Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mennesker i mange år ikke har været spor nænsomme mod den natur, som er en del af vores livsgrundlag. Vi kender til iltsvind i Lillebælt og fjorde, og forleden indløb der flere dårlige nyheder.
Århus Universitet fremlagde forleden en rapport om naturens tilstand opdelt på 88 arter og 60 naturtyper. Konklusionen er nedslående. Flere arter og naturtyper er mere truede, end de var for 6 år siden. Der er ellers taget skridt til beskyttelse med fx 15 naturnationalparker, hvor dog kun eet projekt er afsluttet.
Jeg venter aktuelt spændt på, hvilke planer der inden nytår bliver fremlagt for vores område via ”den grønne trepart”, som generelt betyder, at 15 procent af landbrugsjorden skal tages ud af drift og blive til blive til skov, vådområder og åben natur. Med kravene til reduktion af kvælstof i Lillebælt kan andelen i Fredericia kommune dog blive højere end på landsplan.
Denne omlægning giver muligheder for at få forbedret biodiversiteten og beskytte truede arter, især hvis planerne indeholder større sammenhængende naturområder, fx ved Elbodalen.
Iflg. rapporten fra Århus Universitet, vil den grønne trepart ikke alene kunne vende udviklingen. Der skal mere til og kommunalt skal det sikres, at naturen får en stærk stemme i den fremtidige planlægning. Det vil SF bidrage til.
POLITIK. Kolding Havn står over for store beslutninger om fremtiden, og nu melder et bredt politisk flertal sig klar med et fælles udspil. Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti ønsker at skabe ro, eftertanke og et mere samlet grundlag for havnens udvikling.
»Vi skal træde et skridt tilbage – for at kunne tage et mere sikkert skridt frem,« lyder det i en fælles udmelding fra partierne, der vil nedsætte en Havnekommission for at sikre, at de fremtidige beslutninger bliver truffet på et oplyst og helhedsorienteret grundlag.
Havnen har i generationer været et centralt omdrejningspunkt for Kolding – økonomisk, erhvervsmæssigt og historisk. Men i takt med, at byen udvikler sig, skal havnens rolle gentænkes. Byrådet har allerede vedtaget visionen »Mere by – grønnere erhvervshavn«, og de fire partier ønsker, at den fremtidige udvikling sker i balance med både erhvervslivet og byens borgere.
Ifølge udspillet er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, der kræver mere viden, før retningen fastlægges. Partierne peger på forhold som virksomheder af national interesse, kritisk infrastruktur, kompensationsjord, lovgivning og beredskabsplaner som områder, der skal undersøges grundigt.
Derfor foreslår de fire partier, at en ny Havnekommission nedsættes med et klart mandat. Kommissionen skal levere juridiske, planfaglige og samfundsøkonomiske analyser samt give anbefalinger til byrådet om havnens fremtidige rammer og udviklingsmuligheder – alt sammen med udgangspunkt i den eksisterende vision.
Samtidig ønsker partierne, at den igangværende proces om ejerstrategi sættes på pause, indtil byrådet har modtaget kommissionens konklusioner og haft mulighed for at drøfte dem politisk.
»Det betyder, at det kommende byråd får mulighed for at tage stilling til den samlede retning på et oplyst og helhedsorienteret grundlag,« fremgår det af udspillet.
Havnekommissionen skal ifølge forslaget belyse tre hovedområder: de juridiske og planmæssige muligheder for by- og havneudvikling, havnens funktion og betydning for erhvervslivet – både lokalt, regionalt og nationalt – samt de økonomiske konsekvenser ved forskellige udviklingsretninger.
Derudover lægger partierne vægt på, at havnevirksomheder, erhvervsliv og andre relevante aktører får plads i arbejdet. »Det er vigtigt for os at få genetableret et tillidsfuldt samarbejde, som kan skabe fremdrift,« lyder det.
Forvaltningen skal nu udarbejde et oplæg til kommissorium, sammensætning og økonomi for kommissionen, så det kan behandles politisk snarest muligt i 2026.
Partierne afslutter deres udmelding med en appel om fælles ansvar og blik for Koldings identitet som by ved vandet. »Dette handler ikke blot om tekniske vedtægter – men om Koldings fremtid som havneby. Derfor skal vi sikre, at beslutningerne træffes på et fælles oplyst grundlag og med bred politisk og folkelig opbakning. Det skylder vi virksomhederne, borgerne – og Kolding som by ved vandet.«
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft to markante hændelser det seneste døgn. Det oplyser vagtchef Thomas Kjær søndag formiddag den 12. oktober.
Lørdag morgen klokken 08.51 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning mod Aarhus.
»Der er tale om en tysk indregistreret bil, som af ukendte årsager ramte midterrabatten og væltede over autoværnet. Bilen endte med at holde i sydlig retning,« fortæller vagtchef Thomas Kjær.
Ambulancer og politi blev sendt til stedet, men ingen personer kom til skade.
»Der har hele tiden været passage for trafikken, men uheldet skabte en del kø. Bilen er nu ved at blive fjernet fra stedet,« siger Thomas Kjær.
Lørdag klokken 16.33 – modtog politiet en anmeldelse om brand i Bredballe.
»Der var tale om ildspåsættelse i et toilet i Hældagerhallen. Der skete sodskader på stedet, og vi har indhentet videoovervågning for at klarlægge hændelsesforløbet,« siger vagtchefen.
Politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt omkring hallen lørdag eftermiddag, til at kontakte dem på telefon 114.
EVENT. Det er tidlig formiddag foran Fredericia Idrætscenter. Efteråret har lagt et gyldent låg over byen, og selvom luften er kølig, er stemningen varm. Snakken går mellem de otte deltagere fra Fredericias Unikke Idrætsforening, FUI. Her er ingen konkurrence, ingen jagt på sekunder eller hurtige tider. Det handler om noget helt andet.
»Vi kører ikke for at komme først. Vi kører for at komme sammen,« siger formanden Lars Wolff, mens han smilende ser ud over gruppen, der snart skal trille ud på 10 kilometers fællesskabstur.
Anledningen er Verdens Mentale Sundhedsdag, som markeres hvert år den 10. oktober verden over. I Danmark sker det i samarbejde med Dansk Arbejder Idræt, DAI, og FUI markerer dagen med deres egen version – 10-10-10. Ti deltagere, ti kilometer, den tiende i tiende.
»Det er en dag, hvor vi sætter fokus på mental sundhed. Vores forening er for psykisk sårbare, og derfor giver det bare så god mening at deltage. For os handler det ikke om, hvem der cykler hurtigst. Det handler om at vise, at vi har hinanden. At vi er der for hinanden,« siger Lars Wolff.
Han har selv en baggrund som krigsveteran og lever med PTSD, og derfor ved han om nogen, hvad fysisk aktivitet og fællesskab kan gøre for mennesker med mentale udfordringer. »Jeg kan mærke på mig selv, hvor meget det betyder. Når man dyrker idræt, falder skuldrene ned, man får ro i hovedet, og man føler sig en del af noget. Og det er præcis det, vi gerne vil give videre til andre.«
En forening for dem, der har brug for plads
Fredericias Unikke Idrætsforening er stadig en ung forening. Den blev stiftet for tre år siden og samler i dag mennesker med psykiske eller sociale udfordringer, der finder ro og fællesskab gennem idræt. Her er der højt til loftet, og fokus er på trivsel frem for præstation.
»Vi har gjort det til en tradition, at vi mødes halvanden time før vi cykler ud. Mange er nervøse, nogle bekymrer sig over, om de nu kan følge med eller finde ud af cyklen. Derfor starter vi med morgenmad, en snak, lidt grin – og så bliver roen og fællesskabet det vigtigste. Det skal være hyggeligt og trygt. Det skal være sjovt,« siger Lars Wolff.
Ruten fører deltagerne ud mod felten og det gamle militærområde. Her kører de en lille sløjfe i samlet flok, før de vender tilbage til Idrætscenteret, hvor der venter kage og kaffe. Det er en symbolsk tur, men for deltagerne betyder den mere, end tallene på cykelcomputeren afslører.
»Når vi kommer hjem igen, er stemningen altid fantastisk. Nogle er stille, når vi starter, men på hjemvejen snakker alle sammen. Der er grin, og man kan mærke, at folk er glade. Det gør en kæmpe forskel, og det giver et selvtillidsboost. De har været ude, de har bevæget sig, og de har gjort det sammen. Det betyder alt.«
Mental sundhed handler også om at blive set
For Lars Wolff er det vigtigt at minde om, at mental sundhed ikke er noget, man kan se med det blotte øje. »Det er nemt at forstå, når nogen mangler en arm eller et ben. Men når folk kæmper indeni, er det kun dem selv, der kan mærke det. Derfor skal vi sætte fokus på det, for det er ligeså alvorligt. Og vi skal vise, at mennesker med psykiske udfordringer også har utroligt mange ressourcer. De har redskaber, de har styrker – de skal bare have lov til at bruge dem i deres eget tempo,« siger han.
Peder Tind cyklede med
Blandt deltagerne denne fredag var også Peder Tind (V), formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune. Han trådte i pedalerne side om side med foreningens medlemmer – ikke som politiker, men som medmenneske.
»Jeg elsker mangfoldighed, og jeg elsker det, FUI står for. Det her er et fællesskab, der rummer forskellighed, og det synes jeg, vi som by skal være stolte af. FUI har skabt et rum, hvor mennesker med særlige behov kan dyrke idræt på deres egne præmisser, og det giver så god mening,« siger Peder Tind.
Han lægger vægt på, at arrangementet ikke handler om politik, men om mennesker. »De her fællesskaber er guld værd. Vi taler meget om eliteidræt, men det her er hverdagsidræt – og det er lige så vigtigt. Når man ser deltagerne sidde sammen, snakke, grine, spise kage før og efter turen, så ser man, hvad fællesskab egentlig betyder. Det er det, sport handler om.«
For Peder Tind handler initiativer som FUI’s cykeltur om mere end bare motion. Han ser det som et direkte modsvar til en stigende udfordring i samfundet. »Jeg tror, vi som samfund skal blive meget bedre til at udfordre ensomheden. Vi må ikke acceptere, at ensomhed bliver en folkesygdom. Vi skal udfordre den med fællesskab. Og det er præcis det, FUI gør. Når man cykler sammen, når man dyrker sport sammen, så skaber man rammer, hvor folk kan være sig selv og føle sig set. Det er sådan, vi bryder muren af isolation.«
Et fællesskab, der gør en forskel
Foreningen arbejder målrettet på at vise, at idræt kan være et redskab til mental balance – ikke et mål i sig selv. »Det handler ikke om at løbe hurtigere eller vinde noget. Det handler om at finde glæden. Vi gør det her, fordi det virker. Jeg kan se det på folk, jeg kan mærke det på mig selv. Idræt kan noget, som terapi og medicin ikke altid kan. Den skaber ro, energi og styrke,« siger Lars Wolff.
Og det er netop dét, Verdens Mentale Sundhedsdag handler om – at skabe opmærksomhed, nedbryde stigma og styrke forståelsen af, hvad mental sundhed egentlig er.
Da de første cykler ruller ud mod feltet, er der latter og forventning i luften. Det er ikke en stor flok, men det er en flok, der betyder noget. For hinanden. For fællesskabet. For Fredericia.
»Vi er måske ikke mange, men vi gør en forskel,« siger Lars Wolff og smiler. »Og vi gør det sammen.«
BUSINESS. Når man træder ind i Zantios lokaler i Fredericia, mærker man straks stemningen. Det er ikke en virksomhed, hvor man bliver mødt af stive hierarkier og lukkede døre. Her er åbenhed, energi og ægte glæde ved arbejdet. Den kultur er ikke opstået tilfældigt. Den er skabt og dyrket bevidst af direktør Simon Buhl Jensen, som netop har kunnet fejre, at Zantio er blevet kåret som Børsen Gazelle 2025.
For Simon er prisen ikke blot et symbol på økonomisk vækst men en anerkendelse af den kultur, han og hans medarbejdere har bygget sammen.
»Mit udgangspunkt har altid været, at hvis man gør tingene ordentligt, og hvis man er god ved dem, man er omkring – i mit tilfælde kollegaer – så kommer succes som en selvfølge. Det er den tro, jeg har arbejdet ud fra siden dag ét,« siger han og smiler.
Han beskriver anerkendelsen som et bevis på, at det kan lade sig gøre at drive virksomhed med hjertet forrest.
»Vi slår os på at ville være Danmarks bedste arbejdsplads, selvom vi kun tæller 30 mand. Vi er ret ambitiøse, og derfor betyder prisen meget. Det er et kæmpe skulderklap til hele holdet, for det er medarbejderne, der har gjort det muligt. De har stået igennem retningsskift, som er nødvendige i en mindre virksomhed, og det kræver ofre og tillid. Så den her pris dedikerer jeg til dem.«
Et hus bygget på tillid
Zantio adskiller sig fra mange af de virksomheder, Simon tidligere har været en del af. Her handler ledelse ikke om kontrol men om tillid og transparens.
»Vi er et hus fyldt med tillid og meget direkte kommunikation. Vi har ikke den klassiske ledergang med lukkede døre. Alle er tæt på hinanden – både fagligt og menneskeligt. Vi mødes hver måned, og i stedet for de traditionelle medarbejdersamtaler én gang om året taler vi løbende om trivsel, udvikling og idéer. Det er dér, vi bliver klogere,« fortæller han.
For Simon handler trivsel ikke om personalepolitikker men om ægte involvering.
»Vi spørger medarbejderne direkte: Hvad kunne I tænke jer, hvis Zantio skulle blive endnu bedre? Og vi opfordrer dem til at drømme stort. Ikke småjusteringer men vanvittige idéer. Nogle af de initiativer, vi arbejder på nu, vil være ret nytænkende – ikke bare i branchen men i Danmark generelt. Vi vil gerne vise, at en arbejdsplads kan være noget andet end det, folk forventer.«
Mere end forventet
Zantios slogan står skrevet på væggen i kontoret: More than you expect. Det er blevet et mantra, der gennemsyrer alt, virksomheden gør.
»Det handler om altid at levere lidt mere, end folk regner med. Det kan være små ting – som at strips ledningerne, når man har installeret nyt udstyr, så kontoret ser pænt ud, når man går. Det tager to minutter, men kunderne lægger mærke til det. De forventer ikke den ekstra indsats, men det er den, der gør forskellen,« siger Simon.
Han griner lidt, når han fortæller, at det også er en filosofi, som gælder internt.
»Nogle synes måske, det er risky at have fleksible aftaler uden bindinger. Men for mig handler det om tillid og respekt – både over for kunder og medarbejdere. Hvis vi gør os umage og leverer værdi, så bliver folk. Det er en mentalitet, der skaber stolthed i organisationen.«
En leder med benene på jorden
Simon Buhl Jensen beskriver sig selv som alt andet end en traditionel leder.
»Jeg er virkelig ikke den stereotype direktør. Jeg ser stadig mig selv som it-mand – jeg har bare fået en ny kasket. Jeg tror, det er vigtigt, at man som leder bevarer jordforbindelsen og tør være sig selv. Hos os handler det ikke om titler men om mennesker,« siger han.
Han har tidligere arbejdet for Monjasa, og de erfaringer har sat tydelige spor.
»Jeg lærte meget om, hvor vigtigt det er at være forberedt på vækst. Når tingene går stærkt, skal man vide, hvad man skal have styr på. Den erfaring har jeg taget med til Zantio. Derfor er vi klar til at skrue endnu mere op for tempoet – men på en måde, hvor vi stadig kan følge med.«
Han fortæller, at ambitionen fra starten har været at skabe en virksomhed, hvor medarbejderne har det godt, og hvor det at gå på arbejde føles som en del af livet – ikke bare som et job.
»Da jeg startede Zantio, sagde jeg, at jeg ville skabe en virksomhed med 50 ansatte. Mange grinede lidt af mig. De fleste taler om at blive millionærer, men min drøm handler ikke om penge – den handler om mennesker. Jeg vil hellere skabe et sted, hvor folk trives og vokser, end en virksomhed, der bare genererer tal på bundlinjen.«
En gazelle med menneskeligt tempo
Når man spørger Simon, hvad der adskiller Zantio fra mange andre vækstvirksomheder, svarer han uden tøven.
»Vi løber hurtigt, men vi gør det på en måde, hvor alle kan følge med. For mig er det vigtigste, at væksten ikke sker på bekostning af mennesker. Der skal være balance mellem at vokse som virksomhed og som arbejdsplads. Man kan ikke bygge en sund forretning på udbrændte medarbejdere,« siger han.
Han fortæller, at anerkendelsen som Børsen Gazelle har givet energi til at fortsætte rejsen – og til at tænke endnu større.
»Vi er stolte, men vi er slet ikke færdige. Vi har masser af idéer og lyst til at flytte grænser – både fagligt og menneskeligt. Det er det, der driver os. Vi vil gøre tingene på vores måde – med hjerte, mod og respekt for hinanden.«
En filosofi med fremtid
Zantios historie er et eksempel på, hvordan moderne iværksætteri ikke kun handler om innovation og strategi men om menneskelighed. Hos Simon Buhl Jensen er succes ikke et spørgsmål om kroner og kurver, men om kultur.
»For mig handler det om, at vi som ledere tager ansvar for mere end tallene. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives og føler sig set. Hvis man kan gøre det – og samtidig drive en sund forretning – så har man vundet,« siger han.
Han smiler og kigger ud over kontoret, hvor latter og tastaturklik fylder rummet.
»Det er det, jeg er mest stolt af. Ikke gazellen. Ikke væksten. Men at vi har bygget et sted, hvor folk har lyst til at være. Det er dér, succesen begynder.«
KULTUR. Musik, nostalgi og alvor går hånd i hånd i Fredericia Musicalteaters anmelderroste forestilling What is Love. For teaterdirektør Thomas Bay er forestillingen ikke bare en kærlighedserklæring til 90’ernes popmusik – men også en vigtig fortælling om en branche, der stadig bærer præg af kønsskævhed, pres og manglende hensyn til trivsel.
I What is Love bliver publikum ført tilbage til 90’ernes pulserende popverden, hvor glitter, drømme og hitlister dominerede – men bag den glitrende facade lå en branche præget af hårdt pres, magtubalancer og misbrug af talent. Forestillingen trækker tråde mellem dengang og nu og stiller det ubehagelige, men nødvendige spørgsmål: Har vi egentlig rykket os?
»Vi spiller en forestilling, der synliggør en problematik, som var fremherskende i musikbranchen i 90’erne. Det her med, at folk går med drømme, som nogen kapitaliserer på – og at der kan ske udnyttelse og grænseoverskridende adfærd. Det, som er interessant, og som forestillingen også peger på, er, hvor lille en forandring der egentlig er sket de sidste 30-35 år. Det er chokerende, at vi stadig står med de samme udfordringer i dag,« siger Thomas Bay.
Thomas Bay mener, at netop teateret har et ansvar for at tage de svære historier op.
»Vi skal kunne spejle os i kunsten. Vi skal turde tage fat på de svære emner og samtidig underholde. What is Love gør begge dele. Det er en forestilling baseret på virkelige historier, pakket ind i den fantastiske musik fra 90’erne. Den viser både det gode og det dårlige – og det er det, der gør den stærk,« siger han.
Selv om #MeToo-bevægelsen og de seneste års debat har sat fokus på magtstrukturer og kønskultur i underholdningsbranchen, mener Thomas Bay, at forandringen stadig går for langsomt. Han ser What is Love som en del af den nødvendige samtale – et kunstnerisk bidrag til at fastholde opmærksomheden og udfordre de mønstre, der alt for længe har været en del af branchen.
»Jeg tror, transformationen er i gang, men den går bare ikke så stærkt, som man kunne håbe. Det handler om at bevidstgøre og synliggøre, at der er noget galt – og derefter analysere og finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre. Det er et langt, sejt træk at ændre noget, der har været status quo i mange år,« siger Thomas Bay.
For Thomas Bay handler teater ikke kun om underholdning, men om at gøre en forskel. Han ser scenekunsten som et redskab til at bevæge mennesker, skabe refleksion og sætte vigtige samtaler i gang – og netop dér finder han sin drivkraft som instruktør og teaterleder.
»Jeg er mega stolt af det her. Grunden til, at jeg laver scenekunst, er, at jeg tror på, at vi kan være med til at forandre verden. Vi bevæger og provokerer gennem scenen. Og vi skal være en spydspids – både kunstnerisk og menneskeligt – når det handler om at skabe forandring,« siger han.
Fredericia Musicalteater har de seneste år markeret sig som et af landets mest nyskabende huse, hvor ambitionen rækker langt ud over scenekanten. For Thomas Bay er What is Love et symbol på netop den udvikling – en forestilling, der ikke blot underholder, men også udfordrer og stiller skarpt på, hvem vi er som mennesker og som samfund.
»Vi er blevet en spydspids i udviklingen af originale musicals med noget på hjerte. What is Love er en ny, original dansk musical med internationalt format – men først og fremmest en forestilling, der tør stille spørgsmål til vores samfund og vores måde at behandle mennesker og drømme på,« slutter Thomas Bay.
SPORT. I går meddelte Fredericia Håndboldklub, at Evgeni Pevnov stopper i klubben til sommer efter tre sæsoner i den røde trøje.
I dag er det blevet officielt, hvor den rutinerede stregspiller fortsætter karrieren.
TMS Ringsted har offentliggjort, at klubben har indgået en toårig aftale med Evgeni Pevnov gældende fra sommeren 2026. Den tidligere tyske landsholdsspiller har en imponerende karriere bag sig med erfaring fra Bundesligaen og fra flere sæsoner på højt niveau i den danske liga.
Hos TMS Ringsted glæder man sig til at få den stærke og erfarne stregspiller ind i truppen:
»Vi er enormt stolte af, at Evgeni har valgt at komme til Ringsted. Han bringer en enorm erfaring med sig fra både Bundesligaen og den danske liga, og vi er overbeviste om, at han vil bidrage stort – ikke mindst i forhold til at løfte vores unge spillere og skabe ro og styrke i forsvaret,« lyder det fra klubben.
Evgeni Pevnov tiltræder officielt i Ringsted fra sommeren 2026.
BUSINESS. Hårdt arbejde og et stærkt fællesskab. Det er ifølge direktør og medindehaver Daniel Lynggard nogle af nøglerne bag, at tømrerfirmaet Lynggaard & Bødker nu er blandt årets Gazellevirksomheder 2025.
Prisen, som uddeles af dagbladet Børsen, gives til virksomheder, der gennem flere år i træk har haft markant vækst og sund økonomi. Og det vækker både glæde og stolthed hos den lokale virksomhedsejer.
»Man bliver selvfølgelig glad og stolt. Det betyder noget, når andre udefra anerkender det arbejde, man har lagt. Det viser, at vi har fat i den rigtige ende af forretningen,« siger Daniel Lynggaard.
Ordentlighed i øjenhøjde
Virksomheden, der holder til i trekantområdet, har oplevet solid vækst de seneste år – men Daniel Lynggard peger på, at succesen først og fremmest handler om kultur og tilgang til kunderne.
»Vi prøver at gøre tingene lidt anderledes i håndværksbranchen. Vi møder kunderne i øjenhøjde, og vi går op i at levere et ordentligt stykke arbejde. Hvis der opstår en situation, hvor kunden ikke bør have en ekstra regning, så tager vi den selv. Vi kan sagtens spise 1500 kroner for at stå ved vores ansvar – og det skaber tillid. Det giver os en god mavefornemmelse og ofte en kunde, der vender tilbage,« fortæller han.
Fællesskab som drivkraft
På værkstedet er hverdagen præget af en flad struktur, hvor alle medarbejdere bliver hørt. Det handler ikke kun om at bygge huse, men også om at bygge fællesskab, forklarer han.
»Vi har en flad ledelsesstil. Selv om jeg er den, der går forrest, er vi ligeværdige, når det kommer til idéer og løsninger. Vi mødes jævnligt til en sodavand og en pølse på værkstedet, spiller dart og tager en snak. Det betyder meget, at vi har det godt sammen – både når vi møder ind, og når vi går hjem,« siger Daniel Lynggaard.
Det interne sammenhold mærkes også ude i byen, hvor medarbejderne møder anerkendelse for at være en del af en virksomhed med styr på både økonomi og etik.
»De er stolte af at være ansat i en sund virksomhed, hvor der er orden i tingene, og hvor vi kan vokse samtidig med, at vi holder fast i ordentligheden. Det betyder meget – også for dem,« siger han.
Udfordringer og fremtid
Selv en Gazellevirksomhed møder udfordringer, og for Lynggaard & Bødker handler det især om arbejdskraft.
»Den største udfordring er helt klart at rekruttere dygtige folk. Vi har fem lærlinge nu, og det er en del af strategien at uddanne vores egne tømrere. Det giver os både kvalitet og stabilitet,« fortæller han.
Når det gælder fremtiden, er der ingen planer om at sænke tempoet. Tværtimod vil virksomheden udvide sit fokus på bæredygtighed.
»Vi fortsætter med at skabe en god arbejdsplads, hvor man er glad for at komme. Men vi vil også kigge mere på genanvendelse og bæredygtighed i vores projekter. Det bliver næste skridt,« siger Daniel Lynggaard.
Og fejring af prisen? Den kommer snart, lover han med et smil.
»Vi skal da fejre det – nok med lidt smørrebrød og en øl på værkstedet. Det skal markeres, for det er et skulderklap til hele holdet.«
POLITIK. Mens flere butikker i Fredericia Midtby melder om op til 20 procents fald i omsætningen efter lukningen af Danmarks Port, vurderer byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Turan Savas, at forløbet har trukket ud alt for længe.
«Jeg tror, det passer, at nogle butikker har haft et fald i omsætningen. Det er nok især dem, der ligger tættest på Danmarksgade, der mærker det mest. Det er selvfølgelig helt uønsket. Det har aldrig været hensigten, at renoveringen skulle have de konsekvenser,» siger han.
Han mener dog, at det fortsat er muligt at komme ind til byen, selvom porten er lukket. «Man kan tage Jernbanegade og komme ud på Sjællandsgade – så er man faktisk inde i byen. Og cyklisterne kan jo sagtens komme ind til Danmarksgade via Landsoldaten. Så påvirkningen er lidt begrænset,» siger han.
Men hvorfor oplever butikkerne så omsætningsfald, hvis man ifølge Savas kan komme ind i byen uden større problemer?
«Det har jeg svært ved at se. Jeg siger ikke, at de lyver, men det er nok dem, der ligger lige omkring porten, der er mest ramt. Fredericia er jo ikke nogen stor by – om man kører ad Danmarksgade eller Sjællandsgade, så er der ikke så langt,» siger han.
Han medgiver dog, at det er frustrerende for mange borgere og butikker. «Selvfølgelig er det træls, at en af indfaldsvejene til midtbyen er lukket så længe. Men Danmarks Port skulle jo renoveres på et tidspunkt. Og sådan noget kan man ikke lave om vinteren, når der er frost. Så det er nu, man kan gøre det,» siger han.
Savas håber, at arbejdet bliver færdigt i tide. «Jeg håber virkelig, at porten bliver klar til julehandlen, så folk kan komme nemmere ind og ud af byen. Det må være målet.»
Når han bliver spurgt, om det kan forsvares at gennemføre så indgribende et projekt uden en forudgående dialog med erhvervslivet, svarer han:
«Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget orientering de har fået. Jeg kan godt læse, at nogle siger, at de først fik det at vide gennem aviserne. Men jeg synes, at byens handelsliv burde være blevet orienteret. Når man lukker en af indfaldsvejene, skal folk jo være forberedt,» siger han.
Han mener dog ikke, at lukningen som sådan har haft en større samlet betydning for midtbyen. «Det er måske et irritationsmoment, men om man kommer ind i midtbyen fra Danmarksgade eller fra Sjællandsgade, ved jeg ikke, hvor stor en forskel det gør. Jeg kører selv dagligt ind og ud af byen, og det fungerer fint for mig. Det er faktisk hurtigere for mig at tage Sjællandsgade,» siger han.
Om kommunen burde have udarbejdet en konsekvensvurdering, før arbejdet gik i gang, svarer Savas, at det kan give mening fremover. «Hvis det viser sig, at erhvervsdrivende bliver berørt, burde man da undersøge det. Man kunne jo se på, hvor mange der kom ind i byen før og efter. Jeg ved ikke, om det er noget, man har gjort tidligere, men det er da en tanke, jeg vil tage med videre i partiet,» siger han.
Tilfreds med processen er han dog ikke. «Jeg synes, det har taget for lang tid. Det er gået alt for langsomt. Jeg ville gerne have haft nogle alternativer på bordet – for eksempel den hængestillads, der blev talt om. Der burde man have tænkt lidt mere kreativt, når porten skal være lukket så længe,» siger Turan Savas.
Han slutter: «Når butikker mister op til 20 procent af deres omsætning, så er det mange penge i dag. Det gør ondt at høre, og jeg håber virkelig, at vi får lært noget af det her forløb.»
SKOLE. Der er behov for et fagligt løft i folkeskolen, og både SF og Venstre i Fredericia peger på, at det kræver målrettede investeringer, mere tid til den enkelte elev – og flere voksne i klasseværelset.
Det er den klare fællesnævner, da Malene Søgaard Andersen (SF) og Pernelle Jensen (V), formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, sætter sig til debat om fremtidens folkeskole.
»Jeg arbejder jo selv i folkeskolen til dagligt, og jeg kan se, hvor meget det betyder, når der er tid til fordybelse. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i budgetforliget har prioriteret, at en del af de 11 millioner kroner, vi afsætter til folkeskolen, skal bruges på at sætte to lærere i dansk- og matematiktimerne,« siger Malene Søgaard Andersen.
Hun håber, at tiltaget både kan støtte de elever, der har brug for et fagligt løft, og samtidig give de stærkere elever nye udfordringer. »Alle børn har gavn af at kunne trives fagligt og vise, at de kan levere et stærkt resultat, når de går til afgangseksamen,« siger hun.
Karakterløft og midtergruppen i fokus
Venstres Pernelle Jensen deler analysen. Hun fremhæver, at målet ikke blot er at få elever over bestågrænsen – men også at løfte midtergruppen, som har potentiale til mere.
»Selvfølgelig skal vi sikre, at de går fra 0 til 02, så de kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Men vi skal også løfte dem, der i dag får 4 og gerne vil have 7, eller får 7 og gerne vil have 10. Det betyder noget for den enkelte elevs muligheder,« siger hun.
Pernelle Jensen ser de nye investeringer som et naturligt næste skridt efter sidste års indførelse af klasseloft på 24 elever i 0. klasse. »Det tager nogle år, før det slår fuldt igennem, men med to lærere i udskolingen får vi allerede nu sat et fagligt fokus dér, hvor eleverne skal til eksamen lige om lidt,« siger hun.
Hun håber, at indsatsen kan give folkeskolen et løft i konkurrencen med de private skoler: »Vi vil gerne være et naturligt tilvalg. Så skal vi også sikre, at folkeskolen leverer stærke faglige resultater.«
For mange elever klarer ikke folkeskolens eksamen
Begge politikere peger på, at for mange unge i Fredericia ikke består folkeskolens afgangseksamen – og dermed mister adgangen til ungdomsuddannelserne.
»Der er en for stor del af de unge, som ikke lever op til beståkravet. Det betyder, at de får begrænset deres muligheder i livet, og det er ret alvorligt,« siger Malene Søgaard Andersen.
Hun understreger, at det ikke handler om at udpege tabere, men om at tage ansvar: »Vi bliver nødt til at finde nye måder at hjælpe de elever på, så de ikke tabes på vejen.«
Lokalt ansvar – men rammer fra Christiansborg
Selvom folkeskolen styres af lovgivning fra Christiansborg, mener begge, at kommunen har gode muligheder for at påvirke udviklingen.
»Vi kan selv prioritere klassestørrelser, lærertimer og lokale initiativer, der løfter undervisningen. Det har vi gjort med klasseloftet og nu med to-lærerordningen,« siger Malene Søgaard Andersen.
Pernelle Jensen supplerer: »Vi kan gøre meget selv. De 11 millioner er en start – og så skal vi lære af det, der virker, for eksempel på de skoler, hvor karaktererne er steget, mens andre er gået tilbage.«
Hun peger også på de såkaldte mellemformer – særlige forløb for elever med udfordringer – som et vigtigt redskab: »Når børnene får det rette skoletilbud og kan vende tilbage med ro og bedre forudsætninger, hjælper det både dem og resten af klassen.«
Et fælles mål – men flere skridt foran
Selvom SF og Venstre står på hver sin side af det politiske spektrum, er tonen imødekommende og præget af fælles ambitioner.
»Jeg kunne ønske mig, at vi reelt havde mulighed for at give folkeskolen det økonomiske løft, den fortjener. Budgettet er et skridt på vejen – men der er brug for mere,« siger Malene Søgaard Andersen.
Pernelle Jensen nikker: »Det er første skridt. Sidste år tog vi klasseloftet, nu tager vi næste skridt. Selvfølgelig skal vi holde os inden for kommunens økonomiske rammer, men folkeskolen er en kernekommunal opgave. Det er der, vores børn tilbringer størstedelen af deres hverdag, og vi skal sørge for, at de får de bedste forudsætninger for at gå godt videre i livet.«
FAKTA
Folkeskolen i Fredericia får i det nye budget en ekstra bevilling på 11 millioner kroner.
Pengene skal blandt andet bruges på to-lærerordninger i dansk og matematik i 9. klasse.
Klasseloft på 24 elever i 0. klasse blev indført sidste år.
Målet er både at løfte elever under bestågrænsen og styrke midtergruppen.
