18.5 C
Copenhagen
tirsdag 15. juli 2025

Shell frikendt i historisk klimaretssag

0

Tirsdag blev en større afgørelse truffet i Haag, hvor en hollandsk appeldomstol afviste en dom fra 2021, der ellers pålagde det britiske olie- og gasselskab Shell at reducere sine CO2-udledninger markant. Dommen fra 2021 blev set som en milepæl og en sejr for miljøorganisationer og interessenter, der ønskede øget klimabeskyttelse fra store selskaber, men nu er dommen blevet omstødt.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vurderede appeldomstolen, at Shell allerede arbejder på at reducere sine udledninger og dermed opfylder kravene. Dommer Carla Joustra udtalte, at “Selv om Shell som et stort olie- og gasselskab har et særligt ansvar, betyder det ikke, at vi kan lade et generelt reduktionsmål på 45 procent gælde,” ifølge Reuters.

Skuffelse blandt miljøgrupper

Miljøorganisationen Milieudefensie, også kendt som Friends of the Earth Netherlands, var en af de syv grupper, der i 2019, sammen med 17.000 hollandske borgere, tog Shell i retten for ikke at leve op til sit ansvar for klimaet. Da den oprindelige dom blev afsagt i 2021, blev det fejret som en sejr, men dagens afgørelse har nu skabt stor skuffelse.

– Det her gør ondt, udtalte Milieudefensies direktør Donald Pols ifølge Reuters.

Han pointerer, at sagen dog stadig har en vigtig pointe, idet den ifølge dem viser, at store forurenere ikke er hævet over loven. Det er endnu uvist, om Milieudefensie vil appellere sagen til den hollandske højesteret, men muligheden er på bordet.

Shell: Afgørelsen understøtter vores strategi

Shell har løbende argumenteret for, at de bedst kan tilpasse sig klimamålene uden strenge juridiske krav. Selskabets administrerende direktør, Wael Sawan, udtalte i dag, at afgørelsen er “den rette dom for den globale energiomstilling, Holland og vores selskab.”

Shell har fastholdt, at kravet om at nedbringe CO2-udledninger bør komme fra stater og ikke domstole, og har tidligere oplyst, at de planlægger at investere mellem 10 og 15 milliarder dollar i lav-CO2-energiløsninger frem til 2025.

Ifølge Shell ville den oprindelige dom have tvunget selskabet til at skære i deres forretning på en måde, der i sidste ende ikke ville have hjulpet miljøet, idet kunderne sandsynligvis blot ville opsøge andre energileverandører.

Afgørelsen falder under COP29

Dommen i dag falder samtidig med, at omkring 200 lande er samlet ved klimatopmødet COP29, hvor verdens ledere forhandler om nye klimaløsninger og ansvar. Mens miljøorganisationer har understreget, at store selskaber som Shell skal tvinges til handling, har domstolen i Haag vurderet, at Shells nuværende initiativer lever op til deres ansvar.

Rift om parkeringspladserne ved Fredericia Idrætscenter

0

Der er lagt op til en weekend fuld af liv og aktiviteter i Fredericia Idrætscenter og MesseC, når byen byder på flere store arrangementer fra fodboldstævner til messer og håndboldkampe. Med en lang række gæster og deltagere forventes der et stort pres på parkeringspladserne, og arrangørerne opfordrer besøgende til at overveje alternative transportmuligheder for at undgå trængsel.

For at håndtere den forventede trafik og sikre så smidig parkering som muligt, vil trafikofficials være til stede og hjælpe med at dirigere bilerne. Alligevel forventes der høj belægning på parkeringspladserne hele weekenden, og arrangørerne anbefaler, at alle, der har mulighed for det, tager cyklen eller kører sammen med andre for at lette presset.

Fredericia Idrætscenter vil være fyldt med aktiviteter og deltagere i løbet af weekenden. Blandt højdepunkterne er:

  • Fodboldstævne: Lørdag og søndag den 16.-17. november vil cirka 1.000 fodboldspillere, samt deres familier og pårørende, indtage banerne fra kl. 07:00 til 17:00 begge dage.
  • Ligahåndbold: Lørdag kl. 16:00 tager Fredericia Håndboldklub imod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i en spændende ligakamp. Denne kamp forventes at tiltrække et stort antal tilskuere, der alle skal finde plads på den allerede travle parkeringsplads.
  • AlderBedst-messen 2024 i MesseC: Med fokus på det gode seniorliv byder messen på et bredt udvalg af udstillere og aktiviteter. Messen finder sted fra fredag den 15. november til søndag den 17. november, med åbningstider fra kl. 10:00-17:00 fredag og lørdag, og 10:00-16:00 søndag.

Fredericia Idrætscenter håber, at gæsterne vil overveje alternativer til at køre alene i bil. “Vi opfordrer alle, der kan, til at tage cyklen eller køre flere sammen. På den måde kan vi sikre en bedre oplevelse for alle, der besøger Fredericia Idrætscenter og MesseC i weekenden, lyder det i et Facebook-opslag.

Med fodboldspillere, håndboldfans og messegæster forventes området at være tæt trafikeret, og arrangørerne ser frem til en weekend med fuldt hus og en summende atmosfære, hvor både lokale og besøgende kan få en stor oplevelse.

Børnerådet støtter forbud mod børn som tolke

0

Børnerådet har i et aktuelt høringssvar udtrykt støtte til et nyt lovforslag, der vil forbyde brugen af personer under 18 år som tolke mellem forældre og fagpersoner i en lang række offentlige sammenhænge.

Forslaget sigter mod at beskytte børn fra at blive pålagt ansvaret for at oversætte i situationer, hvor professionelle tolke bør anvendes. Dette forbud skal gælde på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område og flere andre offentlige sektorer, hvor børn i dag ofte træder til i rollen som tolke for deres forældre.

Børnerådet understreger, at det er afgørende, at ansvaret for at skaffe tolkebistand ligger hos myndighederne og ikke på de mindreårige selv.

– Det er uforsvarligt at lægge ansvar for en vigtig oplysning på et barn, lyder det i høringssvaret, hvor rådet samtidig understreger, at børn bør undgås som tolke i situationer, der berører voksnes private forhold, økonomi eller personfølsomme oplysninger.

Uklare grænser og risiko for fejl

Børnerådet påpeger en række risici ved at lade børn oversætte, selv i dagligdagssituationer. Som eksempel nævnes, at børn kan blive bedt om at overlevere information om påklædning i forbindelse med skolearrangementer. Det kan virke som en uproblematisk opgave, men hvis barnet glemmer detaljer, kan det medføre, at barnet får forkerte ting med – noget, der kan efterlade barnet i en situation, hvor de føler ansvar og potentielt bliver kede af det.

For at undgå denne slags misforståelser anbefaler Børnerådet, at dagligdags beskeder som påklædning, regntøj eller lignende i stedet kommunikeres skriftligt til forældrene, f.eks. gennem digitale platforme. Det vil sikre, at ansvaret ikke lægges over på barnet, og samtidig give forældrene direkte adgang til præcise oplysninger.

Særlige sårbarheder kræver skærpet beskyttelse

På det socialretlige område, som blandt andet dækker serviceloven og barnets lov, ser Børnerådet særligt alvorligt på brugen af børn som tolke. Rådet understreger, at situationer, hvor et barn besøger en forælder på et botilbud – eksempelvis en forælder med psykiske udfordringer – kan være følelsesmæssigt krævende for barnet i forvejen. At skulle tolke og dermed påtage sig en voksenrolle kan ifølge rådet blive et uforholdsmæssigt stort pres. Her bør barnets besøg handle om samvær og kontakt, ikke om praktiske opgaver som at oversætte.

Og den bekymring udvides hos rådet også til børn, der er anbragt. De mener, at både anbragte børn og deres søskende som udgangspunkt ikke skal bruges som tolke.

– Det må formodes at være en sårbar situation, skriver Børnerådet og peger på, at børn, der i forvejen befinder sig i en usikker livssituation, ikke bør pålægges ansvar for at kommunikere mellem fagpersoner og forældre.

Udfordringer med usammenhængende eksempler i lovgivningen

Børnerådet udtrykker desuden bekymring over, at nogle eksempler i lovforslaget kan virke misvisende eller urealistiske, når de anvendes på tværs af de forskellige lovområder. Et eksempel her er voksenansvarsloven, hvor der ifølge lovforslaget gives mulighed for, at børn kan tolke i forbindelse med husordener eller besøg på sikrede institutioner.

– Er indholdet af en husorden et uproblematisk forhold af dagligdags karakter? spørger Børnerådet og understreger, at der bør skelnes klart mellem problematiske og uproblematiske forhold.

Børnerådet fremhæver også det familieretlige område som et sted, hvor børn ikke bør bære ansvaret for at oversætte. Som eksempel nævner rådet, at tid og sted for børnesagkyndig rådgivning typisk er noget, hvor det er af stor vigtighed, at beskeden leveres korrekt. En fejl i oversættelsen kunne betyde, at en forælder udebliver, hvilket kan få konsekvenser. Rådet foreslår derfor, at informationer af denne type altid gives skriftligt til forældrene, sådan som det allerede er praksis mange steder.

Ser behov for grundig evaluering og justering

Afslutningsvis opfordrer Børnerådet til, at der tages ved lære af erfaringerne fra sundhedsområdet, hvor der allerede er indført et forbud mod børn som tolke. Erfaringerne herfra viser ifølge rådet, at området i starten oplevede udfordringer, og at det krævede tilpasninger for at sikre en succesfuld implementering af forbuddet. Ligeledes foreslår rådet, at forbuddet mod børn som tolke monitoreres og evalueres løbende med særligt fokus på børnenes, forældrenes og fagpersonernes erfaringer.

Ulovlige arbejdsforhold på Fyn afsløret i landsdækkende skatteaktion

0

I en landsdækkende aktion mod social dumping har Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet mandag den 4. november afsløret alvorlige problemer hos flere virksomheder på Fyn. Skattestyrelsen vil nu undersøge de ulovlige forhold.

Under kontrolbesøg hos syv virksomheder i Odense, Veflinge og Broby blev der fundet tegn på social dumping hos seks af dem. Det svarer til hele 86 procent af de besøgte virksomheder på Fyn og ligger dermed over landsgennemsnittet på 78 procent. Skattestyrelsen vil derfor gennemføre en yderligere kontrol for at fastslå omfanget af de ulovlige forhold.

Fokus på korrekt skattebetaling

Formålet med aktionen var at sikre, at både udenlandske og danske virksomheder betaler korrekt skat og moms, når de arbejder i Danmark, især når udenlandske medarbejdere er involveret. Ifølge Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen, er det et nødvendigt fokusområde.

– Vores indsats mod social dumping har fokus på, at der bliver betalt korrekt skat og moms til Danmark af især udenlandske medarbejdere og virksomheder. I seks af de syv virksomheder, vi besøgte på Fyn, fandt vi indikationer på social dumping, udtaler han i en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.

Arbejdsudleje og skatteindeholdelse

Kontrollen hos de fynske virksomheder viste, at flere udenlandske medarbejdere formodentlig bør betragtes som arbejdsudlejede til de danske virksomheder, de udfører arbejde for. Ifølge Skattestyrelsen betyder det, at de danske virksomheder burde have tilbageholdt skat af de udbetalte lønninger til disse medarbejdere. Skattestyrelsen står nu overfor opgaven med at fastslå, hvor længe de udenlandske medarbejdere har arbejdet for de danske virksomheder, samt hvor meget de har tjent, så den korrekte skat kan opkræves.

– Det betyder mere konkret, at de danske virksomheder løbende skal indeholde skat af den løn, de får udbetalt. Opgaven for os er nu at finde ud af, hvor lang tid de har udført arbejde for de danske virksomheder, og hvad de har fået i løn, så vi kan få opgjort og afregnet skatten korrekt, forklarer Ernst O. Nielsen.

En bred indsats mod social dumping

Aktionen på Fyn var en del af årets syvende landsdækkende indsats mod social dumping. Skattestyrelsen og de øvrige myndigheder har i denne runde besøgt i alt 54 virksomheder fordelt over hele landet, og hos 42 af dem fandt man tegn på social dumping. I alt talte myndighederne med 141 personer, hvoraf 105 var udenlandske.

Kontrollen mod social dumping har været en central indsats siden 2012, hvor Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet etablerede et samarbejde for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og forhindre ulovlig brug af arbejdskraft i Danmark. Særligt brancher som bygge- og anlægsbranchen, landbrug, rengøring og restaurationsbranchen er ofte i fokus for disse aktioner.

Millioner af kroner opkrævet på landsplan

Skattestyrelsens kontrolaktiviteter er blevet intensiveret i de seneste år. I 2023 gennemførte styrelsen 3.321 kontroller på landsplan, og problemer blev fundet i næsten seks ud af ti tilfælde. Disse kontroller resulterede i ekstra skatteopkrævninger for over 500 millioner kroner i 2023.

Myndighederne forventer at gennemføre i alt otte landsdækkende aktioner mod social dumping i løbet af 2024.

Rekordmange fremtidsfuldmagter skaber pres på notarerne

0

Landets byretter har længe oplevet pres på notarforretninger, men en række nye tiltag har nu gjort det muligt at nedbringe ventetiderne betydeligt. Det sker i kølvandet på, at Domstolsstyrelsen har afsat ekstra midler for at tackle den voksende efterspørgsel på især fremtidsfuldmagter.

De danske byretter har gennem længere tid haft vanskeligt ved at følge med den stigende efterspørgsel på notarservice, især som følge af en markant interesse for fremtidsfuldmagter. Siden lovændringen i 2017, som gjorde det muligt at oprette fremtidsfuldmagter, er antallet eksploderet. Ifølge Tinglysningsretten var der i 2018 under 20.000 tinglyste fremtidsfuldmagter, et tal der i 2023 steg til 107.000 og i år forventes at nå omkring 140.000.

Forbedringer hos de mange byretter

Ved Retten i Holstebro, der har oplevet en stigning på 200 procent i notarforretninger, har tilførslen af ekstra midler gjort en væsentlig forskel. Her har retten ansat fire jurastuderende, hvilket har givet mulighed for at udvide notarkalenderen betydeligt.

– Vores notarkalender er blevet udvidet med 80 procent i Holstebro, og på vores afdelingskontor i Thisted har vi udvidet kapaciteten med 50 procent, udtaler administrationschef Ulrik Kipling i en pressemeddelelse fra Danmarks Domstole. Han forklarer, at borgerne nu kan få en tid hos notaren inden for 14 dage, mod tidligere op til fire måneders ventetid.

Retten i Hillerød har også udvidet sine ressourcer og tilføjet ekstra åbningsdage. I oktober og november holdt retten åbent for notarkunder uden tidsbestilling, hvilket ifølge administrationschef Kirsten Granhøj blev godt modtaget. 

– Vi har travlt, men vi vil rigtig gerne have, at vores borgere føler, at de får en ordentlig behandling, herunder at de kan komme til hos notaren inden for en rimelig tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På Bornholm har retten oplevet en speciel tendens, hvor turister, der besøger øen, også benytter muligheden for at få notarforretninger ordnet. Sommerens ekstra tilstrømning blev i Rønne anvendt til at få nedbragt notar-ventetiden.

Notarindsatsen fortsætter i 2025

Effekten af tiltagene kan også ses på det faldende antal fremtidsfuldmagter, der afventer tinglysning. Medio juni 2024 var der omkring 38.900 ventende fremtidsfuldmagter, mens tallet i november er faldet til cirka 33.000.

Domstolsstyrelsen har afsat midler til at fastholde indsatsen i første halvår af 2025, og behovet for en fortsat indsats vil blive vurderet i foråret 2025.

Hurtige politiske beslutninger kan få negative konsekvenser

0

Selvom Fredericia Gymnasium ikke deltog i den landsdækkende elevstrejke den 11. november mod regeringens nye gymnasiereform, har rektor Jørgen Lassen valgt at udtale sig om reformens konsekvenser og elevernes bekymringer.

En del gymnasier landet over valgte mandag at strejke, og det ser Jørgen Lassens som positivt, og er glad for, at eleverne tager stilling til deres fremtid.

– Jeg kan godt lide unge mennesker, der tager et standpunkt og har en holdning. Der er bestemt noget værdifuldt i, at de engagerer sig så meget i deres uddannelsesmuligheder og deres fremtid, siger Lassen.

En af de største ændringer i reformen handler om at reducere tilskuddene til gymnasier med over 700 elever. For de store gymnasier som betyder det større klasser og færre ressourcer per elev.

– I Silkeborg får de otte millioner kroner i tilskud som det er nu, og vi får en million kroner, og skærer de i det, er det altså mange penge for os, forklarer Lassen.

Øgede karakterkrav og pres i folkeskolen

Jørgen Lassen er ikke imponeret over regeringens udspil.

Reformen indebærer også, at karakterkravet til gymnasierne hæves fra 5 til 6, hvilket ifølge Lassen vil øge presset på eleverne allerede i folkeskolen.

– Vi står måske overfor en tid, hvor præstationskulturen bliver endnu mere intens. Hvis eleverne allerede fra folkeskolen bliver nødt til at konkurrere for at få de højeste karakterer for at komme ind på gymnasiet, kan det skabe en presset kultur. Hvis det samtidig betyder, at færre får adgang til gymnasierne, kan vi risikere, at mange unge føler sig ekskluderet fra de muligheder, vi ønsker at give dem, siger Lassen.

Han mener, at denne ændring kan risikere at udelukke nogle unge fra gymnasial uddannelse, selvom de har potentialet til at udvikle sig senere i deres skolegang.

En anden central del af reformen er sammenlægningen af STX og HF, en ændring som Lassen ser både muligheder og udfordringer i.

– Jeg synes faktisk, at det er godt, at STX og HF bliver samlet. Det kan give noget kvalitet i undervisningen, men det bliver sværere. Jeg tror, det bliver mere polariseret, siger han

Erhvervsuddannelser og uddannelsesvalg

Reformen har også som mål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men ifølge Lassen er der modstridende signaler, der kan skabe forvirring om fremtiden for både gymnasier og erhvervsskoler.

– Man ønsker jo et højere antal unge, der tager en erhvervsuddannelse. Men samtidig siger man jo faktisk, at vi ikke nødvendigvis forventer, at der kommer flere unge med en erhvervsuddannelse. Til gengæld får vi flere, der tager studentereksamen, siger man, bemærker Lassen og pointerer, at der er brug for klarhed om, hvordan man vil skabe balance mellem de to uddannelsesveje.

Mangler forsøg og langsigtede analyser

Lassen udtrykker bekymring over, at så stor en reform iværksættes uden grundige forsøg eller langsigtede analyser.

– Det er derfor, det er så mærkeligt at sætte et så stort projekt i gang, uden at have lavet noget forsøgsamarbejd, siger han og fremhæver, at reformens beslutningsproces virker forhastet. Han mener, at en mere omhyggelig tilgang kunne have hjulpet både skolerne og eleverne med at tilpasse sig ændringerne og sikre bedre resultater.

Jørgen Lassen ser flere fordele i regeringens gymnasiereform, men han advarer om, at de udfordringer, reformen bringer, kan få store konsekvenser for de unge og for gymnasiernes fremtid. Han håber, at politikerne vil tage elevernes bekymringer alvorligt og sikre, at reformen justeres, så den bedst muligt understøtter unges uddannelsesmuligheder.

Der lægges op til en EPX-reform, og netop den nye bogstavekombination kan være endnu et problem.

– Der er så mange bogstaver i forvejen, at det kan blive svært at gennemskue, hvad der er hvad, slutter Jørgen Lassen, der håber, at man ikke får truffet hurtige politiske beslutninger, som skaber usikkerhed blandt både elever og forældre.

Trafikken er fortsat tæt over Fyn

0

Trafikken på E20-motorvejen over Fyn er tirsdag middag fortsat påvirket af kø i begge retninger, efter et uheld og en havareret lastbil tidligere på dagen skabte problemer mellem Odense og Middelfart.

Tirsdag morgen opstod der tæt trafik på E20 ved Odense, hvor både et uheld og en havareret lastbil har ført til forsinkelser i begge retninger. Ifølge P4 Trafik anslås bilister i området at skulle forvente 20-25 minutters ekstra rejsetid.

I retning mod Jylland opstod der tidligt kø mellem afkørsel 51 Odense S og afkørsel 52 Odense SV på grund af uheldet. Situationen her forbedrede sig dog senere på formiddagen, og køen er nu afviklet.

På vej mod Sjælland er der dog fortsat forsinkelser. En havareret lastbil mellem afkørsel 53 Odense V og 52 Odense SV skaber stadig udfordringer. Selvom lastbilen nu er flyttet til nødsporet, er trafikken langsom, og bilister rådes til at forvente længere rejsetid, mens køen gradvist afvikles.

Tyverier fra lastbil i Fredericia

0

Sydøstjyllands Politi efterforsker nu to tilfælde af tyveri fra lastbiler i Fredericia.

Det første tyveri fandt sted på parkeringspladsen ved Sundhedshuset på Sjællandsgade mellem mandag klokken 05 og søndag klokken 06. Her har tyve skaffet sig adgang ved at bruge en pladesaks til at klippe igennem lastbilens side. Vagtchef Susanne Hviid fortæller, at gerningsmændene stjal en betydelig mængde værktøj, landkabler og andre elektriske genstande.

Det andet tilfælde skete i Norgesgade, hvor en lastbil er blevet brudt op mellem den 9. og 11. november. Også her blev lastbilen forsøgt åbnet ved at klippe hul, men gerningsmændene lykkedes ikke med at få noget med sig.

Politiet arbejder nu på at undersøge sagerne og opfordrer borgere til at komme med eventuelle oplysninger, der kan føre til opklaring.

Dødsfald Kolding den 12. november 2024

0

Knud Andersen, 1932 – 2024

Gerningsmænd borer hul i benzintanke

0

Sydøstjyllands Politi efterforsker nu to tilfælde af tyveri og forsøg på tyveri af benzin i Kolding-området.

Det første tilfælde fandt sted på Røddingvej i Kolding, hvor gerningsmænd mellem søndag midnat og mandag morgen klokken 08.00 forsøgte at stjæle benzin ved at bore hul i en tank. Tyvene kom dog ikke af sted med noget, men metoden har forårsaget skader på bilen.

Det andet tilfælde fandt sted på Junghansvej, hvor det lykkedes gerningsmændene at stjæle benzin fra en personbil. Tyveriet skete mellem mandag aften klokken 21.00 og tirsdag klokken 15.15. Her borede gerningsmændene sig endnu en gang gennem tankens metal, hvorefter de slap væk med mellem 15 og 20 liter benzin.