»Jeg sad i stuen og kiggede ud på Koldinghus« – den nye Koldingkalender er håndtegnet af lokal kunstner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Den lokale kunstner og grafisk designstuderende Nicole Canedo står bag årets Koldingkalender – håndtegnet med Koldinghus som vinterligt midtpunkt. For hende handler projektet om julehygge, nærvær og glæden ved at skabe noget, der gør en forskel – også for Hospitalsklovnene.

Da beskeden tikkede ind, at hun skulle stå bag årets Koldingkalender, blev Nicole Canedo både glad og lidt nervøs.

»Jeg tror, det første, jeg tænkte, var, at det var mega fedt,« siger hun. »Og så tænkte jeg, at man også bliver lidt nervøs, fordi det er ret mange mennesker, der skal have den derhjemme.«

Hun griner, da hun fortæller det. Nicole er 22 år, bosat i Kolding og studerer Grafisk Kommunikation på UC Syd. Kalenderen er hendes første store opgave af den slags, og hun indrømmer, at det tog lidt tid at komme i gang.

»Jeg havde en tanke, men jeg lod den ligge lidt, fordi jeg syntes, der var høje forventninger – mest mine egne. Så der gik faktisk ret lang tid, før jeg gik i gang, selvom jeg havde en måneds tid til at lave den på. Og så sprang jeg bare ud i det, og det endte med at blive ret godt, synes jeg.«

Hun valgte fra starten, at kalenderen skulle tegnes i hånden.

»Jeg fungerer bedst analogt,« forklarer hun. »Jeg er begyndt på Grafisk Kommunikation i Kolding, så jeg er ved at lære at bruge designprogrammerne, og det synes jeg også er ret fedt. Men lige på det tidspunkt var jeg ikke gået i gang med uddannelsen. Så det blev i hånden.«

For Nicole handler håndtegning om nærvær og autenticitet.

»Jeg synes, det kan noget andet end en computer. På computeren kan man ret nemt indsætte ting og tilføje lidt, fremfor at i hånden – der er det from scratch. Det er bare direkte fra hånden, hvis det giver mening. Der er lidt mere personlighed over det. En historie bag det.«

Hun arbejdede hjemme i stuen, med udsigt til det motiv, der endte med at blive centrum i kalenderen.

»Jeg sad i vores stue, hvor vi har udsigt til Koldinghus. Det er jo altid så hyggeligt at se. Nu har vi boet der i et par år, så jeg har set Koldinghus med sne over, og så tænkte jeg, at det var jo helt perfekt. Jeg kan huske fra barndommen, at man nogle gange kunne skøjte på søen. Så jeg tænkte, det er det, jeg går med – sne, skøjtning og hygge.«

For hende skulle motivet være både genkendeligt og stemningsfuldt.

»Der skulle være noget genkendeligt for Kolding, og der skulle være noget lidt julet over det,« siger hun. »Man kan nærmest ikke undgå at se Koldinghus. Så jeg tænkte, det var oplagt.«

Når hun ser på den færdige kalender, er der især én detalje, der gør hende tilfreds.

»Jeg tror, jeg er mest tilfreds med de små skøjteløbere – hvordan isen og refleksionen er i isen. Det synes jeg, jeg har ramt meget godt.«

Det sværeste var at tage de visuelle beslutninger.

»Det har helt klart været at tage nogle beslutninger i forhold til farvelægning. Det synes jeg var lidt svært.«

Kalenderen har ikke kun et æstetisk formål. Hele overskuddet fra salget går til Hospitalsklovnene i Trekantområdet.

»Jeg synes, det er mega fedt at kunne bidrage på den måde, fordi man måske ikke selv lige har økonomien til at bidrage,« siger hun. »Jeg synes, det er fedt, at det går til et godt formål, og jeg er glad for, at jeg kan hjælpe på den måde og bidrage med det, som jeg kan.«

Når folk tager kalenderen med hjem, håber hun, at den kan noget mere end bare at vise datoer.

»Jeg håber, de oplever en fornemmelse af julehygge og samarbejde – både familiemæssigt og venskabsmæssigt. Og at den kan skabe noget generel hygge derhjemme.«

Hun fortæller smilende, at en køber allerede har kontaktet hende for at få print af motivet som juleplakat.

»Jeg blev faktisk kontaktet af en, der har købt kalenderen og spurgt, om jeg muligvis laver nogle prints af den, fordi hun gerne vil have det hængende. Så det er jeg begyndt at printe nu. Jeg laver cirka 50 eksemplarer, og så er det det, jeg har.«

Og hvis muligheden byder sig igen næste år, er hun klar.

»Det vil jeg bestemt gerne. Jeg synes, det har været fedt at være med til.«

»Han har rørt noget i os« – Janne Siff Valbo Johannessen hylder Kim Larsen på Fredericia Art Festival

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der lugter af frisk maling i Jannes atelier. Penslerne står klar, farverne er blandet, og på lærredet vokser en velkendt skikkelse frem. Et blik, en kasket, en smøg i mundvigen. Kim Larsen.

»Jeg sidder faktisk og maler lige nu,« siger Janne Siff Valbo Johannessen med et grin. »Jeg ved alting om i sidste øjeblik. Deadline, deadline, deadline. Så jeg sidder og arbejder på 1, 2, 3… Der er fire Kim Larsen-malerier med.«

Når Fredericia Art Festival åbner dørene på STATIONEN i weekenden, vender den lokale kunstner tilbage med en særlig hyldest til Danmarks måske mest folkekære stemme. Kim Larsen ville i år være fyldt 80, og for Janne – kendt under kunstnernavnet Art by JSVJ – føltes det naturligt at lade netop ham stå i centrum.

»Han bliver kaldt Danmarks nationalskjald,« siger hun. »Og jeg kan bare se, hver gang jeg maler, altså jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var ligesom, da han blev begravet – det var jo en statslig begravelse. Han har jo virkelig rørt noget i folk, det må man jo sige.«

Hun holder en lille pause, som om hun lige ser billederne for sig: mennesker med flag og blomster, fællessang, tårer.

»Man kan bare se, hvor meget fokus der har været omkring hans fødselsdag og sådan noget. Der er jo virkelig nogen, der stadig lever under for ham. Så det er lidt for, at han har jo også rørt noget igennem mig, igennem mit liv og igennem også min fars liv. Min far var jo meget til musik også. Så på den måde har han også fyldt rigtig meget. Og det synes jeg stadigvæk er meget sjovt at se, fordi han er jo ikke med os mere, men det går igen i min søns liv. De yngre generationer synes også, det er noget fedt musik, han laver. Gasolin og Kim Larsen og sådan noget. Det er jo sådan nogle udødelige sange, som bare bliver spillet og kan blive spillet igen og igen.«

Hun smiler. »Og man kan bare se, at hver gang der kommer Kim Larsen på, så kan folk bare ikke lade være. Det rører bare folk. De må jo danse eller fælde en tåre eller hvad det nu er. Det rører bare.«

De fire portrætter, hun udstiller, skal indfange netop det: den varme, gavtyven, det menneskelige.

»Det er jo lidt den der gavtyv, synes jeg,« siger hun. »Altså, han var bare så meget sin egen. Og det synes jeg, at de her portrætter afspejler. Man kan godt se, at han er bare så meget sig selv. Og det er han jo elsket for – det der gavtyveblik.«

Udstillingen på Stationen bliver samtidig en del af et større galleri af kendte ansigter, som hun har arbejdet med gennem tiden – George Michael, Frank Sinatra, Charlie Chaplin, Marilyn Monroe. Men uanset hvem hun maler, er udgangspunktet det samme: et blik, der møder hende tilbage.

»Jeg bliver stadig fascineret af portrætter og det, der kigger tilbage på mig,« siger hun. »Også det, jeg har skrevet på min flyer der. Det holder jo bare stadigvæk. Jeg fascineres af portrætter og mennesker og dyr for udtryk og mimik og attitude og blikket i øjet – hvad er det, der gemmer sig bag. Det er jeg meget fascineret af, når jeg ser et ansigt.«

Hun håber, at publikum får den samme fornemmelse, når de går rundt mellem lærrederne på festivalen.

»Jeg håber, at jeg simpelthen har rørt et eller andet. Det er vel det. At man kan kigge på et af mine malerier og blive rørt. At mærke, at der rører sig noget indeni. Det tænker jeg i virkeligheden er det største håb. At jeg kan røre nogen, og at nogen tænker: wow, hold da op. Det kan et eller andet, eller det minder mig om noget, eller man bliver rørt – bevidst eller ubevidst.«

Og måske er det netop derfor, Kim Larsen stadig dukker op på hendes lærred. Fordi hans blik stadig ser tilbage.

Udstillingssted: STATIONEN, Norgesgade 48, Fredericia

Åbningstider: Fredag: 15.00 – 19.00 Lørdag: 10.00 – 16.00 Søndag: 10.00 – 16.00

Der er vægt bag fredericianerne

Af
Dennis Nielsen
-
0

Bag den måske lidt muntre overskrift gemmer der sig noget skræmmende.

30 procent af befolkningen er svært overvægtige ifølge en fremskrivning fra Forebyggelsesalliancen og der er ikke noget, der ser du til at tallene er faldende. 

Tværtimod.

Hvis udviklingen fortsætter, går det ud over sundheden.

Forskerne ved at for lidt motion og usunde fødevare, er en væsentlig faktor,

Ofte er usunde fødevarer de billigste.

Derfor er det godt, at Fredericia Kommune har Fripas til børn, der kommer fra dårligt stillede familier – rent økonomisk.

Fripas er for børn mellem 6 og 18 år. Den enkelte familie skal blot kontakte en fagperson det kan være sagsbehandleren, pædagogen eller læreren – så kan en ansøgning sendes til familieafdelingen.

Så skulle jeg tro at alt er i orden, men sådan går det næsten ikke. 

For børn og unge fra udsatte familie,r der vil dyrke en sportsgren, får desværre ofte svaret.

Nej.

Fordi Fredericia Kommune har indført gratis fritidstilbud og det tilbud foretrækker den afdeling i Familieafdelingen, at henvise børnene til fordi;

Det er nemlig gratis. (altså gratis for børnene ikke for dig og mig).

Nå ja det var overvægt jeg skrev om, så kommune er selv med til at sikre, at vi har overvægtige.

Når børn der kommer fra økonomiske træge familier, ikke kan få lov til at gå til sport, bare fordi de kan henvises til et klubtilbud med computerspil og spændende aftne med konkurrencer. 

Således etableres en fødekæde for overvægtige.

Stop denne fødekæde og hjælp de børn, der gerne vil dyrke sport med et Fritidspas.

Løserbrev: Kommunen misforstår solceller

Af
Stig Libori
-
0

Byrådet har “løsningen” på klimaudfordringen: Solcellemarker langt væk fra byrådssalen. Protesterne fra Herslev og omegn viser dog, at denne “ude af øje, ude af sind”-løsning har store omkostninger, både for landskabet og borgernes velfærd. Vi ofrer smukt terræn for en uigennemtænkt løsning.

Men burde den grønne omstilling ikke skabe værdi for borgerne, i stedet for at ødelægge deres omgivelser? Solceller kan i dag integreres arkitektonisk smukt, så klima og livskvalitet går hånd i hånd. Den grønne omstilling behøver ikke at være grim.

Udenfor kommunegrænsen kan vi lære af dem, der tænker smart:

  • I Freiburg i Tyskland øger cykelstier overdækket med solceller lysten til at cykle, til gavn for borgernes sundhed.
  • Hos virksomheden Solar i Vejen vidner solcelleoverdækkede parkeringspladser om en virksomhed, hvor arkitektur, prisbevidsthed og grøn omstilling går hånd i hånd.

Benyttet rigtigt kan solcelleløsninger skabe elegante løsninger til overdækning og indhegning – lige fra boliger og rekreative områder til industriområder. De kan bruges til signaturbyggeri (eksempelvis udkigstårne med solceller) eller til at guide turister til byens spiseområder.

Vi skal stoppe med at se solceller som en skamplet og begynde at se dem som et arkitektonisk aktiv. Når solceller anvendes arkitektonisk smart, skal de ikke placeres længst muligt væk. De bør være tæt på borgerne, berige livskvaliteten og signalere, at vi er en klimasmart kommune.

Derfor foreslår jeg, at byrådet starter med at få et smukkere rådhus via solceller, så fokus med klimaløsningerne skifter til byliv, livskvalitet og arkitektur i hele kommunen. Og får lavet en samlet plan for berigelse af byen med solceller uden “jernmarker”.

Dødsfald Kolding uge 43

Af
Redaktionen
-
0

Ellen Margrethe Støy
1953 – 2025

Søren Byrial Kollerup
1937 – 2025

Bjarne Hagedorn
1943 – 2025

Gerhard Knudsen
1945 – 2025

Henning Foged Hansen
1948 – 2025

Carl Svenning Hansen
1933 – 2025

Kjeld Bogetoft
1939 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 42-43

Af
Redaktionen
-
0

Nanna Mathea Pedersen
1934 – 2025

Connie Dyg
1949 – 2025

Iris Hansen
1936 – 2025

Vera Blücher Lundsgaard
1940 – 2025

Grethe Skovgaard
1941 – 2025

Egon Børge Nedersee Andersen
1950 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 42-43

Af
Redaktionen
-
0

Michael Møller
1966 – 2025

Niels Ravn Mortensen
1948 – 2025

Connie Søgaard Sørensen
1946 – 2025

Svend Ville
1942 – 2025

Merete Riedel

Bente Sørensen
1948 – 2025

Conrad Mejer Stenmann Friis
1937 – 2025

Ulla Jacobsen
1943 – 2025

Ole Bondrup Sørensen
1945 – 2025

Jens Jørgen Moseholt
1934 – 2025

Aase Laura Rasmussen
1939 – 2025

FHK vil bygge videre på stærkt fællesskab og tydelig retning

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia Håndboldklub får flotte tilbagemeldinger i undersøgelsen Klub under lup. Trivsel, sammenhold og udvikling står stærkt på tværs af årgange og trænerteam – men arbejdet stopper ikke her. Talentchef Annette Wirén Larsen peger på tydelig strategi, flere fælles aktiviteter som bærende værdi i klubmiljøet.

Fredericia Håndboldklub har i to år arbejdet sig ind mod et mere bevidst klubmiljø med workshops, sparring på tværs og et tæt samarbejde med DGI. Resultatet mærkes i hverdagen, og det ses i den nye Klub under lup, hvor både spillere og trænere beskriver en forening, de har lyst til at være i.

Når man taler med talentchef Annette Wirén Larsen i Fredericia Håndboldklub, fornemmer man hurtigt, at hun taler om mennesker – ikke bare spillere. For hende handler det ikke kun om håndbold, men om relationer, fællesskab og den kultur, der binder klubben sammen. Det er netop det, som den seneste »Klub under lup«-undersøgelse fra DGI har bekræftet.

»Undersøgelsen fortæller os, at vi har gang i rigtig mange gode ting i klubben. De workshops, vi har lavet gennem de sidste to år, har været med til at skabe et endnu bedre miljø, og det mærker vi tydeligt. Vores medlemmer trives, og de værner om fællesskabet. Udvikling står højt for dem – både som håndboldspillere og som mennesker,« siger hun.

Fredericia Håndboldklub har de seneste år arbejdet systematisk med at skabe et miljø, hvor både spillere og trænere har lyst til at udvikle sig. Klubben har brugt DGI’s redskaber til at dykke ned i kulturen og undersøge, hvad der skaber motivation, sammenhold og lyst til at blive en del af foreningen.

»Vi har fået en enorm indsigt i, hvad vores trænere og medlemmer ønsker, og hvad de har brug for. Nu handler det om at eksekvere. Vi har lyttet, og nu skal vi handle,« forklarer Annette Wirén Larsen.

Hun beskriver, hvordan klubben bevidst har arbejdet med at gøre fællesskabet til sit stærkeste kort. Nye medlemmer bliver taget godt imod, og eksisterende spillere oplever, at de har et sted, hvor de hører til.

»Vi har et virkelig stærkt fællesskab. Det er dét, der gør, at folk får lyst til at blive og udvikle sig. Samtidig arbejder vi bevidst med at skabe et miljø med værdier. Det skal gennemsyre alt, fra de yngste årgange til seniorholdene. Det er et bevidst valg fra klubbens side,« siger hun.

Trænerne som kulturbærere

En vigtig del af arbejdet har været at samle trænerne og skabe et fælles fundament. Klubbens mange workshops og møder har givet trænere mulighed for at sparre og dele erfaringer på tværs af hold og årgange.

»Vi har indført tværgående sparringsmøder, hvor trænerne mødes, deler erfaringer og taler om, hvad der fungerer – og hvad der kan blive bedre. Det har givet en kæmpe styrke i hverdagen. Det er vigtigt, at vores trænere også oplever, at det er et fedt sted at være. De er kulturbærerne, og når de trives, smitter det af på spillerne,« siger Wirén Larsen.

Det er også en erkendelse, som DGI-samarbejdet har været med til at forstærke.

»DGI har været en vigtig samarbejdspartner. De hjalp os i gang for to år siden, da vi startede processen med workshops og kulturarbejde. De har givet os et sprog for trivsel og motivation, og det har vi bygget videre på. Det handler om at skabe et sted, hvor alle føler sig set og kan bidrage,« forklarer hun.

I FHK er der en bevidsthed om, at håndbold for mange børn og unge er mere end bare sport. Det er et fristed – et sted, hvor man hører til.

»Vores sociale arrangementer spiller en vigtig rolle. Vi har fået struktureret vores årshjul, så vi nu har flere fælles aktiviteter, hvor årgangene mødes. Det kan være FHK Olympics, Bangu-turneringer, fællesspisninger eller ligakampe, hvor alle samles. Det betyder meget for sammenholdet,« siger hun.

Hun understreger, at det sociale liv ikke er et supplement til håndbolden, men en central del af den.

»Når man trives og føler sig som en del af fællesskabet, bliver man også en bedre spiller. Det hænger sammen. Det handler om relationer – både til medspillere og til træneren. Den relation er afgørende for, at man bliver ved med at komme igen.«

Selvom resultaterne fra »Klub under lup« viser en klub i god gænge, har processen også peget på forbedringsområder. Ét af dem handler om tydelighed – både i kommunikation og strategi.

»Vi har lyttet til vores trænere, og de har været ærlige omkring, at de ønsker mere klarhed. Vi skal være tydelige som klub. Trænerne skal vide, hvilken retning vi går i, og hvad vi forventer af dem. Det er allerede noget, vi har taget hul på – både i forhold til rekruttering og uddannelse af nye trænere, men også i den måde, vi kommunikerer på,« fortæller Annette Wirén Larsen.

Det handler om at skabe en rød tråd gennem hele klubben, så spillere oplever kontinuitet og genkendelighed, uanset om de spiller på U11 eller U17.

»Hvis vi har en tydelig strategi, bliver det nemmere for alle at finde sig til rette. Det gør det lettere at handle, hvis nogen falder udenfor rammen, og det gør det lettere for trænerne at være en del af helheden. Vi skal gøre det enkelt at være en del af FHK,« siger hun.

Et levende håndboldmiljø

Annette Wirén Larsen beskriver klubbens udvikling som et fælles projekt, hvor alle – fra ungdomstrænere til ligaspillere – har en rolle at spille.

»Vi har mange gode kræfter, og de vil gerne noget med FHK. Vi skal bare blive ved med at skabe rammerne. Vores mål er at have dygtige trænere, som både kan udvikle spillere teknisk og menneskeligt. Det er det, der får en klub til at vokse – ikke bare i resultater, men i kultur,« siger hun.

Når hun ser frem mod de kommende år, er det ikke med store armbevægelser, men med en stille stolthed over det, der allerede er opnået.

»Vi har et fantastisk fællesskab. Folk har lyst til at være her, og det er måske den største succes, man kan have som klub. Vi skal selvfølgelig blive ved med at udvikle os, men vi skal også huske at værne om det, vi allerede gør godt. For det er dét, der gør FHK til noget særligt.«

Fakta: Klub under lup i FHK
• Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med DGI.
• Både trænere, spillere og frivillige har deltaget.
• Fokusområder: trivsel, fællesskab, motivation og udvikling.
• Resultatet viser høj tilfredshed med fællesskab og samarbejde – og peger på behov for tydelig strategi og fortsat fokus på sociale aktiviteter.

Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mens Fredericia Shoppings formand, Jesper Hansen, advarede mod butikslukninger og manglede dialog, planlagde kommunens top sammen med den socialdemokratiske udvalgsformand John Nyborg et mediestunt på Fredericia Vold i et medie, der matchede strategien.

I mediet stod direktør Morten Christensen og udvalgsformand John Erik Nyborg side om side og roste de dygtige folk, der arbejdede ved Danmarks Port – men glemte at informere dem, sagen handlede om.

Senere skrev Morten Christensen til Fredericia AVISEN, at forløbet “ikke var planlagt”.

Det viser sig nu at være direkte forkert.

Da renoveringen af Danmarks Port lukkede en af byens vigtigste adgangsveje, reagerede erhvervslivet.

Formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, sendte i begyndelsen af oktober et brev til byrådet, hvor han advarede mod alvorlige konsekvenser for byens handel, omsætning og arbejdspladser.

Han bad om dialog og en redegørelse for, hvordan kommunen havde vurderet påvirkningen af midtbyen.

Svaret kom ikke i form af møder eller analyser – men i form af en succeshistorie i Fredericia Dagblad.

Mødet på Fredericia Vold

Den 23. oktober stod udvalgsformand John Erik Nyborg og direktør Morten Christensen side om side på Fredericia Vold.

Bag dem rejste Danmarksporten sig som symbol på et vellykket projekt, og de to fortalte, at arbejdet var gået så godt, at porten endda ville åbne før tid.

Artiklen i Dagbladet fremhævede de “dygtige håndværkere”, der havde arbejdet “ekstra stærkt” for at blive færdige, og budskabet var tydeligt: alt var under kontrol – kritikken kunne forstumme.

Men ingen havde fortalt Fredericia Shopping noget.

Organisationen, som havde rejst sagen og repræsenterer byens butikker, blev slet ikke orienteret.

Og ifølge aktindsigten var det ingen tilfældighed.

Den hånlige mail

I en intern mail den 15. oktober skrev John Erik Nyborg til direktør Morten Christensen og kommunaldirektør Thomas Jaap:

»Er det det, som vitterligt kan trækkes ud af det svar og møde, som er afholdt med Jesper – så er jeg bekymret – eller er det endnu en gang Jespers konklusion?«

Mailen bliver ikke mødt med nogen reaktion.

Ingen sætter grænser for tonen, selvom den retter sig mod en lokal erhvervsleder, der blot havde udtrykt bekymring på vegne af sine medlemmer.

Tværtimod svarer Morten Christensen:

»Jeg tænker, vi måske skal snakke sammen om, hvilket svar vi skal give.«

Dermed begynder forløbet, hvor embedsværk og politikere sammen lægger linjen for en kommunikationsstrategi – ikke en faglig redegørelse.

Fra bekymring til PR-plan

I de følgende dage koordinerer forvaltningen og udvalgsformanden, hvordan de kan vende sagen.

I stedet for at svare Fredericia Shopping planlægger de et pressefremstød, der skal vise, at alt er godt.

Kort efter skriver Morten Christensen:

»Jeg har lavet aftalen med Peter til kl. 12.00.«

“Peter” er Fredericia Dagblads journalist og fotograf Peter Fries Autzen, der få dage senere møder Nyborg og Christensen på volden.

Her bliver succeshistorien fortalt – uden én eneste reference til Fredericia Shoppings bekymringer, og uden at nogen af de erhvervsdrivende har været inddraget.

Der var hverken foretaget nye målinger af de rustne jernbjælker eller vurderet andre metoder, som kritikerne havde efterlyst.

Men det var heller ikke pointen.

Artiklen handlede ikke om teknik – den handlede om at dæmpe en kritisk stemme.

Direktørens mail til Fredericia AVISEN

Efter historien i Dagbladet spurgte Fredericia AVISEN den 24. oktober, hvordan mødet og artiklen var blevet til.

Morten Christensen svarede:

»Jeg er blevet spurgt af Dagbladet om at svare på fakta omkring arbejdet med Danmarksporten. Hvordan interessen er opstået, ved jeg ikke.«

Han tilføjede, at planen havde været at orientere Fredericia Shopping først, men at “forløbet ikke blev som planlagt.”

Men aktindsigten viser, at det var Morten Christensen selv, der planlagde mødet med pressen, aftalte tidspunktet og deltog i artiklen.

Der ligger interne mails, hvor han og John Nyborg drøfter både sprogbrug og budskaber – og hvor kommunaldirektør Thomas Jaap løbende er på kopi uden at gribe ind.

Der er altså en tydelig forskel mellem, hvad Morten Christensen skrev til Fredericia AVISEN, og hvad dokumenterne viser.

Offentligt sagde han, at han blot havde besvaret et opkald fra Dagbladet.

Internt viser det sig, at kommunen selv tog initiativet, planlagde presseforløbet og lod det fremstå som en spontan henvendelse.

Forvaltningen tav – og hjalp i stedet til

Kommunaldirektør Thomas Jaap reagerede hverken på tonen i Nyborgs mail eller på forvaltningens indblanding i pressen.

I stedet bistod embedsmændene formanden med formuleringer, forslag og praktisk planlægning.

Dermed blev grænsen mellem politisk kommunikation og forvaltningsarbejde udvisket.

Mens Jesper Hansen talte om faldende omsætning, talte kommunen om billedvinkler.

Mens butikkerne bad om at blive hørt, planlagde forvaltningen presseomtale.

Er forvaltningen blevet PR-afdeling?

Af
Poul Rand
-
0

En aktindsigt gengivet i Fredericia AVISEN efterlader et alvorligt spørgsmål: Har vi en Nyborg-Gate?

Har Fredericia Kommunes forvaltning optrådt som politisk støtteafdeling for udvalgsformand John Nyborg – i stedet for som en neutral og uafhængig forvaltning? Det vil Jeg overlade til de kloge hoveder.

Når embedsmænd og politikere i fællesskab udarbejder kommunikationsstrategier for at håndtere kritik, som i sagen om Fredericia Shopping og Danmarksporten, er vi måske forbi almindelig rådgivning. Et brud på armslængdeprincippet – det princip, der skal sikre, at forvaltningen arbejder sagligt og ikke politisk? 

Mit råd, lad ombusdmande afgøre det. 

Er det faglighed eller imagekontrol? Hjælper embedsværket politikere med at se godt ud i pressen, så mister borgerne tilliden til, at beslutninger træffes på et uafhængigt grundlag. 

Derfor bør det være en uvildig ekstern undersøgelse af sagen, så ingen har en dårlig smag i munden,  – ikke en intern bortforklaring.

Har vi en Nyborg Gate eller et storm i et glas vand? Jeg spørger bare.

Det vil jeg kikke på hvis valgt til byrådet.

1...332333334...1.018Side 333 af 1.018