IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.
Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.
Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:
»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.
Flere piger med i fællesskabet
Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.
Mere end blot idræt
Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.
»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.
Fakta om DIF get2sport:
Har eksisteret siden 2005
Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.
KRIMI. En 29-årig mand fra Fredericia blev tirsdag idømt ni måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen faldt blandt andet for flere indbrud begået i både Vejle og Fredericia samt for en grov episode, hvor manden forsætligt påkørte en cyklist på en cykelsti.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag.
Den 29-årige mand var tiltalt og nu dømt for flere forhold, hvor særligt påkørslen af cyklisten var en alvorlig hændelse, som retten vurderede som forsætlig fareforvoldelse.
Efter domsafsigelsen udbad den dømte sig betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommen.
Politiet har ikke offentliggjort yderligere detaljer om episoderne eller offerets tilstand efter påkørslen.
FJERNVARME. Fra den 1. juli 2025 er prisloftet på overskudsvarme ophævet. Det er en længe ventet beslutning, der bliver fejret af Dansk Fjernvarme og Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS).
Prisloftet blev indført som en midlertidig regulering, men endte med at forsinke mange energiprojekter unødigt. Nu kan disse projekter endelig realiseres og bidrage positivt til den grønne omstilling.
»Prisloftet skulle aldrig have været indført. Tiden med prisloftet har forsinket rigtig mange projekter unødigt, men de kan nu – langt om længe – blive til noget og bidrage til at løfte fjernvarmeproduktionen ind i en mere elektrificeret og grøn fremtid,« lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Afskaffelsen af prisloftet giver især Trekantområdet en række nye muligheder. Jens Larsen, projektchef ved Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS), understreger, at beslutningen gør det muligt at genoptage flere konkrete projekter, der tidligere har været sat på pause:
»Det er potentielt cirka 40 MW varme, som svarer til opvarmningen af cirka 10.000 husstande, som nu kan udnyttes. Samtidig kan virksomheder i samarbejde med TVIS effektivisere deres processer og få en økonomisk fordel ved at sælge overskudsvarmen til fjernvarmesystemet,« siger Jens Larsen.
Elektroner og termisk energi spiller tæt sammen, og overskudsvarmeprojekter hæver ofte temperaturen på det sidste stykke til industrielt procesbehov. Derfor ser TVIS store fordele ved, at prisloftet nu er væk, da det åbner nye døre for sektor-kobling og bedre udnyttelse af energi.
»Afskaffelsen af prisloftet er en sejr for den grønne omstilling. Det letter arbejdet med effektiv energianvendelse, som kommer både virksomheder og borgere til gavn,« siger Jens Larsen.
I TVIS-området indgår kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart, hvor mange lokale virksomheder og institutioner nu kan se frem til nye muligheder for grøn energiudnyttelse.
Med prisloftet fjernet er vejen dermed banet for en mere effektiv udnyttelse af overskudsvarme og bedre rammevilkår for fjernvarmen – til gavn for både økonomien og klimaet.
Jeg læste med stor interesse Thomas Bays indlæg om kulturens værdi for Fredericia, jeg vil gerne starte med at kvittere for både engagementet og indsatsen. Der er ingen tvivl om, at kulturen i Fredericia bidrager til mere end blot gode oplevelser. Den skaber liv i byen, understøtter detailhandel og giver vores by identitet.
Som en, der er vant til at dokumentere ting med tal, har jeg tidligere haft en sund portion skepsis over for udsagnet: “Kultur betaler sig hjem”. Analyser fra Silverlining Research giver et mere nuanceret billede, det er tankevækkende, at man i Randers alene har dokumenteret næsten 300 mio. kr. i skatteprovenu som følge af kulturlivet.
Men vi skal også være ærlige og sige: Ikke al kultur betaler sig hjem. Der findes arrangementer og initiativer, hvor tilskuddet per deltager i realiteten bliver meget højt, og hvor effekten på lokaløkonomien er begrænset. Derfor bør vi fortsat være selektive og ansvarlige, når vi bruger skatteborgernes penge.
Vi skal støtte kulturen, men med omtanke. Investeringer i kulturen skal ske på et grundlag af dokumenterede effekter, gennemsigtighed og klare mål. Ikke bare fordi noget er “kultur eller finkultur”, men fordi det skaber værdi, socialt, økonomisk eller begge dele.
Derudover bør vi også sikre, at alle har adgang til kulturen. Det kunne være gennem sociale billetter, særforestillinger eller lokale samarbejder med skoler, foreninger og plejehjem. Kultur må aldrig blive et elitegode, heller ikke et område, hvor vi slår autopiloten til.
Fredericia har et unikt potentiale. Jeg deler ambitionen om, at byen skal være en stærk kulturkommune. For mig som liberal er det også vigtigt, at vi prioriterer, hvad der virker og tør sige nej til det, der ikke gør.
Når vi investerer klogt i kulturen, så løfter vi ikke bare kommunen, vi løfter også respekten for borgernes penge.
TREKANTOMRÅDET. Kommunerne i Trekantområdet har taget endnu et vigtigt skridt mod en fælles fremtid. De syv kommuner i området – Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen – har nu alle vedtaget en ny fælles kommuneplan, som skal sætte retningen for den fremtidige udvikling af regionen i perioden 2025-2036.
Siden 2004 har Trekantområdets kommuner samarbejdet om at udarbejde en fælles kommuneplan, og regionen er stadig den eneste i landet, der har et så tæt samarbejde om planlægningen af udviklingen.
I den seneste planperiode har kommunerne haft særligt fokus på at finde fælles løsninger inden for udbygningen af vedvarende energi, fremtidens energiforsyning og en balanceret brug af landskabet. Disse emner spiller både en central rolle i den grønne omstilling og udviklingen af bæredygtige lokalsamfund.
Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark, fremhæver samarbejdets betydning:
»At lave en fælles kommuneplan, hvor syv kommuner bliver enige om en strategisk retning, er en stor opgave. Men vi oplever igen, at Trekantområdets kommuner ønsker samarbejdet, og at det skaber værdi for både den enkelte kommune og hele området.«
Samarbejde skaber resultater
Udarbejdelsen af kommuneplanen sker i tæt samarbejde mellem kommunernes planchefer og sekretariatet hos Trekantområdet Danmark. Marianne Wolff Lundholt, direktør i Trekantområdet Danmark, sender en stor anerkendelse til alle involverede medarbejdere:
»Det er sekretariatets opgave at bidrage til, at samarbejdet mellem de syv kommuner og deres medarbejdere planlægges og eksekveres effektivt. Arbejdet med kommuneplanen er et fantastisk eksempel på teamwork, så jeg vil gerne sende en stor tak til vores kolleger ude i kommunerne for deres positive tilgang og store engagement.«
Den fælles kommuneplan fastlægger de fysiske rammer for Trekantområdets fremtidige udvikling og bestemmer reglerne for, hvordan arealerne i kommunerne kan anvendes. Det betyder, at erhvervslivet sikres ensartede rammevilkår i alle kommunerne, hvilket giver optimale betingelser for placering af nye virksomheder, boligbyggeri og udbygning af vedvarende energianlæg.
Med den nye plan er der skabt en styrket koordinering om fysiske rammer for energiprojekter, samtidig med at hensynet til naturen, drikkevand og landskabets karakter bevares. Dette sikrer en balance mellem behovet for vækst og udvikling og beskyttelsen af naturen til gavn for både borgere, virksomheder og miljøet.
Udover den fælles overordnede plan udarbejder hver kommune også en lokal kommuneplan, der tager udgangspunkt i lokale forhold og behov. Den fælles kommuneplan løber over en periode på 12 år, men revideres hvert fjerde år af byrådene i de syv kommuner.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt de seneste dage med en række hændelser i kredsen, viser døgnrapporterne fra den 2. og 3. juli 2025. Særligt hærværk, indbrud og færdselsuheld har præget billedet.
Hærværk mod cykler og biler i Assens og Kerteminde
I Vissenbjerg har der været flere tilfælde af omfattende hærværk mod cykler på Søndersøvej. Cyklerne blev både ødelagt ved, at styr blev knækket, dæk bukket, kæder hoppet af og cykler kastet op på et cykelskur.
I Tommerup blev en bil udsat for hærværk, hvor venstre siderude ved førersædet blev knust med en ukendt genstand natten til den 2. juli. Desuden blev en barnecykel på Fjordvej i Munkebo udsat for lignende groft hærværk, hvor både ringeklokke, håndbremse og dæk blev ødelagt.
Flere uheld på motorvejen ved Nyborg og Langeskov
Onsdag morgen omkring klokken 07.20 skete der et alvorligt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Nyborg. En personbil, hvor føreren angiveligt faldt i søvn, kørte op bag i en holdende lastbil med stødpude. Begge førere blev kørt på OUH, men slap uden alvorlige personskader.
Ved Langeskov skete endnu et færdselsuheld, da en bil overså langsomt kørende trafik og ramte både en anden bil og autoværnet. Her blev der heller ikke meldt om personskade.
Spiritus- og narkokørsel i Odense og Svendborg
I Odense blev flere bilister stoppet for spiritus- og narkokørsel. På Døckerslundsvej blev en 28-årig mand sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. En 18-årig mand blev stoppet på Risingsvej med alkohol over det tilladte i blodet.
I Svendborg blev en 47-årig mand sigtet for spirituskørsel på en lille uindregistreret knallert. Knallerten var desuden uden forsikring.
Indbrud flere steder i Odense-området
Der har også været flere indbrud rundt om i Odense Kommune. På Ådalsvej, Egøgårdvej og Strandholtvej er der blevet brudt ind via vinduer, og gerningspersonerne har stjålet lamper, smykker og kontanter. På Egøgårdvej blev en bilnøgle stjålet i forbindelse med indbruddet.
Voldsomme uheld i Odense SV
På Clausens Allé i Odense SV skete der onsdag klokken 17.52 et alvorligt færdselsuheld, da en bil kørte over for rødt lys og ramte en anden bil, der væltede om på siden og ramte et lyssignal. Uheldet medførte betydelige materielle skader, men heldigvis ingen personskader.
Øvrige episoder på Fyn
I Søndersø er der meldt om tyveri af to nummerplader fra en personbil. I Bogense blev en motorcykel stjålet fra en indkørsel, samtidig med at en parkeret bil fik mindre skader. I Ærøskøbing fik en person stjålet en jakke med kørekort fra sin knallert på Smedegade.
KRIMI. En uforsigtig omgang med en cigaret førte torsdag aften til en melding om brand i en lejlighed på Thygesmindevej. Sydøstjyllands Politi modtog meldingen klokken 20.21 og rykkede ud til stedet.
Da politiet ankom, viste det sig, at situationen var mindre alvorlig end først meldt, forklarer politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
»Da vi kommer derud, så viser det sig, at der i den her lejlighed har været ild i en dyne og i et tæppe,« siger Hans Hoffensetz.
Politiet fik hurtigt kontakt med lejlighedens beboer – en 52-årig mand – som ifølge politikommissæren med stor sandsynlighed selv var årsagen til hændelsen.
»Det, vi får ud af det, er, at han med meget stor sandsynlighed har røget, og derfor har vi vurderet, at han skal sigtes for overtrædelse af beredskabsloven, fordi han har røget i sengen og dermed været uopmærksom,« forklarer Hans Hoffensetz.
Ifølge politiet bredte ilden sig ikke yderligere, men lejligheden blev dog røgfyldt. Der opstod kun materielle skader på dynen og tæppet.
»Heldigvis er der ikke brug for, at der skal evakueres eller andet. Det er alene lejligheden, der bliver røgfyldt. Og så det her, som sagt, dyne og tæppe, der bliver brændskadet,« siger politikommisæren og tilføjer, at beboeren også kom sikkert ud.
Han fortæller desuden, at branden allerede var slukket, da politiet nåede frem.
»Der står blot, at branden er slukket, da patruljen er fremme. Derfor må det være brandvæsenet, der har slukket den, hvis de har fået udkald på den,« siger han.
Den 52-årige mand kan formentlig se frem til en bøde for overtrædelse af beredskabsloven.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
SPORT. Af og til sker det, at sommeren ikke kun byder på tvangsbadning i iskolde, vindblæste bølger ved Østerstrand eller halvlunkne grillpølser, men at årstidens lyse dage også tilbyder Fredericias børn og unge en alternativ ferieoplevelse med høj puls, frisk luft og forhåbentligt et minimum af tennisalbuer. For selvom landet lige nu bugner af sommerskoler i alt fra fodboldens finurlige finesse til spejdernes knopbindende lejrbålshygge, er der også nogle, der tilbringer feriedagene med at svinge en tennisketsjer, endsige lære kunsten bag et topspundet baghåndsslag.
Således åbnede Fredericia Tennisklub endnu engang sine støvede, karakteristisk rødlige grusbaner til årets traditionsrige sommerskole, hvor bolde, net og 15 energiske deltagere i alderen otte til tretten år blev sat fri under kyndig supervision af tre ganske veloplagte trænere. En af disse er den snart tyveårige, nybagte student Jens Holm Lildholdt, der på trods af en vis træthed – forårsaget af studentertidens obligatoriske festligheder, herunder en nylig vogntur rundt i byen – har valgt at bruge en betragtelig del af sommeren på at videreføre klubbens stolte traditioner. En tradition, han selv blev en del af, dengang ketsjeren stadig føltes alt for stor.
På gruset bag klubhuset møder vi ham, mens han med myndig ro og forbavsende overblik fordeler børnene mellem forskellige aktiviteter med tennisbolde, smånet og boldlege, der balancerer mellem teknisk træning og almindelig sommerlig glæde ved leg og bevægelse. Imens bager solen nådesløst ned over Baldersvej, og giver hele arrangementet en stemning af sydlandsk feriehygge – omend uden paraplydrinks, men til gengæld med rigelige mængder vand.
»Vi er i gang med en sommerskole, som Fredericia Kommune har været med til at stå for. Det giver folk mulighed for at melde sig til og komme ud og prøve det af. Der er både nogle, der aldrig har rørt en ketsjer før, og nogle, der har lidt erfaring og er mere øvede. Det handler om at have det sjovt og finde ud af, om tennis er noget for dem,« fortæller Jens og tilføjer med et skævt smil, at det handler om at få åbnet dørene til sporten for flere lokale.
Formålet med sommerskolen er nemlig ganske enkelt at give folk, der måske aldrig før har tænkt på at samle en ketsjer op, mulighed for at prøve kræfter med tennis. For selvom sporten har sin kendte elegance, sit eksklusive ry og rigeligt med fine hvide shorts, er medlemstallene i Fredericia og på landsplan ikke ligefrem eksplosive – en tendens klubben gerne ser vendt med arrangementer som dette.
»Den klare idé er at skabe noget interesse omkring tennis. Forhåbentlig synes folk, det er sjovt og spændende at komme ud og prøve noget nyt. Tennis er jo en sport, hvor der ikke er supermange medlemmer, hverken her i klubben eller på landsplan. Men der er mange, der ved, hvad det er. Derfor er det fedt, at folk kan komme ud og prøve det af – især når vi har en klub, der ligger så centralt her i byen, og hvor folk kan komme ud og udnytte banerne,« forklarer han, mens et par af sommerskolens yngste deltagere øver sig på noget, der kunne minde om slag, men mest af alt ligner en intens kamp mod boldens egen vilje og tyngdekraftens nådesløse logik.
Den unge træner fortæller videre om dagens gang, der starter med lege som stikbold, hockey og stafetter, allerede længe før de første ketsjere svinges. Man kunne fristes til at tro, at aktiviteterne er en snedig strategi, udtænkt for at sikre sig, at børnene brænder overskudsenergi af, inden de skal lære at håndtere tennisboldens uforudsigelige hop og fald. Men sådan hænger det ifølge Jens ikke sammen – eller rettere sagt, ikke kun sådan. For det handler mindst lige så meget om at styrke de sociale muskler.
»Det handler jo også om, at børnene skal snakke med hinanden og måske møde nogen, de ellers ikke ville snakke med. Der kommer jo børn fra mange forskellige skoler herude, så selvom man er på samme alder, er det ikke sikkert, man har mødt hinanden før. På den måde giver det virkelig god mening. Og så holder vi selvfølgelig nogle pauser i løbet af dagen, hvor der også er rig mulighed for at hygge sig sammen,« siger han, mens han med et grin tilføjer, at pauserne og isindtaget bestemt ikke skal undervurderes.
De nye bekendtskaber hyldes også undervejs med nogle særlige traditioner, der belønner deltagernes sociale evner lige så vel som deres sportslige præstationer. Klubben har blandt andet flere årlige nomineringer, der efterhånden er blevet en fast og populær del af sommerskolens traditioner.
»Vi har nogle nomineringer, som vi kører hvert år – det har vi gjort i mange år efterhånden – hvor man bliver belønnet for at gøre en ekstra indsats. Det kan for eksempel være ‘dagens boldsamler’, som gives til den, der er bedst til at samle bolde. Så har vi ‘dagens ven’, som går til en, der gør noget ekstra for at tale med nogen, man måske ikke har snakket med før, eller hjælper de andre. Og så har vi også ‘dagens fighter’, hvor vi fremhæver dem, der virkelig viser, at de gerne vil være her, og som kæmper ekstra meget,« fortæller han om de mange nomineringer.
At Jens selv bruger en betydelig del af sommeren på at undervise børn og andre unge, handler i høj grad om at føre en af klubbens ældste og fineste traditioner videre. I Fredericia Tennisklub går de unge spillere ikke kun videre ud i verden med forhåndsslag og serv som bagage. De vender ofte tilbage som trænere, hvor de kan give noget tilbage til klubben og sporten, som har formet dem. Jens er selv blevet undervist af spillere, der tidligere var elever på sommerskolen, og han føler nu, at det er hans tur til at føre traditionen videre.
»Det har egentlig altid været sådan en tradition her i klubben, at dem, der selv lærte at spille som børn og blev ved med at spille turneringer, også begynder at træne de yngre hold. Når man så bliver ældre og måske flytter væk for at studere, ja, så kommer den næste generation og overtager. På den måde fører vi traditionen videre,« forklarer han og fortsætter:
»Jeg synes, det er fedt at være udenfor og undervise og give noget af alt det videre, som jeg selv har lært herude. Og så er det også bare virkelig hyggeligt at se, at deltagerne bliver bedre, og mærke, at det man gør faktisk betyder noget.«
I de seneste år har nogle af sommerskolens deltagere valgt at fortsætte med tennis, også når ferien var forbi, og hverdagen atter meldte sin ankomst.
»Det er klart, at jo flere dage folk får lov til at prøve det, jo større er chancen også for, at det fænger. Så det giver rigtig meget, at vi har flere hele dage i træk, hvor man virkelig kan komme ud og mærke efter, om det er noget for én.«
Med banerne fyldt og solen bagende fremstår sommerskolen som den slags begivenhed, hvor Fredericia viser sig fra sin mest sommerlige og indbydende side. Her erstattes dagligdagens kedsomhed med begejstringen ved at mærke, hvordan tennisbolden langsomt begynder at lystre. De yngste deltagere opdager hurtigt, at det ikke kræver mange dage på grusbanen, før ketsjeren føles lidt mindre fremmed, og de første spæde serv begynder at finde vej over nettet med nogenlunde præcision – eller i hvert fald inden for rimelig rækkevidde.
Jens Holm Lildholdt, den nybagte student med sommerferiens måske mest vellykkede eksamensprojekt, understreger dog afslutningsvis hurtigt, at succesen ikke nødvendigvis handler om tekniske færdigheder. I stedet er det noget langt mere basalt – men mindst lige så vigtigt – der tæller.
»Det vigtigste er, at børnene synes, det er sjovt. At de kommer igen i morgen med et smil på læben og måske får lyst til at blive ved, ligesom vi andre gjorde,« siger han, mens han betragter en gruppe deltagere, der har parkeret ketsjerne for en kort stund til fordel for dagens sidste pause og snak i skyggen ved klubhuset.
KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning i antallet af spritulykker på de danske veje.
Hele tre ud af ti alvorlige spritulykker finder sted i månederne juni, juli og august. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, som netop er offentliggjort af Rådet for Sikker Trafik.
I perioden 2020 til 2024 kom 985 personer alvorligt til skade eller mistede livet i spritulykker. Ud af dem skete hele 297 – næsten hver tredje ulykke – i sommermånederne. Det understreger, at der er en markant overrepræsentation af ulykker om sommeren sammenlignet med resten af året.
»Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille,« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Han peger samtidig på, at en helt ny lovgivning nu stiller endnu skrappere krav til helt unge bilister. Fra 1. juli er promillegrænsen nemlig sænket til 0,2 for nye bilister, der har haft kørekort i mindre end tre år.
»Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt, at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel,« siger Jakob Bøving Arendt.
Tallene fra Rigspolitiet viser også, at flere bliver sigtet for spritkørsel i sommerperioden. I juli måned alene står for næsten 10 procent af alle sprit-sigtelser gennem året – og det selvom mange danskere i juli holder ferie uden for landets grænser.
»Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området,« lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Både politiet og Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle til at tage ansvar, hvis man ser nogen, der vil køre bil efter at have drukket alkohol. Gode råd kan være at tilbyde vedkommende overnatning, ringe efter en taxa, eller kontakte politiet.
SPORT. Vejle summer af liv og energi, efter at Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævnet 2025, torsdag blev åbnet med et spektakulært åbningsshow. Over 22.200 deltagere fra hele landet deltager i begivenheden, der sætter fokus på traditionel idræt, nye trends og bæredygtighed.
Under åbningen, der fandt sted på Landsstævnestadion, slog DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen fast, hvor vigtig idræt og foreningslivet er for Danmark:
»Landsstævnet er tradition og fornyelse. Det er store oplevelser og venner for livet. Landsstævnet viser betydningen af at møde op og være med,« sagde hun.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog også og understregede, at det er fællesskabet og nærheden, som giver mening, især når verden omkring os kan virke usikker:
»Der er nogen, der regerer verden, men I er verden. Det er hovedforklaringen på, at idrætsforeningernes medlemstal fortsætter med at stige. Vi søger sammenholdet i det nære – og måske især når der er ufred i verden,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Parade med 15.314 deltagere og forrygende åbningsshow
Åbningsdagen startede med en festlig parade gennem Vejle by, hvor hele 15.314 deltagere gik gennem byen på en 2,5 kilometer lang rute med mere end 17 underholdende happenings undervejs.
Efter paraden fulgte et imponerende åbningsshow på Landsstævnestadion med fællessang, en stor faneborg og optræden af X-factor-vinderen fra 2024, Helene Frank. Et kæmpekor med 400 sangere og over 350 aktører medvirkede i det spektakulære show. Gymnaster fra DGI Verdensholdet, lokale foreninger og italienske swaypole-artister var blandt de mange medvirkende, der satte rammerne om en storslået åbningsfest.
Idrætsforeningerne er hjertet i fællesskabet
Formand Charlotte Bach Thomassen understregede i sin åbningstale, at landsstævnet også handler om demokrati og fællesskab:
»Idrætsforeningerne er der, hvor Danmark mødes. Vi er ikke ens, og vi er ikke altid enige, men vi mødes om idræt og får et demokratisk fællesskab. Alle vinder, når alle er med,« sagde hun.
Nye trends og fokus på bæredygtighed
Siden det første landsstævne i 1862 er meget ændret. I 2025 fokuserer landsstævnet ud over gymnastik også på nye idrætstrends som isbadning, padel og pickleball. Derudover er der lagt stor vægt på bæredygtighed med initiativer som reduktion af madspild og gratis cykler til rådighed for deltagerne.
Fakta om DGI Landsstævne 2025:
Afholdes fra torsdag den 3. juli til søndag den 6. juli 2025 i Vejle.
Over 22.200 deltagere, 30 idrætter, 19 koncerter og flere end 300 aktiviteter.
Omkring 4.000 frivillige, primært fra Vejle-området.
DGI og Vejle Kommune står bag arrangementet med særligt fokus på bæredygtighed.
Ny Rosborg-området, tidligere en genbrugsplads, er stævnets centrum og bliver efterfølgende en bæredygtig bydel med plads til 4-5.000 nye borgere.
Næste DGI Landsstævne afholdes i Sønderborg i 2029.
