5.9 C
Copenhagen
tirsdag 16. december 2025

ADP leverer solidt regnskab og fastholder højt investeringsniveau

0

BUSINESS. ADP A/S præsenterede mandag årsregnskabet for 2024, der viser væsentlig vækst på både godsvolumen, omsætning og resultat. Havneselskabet har samtidig opretholdt et højt investeringsniveau, blandt andet med færdiggørelsen af flere lagerfaciliteter i Taulov Dry Port.

Året var præget af fortsat uro og geopolitiske spændinger globalt, hvilket påvirkede hele transport- og logistikbranchen. På trods af udfordringerne kom ADP ud af året med en samlet omsætningsfremgang på 15 procent og et årsresultat på 93,4 millioner kroner. Selskabet investerede i alt 611,3 millioner kroner.

Bestyrelsesformand Christian Herskind udtrykker tilfredshed med årets resultat:

»ADP er igen kommet stærkt ud af et foranderligt år i transportbranchen, der var påvirket af de fortsat geopolitiske spændinger. ADP vækstede på gods over kaj både i Fredericia og Nyborg og realiserede store investeringer i Taulov Dry Port. Selvom renteudgifterne ved de store investeringer blandt andet påvirkede regnskabet, har ADP leveret et sundt, tilfredsstillende resultat. Flotte resultater kommer af dygtige folk – tak for en god indsats til alle i ADP.«

Fremgang i Fredericia og Nyborg

På Fredericia Havn steg håndteringen af containere med hele 23 procent sammenlignet med 2023. Nyborg Havn oplevede ligeledes en stor stigning på 62 procent inden for fast bulk, især grus og skærver.

Udvidelsen af containerterminalen i Fredericia, som blev færdiggjort i 2024, har ifølge ADP haft stor betydning. Samtidig fik Fredericia Havn faste anløb fra A.P. Møller Mærsk og blev inkluderet i det japanske containerrederi ONEs rutenetværk.

Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP, siger om udviklingen:

»Der er en stigende interesse fra rederierne til ADP-havnene. Det kan tydeligt ses på tonnagen for 2024, men der blev også igangsat dialoger, der vil øge mængderne af gods over kaj fremadrettet. Derfor er færdiggørelsen af havneudvidelsen i Fredericia særdeles kærkommen, og det samme gælder på Nyborg Havn, hvor vi i løbet af 2024 igangsatte en spændende proces om udvidelse af havnen.«

I Taulov Dry Port indviede A.P. Møller Mærsk i 2024 et nyt lavemissionslager, og der blev færdiggjort 87.000 m² lager- og logistikfaciliteter til udlejning. Samtidig igangsatte ADP en proces for yderligere udvidelser på op til 600.000 m² i området kendt som Hertugens Kvarter.

Strategiske samarbejder og fremtidsprojekter

I 2024 etablerede ADP et partnerskab med TotalEnergies og Evida om infrastruktur til lagring af CO2 i Nordsøen. Desuden blev der indgået en aftale med Thisted Kommune om fælles ejerskab af Hanstholm Havn fra august 2025.

»Vi har haft et begivenhedsrigt år med blandt andet etablering af et stærkt partnerskab, der kan understøtte Danmarks klimamålsætninger, og vi har lavet en aftale med Thisted Kommune om konsolidering af Hanstholm Havn. Der er flere synergier mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm Havn, som bliver spændende at udvikle. Dette gælder også inden for lagring af CO2,« siger Rune D. Rasmussen og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at 2024 har været et afgørende år for ADP, hvor der er søsat nogle betydningsfulde projekter, som på længere sigt kommer til at give ADP en større rolle på den internationale havnescene.«

Ejerkommunerne fremhæver lokal betydning

Borgmestrene i Fredericia og Nyborg kommuner udtrykker opbakning til ADP’s strategi og betydning for lokalområdet. Fredericias borgmester Christian Bro siger:

»ADP er en gevinst for de kommuner, som ADP driver havnevirksomhed i, og det bliver somme tider taget for givet. ADP er af national interesse, og at vi i Fredericia har en havn med så stor national betydning, skal vi være stolte af. Dernæst spiller havnen en central rolle i at skaffe arbejdspladser og dermed et aktivt byliv i Fredericia. Det skal vi i fællesskab værne om.«

Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg, bakker op om dette synspunkt og fremhæver den lokale værdi af samarbejdet med ADP:

»ADP er en ordentlig virksomhed, der værner om at drive havn i Nyborg med respekt for byen og byens borgere, og det sætter vi i Nyborg pris på. For en velfungerende havn i samskabelse med byen giver muligheder og økonomi til gavn for hele byens udvikling. ADP har i løbet af 2024 igangsat en proces om at udvide havnen, og vækst på havnen vil sprede sig som ringe i vandet i Nyborg og omkring.«


Fakta om godsmængder på ADP’s havne i 2024:

  • Fredericia Havn: 124.307 TEU (20-fodscontainere), op 23 % fra 2023.
  • Fast bulk i alt: 1.855.000 tons (træpiller, skrot, sten, grus m.m.).
  • Nyborg Havn: 440.000 tons sten, skærver og grus, 168.000 tons mere end i 2023.
  • Flydende bulk: 4.994.000 tons (råolie, flydende gødning m.m.).

Gardenia Blomster knokler løs til Mors Dag: »Vi er maks klar«

MÆRKEDAGE. Blomsterbutikken Gardenia Blomster i Erritsø har skruet helt op for charmen til Mors Dag søndag den 11. maj. Fra klokken 6.00 morgen står personalet klar til at hjælpe byens børn – store som små – med at finde den perfekte gave til mor.

I butikken arbejdes der i døgndrift lige nu for at blive klar til den særlige dag:

»Vi er jo bare ved at være maks klar og knokler dag ud og natten ind for at gøre klar til på søndag,« fortæller indehaver af Gardenia Blomster, Lone Eriksen.

Udover flotte buketter og planter tilbyder butikken også kombinationer med friske rundstykker, søde kager og selvfølgelig chokolade, så alle byens mødre kan blive ekstra forkælede på deres særlige dag.

»Vi sælger jo rigtig mange buketter, planter, beplantninger og vi har jo også chokolade til mor. Vi står klar hele dagen til at servicere jer,« lyder det fra blomsterbutikken, der samtidig gør opmærksom på, at de også kan hjælpe med levering, hvis man ikke selv har mulighed for at besøge mor:

»Vi vil jo også gerne sende buketten ud til mor, hvis det er, at man nu ikke lige kan komme forbi. Så har vi vores hjemmeside, I kan gå ind på. Så tøv ikke. Husk at handle lokalt, vi er så klar til at hjælpe jer.«

Gardenia Blomster holder åbent fra klokken 6.00 til klokken 14.00 på Mors Dag.

Du kan se videoen fra Gardenia Blomster lige herunder, hvor butikken fortæller lidt mere om, hvad de har at byde på til mors særlige dag.

Endestation Fjordvej: 16-årigs sprittur i stjålet bil endte brat

0

KRIMI. Det gik fuldstændig galt for en 16-årig dreng fra Odder, da han torsdag morgen satte sig bag rattet i en stjålen bil og kørte påvirket rundt på Fjordvej i Kolding. Klokken 04.58 måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til meldingen om en bil, der var kørt galt efter at have slingret frem og tilbage.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at den unge mand hurtigt blev afsløret af patruljen.

»Han bliver anholdt og får udtaget blodprøve. Han er sigtet for brugstyveri, spirituskørsel og for at køre uden førerret,« lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Vennerne så til fra sidelinjen

Kort før ulykken havde drengen været sammen med fire kammerater. De stod stadig ude på stedet, da den unge mand mistede kontrollen over bilen og forulykkede.

»Han sidder alene i bilen, men kort forinden har han været sammen med fire andre unge personer. De her fire personer er dog ikke i bilen, da ulykken sker. De står ude ved stedet,« siger Arno Rindahl Petersen.

Det er uklart, om vennerne har forladt bilen før ulykken, eller om de blot var vidner til episoden.

Spritbilist uden kørekort

Den 16-årige spritbilist har endnu ikke kørekort og må derfor også se frem til en sigtelse for kørsel uden førerret oven i anklagerne om brugstyveri og spirituskørsel.

Bilen har ifølge politiet fået betydelige materielle skader, men heldigvis kom ingen personer fysisk til skade.

Politiet venter nu på resultaterne af blodprøverne for at fastslå drengens præcise promille. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Bilister fanget i motorvejskaos efter harmonikasammenstød

0

KRIMI. Onsdag eftermiddag omkring klokken 15.34 blev trafikken på Sønderjyske Motorvej ved Kolding sat på prøve, da et harmonikasammenstød involverede hele fem biler. Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade, men ulykken gav en del kø i nordgående retning.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller torsdag morgen om hændelsesforløbet:

»En bilist, der kørte med omkring 80 kilometer i timen, nåede ikke at bremse i tide. Foran ham var tre biler allerede stoppet op på grund af kø. Det medførte et harmonikasammenstød, hvor bilerne blev skubbet ind i hinanden.«

Ifølge Arno Rindahl Petersen begyndte sammenstødet, da den forreste bil (part 4) bremsede og stoppede helt op på motorvejen. Kort efter bremsede også bilerne bagved (part 3 og part 2) ned og holdt stille. Den næste bilist (part 1), som kom kørende med cirka 80 km/t, nåede ikke at reagere og påkørte den bagerste af de holdende biler, hvilket fik bilerne foran til at kollidere med hinanden i en kædereaktion.

Men ulykken sluttede ikke dér, fortæller vicepolitiinspektøren videre:

»Da harmonikasammenstødet allerede var sket, kommer en femte bil, der heller ikke når at bremse op, og kører direkte op bag i bilen, der oprindeligt startede sammenstødet.«

På trods af de mange biler involveret, var der heldigvis ingen personer, som kom alvorligt til skade.

»Der var heldigvis kun tale om materielle skader, men det gav selvfølgelig lidt kø i trafikken,« siger Arno Rindahl Petersen.

Vejen blev ryddet, og trafikken vendte efterfølgende tilbage til normalt tempo.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Mand taget med ulovligt våben – kunne ikke holde munden lukket

0

KRIMI. Det har været et stille døgn for politiet i Fredericia, men en enkelt sag skiller sig dog ud. Onsdag aften omkring klokken 23.10 måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til en adresse på Ullerupdalvej efter mistanke om, at der foregik noget ulovligt på stedet.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller torsdag morgen, at mistanken førte til en ransagning på adressen:

»Vi får sådan lidt anledning til at skulle ind på en adresse for lige at foretage en ransagning, og i forbindelse med denne ransagning finder vi en totenschlæger.«

Fundet af totenschlægeren – en slagvåbentype, der er ulovlig at eje – fik politiet til at sigte beboeren på adressen, en mand på 35 år fra Fredericia, for våbenbesiddelse.

Men sagen stoppede ikke her.

Den 35-årige mand valgte nemlig at rette en række fornærmelige bemærkninger mod de tilstedeværende betjente. Derfor blev han ifølge Arno Rindahl Petersen også sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet.

»Han taler ikke så pænt til de patruljefolk, der er derude, så han bliver også sigtet for fornærmelig tiltale,« forklarer vicepolitiinspektøren.

Politiet ønsker ikke at uddybe, præcis hvad mistanken gik ud på, eller hvorfor man i første omgang ønskede at ransage adressen.

Der er således rejst to sigtelser mod den 35-årige mand – én for våbenbesiddelse og én for fornærmelig tiltale mod politiet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Privat børnehave i Fredericia lukker

0

BØRN. Børnehaven Eventyrlunden på Skansevej i Fredericia lukker med udgangen af august 2025. Lukningen sker som følge af en forsinket udvidelse af bygningen, hvilket betyder, at institutionen ikke længere kan drives under de eksisterende rammer.

Lukningen påvirker udelukkende Eventyrlunden, mens søsterinstitutionen Eventyrhuset på Prangervej fortsætter uændret.

Bestyrelsen for Eventyrlunden og Eventyrhuset meddeler i et brev til forældrene, at beslutningen har været vanskelig, men nødvendig.

»Vi må erkende, at Eventyrlunden ikke kan fortsætte under de eksisterende rammer,« skriver bestyrelsen i brevet til forældrene, der blev sendt den 7. maj.

Eventyrlunden har ellers haft et stort fokus på trivsel, leg og læring i trygge omgivelser. Institutionen har arbejdet med et værdigrundlag, hvor børnene skulle være i centrum, og der har været et stærkt fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne.

Institutionen blev indrettet med plads til to børnehavegrupper med hver 24 børn samt en vuggestuegruppe med 16 børn. Personalet har været ansat ud fra minimumsnormeringer med tre pædagoger, en medhjælper og en studerende pr. stue.

Kommunen er orienteret – vil hjælpe familierne

Formanden for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, Ole Steen Hansen, er orienteret om lukningen af den private børnehave, der sker kort tid efter, at den kommunale børnehave Valhalla blev lukket af Fredericia Kommune efter et tilsyn.

»Vi hjælper naturligvis alt, hvad vi kan,« slår Ole Steen Hansen fast onsdag aften over for Fredericia AVISEN.

Eventyrlunden arbejder tæt sammen med Fredericia Kommune.

Bestyrelsen for Eventyrlunden vil i den kommende tid samarbejde tæt med Fredericia Kommune for at sikre, at familierne får det bedst mulige tilbud, når Eventyrlunden lukker. De vil løbende udsende informationer, være til stede i Eventyrlunden for at svare på spørgsmål og være tilgængelige ved akutte eller konkrete problemstillinger, oplyser bestyrelsen.

Institutionen lukker officielt den 31. august 2025.

Vejle og Børkop vil styrke beredskabet med flere brandfolk og ny brandstation

0

BEREDSKAB. Vejle Brandvæsens nuværende faciliteter og bemanding i Vejle og Børkop er ikke længere tidssvarende. Derfor foreslår brandvæsenet nu en større opgradering af begge stationer i forbindelse med Vejle Kommunes kommende budgetlægning for 2026-2029.

Konkret ønsker Vejle Brandvæsen at ansætte ti ekstra brandfolk i Vejle, så hvert døgnvagtshold fremover vil have to ekstra mand til rådighed, inklusiv dækning ved sygdom og ferie. Dermed øges beredskabet i Vejle by fra fire til seks brandfolk i 1-minutsberedskab. I dag bemandes stationens tankvogn eller drejestige med deltidsbrandfolk, hvilket kan forsinke udrykningen. En mindre ombygning af brandstationen vil samtidig blive nødvendig for at få plads til ekstra soverum, toiletter og baderum.

I Børkop ønsker brandvæsenet en opgradering fra den nuværende hjælpebrandstation til en selvstændig brandstation med en autosprøjte, en ny tankvogn og et vagthold på seks brandfolk. Dette ønske er begrundet i en markant stigning i byens indbyggertal og dermed også en øget mængde udrykninger. I dag har stationen kun en autosprøjte, hvilket betyder, at der i gennemsnit går 18 minutter, før tankvognsassistance ankommer fra enten Vejle eller Fredericia.

For at gennemføre styrkelsen i Børkop skal der ansættes seks ekstra deltidsbrandfolk, og brandstationen skal flytte til nye lokaler.

Samlet set vil udgifterne for styrkelsen af brandstationerne beløbe sig til 6 mio. kroner årligt for Vejle, og 0,6 mio. kroner årligt for Børkop. Derudover vil der være engangsudgifter på 0,8 mio. kroner til ombygning af stationen i Vejle og 0,4 mio. kroner til etablering af nye faciliteter i Børkop.

Forslaget er netop nu under behandling i forbindelse med kommunens budgetproces.

Panorama viser historien om Den Gamle Lillebæltsbro på det store lærred

FILM. Den Gamle Lillebæltsbro fylder 90 år, og i Panorama Biograferne ved Lillebælt markeres jubilæet med en helt særlig filmvisning. Biografen viser nemlig dokumentaren »Broens bygning«, som fortæller den imponerende historie om, hvordan broen blev opført – nærmest med håndkraft.

I samarbejde med Bridgewalking Lillebælt og Middelfart Lokal TV har Panorama arrangeret en række visninger af dokumentaren, hvor gamle stumfilmsklip fra 1930’erne er blevet digitalt restaureret og suppleret med fortællestemme. Filmen tager publikum helt tæt på processen – fra produktionen af sænkekasserne og nedboringen i Lillebælt til opførelsen af broens karakteristiske ståloverbygning.

Helle Broen fra Panorama Biograferne opfordrer varmt både middelfartere og fredericianere til at opleve filmen og mærke historiens vingesus.

»Det er en helt vildt fascinerende fortælling, fordi man simpelthen ser, hvordan folk har stået med en god gammel skovl og skovlet jord op fra bunden, simpelthen med håndkraft har bygget den her bro. Det er så imponerende,« siger Helle Broen og fortsætter:

»Så det er virkelig sådan et historisk vingesus, som jeg synes, at alle burde gå ind og se.«

Den Gamle Lillebæltsbro blev indviet den 14. maj 1935 med festligheder, hvor også de kongelige deltog sammen med borgere fra både Middelfart og Fredericia.

Panorama Biograferne håber samtidig, at fremtiden også byder på en dokumentar om Den Nye Lillebæltsbro, som publikum kan se direkte fra biografens foyer.

»Her fra vores lille udsigtsspot i Panorama kan man jo kigge direkte over på Den Nye Lillebæltsbro, og vi håber da også, at vi en dag kan vise en film om, hvordan den blev til,« siger Helle Broen med et smil.

Filmen vises i Panorama Biograferne flere gange i maj måned.

Se videoen nederst i artiklen, hvor Helle Broen selv fortæller mere om filmen og dens fascinerende historiske billeder fra broens opførelse:

Politiet mistænker påsat brand i Gothersgade – søger vidner

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en brand i et møntvaskeri i Gothersgade i Fredericia, der brød ud natten til mandag den 5. maj. Politiet har mistanke om, at branden kan være påsat og beder nu offentligheden om hjælp.

Anmeldelsen om branden indløb til politiet omkring klokken 02.30, og brandvæsnet rykkede hurtigt ud til stedet. Branden blev hurtigt bragt under kontrol, men der skete skader på bygningen og inventaret. På baggrund af den indledende efterforskning vurderer politiet, at branden kan være påsat. Sagen efterforskes derfor som en mulig overtrædelse af straffelovens §181, der omhandler forsætlig brandstiftelse.

»Vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set noget mistænkeligt omkring møntvaskeriet i tidsrummet mellem klokken 02.00 og 03.00 natten til mandag,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet opfordrer derfor alle, der måtte have oplysninger eller har været i området i det pågældende tidsrum, til at kontakte dem via telefon 1-1-4. Efterforskningen fortsætter, og politiet arbejder på at klarlægge brandens årsag og eventuelle gerningsmænd.

Ankestyrelsen afslutter sag – men uenigheden i Middelfart Byråd består

0

POLITIK. Ankestyrelsen har nu afsluttet sagen om borgmester Johannes Lundsfryd Jensens rolle som afsender af svar til byrådsmedlemmer i Middelfart Kommune. Den juridiske konklusion lyder, at kommunen har handlet inden for rammerne af styrelsesloven, og Ankestyrelsen vil derfor ikke rejse en tilsynssag.

Men blandt byrådsmedlemmerne er sagen langt fra afsluttet. På den ene side ser borgmesterens støtter afgørelsen som et klart punktum og en bekræftelse på, at kritikken har været urimelig. På den anden side bliver afgørelsen af kritikerne fremstillet som en sejr – ikke mindst med henvisning til, at forvaltningen undervejs måtte erkende en kommunikationsfejl, hvilket efter deres opfattelse bekræfter, at kritikken havde substans.

Forvaltningsfejl – eller politisk storm i et glas vand?

Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse af 31. marts, at den »ikke finder anledning til at foretage yderligere«, da det på baggrund af kommunens forklaring vurderes, at der alene er tale om en ændring i den »praktiske håndtering« af byrådshenvendelser. Det vil sige, at borgmesteren står som formel afsender af svarene, men at alle byrådsmedlemmer fortsat har ret til at stille spørgsmål og modtage svar fra forvaltningen, som hidtil.

Den vurdering hviler i høj grad på kommunens egen redegørelse, hvor det fremgår, at der ikke er sket nogen begrænsning i den reelle adgang til forvaltningens bistand. Kommunen slår i sin skrivelse fast, at »alle byrådsmedlemmer stadig har lige mulighed for at få bistand«, og at det alene handler om, at svarene nu sendes via borgmesteren – ikke om indholdet eller adgangen til svar.

Men Jonas René Jensen (Æ), som rejste sagen, er dog ikke enig i den vurdering. Han mener, at forvaltningens erkendelse af en intern fejl i sagen er afgørende og ændrer billedet.

»Hvis du læser den, så skriver kommunen, at det, de har gjort, var forkert. De lægger sig jo fladt ned og skriver, at de har begået en fejl. Og fordi de erkender det, laver Ankestyrelsen ikke en tilsynssag,« siger han og henviser til en passage i kommunens svar til Ankestyrelsen, hvor Ledelsessekretariatet beklager en intern mail, hvori det fejlagtigt blev skrevet, at Økonomiudvalget havde truffet beslutning om praksisændringen. Det var ifølge kommunen ikke korrekt.

»Det hele beroede jo på, at hvis man laver en ændring i noget, så skal der tages en beslutning, og det har der aldrig været taget. Det var ikke Økonomiudvalget, der havde besluttet det, og det indrømmer forvaltningen også nu. Det er derfor, sagen ikke går videre,« bemærker Jensen.

For Danmarksdemokraten viser det, at proceduren ikke blev håndteret korrekt fra starten, og han fremhæver, at han nu igen får direkte svar fra direktionen, hvilket ikke var tilfældet i perioden op til Ankestyrelsens behandling.

»Før skulle jeg rykke flere gange for at få svar. Nu får jeg svar direkte fra Steen Vinderslev og de øvrige direktører i forvaltningen. Det er jo det, jeg ville have. Vi får svar igen, det er den reelle sejr,« siger han.

Han retter desuden kritik mod, at borgmesteren tidligere har sendt svar direkte til byrådsmedlemmer uden tydeligt at angive, om svarene kom fra forvaltningen eller var borgmesterens egne formuleringer. Ifølge Jensen skaber det uklarhed om afsenderen og svækker gennemsigtigheden – og dermed tilliden. Den bekymring gav han allerede udtryk for i december, hvor han i en henvendelse til Ankestyrelsen skrev, at der var tale om »en borgmester, der udvælger, hvad han ønsker at svare på«.

Samtidig pointerer han, at sagen efter hans opfattelse også rejser spørgsmål om arbejdsmiljøet i byrådet – særligt fordi hele forløbet, ifølge ham, udsprang af en tidligere beskyldning om, at han skulle have medvirket til et dårligt arbejdsmiljø. Det er forhold, Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, da arbejdsmiljø og retssikkerhed ligger uden for tilsynets kompetence i sager, der alene behandles efter styrelsesloven.

»Jeg render stadig rundt med en beskyldning om, at jeg skulle være skyld i dårligt arbejdsmiljø, og det har ingen taget stilling til. Det er det, der tynger mig mest. At blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort, og så stå med den mistanke hængende, uden nogen tager ansvar for den,« siger han.

Schmücker: “Forvaltningen har indrømmet en fejl”

Lasse Schmücker (Ø) har støttet Jonas René Jensen siden sagens begyndelse og indsendte selv en henvendelse til Ankestyrelsen i marts. Han tolker ligeledes afslutningen som en indirekte bekræftelse af, at der i kommunens håndtering er sket fejl, der ikke burde være fundet sted. Særligt hæfter han sig ved den indrømmelse, som kommunen har sendt til Ankestyrelsen, altså den samme formulering, som også Jonas Jensen tidligere har fremhævet som central.

»Forvaltningen har jo lagt sig fladt ned og beklaget, at de har lavet en fejl i forhold til at skrive, at Økonomiudvalget havde truffet beslutning. Det viser sig jo så, at det havde de ikke,« siger han.

Ifølge Schmücker er det netop denne indrømmelse, der har været afgørende for, at kommunen ikke mødes med kritik fra Ankestyrelsen – fordi de, som han ser det, nåede at rette ind, inden en eventuel tilsynssag blev iværksat.

Han oplever, at sagen har haft konkret betydning for den daglige kommunikation mellem forvaltning og byråd. Hvor der tidligere, ifølge ham, var lange svartider og manglende svar fra embedsværket, er tonen og reaktionen nu markant anderledes.

»Vi får den bedste service, vi nogensinde har fået. Før kunne jeg ikke engang få svar fra kommunaldirektøren. Nu svarer direktørerne med det samme,« siger Schmücker og understreger, at han oplever det som et klart fremskridt for det politiske arbejde.

Men han retter også en kritik mod resten af byrådet, som han mener har forholdt sig passivt i processen.

»Jeg er ked af, at man har brugt mere energi på at holde hånden over borgmesteren end på at finde ud af, hvad der faktisk er foregået,« bemærker han.

Selvom Schmücker erklærer sagen afsluttet for nu, understreger han, at ændres proceduren tilbage til, at borgmesteren alene svarer på vegne af forvaltningen, vil han tage sagen op igen, og denne gang forvente, at Ankestyrelsen reagerer mere håndfast.

Kaj Johansen: En klokkeklar afgørelse – og et skræmmende forløb

Hos Socialdemokratiet tolkes sagen med helt andre briller. Gruppeformand Kaj Johansen ser Ankestyrelsens afgørelse som ikke bare en afslutning, men en tydelig blåstempling af kommunens håndtering. Han fremhæver, at der ikke har været juridisk tvivl om, hvorvidt borgmesteren måtte være afsender på svarene til byrådsmedlemmerne.

»Jeg læser den som meget klar. Det er lige før, de siger, det er så oplagt, at kommunen har handlet inden for lovens rammer, at de ikke engang vil behandle sagen,« påpeger han og henviser til Ankestyrelsens vurdering om, at sagen ikke gav anledning til yderligere undersøgelse.

Samtidig udtrykker Johansen stor frustration over den måde, sagen er blevet behandlet politisk – især den kritik, der har været rettet mod borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

»Jeg har været rigtig træt af og irriteret over, at der i byrådssalen er blevet talt om magtmisbrug og mørklægning. Især overfor Johannes. Jeg synes, det er skræmmende, hvis det her er niveauet for lokalpolitik,« fastslår socialdemokraten og lægger ikke skjul på, at han oplever kritikken som uforholdsmæssig hård og til tider urimelig.

Men selvom han fastholder, at kommunen har handlet korrekt, anerkender han, at forløbet har haft konsekvenser for samarbejdet mellem politikere og embedsværk. Det ærgrer ham:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi er nødt til at gå over til, at det skal foregå på den her måde, men det er desværre nødvendigt, fordi nogle ikke kan finde ud af at agere ordentligt. Tidligere havde vi et mere uformelt forhold til direktionen, især når vi havde spørgsmål. Jeg oplever det dog ikke som et større problem, for vi får stadig de svar, vi har brug for. Men det er trist, at man er nødt til at indføre sådan nogle foranstaltninger.«

For Kaj Johansen handler borgmesterens beslutning om at samle kommunikationen under én afsender – Johannes Lundsfryd selv – i høj grad om at beskytte forvaltningens medarbejdere mod personlige angreb og mistænkeliggørelse.

Han fremhæver, at forvaltningen har brugt mange ressourcer på at besvare aktindsigter, sagsindsigter og gentagne spørgsmål, og at borgmesterens beslutning blev truffet med henblik på at sikre ro og arbejdsmiljø, inden det udviklede sig til reelle personalesager.

»Jeg synes sådan set, at Johannes har taklet det her rigtig fint. Samtidig er det meget ærgerligt for arbejdsmiljøet og for den måde, vi plejer at være sammen på i byrådet. Jeg har været med i mange år, og vi har altid kunnet håndtere uenigheder på en måde, hvor vi fandt gode løsninger, gik på kompromis, og stadig kunne grine og have det sjovt sammen,« siger han og henviser til et tidligere byrådsmøde, hvor Anna Poulsen Broen fra SF også udtrykte bekymring for tonen og det politiske klima.

Han lægger ikke skjul på, at han frygter flere konfrontationer frem mod kommunalvalget i 2025 – og håber, at der snart bliver plads til at diskutere politik frem for procedurer.

Juridisk afsluttet – men politisk ulmende

Formelt set er sagen afsluttet. Juridisk er der ikke grundlag for kritik af Middelfart Kommune, og Ankestyrelsen har valgt ikke at gå videre med sagen. Men selvom styrelsesloven er overholdt, er det tydeligt, at det politiske efterspil fortsætter – ikke mindst i relationerne mellem byrådsmedlemmerne.

Selvom sagen ikke var et egentligt punkt på mandagens byrådsmøde, blev dens ekko alligevel mærkbart i salen. Undervejs måtte borgmester Johannes Lundsfryd Jensen endnu en gang gribe ind og minde om både juridiske og etiske rammer for debatten, efter at Jonas René Jensen flere gange – ifølge borgmesteren – gik efter hans person og brugte vendinger, som han fandt insinuerende.

Flere udtrykker nu et ønske om, at fokus i byrådssalen kan vende tilbage til politik og samarbejde.

Anna Poulsen Broen var blandt dem, der under byrådsmødet kom med en forsonende opfordring. Hun gentog sit tidligere budskab om at genoprette den politiske samtale og finde tilbage til en tone, hvor det er uenighederne om politik – ikke om personer – der fylder dagsordenen.