Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

SF kræver handling efter Bramming-sagen: Profit på bosteder skal stoppes

Af
Redaktionen
-
0

Et år efter lukningen af det private opholdssted Ungecenteret Sejrsgård i Bramming, hvor alvorlige afsløringer om svigt, vanrøgt og mulig økonomisk fusk førte til lukning, kræver SF nu en grundlæggende oprydning på området.

Mandag har partiet kaldt social- og indenrigsministeren i samråd, efter at en ny rapport fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser, at svindel og økonomisk kriminalitet fortsat finder sted på danske bosteder.

»Det her var jo ikke bare en enlig svale. Det er et symptom på et system, hvor der svindles med ydelser og hjælp, mens børnene eller andre sårbare borgere bliver tabt på gulvet. Det viser rapporten fra NSK, som har undersøgt flere bosteder. Og det skal stoppes,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF.

Sagen fra Bramming, hvor børn levede under kummerlige forhold, og ansatte gentagne gange slog alarm, står for SF som et skræmmende eksempel på, hvordan tilsyn og kontrol ikke har været tilstrækkelige.

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt er problemet strukturelt. »Når et opholdssted bryder loven og svigter børn, burde reaktionen være øjeblikkelig. I stedet har systemet set passivt til, mens både børn og ansatte råbte på hjælp. Det er uacceptabelt, og profit på bosteder bør stoppes helt,« siger hun.

SF kræver nu en handlingsplan, der skal sikre:
– at svindel med offentlige ydelser til opholdssteder og botilbud konsekvent bliver efterforsket af politiet.
– at Socialtilsynene får styrkede beføjelser til straks at lukke og politianmelde steder, hvor børn udsættes for svigt.
– at der indføres større gennemsigtighed i økonomien og et stop for profit, så offentlige midler bruges på børnene – ikke på privat gevinst.

For SF handler det ikke blot om enkeltstående sager, men om et system, hvor de økonomiske incitamenter for at drive private botilbud er blevet for store. Partiet henviser til erfaringer fra Sverige, hvor lignende former for velfærdskriminalitet har spredt sig i sektoren.

»Vi har fået et system, hvor nogle få tjener store penge på at levere “hjælp”, de slet ikke giver. Det er misbrug af både skattekroner og børns liv. Staten må gribe ind – nu,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Samrådet finder sted mandag klokken 10.30.

Baggrund:
Ungecenteret Sejrsgård i Bramming blev lukket i 2024, efter at JydskeVestkysten og DR dokumenterede alvorlige svigt og mistanke om fusk. I en ny efterretningsvurdering fra NSK kobles flere private botilbud til økonomisk kriminalitet. SF mener, at sagen understreger behovet for et grundlæggende opgør med profit på udsatte borgere.

Marc Melgaard langer ud efter kreditering af lokalt arbejde i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Uenigheden handler ikke om, hvorvidt der skal investeres i lokalsamfundene, men om hvem der skal have æren, når lokale ideer bliver løftet ind i den politiske proces. Ifølge Venstres Marc Melgaard er der tale om en fordrejning, når et borgmester Johannes Lundsfryd Jensen præsenterer 71 tiltag som sit eget projekt uden at nævne lokaludvalgene, der efter Melgaards opfattelse har trukket det tunge læs.

»Lokaludvalgene er faktisk ikke nævnt. Og det er os, som har lavet arbejdet, det er os, der har produceret det. Det er os, der er kommet med idéerne, og det er os, der følger med,« siger han. For Melgaard er pointen lige så enkel, som den er principiel. Kreditten skal følge arbejdet, og arbejdet er ifølge ham skabt nedefra.

Han peger på, at de lokale udviklingsplaner udspringer af en flerårig proces i lokalsamfundene, hvor foreninger og frivillige har indsamlet input og prioriteret konkrete projekter gennem borgerinddragelse. »Vi har lavet borgerinddragelse i lokaludvalget, i lokalsamfundene. Det er ikke byrådet eller kommunen, der har gjort det. Det er os, der har gjort det, og vi har den løbende dialog med lokalbefolkningen,« siger han.

Melgaard oplever, at fortællingen om de 71 tiltag tegnes ovenfra, som om de er udviklet og løftet politisk alene. Han fremhæver, at lokaludvalgene »i bund og grund er selvstændige foreninger«, der hvert år leverer forslag og prioriteringer – også i spørgsmål, der ikke nødvendigvis fremgår af et trafiksikkerhedskort eller en central prioriteringsliste. »Det er fint, at man samler op og giver tyngde. Men man må også fortælle sandheden. Det her er lokaludvalgenes arbejde. Det er ikke byrådet, det er ikke ham,« siger han.

Kritikken rammer også en mere praktisk nerve. Lokale udfordringer kan være alt fra smalle veje til savnede samlingssteder, og de bliver ikke altid fanget af overordnede skemaer. »Jeg bor uden for Strib, og det er smalle veje. Ind imellem bliver der kørt et sidespejl af, fordi man ikke lige kan trække ud. Der er ikke langt fra et sidespejl til et barn. På den måde er det fint, at man får prioriteret ude i de lokale samfund,« siger Melgaard, der samtidig gerne giver byrådet anerkendelse, når prioriteringerne faktisk lander. »Det kan de da godt få lidt kredit for. Men at stille det op som om, man selv har lavet 71 konkrete initiativer, det er ikke rimeligt.«

I kommentarsporet til den omtalte artikel oplever han, at andre lokale stemmer bakker op om kritikken. »Du kan også se det i de andre kommentarer, specielt dem, der sidder i lokaludvalget. De har det på præcis samme måde,« siger han og henviser blandt andre til et indlæg fra Kenneth Moosgaard, som efter Melgaards opfattelse opsummerer situationen skarpt.

Spørgsmålet til sidst bliver, hvad der burde være gjort anderledes. Her er svaret kort. »Han fortæller sandheden. Han fortæller, at det her er lokaludvalgernes arbejde,« siger Marc Melgaard og gentager sit hovedkrav om korrekt kreditering. For ham er kernen i lokaldemokratiet netop det, som han mener, lokaludvalgene har leveret over tid: ideer, prioriteringer og en løbende dialog med borgerne, der bor der, hvor beslutningerne virker.

Ole Steen Hansen: Fagligheden skal styrkes, men det begynder med folkeskolen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har præsenteret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til kommunerne. Her peger organisationen blandt andet på faglige løft i dansk og matematik, obligatorisk erhvervspraktik, bedre samarbejde med erhvervslivet og en særlig indsats for unge uden job og uddannelse. I Fredericia møder udspillet genklang hos Socialdemokratiets mangeårige udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, som dog minder om, at meget af det allerede er i gang.

»Vi er jo meget enige med Dansk Industri. I vores politik og strategier er det fagligheden i dansk og matematik, vi har sat fokus på, og det arbejder vi allerede med. Men man bliver jo ikke god til dansk og matematik, hvis man ikke kommer i skole, så trivsel er vejen derhen. Det hænger sammen,« siger Ole Steen Hansen.

Han peger på, at Fredericia allerede har arbejdet systematisk med faglige løft gennem de seneste år. »Det meste af det, de foreslår, er faktisk i gang hos os. Det er svært at være uenig i, og jeg er også enig i, at vi skal efteruddanne vores matematiklærere. Vi har tidligere haft initiativer som Elevløftet, hvor matematiklærerne fik et stort løft, og det kunne godt give mening at gøre igen.«

Ifølge Dansk Industri skal halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029 – et mål, Ole Steen Hansen kalder ambitiøst, men ikke urealistisk. »Det kommer an på, hvordan man gør det. Det behøver ikke at være en lang uddannelse – det kan også være kortere kurser. Men det er klart, at vi skal i gang med noget, for matematik halter stadig lidt bagefter, selvom vi har fået løftet dansk.«

Fredericia har allerede indført obligatorisk erhvervspraktik som en del af kommunens kvalitetsprogram for folkeskolen, og det hilser udvalgsformanden velkomment. »Det er rigtig fint, at alle elever i 9. klasse nu skal i praktik. Det giver dem mulighed for at prøve sig selv af og se, hvad de kan og vil. Samtidig har vi startet juniormesterlærerordningen for de elever, der måske er lidt skoletrætte i dansk og matematik. Det er et rigtig godt tilbud, som 25 elever er begyndt på. De lærer i praksis, at man skal kunne bruge sine faglige færdigheder – også i erhvervsuddannelserne. Skal du være tømrer, skal du kunne regne vinkler ud,« siger han.

Fredericia Kommune samarbejder allerede med Business Fredericia om erhvervsplaymaker-ordningen, der fungerer som bindeled mellem skoler og virksomheder. »Det er vigtigt, at vi finder praktikpladser til alle elever, og at vi får plads til både dem, der klarer sig godt, og dem, der kæmper lidt mere. Det er et fælles ansvar – kommunen, skolerne, forældrene og erhvervslivet. Og jeg ved, at vores lokale håndværkerforeninger gør et kæmpe arbejde,« siger Ole Steen Hansen.

Unge uden job og uddannelse

Mere end 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og det er også et fokuspunkt i Fredericia. »Vi gør rigtig meget, og vi lykkes faktisk godt med at få unge i job og uddannelse. Men det er en løbende opgave. Lige så snart nogen kommer i gang, flytter nye unge hertil, som vi også skal hjælpe. Sidste år havde vi 46 unge, der flyttede til Fredericia uden job eller uddannelse,« fortæller han.

Han peger på, at Fredericia har sociale udfordringer, der gør arbejdet mere komplekst. »Vi har en høj børnefattigdom sammenlignet med resten af landet. Det betyder, at mange familier har brug for hjælp, og det smitter af på skolen. Jeg ved, at hele byrådet investerer meget i familieafdelingen, og alle ønsker at kunne flytte flere midler over til skolen. Men først skal vi have flere familier til at lykkes. Det er grundlaget for, at børnene også lykkes i skolen.«

For Ole Steen Hansen er fritidsjob en vigtig del af løsningen. »Det er et af nøglepunkterne. Vi kan se, at unge, der har haft et fritidsjob, klarer sig bedre senere. De lærer, at der bliver stillet krav, og de får erfaring med at møde til tiden og tage ansvar. Vi har haft stor succes med at få flere unge i fritidsjob i Fredericia, og det arbejde skal fortsætte,« siger han.

Kommunen spiller en aktiv rolle i at skabe rammerne. »Ja, det er et fælles ansvar, men kommunen har også et klart ansvar. Vi har ansat folk til at arbejde med det, og helhedsplanen gør et stort arbejde. I sidste ende hjælper vi også os selv, for hvis de unge ikke kommer i job eller uddannelse, er det os, der skal betale ydelserne. Men først og fremmest handler det om at give dem en god start på livet.«

På spørgsmålet om transport og adgang til skole og job er en barriere, svarer Ole Steen Hansen, at det ikke er den største udfordring i Fredericia. »Vi har undersøgt det. Selv de, der bor lidt uden for byen, kører ofte sammen, og de fleste er over 18 år. I en kommune som vores, der ikke er så geografisk stor som for eksempel Vejle, ser jeg det ikke som det største problem,« siger han.

Dansk Industri foreslår, at kommunerne skal tage større ansvar for unge, der går i stå efter gymnasiet. Det er ifølge Ole Steen Hansen en relevant pointe. »Vi bruger mange midler på vejledning, når de unge skal vælge uddannelse efter folkeskolen, langt mere end vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til. Om vi gør nok for de unge, der er færdige med gymnasiet, det ved jeg ikke præcist, men det er værd at se på. Det er jo et reelt problem, hvis man tager en uddannelse og så ikke får brugt den. Der tror jeg, vi kunne gøre mere i samarbejde mellem jobcenter og vejledning.«

Når han bliver spurgt, hvad den vigtigste investering er for at få flere unge til at tage del i fremtidens arbejdsmarked, svarer han uden tøven: »Det er at investere i folkeskolen. Det er dér, det hele starter. Hvis vi vil have unge, der trives, lærer og får lyst til at uddanne sig, så skal vi begynde dér.«

For Ole Steen Hansen er DI’s ungeudspil ikke et opgør med det eksisterende, men en bekræftelse af, at kommunen allerede bevæger sig i den rigtige retning. »Vi er godt i gang, men vi skal blive ved. Vi skal holde fokus på fagligheden, på trivsel og på, at ingen unge bliver tabt undervejs.«

Astrid Fogh efterlyser ro i klassen og plads til dem, der ikke passer i skemaet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har lagt ti konkrete anbefalinger på kommunalpolitikernes bord. Unge skal have bedre vejledning, mere kontakt til virksomhederne, nemmere transport og tydeligere fagligt fokus. I Fredericia læser Alternativets spidskandidat Astrid Fogh udspillet som et velkomment spark til samarbejdet mellem skole og erhvervsliv, men insisterer på at begynde dér, hvor læring faktisk opstår. I tryghed, ro og rammer, som også passer til de elever, der ikke larmer forrest.

»Hvis man ikke er tryg, så kan man ikke lære. Vi har for store klasser, og der bliver stillet mange krav til, at børn skal være udadvendte og projektklare hele tiden. Jeg tror, det største fokus skal være på ro og fred i klasserne. Så skal de nok kunne lære det, der skal læres,« siger Astrid Fogh. Hun peger på, at de mange reformer har villet gøre skolen klar til fremtiden, men at fundamentet for den fremtid stadig er nærvær og overskuelige rammer i hverdagen.

DI foreslår blandt andet massiv efteruddannelse af matematiklærere frem mod 2029. Her holder Astrid Fogh igen, ikke fordi hun er imod dygtigere lærere, men fordi hun efterlyser præcision. »Det har jeg ikke en stærk holdning til, for spørgsmålet er, hvad det er, de skal lære. I folkeskolens første år handler det også om at danne mennesker med menneskelige egenskaber og en basisviden om samfundet – og selvfølgelig dansk og matematik. Teknologien skal nok komme senere, hvis interessen er der,« siger hun.

Erhvervspraktik fylder også i DI’s udspil, og her kan Alternativets spidskandidat se gevinsten for de ældre klasser, hvis det gøres klogt. »Erhvervspraktik kan være en god idé, fordi øjnene bliver åbnet. Men ikke alle kan det samme. Vi har unge, som mistrives, unge med autisme eller ADHD. For dem skal der findes praktiksteder, hvor de faktisk kan trives. Det kræver særlige pladser og et blik for forskellighed,« siger hun. Når snakken falder på den kommunale rolle som brobygger, er hun pragmatisk. Hun kender ikke alle detaljer i DI’s idé om en erhvervsplaymaker, men ser værdien, hvis funktionen reelt skaber nye døre ind til virksomhederne. »Hvis en erhvervsplaymaker kan få flere erhvervsvirksomheder til at invitere unge ind, så er det rigtig godt. Det handler om, at vi rykker tættere på hinanden.«

Tallene for unge uden job og uddannelse er høje på landsplan. Astrid Fogh peger på en stor – og ofte overset – del af forklaringen. »Mange i den gruppe har psykiske udfordringer eller funktionsnedsættelser. De har masser af kapaciteter, men der er andre hensyn, der skal tages. Erhvervslivet bør tage mere medansvar og åbne arbejdsmarkedet, så man også kan løse konkrete opgaver i fleksible rammer i stedet for at passe ind i en klassisk 37 timers funktion fra dag ét,« siger hun og tilføjer, at støtte ude i virksomhederne ofte er det, der får hverdagen til at glide for både den unge og arbejdspladsen.

Et andet DI-spor handler om fritidsjob. Kun omkring en tredjedel af de unge har et. For Astrid Fogh giver fritidsjob god mening – både som erfaring og som et skridt ind i fællesskabet – men hun ser ansvaret som delt. »Fritidsjob kan give noget til CV’et og en oplevelse af at gøre gavn. Men unge og forældre må også selv tage ud og banke på. Virksomhederne skal til gengæld turde tage unge ind uden erfaring og skabe fleksible rammer,« siger hun.

Mobilitet er en nøgle, DI vender igen og igen. Her er Astrid Fogh konkret. »Transporten er en kæmpe udfordring, særligt uden for byerne. Nogle steder har vi store cykelstier, men i landkommuner mangler forbindelserne. Mindre busser oftere kunne være en løsning – det vigtige er, at man faktisk kan komme frem,« siger hun. Det handler ikke bare om at komme i skole, men om at kunne tage praktikpladser og job, der ligger på tværs af kommunegrænser.

DI foreslår også årlig vejledning til ufaglærte studenter, der risikerer at gå i stå efter gymnasiet. Her vrider Astrid Fogh fokus en anelse. »Jeg synes ikke, vi kun skal kigge på studenterne. Vi skal hjælpe alle unge, der går i stå – også dem, der slet ikke fik folkeskolens afgangseksamen. For nogle handler det om at få papirerne i hus, for andre om at finde en anden vej ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

I baggrunden ligger en simpel diagnose af tiden. Samfundet er blevet uoverskueligt. Kravene er mange. »Det vigtigste er, at vi møder de unge, hvor de er. Både som kommune og som virksomheder. Ikke alle passer ind i det samme skema. Hvis vi skaber trygge læringsrum, praktiske muligheder og fleksible indgange til arbejdsmarkedet, så får vi flere med – også dem, der ikke råber højst,« siger Astrid Fogh.

DI’s ungeudspil er dermed ikke et facit i hendes optik, men et startpunkt for et bredere lokalt arbejde. Ro i klassen, tidlig trivsel, praktik med omtanke, virksomheder der åbner dørene, og transport der er til at stole på. Puslespillet er komplekst, men retningen er klar. »Det er at kunne være i samfundet,« som hun formulerer det. Når rammen bliver menneskelig og vejen frem gøres konkret, følger læring, motivation og deltagelse efter.

Elisabeth Tejlmand: Vi skal styrke hele folkeskolen – og åbne arbejdsmarkedet for alle unge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

De Radikales spidskandidat i Middelfart Kommune, Elisabeth Tejlmand, hilser Dansk Industris nye ungeudspil velkomment, men understreger, at løsningen ikke kun handler om dansk og matematik. Hun mener, at alle fag og elever skal løftes – og at uddannelse skal kobles tættere til virkeligheden.

»Jeg synes, vi skal styrke hele folkeskolen – ikke kun udvalgte fag. For mig handler det om at gøre skolen mere relevant og fremtidssikret, blandt andet ved at få teknologiforståelse ind som et nyt valgfag. Det bliver et vigtigt skridt,« siger Elisabeth Tejlmand.

Hvor Dansk Industri i deres udspil foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029, peger Elisabeth Tejlmand på et andet og mere grundlæggende problem.

»Efteruddannelse er fint, men udfordringen er jo, at vi mangler uddannede lærere generelt. Omkring 20 procent af dem, der underviser i folkeskolen, er slet ikke læreruddannede. Det er dér, vi skal starte,« siger hun. Hun mener, at efteruddannelse skal være en del af et bredere fokus på kvalitet i undervisningen.

»Vi skal have flere uddannede lærere og et stærkere fokus på at gøre læreryrket attraktivt. Det handler ikke kun om faglighed, men også om arbejdsvilkår og respekt for professionen.«

Elisabeth Tejlmand bakker samtidig op om idéen om erhvervspraktik for alle elever i 8. og 9. klasse.

»Det er en fremragende idé. Vi har elever, der keder sig i skolen, og som har brug for at komme ud og mærke, hvordan en arbejdsplads fungerer. Mange finder motivation og retning, når de får lov at prøve sig selv af i praksis. Det kan være det, der gør forskellen,« siger hun. Hun støtter også tanken om en erhvervsplaymaker – eller arbejdsmarkedsformidler – i hver kommune.

»Det giver god mening. Vi har i forvejen nogen, der matcher unge med virksomheder, men det er et område, vi kan styrke. Det handler om at bringe skole og erhvervsliv tættere på hinanden,« siger hun.

Et særligt fokus for Elisabeth Tejlmand er de unge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – ikke mindst dem med funktionsnedsættelser.

»Når man ser på de 65.000 unge, der står uden job eller uddannelse, så har en stor del af dem en eller anden form for funktionsnedsættelse. Her skal vi som samfund blive bedre til at åbne arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal turde tænke i fleksible løsninger, hvor man løser konkrete opgaver frem for at passe ind i en standardfunktion på 37 timer,« siger hun.

Hun understreger, at kommunen og virksomhederne skal arbejde tæt sammen om det.

»Der skal gives støtte ude i virksomhederne. Det kræver både tid, tålmodighed og samarbejde, men det kan lade sig gøre. Vi skal bare turde gå vejen sammen.«

Mens flere politikere ser det som et kommunalt ansvar at skabe flere fritidsjob, har Elisabeth Tejlmand en anden tilgang.

»Jeg synes, det er et fælles ansvar. Forældre og unge må også tage initiativ – tage cyklen og banke på ude hos virksomhederne. Men virksomhederne skal til gengæld skabe rammerne for, at der er plads til unge i fleksible forløb. Det kræver, at vi mødes på midten,« siger hun.

Adgangen til uddannelse og job er en udfordring, især i kommuner som Middelfart, hvor mange unge pendler.

»Transporten er en kæmpe udfordring. Vi skal gøre flextrafikken billigere og udbygge busruterne, så de unge lettere kan komme rundt. Og når de skal i erhvervspraktik eller uddannelse, skal det ikke være busforbindelserne, der spænder ben,« siger hun.

De Radikale har allerede foreslået, at al skolekørsel og transport til institutioner skal være gratis – også for de unge. »Det handler om lige muligheder. Hvis man ikke kan komme frem, så mister man chancen for at deltage,« siger hun.

Dansk Industri foreslår årlig vejledning til studenter, der står stille efter gymnasiet. Elisabeth Tejlmand er ikke afvisende, men mener, at systemet allerede i dag rummer mange muligheder. »De fleste unge, der ikke er i gang, har kontakt med en socialrådgiver eller UU-vejledning. Men jeg synes, virksomhederne skal være glade for, at vi har unge, der tager et sabbatår og gerne vil ud og opleve noget. Det kommer de styrket tilbage fra.«

For Elisabeth Tejlmand handler den vigtigste investering i de unge om nysgerrighed og nytænkning. »Jeg tror, vi skal blive ved med at tænke i smarte løsninger og være nysgerrige på, hvad der motiverer de unge – og hvad virksomhederne har brug for. Der er ikke én opskrift, men vi skal turde prøve nye veje,« siger hun.

Hun peger på, at mange unge efter corona og flere års testpres har brug for at genfinde motivationen.

»Vi har nogle årgange, der har haft det ekstra svært. De har brug for, at vi tror på dem og giver dem mulighed for at prøve sig selv af – både i skolen og i virkeligheden,« slutter Elisabeth Tejlmand.

Skil kuglepenne ad – og red verden!

Af
Lasse  Schmücker
-
0

OPINION. Halleluja, Middelfart! Vores borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, har fundet løsningen på klimakrisen: Vi skal skille kuglepenne ad. Ja, du læste rigtigt – den store grønne revolution starter i skrivebordsskuffen.

For mens isen smelter, og naturen forsvinder, skal vi altså skrue hætten af og pille fjedrene ud. “Det er godt for klimaet,” siger borgmesteren til Jyllands-Posten. Og hvem er vi til at stille spørgsmålstegn ved en så visionær plan? Næste skridt må være at redde biodiversiteten ved at sortere papirclips.

Problemet er bare, at det er svært at tage moralen alvorligt, når den kommer fra en kommune, der samtidig tillader byggeri på naturområder som Oliegrunden. Her fældes træer og bygges boliger, men bare rolig – vi sorterer da kuglepenne, så alt er i orden!

Det er et mønster, vi efterhånden kender: Store ord om bæredygtighed, små handlinger i praksis. Middelfart Kommune har gjort symbolpolitik til en kunstart. Og borgmesteren – ja, han er efterhånden vores egen lille performancekunstner: Halvt grøn frontløber, halvt PR-maskine.

Kære Johannes, klimaet skal nok klare sig uden dine kuglepenne. Men Middelfart kunne virkelig have gavn af lidt mere dømmekraft og lidt mindre teater. Lad os få handling i stedet for håndbevægelser – og politik, der lugter af virkelighed, ikke af genbrugsplast

Gratis Parkering for alle

Af
Hans-Jørgen Jagd
-
0

OPINION. Et af emnerne på det store valgmøde på gymnasiet var: hvordan får man mere liv i byen? Over årerne er mange funktioner som fx uddannelsesinstitutioner flyttet ud af centrum, og dermed fjerner man jo liv. Som oftes er det vel sket med gode begrundelser, men tilbage står konsekvenserne med mindre liv.

Det koster de forretningsdrivende omsætning, og gør i det hele taget midtbyen mindre attraktiv. For at skabe mere liv, foreslår vi derfor at sivegaden, der nu kun er på prøve, gøres permanent. Og så skal der være gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser. Her tænkes specielt på parkeringspladserne ved Madsbyparken. Parkering her virker vel reelt som en slags slet skjult entrebillet. Der tales meget om at vi skal gøre mere for at sikre bosætning fra attraktive børnefamilier, der også er skatteydere. Jamen så byd dem velkommen ved at fjerne parkeringsomkostningen ved Madsby, hvor der netop hvert år kommer tusindevis af udenbys børnefamilier på besøg. Der er jo også omkostninger ved at oprette, drive og vedligeholde parkeringsbetalingssystemet, så lad os i stedet byde gæsterne velkommen – gratis

Den lokale kultur drukner til fordel for turismekulturen

Af
Cecilie Liv Hansen
-
0

OPINION. Kolding bryster sig ofte af at være en design- og kulturby. Men hvilken kultur er det egentlig, der prioritereres?

I det nye budgetforlig har byrådet valgt at afsætte 20 millioner kroner til museet Staldgården. Samtidig har man planer om at bruge op til 50 millioner kroner på at opkøbe en bygning på gågaden, kun for at rive den ned og skabe udsigt til Koldinghus. Det er massive millionbeløb, som hverken er økonomisk ansvarlige eller tyder på skabe vækst.
Det undrer mig. For hvor er den lokale kultur i dette? Hvor er støtten til de små kulturforeninger, de frivillige ildsjæle og de lokale initiativer, der faktisk skaber liv, fællesskab og identitet i Kolding året rundt?

Når vi bruger så enorme summer på turistattraktioner og iscenesættelse, risikerer vi, at den kultur, der udspringer fra borgerne selv, drukner. Vi mister mangfoldigheden og bredden i kulturlivet. Kolding har brug for en kulturpolitik, der investerer i det, der binder os sammen i hverdagen.
Foreningslivet og det lokale kulturliv skaber fællesskaber på tværs af alder, baggrund og interesser. Det er her, unge møder hinanden uden for skolen, og voksne finder et netværk, der rækker langt ud over arbejdet.

Hvis vi styrker disse fællesskaber, kan vi også give flere unge lyst til at blive i Kolding efter endt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. En levende by er nemlig ikke kun et sted med flotte attraktioner for turister – det er først og fremmest et sted, hvor man kan se sig selv have et godt liv som borger.

Preben Hoffmann Rosenberg: Vi skal lytte mere – og handle på det, borgerne ved

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har lanceret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Fokus er på faglighed, praktik, samarbejde med erhvervslivet og en stærkere indsats for unge, der falder udenfor. For byrådskandidat Preben Hoffmann Rosenberg fra den lokale liste Grøn Kultur er det ikke kun et politisk spørgsmål, men et udtryk for, at man i Danmark skal blive bedre til at lytte, inden man beslutter.

»Jeg er helt ny i politik, og jeg ved godt, at der er udfordringer i skolen, især i dansk og matematik. Det fylder, og det skal det også. Men jeg mener, at det første skridt er at lytte til de mennesker, der faktisk har forstand på det – lærere, elever og forældre,« siger Preben Hoffmann Rosenberg.

Han taler med et udgangspunkt, der er mere nysgerrigt end skråsikkert. Grøn Kultur, hans nystiftede lokale liste, har rødder i dialog og deltagelse. Han har ligefrem gjort det til en del af sin valgkamp at tage “lyttelapper” med ud til vælgerne – små kort, hvor borgerne kan skrive, hvad de mener, kommunen bør tage fat på.

»Jeg vil suge til mig. De gode idéer findes ude blandt folk, ikke kun inde på rådhuset. Politik må ikke blive et lukket system, hvor beslutninger tages hen over hovedet på dem, det handler om,« siger han.

Når talen falder på Dansk Industris ønske om at styrke folkeskolens faglighed, erkender han åbent, at han stadig er i gang med at sætte sig ind i området. »Jeg har ikke nok indsigt til at pege på, hvilke greb der skal til i undervisningen. Men jeg tror på, at løsningerne findes hos dem, der arbejder med det til daglig. Vi skal give plads til, at deres erfaringer får værdi i det politiske arbejde.«

Han kalder DI’s forslag om at efteruddanne halvdelen af landets matematiklærere ambitiøst, men fornuftigt – så længe man tænker praktisk. »Jeg tror, man kan nå langt med korte kurser og efteruddannelse i praksis. Man behøver ikke altid gøre tingene tunge for at gøre dem vigtige,« siger han.

Som tidligere tekniker og håndværker ser Preben Hoffmann Rosenberg en klar værdi i at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Han støtter ideen om erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse og taler om begejstringen ved at få noget i hænderne. »Jeg synes, det er afgørende, at unge kommer ud og prøver, hvordan det er at stå med et værktøj i hånden og bygge noget. I dag bliver for meget af undervisningen for teoretisk. Vi skal have de unge til at opdage glæden ved at skabe noget konkret.«

Samtidig mener han, at koordinering mellem kommune og erhvervsliv kan spille en større rolle. Han peger på Business Fredericia som et naturligt bindeled, hvis kommunen vil gøre mere for at skabe fritidsjob. »Kommunen kan godt tage ansvar for at koordinere. Der er mange lokale virksomheder, som gerne vil hjælpe – de skal bare have nogen til at samle trådene.«

Spørgsmålet om unge uden job og uddannelse får ham til at reflektere over et bredere problem: et arbejdsmarked, der ifølge ham er for stift. »Jeg har i mange år undret mig over, hvorfor vi i et højt civiliseret samfund ikke er bedre til at fordele arbejdet. Nogle kan arbejde 20 timer, andre 5, men alle burde kunne bidrage. Jeg savner en mere fleksibel tilgang, hvor vi giver plads til, at folk kan være med på deres egne præmisser.«

Han taler også med varme om de små skridt, der kan gøre en forskel. Et fritidsjob. Et praktikophold. Et menneske, der bliver set. »Alt for mange bliver koblet af, fordi vi har bygget et system, der kræver, at man passer ind i bestemte kasser. Jeg tror mere på at skabe bevægelse end på at måle alt i resultater,« siger han.

Transport og mobilitet ser han som en forudsætning for, at unge kan deltage på lige fod – særligt dem, der bor uden for bymidten. »Vi skal arbejde mere med planlægningen, så vi får bedre forbindelser. Jeg har selv foreslået at etablere en cykelsti på den gamle Lillebæltsbro, så der bliver bedre sammenhæng mellem by og opland. Det er den slags små skridt, der giver unge frihed til at bevæge sig og tage del i livet.«

Også Dansk Industris forslag om årlig vejledning til unge, der går i stå efter gymnasiet, vækker genklang. »Det giver god mening. Nogle har brug for et pusterum, andre skal hjælpes i gang. Dialogen er det vigtigste redskab, vi har. Vi skal tale med de unge, ikke om dem,« siger han.

På spørgsmålet om, hvad den vigtigste investering for fremtidens unge er, svarer han uden at tøve – men uden at tale i store tal. »Det er at skabe dialog. For mig handler det ikke om at kende alle svarene, men om at finde dem sammen. Hvis vi som kommune tør lytte mere og involvere flere, så tror jeg, vi kan gøre en reel forskel,« siger Preben Hoffmann Rosenberg.

Hos Grøn Kultur vil han hellere bygge bro end opstille færdige løsninger. »Jeg har sagt det før – jeg laver luftkasteller, og det er jeg stolt af. For hvis man ikke drømmer, kommer man ingen vegne. Det vigtigste er, at man bliver ved med at puste luft i dem, sammen med de mennesker, det handler om.«

1...321322323...999Side 322 af 999