTelefonen i denne måned, siger hun afslutningsvis og sender en kæmpe tak til alle de gode mennesker i Middelfart, som har været med til at gøre projektet vellykket.

– Jeg vil gerne sende en stor tak til alle de søde mennesker her i Middelfart, som har været med og støttet – skud ud til jer!

Stor showmatch droppes til næste år

0

YouTubere har de seneste to år trukket et stort publikum til Monjasa Park i Fredericia til en spektakulær charity-match, men næste år bliver en undtagelse. Organisationen bag eventet, Wings for Life, har nemlig besluttet at droppe arrangementet, hvilket skaber en ny situation for både lokale fans og velgørenhedsfonden, som har nydt godt af overskuddet fra disse populære kampe.

De to seneste år har Wings for Life stået bag fodboldkampene, som er blevet afviklet på Monjasa Park med deltagelse af kendte profiler som Alexander Husum og Melvin Kakooza. Arrangementerne har været et hit – især målt på antallet af tilskuere, der hovedsageligt har bestået af børn og unge, som med begejstring har fulgt deres idoler. I år deltog omkring 5.500 tilskuere, hvilket understreger begivenhedens brede appel og betydning for mange i lokalsamfundet.

Henrik Kyhl, der har spillet en aktiv rolle i at organisere charity-matchen og samarbejdet med Wings for Life, bekræfter beslutningen om ikke at afholde matchen næste år.

– Der er ikke sket andet end, at organisationen bag det har valgt ikke at afholde charity match næste år. Så de har holdt den to gange, og så har man valgt ikke at holde det en tredje gang, så der er ikke noget dramatisk i det eller noget som helst. Det er heller ikke sådan, at det kommer i en anden by, siger Henrik Kyhl.

Den lokale opbakning til Wings for Life har været solid, og Fredericia Kommune har også ydet støtte til arrangementet. Oprindeligt var der afsat 500.000 kroner i kommunal støtte til både 2024 og 2025, men i forbindelse med den justerede plan er beløbet til 2025 reduceret til 75.000 kroner. Støtten, som nu er målrettet det kommende motionsløb, dækker udelukkende de nødvendige udgifter for at sikre en sikker og velorganiseret afvikling.

– Det er penge, der udelukkende bruges på at arrangere løbet, forklarer Henrik Kyhl og tilføjer, at pengene går til praktiske ting som hegn og andre nødvendigheder for arrangementet.

Selvom tilskuddet til næste års løb er væsentligt mindre, har arrangørerne store ambitioner. Sidste år var løbet i konkurrence med Royal Run, men i 2025 forventer arrangørerne, at endnu flere vil deltage, nu hvor der ikke er sammenfaldende begivenheder.

– Vi har oplevet en fremgang på deltagere i selve løbet fra 2023 til 2024, og vores forventning er, at endnu flere vil være med næste år, hvor vi ikke er i konkurrence med Royal Run, der fandt sted i samme periode i år. Jeg er sikker på, at vi nok skal få en fest og et godt løb, hvor det går til et godt formål, afslutter Henrik Kyhl optimistisk.

Selvom Wings for Life-arrangementerne i 2024 fik et kommunalt tilskud på 500.000 kroner til både charity-matchen og motionsløbet, blev beløbet ikke fuldt udnyttet. Henrik Kyhl oplyser, at de faktiske udgifter endte på omkring 360.000 kroner, og de resterende 140.000 kroner derfor blev tilbageført til kommunekassen, som det kræves ved arrangementstilskud.

Wings for Life er en international non-profit organisation, der blev grundlagt i 2003 af den tidligere motorcross-verdensmester Heinz Kinigadner og medstifter af Red Bull, Dietrich Mateschitz. Organisationens formål er at støtte forskning i rygmarvsskader og finde en kur for personer, der har pådraget sig sådanne alvorlige skader. Indtægterne fra events som charity-matcher og motionsløb går direkte til finansieringen af forskningsprojekter verden over.

Liberal Alliance udfordrer internationale konventioner

0

Alex Vanopslagh fremlagde i dagspressen, og på Facebook den 30. oktober 2024, nye krav til værdier hos ansøgere om statsborgerskab.

Liberal Alliance begrunder med, at den gældende Statsborgerskabskonvention forhindrer Danmark i at fratage statsborgerskabet fra udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet såsom terrorisme, terror, bandekriminalitet, voldtægter osv., samt fra statsløse kriminelle. LA ønsker, at Danmark arbejder for at udfordre de internationale konventioner og få dem tilpasset, så vi har mulighed for at beskytte vores samfund og værdier mere effektivt. Danmarks internationale forpligtelser, og særligt fortolkningen af disse har i årevis været en klods om benet på den danske udlændinge politik. 

Liberal Alliance foreslår derfor, at vi skal udfordre de internationale konventioner, så vi fremover ikke skal give statsborgerskab til kriminelle udlændinge og i højere grad kan fratage et statsborgerskab ved alvorlig kriminalitet. 

En holdning, jeg – Poul Rand, som lokalpolitiker nemt kan tilslutte mig, da vi ikke skal have tilstande i Fredericia, som vi ser andre steder i Danmark. Et dansk statsborgerskab er et særligt privilegium. For at opnå statsborgerskab skal man demonstrere en forståelse og accept af de demokratiske og liberale værdier, som Danmark bygger på. 

Personer, der søger om statsborgerskab ønskes screenes for antidemokratiske holdninger. Dette vil betyde, at folk, som fx sympatiserer med terrororganisationer eller udviser fjendtlighed over for jøder, homoseksuelle eller andre minoriteter, vil blive sorteret fra. Inspirationen har Liberal Alliance fundet i friskoleloven, hvor man allerede har erfaring med at vurdere institutioners værdi- og adfærdsmæssige grundlag. 

En ekspertgruppe bør fastlægge kriterierne med udgangspunkt i Grundloven og gældende dansk og international lov. Digital profilering baseret på disse kriterier vil herefter indgå i Indfødsretsudvalgets vurdering af ansøgerne.

Liberal Alliance vil med disse forslag opretholde et Danmark, hvor man som borger respekterer Grundlovens frihedsrettigheder og fællesskabets værdier. LA tror på frihed og retfærdighed for alle borgere, men LA mener også, at det danske statsborgerskab kræver en forpligtelse til at støtte de værdier, som vores demokrati bygger på.

Poul Rand. Kandidat til KV 25, for Liberal Alliance.

FHK skuffede i Champions League

0

FHK skuffede på hjemmebane i Champions League, da de tabte med 23-25 til det nordmakedonske hold, Eurofarm Pelister.

Fredericia Håndboldklub stod over for endnu en altafgørende kamp i Champions League, hvor håbet om avancement blev holdt i live efter sidste uges triumf mod Wisla Plock. Den første sejr i turneringen gav både selvtillid og momentum, og med en sejr mod Eurofarm Pelister ville FHK kunne placere sig stærkt i tabellen. Gruppespillet tillader seks ud af otte hold at avancere, og endnu en sejr ville derfor markant forbedre FHK’s muligheder for at sikre sig en plads blandt de videregående hold.

Kampen udviklede sig hurtigt til en affære, der næppe vil blive husket for sit sportslige niveau. Eurofarm Pelister leverede en række fejl, som sjældent ses på dette niveau, og gav flere gange FHK muligheder for at skabe afstand. Alligevel kæmpede FHK med at få bolden i nettet på trods af de mange chancer. Den nordmakedonske målmand, Nikola Matrevski, blev kampens store profil og stod som en mur mod FHK’s afslutninger, særligt i situationer tæt under mål. Med sine redninger, som især kendetegner østlige målmænd, formåede Matrevski gang på gang at afværge FHK’s skudforsøg og satte et markant præg på kampen.

13 minutter inde i opgøret var stillingen beskedne 4-3 i FHK’s favør. De lave cifre vidnede om en kamp, hvor angrebsspillet hos begge hold var præget af usikkerhed og tekniske fejl. FHK havde svært ved at omsætte chancerne, mens Eurofarm Pelister fortsatte med at lave fejl, som gav hjemmeholdet muligheder for at trække fra. Nikola Matrevski i Eurofarm-målet stod fortsat som en afgørende faktor og forhindrede, at FHK kunne skabe en mere komfortabel føring trods deres defensive overtag i kampens indledning.

Efter 20 minutter havde FHK opnået et forspring på 8-5, efter at Eurofarm Pelister kortvarigt havde kæmpet sig tilbage og udlignet til 5-5. Dette moment gav dog FHK et nødvendigt wake-up call, og de reagerede hurtigt med både bedre struktur og øget intensitet i deres spil. Forsvaret blev mere kompakt, hvilket tvang Pelister til at tage svære afslutninger, som sjældent truede målet. I angrebet lykkedes det FHK at udnytte fejlene fra modstanderne mere konsekvent og skabe rytme i opspillet. Med disse justeringer fik FHK stabiliseret føringen, og da pausefløjtet lød, stod de med en velfortjent 12-9-føring og momentum på deres side.

Hvad der blev sagt i omklædningsrummet i pausen, står hen i det uvisse, men da anden halvleg begyndte, var det et markant anderledes Pelister-hold, der gik på banen. Den energi og skarphed, som havde manglet før pausen, var nu til stede i fuldt flor, og de kom hurtigt tilbage i kampen. FHK derimod virkede flade og uden samme drive, som de havde vist i første halvleg. Denne ændring i dynamikken udnyttede nordmakedonerne til fulde, og med en målscoring på 14-13 tog de deres første føring siden kampens start, hvor de var foran 1-0. Herefter slap de aldrig grebet og fastholdt kontrol over kampen, mens FHK kæmpede for at genfinde rytmen uden succes.

FHK spillede en uinspireret anden halvleg, præget af gentagne fejl og manglende sammenhæng i angrebsspillet. Cheftræner Gudmundur Gudmundsson forsøgte at ændre dynamikken ved at justere opstillingen og skifte spillere ind, men intet af det gav den ønskede effekt. Spillet virkede usikkert, og FHK formåede aldrig at finde deres rytme igen.

Denne vaklende præstation gav Pelister mulighed for gang på gang at udnytte de defensive huller og score en række lette mål. Med ti minutter tilbage havde gæsterne etableret en solid føring på 21-17, og FHK syntes ude af stand til at svare igen i en kamp, der gled dem længere og længere ud af hænderne.

Mod kampens afslutning begyndte spændingen dog atter at ulme, da FHK fik kæmpet sig tilbage og reducerede til 23-22. Det så kortvarigt ud til, at de kunne udligne og måske endda vende kampen til deres fordel, men lige så hurtigt blev deres momentum bremset. I stedet for at holde fokus på spillet lod FHK sig frustrere over det tyske dommerpar Robert Schultze og Tobias Tönnies, hvis kendelser ikke faldt i god jord hos hjemmeholdet.

Eurofarm Pelister bevarede roen og udnyttede FHK’s frustrationer til deres fordel, hvilket sikrede dem en sejr på 25-23. Med denne sejr rykkede Eurofarm Pelister forbi FHK i tabellen og satte dermed Fredericia-mandskabet under pres i jagten på en plads videre i turneringen. Det var en hård afslutning for FHK, som trods en stærk indsats i slutminutterne ikke formåede at bryde igennem Pelisters kompakte forsvar.

Næste gang FHK skal i aktion er. på søndag på udebane mod Mors-Thy.


Live: FHK spiller ny nøglekamp i Champions League

0

Klokken 18:45 spiller FHK endnu en nøglekamp i Champions League. En sejr skal på bordet mod Eurofarm Pelister, og så ser det godt ud for fredericianerne, men lykkes det? Følg med og få svaret.

Eilersen frustreret over budgetoverskridelser

0

Tirsdag den 5. november samles Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune til en orientering om årets tredje budgetopfølgning. Her vil medlemmerne blive præsenteret for en økonomisk situation, der er præget af betydelige udfordringer.

En samlet merudgift på 7,8 millioner kroner fordeler sig på både senior- og socialområdet, hvor stigende udgifter og vanskeligheder med at finde besparelser lægger pres på budgettet.

Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, medlem af udvalget, udtrykker frustration over de vedvarende overskridelser og peger på behovet for mere grundlæggende løsninger.

– Jeg synes, det er frustrerende, at vi altid skal forholde os til budgetoverskridelser. Jeg forstår, at budgetterne er udfordrende, men der er konstant overskridelser, siger Eilersen.

Det står klart, at kommunens egne institutioner, såsom Kobbelgården, har haft en væsentlig indflydelse på budgetoverskridelserne.

– Vi må også se på, at vi har haft udfordringer på Kobbelgården i forhold til de 4 millioner på det sociale område, fordi det er kommunens egne institutioner, der overskrider budgettet. Den omstrukturering, der er sket derude, burde måske være blevet iværksat og effektiviseret noget tidligere, forklarer hun.

Eilersen anerkender også de tiltag, kommunen har iværksat i løbet af det seneste år.

– Jeg er en smule ærgerlig over, at det har været tilfældet, men vi har selv bedt om ændringer derude, og det koster naturligvis også noget. Det er vi nødt til at tage ansvar for. Fremadrettet forventer jeg dog, at vi med de ændringer, der er sket i løbet af det seneste år, kan se frem til et budget for 2025, hvor budgetterne holder. Det forventer jeg faktisk, slår Susanne Eilersen fast.

En væsentlig ændring i kommunens økonomistyring er en øget satsning på strukturelle tiltag, herunder ansættelsen af en ny økonomichef og investeringer i systemer, der skal forbedre den økonomiske kontrol. Ifølge Eilersen har økonomistyringen tidligere ikke været tilstrækkelig, hvilket har resulteret i et alt for stort pres på budgetterne.

– Vi har også iværksat andre tiltag, da det har vist sig, at der har været områder i organisationen, hvor økonomistyringen ikke har været tilstrækkelig. Nogle steder har økonomien været styret via Excel-ark, og det er selvfølgelig ikke acceptabelt, når vi taler om så store budgetter. Der skal være ordentlige systemer, og det har vi nu investeret i, forklarer hun og udtrykker tillid til, at Fredericia Kommunes økonomichef, er i færd med at skabe det nødvendige overblik, og hun håber, at det fremtidige budget vil være mere holdbart.

– Jeg er tryg ved, at vores økonomichef, Rune, er ved at få overblik over hele organisationen. Derfor forventer jeg også, at de budgetter, der er lagt for næste år, kan holdes, afslutter hun.

Overraskende fyring af KIF-træner

0

Som en bombe faldt beskeden om Kristian Kristensens afsked som cheftræner i KIF Kolding onsdag aften.

På det uvante tidspunkt kl. 19:26 tikkede mailen ind i mediernes indbakker, hvilket tyder på en hastig beslutning, formentlig truffet blot få timer forinden. At en klub af Koldings kaliber vælger at skille sig af med en træner midt i sæsonen og efter ti kampe rejser spørgsmål om, hvorvidt Kristensens exit alene skyldes resultaterne – eller om klubben står overfor dybere strukturelle udfordringer.

Den direkte anledning til fyringen var KIF’s markante nederlag til Skjern Håndbold tirsdag aften. Et sviende 38-22-resultat mod en direkte konkurrent i ligaen cementerede klubbens placering i bunden på 12. pladsen. Efter ti kampe står KIF således i en situation, som i enhver anden sæson ville skabe uro i en klub med Koldings stolte traditioner. Sammenlignet med tidligere succesperioder er det nuværende niveau alarmerende lavt, og spørgsmålet er, om det er trænerens ansvar alene, eller om man med fyringen søger en symbolsk genstart i håb om at få vendt skuden.

Overgangsfase og skadeskrise

Et dyk ned i klubbens situation afslører dog en anden virkelighed, som peger på flere udfordringer end blot en træner, der ikke leverer resultater. Klubben befinder sig midt i en overgangsperiode, hvor truppen gennem sommeren har været igennem en større udskiftning. Efter en skuffende sidste sæson er der blevet hentet nye spillere ind i et forsøg på at genopbygge holdet. Sådanne ændringer tager tid at forløse, og det er sjældent, at resultaterne viser sig umiddelbart efter. Yderligere er KIF hårdt ramt af skader på nøglespillere, herunder Benjamin Pedersen, Jens Svane og Tobias Ellebæk. Disse fravær gør det vanskeligt for holdet at finde en stabil rytme og skabe kontinuitet i præstationerne.

Denne sæsonstart har derfor været alt andet end nem. Siden holdets seneste sejr mod Ribe-Esbjerg den 12. september, er det blevet til otte kampe uden en eneste sejr. Resultatet: to uafgjorte og seks nederlag, som naturligvis lægger pres på ledelsen og trænerstaben. I den kontekst synes beslutningen om at afskedige Kristensen brat og forhastet, da holdets udfordringer strækker sig ud over trænerens ansvarsområde. En aflysning af skaderne ville nok have givet en anden kampbalance, og holdets nuværende pointtab kunne muligvis have været undgået.

I en sæson med så mange ændringer og skadesproblemer ville man måske forvente, at KIF-ledelsen havde givet Kristensen mere tid til at skabe resultater. Med et hold i genopbygning og afgørende spillere ude af truppen synes kritikken af cheftræneren overfladisk, og spørgsmålene må rettes mod ledelsen og strategien bag klubben. Kristensen kan måske have været et let mål i en svær situation, men om fyringen vil forbedre KIF’s præstationer på kort sigt er tvivlsomt. Det ville måske have givet mere mening at vente til den 20. november, hvor KIF møder Grindsted. Det opgør kunne potentielt have afklaret, om holdet havde det, der skulle til, for at klare sig i den tunge ende af tabellen. Indtil da ville en stabiliserende indsats formentlig have været at foretrække frem for drastiske ændringer.

En større udfordring i horisonten?

Kristensen-fyringen bringer dog et presserende spørgsmål på banen: Er KIF i stand til at genfinde sig selv som en markant spiller i dansk håndbold? Eller står klubben ved en skillevej, hvor presset for at levere resultater kommer til at true den langsigtede udvikling? I en sportsverden, hvor hurtige løsninger ofte prioriteres over kontinuitet, kan KIF’s beslutning indikere, at klubben søger at tilfredsstille kortsigtede mål på bekostning af en nødvendig stabiliseringsperiode.

KIF Kolding har historisk set været en magtfaktor i dansk håndbold, men i nyere tid har klubbens image lidt under uforudsigelige resultater og udskiftninger i ledelsen. Det kan være nødvendigt for KIF at genoverveje deres strategi for at bevare deres relevans i ligaen, og en del af den strategi burde måske inkludere større tålmodighed med trænerstaben. I stedet for at skille sig af med Kristensen kunne KIF have valgt at styrke den sportslige sektor gennem en fornyet og langsigtet indsats med fokus på talentudvikling og skadesforebyggelse. Om fyringen vil føre til forbedringer, må tiden vise, men risikoen for, at klubbens udfordringer stikker dybere, kan ikke ignoreres.

Fyringen af Kristian Kristensen kan derfor ses som en reaktion på de presserende udfordringer, men også som et symptom på et større problem i KIF Kolding. En kontinuerlig udskiftning af trænere skaber sjældent de langsigtede resultater, som en traditionsklub som KIF burde stræbe efter. Mens det er forståeligt, at ledelsen reagerer på placeringen i bunden af ligaen, er det også nødvendigt at se på de langsigtede konsekvenser af en sådan beslutning. KIF Kolding står ved en skillevej, hvor de skal afgøre, om de vil satse på stabile løsninger, der kræver tålmodighed, eller om de vil fortsætte med hurtige udskiftninger, der kan vise sig at koste dem dyrt i den sportslige og økonomiske fremtid.