Tommy Rachlitz Nielsen: »Fredericia skal have en borgmester med massiv ledelseserfaring«

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 05. november 2025 besøg af Det Konservative Folkepartis Borgmesterkandidat i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen. Det blev til en længere samtale om personen bag politikeren, den politiske status for ham og Det Konservative Folkeparti netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Det er en travl tid for Det Konservative Folkeparti i Fredericia. Valgkampen er i fuld gang, og borgmesterkandidat Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på, at han har store ambitioner for byen.

»Jeg synes, Fredericia mangler og trænger til en borgmester med massiv ledelseserfaring,« siger Tommy Rachlitz Nielsen. »Jeg kommer med mange års ledererfaring fra erhvervslivet, og jeg tror på, at den erfaring kan bruges til at skabe retning og resultater for kommunen.«

Et menneske med erfaring og rødder i erhvervslivet
Tommy Rachlitz Nielsen beskriver sig selv som en mand rundet af både erhvervsliv og politik – og et almindeligt liv med familie, børn, ægteskab og skilsmisse.

»Jeg er, ligesom alle andre mennesker, en kompleks blanding af mange ting,« siger han med et smil. »Jeg startede i politik i 1987 under Poul Schlüter-tiden som KU’er, samme år som Søren Pape Poulsen stiftede KU i Bjerringbro, har siden haft både nationale og internationale lederstillinger. I dag arbejder jeg for et svensk firma, der ligger lige syd for Stokholm med fabrik i Polen og marked i Tyskland, Østrig og Schweiz – og det kombinerer jeg med mit politiske arbejde.«

Han understreger, at erfaringerne fra erhvervslivet har givet ham et stærkt blik for effektivitet og tillid.

»I det private erhvervsliv har vi altid lyst til at give medarbejderne ansvar. Og det gør jo, at når de påtager sig et ansvar, så vokser de også med deres opgaver. Der synes jeg, at det offentlige er alt for slemme til at tage ansvaret fra vores medarbejdere, lave regler og retningslinjer for, hvordan de skal lave deres arbejde. Vi skal have tillid til, at medarbejderne kan udføre deres opgaver,« siger han.

Ordentlighed som grundværdi
Hvis der er ét ord, der går igen gennem interviewet, er det ordentlighed.

»Der er en helt grundlæggende værdi, som er en del af det at være konservativ, og det er ordentlighed,« fastslår Rachlitz Nielsen. »Vi skal kunne se os selv i spejlet. Når vi træffer beslutninger, skal det ikke være for min eller en kandidats skyld – men for Fredericias skyld.«

Han peger på, at den tilgang også har præget partiets arbejde i byrådet.

»Jeg er stolt af, at vi holdt vores aftaler – også da det var svært. Da der var flertal for at bryde konstitueringsaftalen og tage en formandspost fra Socialdemokratiet, sagde vi nej. Vi holder vores aftaler. Det er ordentlighed i praksis.«

Stærkt kandidathold og stigende opbakning
De konservative går til valg med, som han kalder det, »et herrestærkt hold«.

»Vi har 14 kandidater – fra 18-årige unge til erfarne kræfter på over 80 år. Vi har folk fra erhvervsliv, bank, skole, retshjælp og selvstændige. Vi dækker hele kommunen geografisk. Hvis man taler om diversitet, så skal man kigge på os,« siger han.

Han glæder sig også over fremgang i målingerne og en solid position lokalt.

»Vi har arbejdet os ind i byrådet gennem ordentligt politisk arbejde, og jeg synes, vi står stærkere end nogensinde.«

Kernevelfærd før prestigeprojekter
Når snakken falder på valgprogrammet, er Rachlitz Nielsen klar i mælet: kernevelfærden skal først.

»Jeg er bekymret for Fredericia Kommunes økonomi. Vi skal sætte tæring efter næring. Vi har brug for stærke skoler, god ældrepleje og rent vand i hanerne. Det er vores fundament. Prestigeprojekterne må vente.«

Han peger på, at kommunen i dag er for dårlig til at vedligeholde bygninger, veje og anlæg.

»Ellers ender vi med at betale regningen mange gange større senere. Vi skal passe på vores værdier – både økonomisk og fysisk.«

Lyt til borgerne – og især de unge
Borgerinddragelse og unges stemmer fylder også i Rachlitz Nielsens tanker.

»Vi skal blive bedre til at lytte – og til rent faktisk at bruge det, vi hører,« siger han og kritiserer, at borgerinddragelse nogle gange blot ender i rapporter og skuffer.

Han nævner ADP’s havneudvidelse som et forbillede, hvor man tidligt inddrog borgere og organisationer. Til gengæld kalder han arbejdet med midtbystrategien et »skræmmeeksempel« på det modsatte.

»Der sad en masse borgere, der troede, de blev hørt – men vi ved stadig ikke, hvad der blev sagt. Det er en misforstået borgerinddragelse.«

Han slår også et slag for at lytte mere til de unge:

»De unge fortalte os ligeud, hvad de ønskede – flere caféer, butikker og liv i byen. Men vi politikere begyndte at snakke om ungdomshuse og kultur. Vi lyttede ikke. Vi skal huske, vi har to ører og én mund, og det er der en grund til.«

»Fredericia har et kæmpe potentiale«
Som borgmester vil Tommy Rachlitz Nielsen arbejde for en kultur, hvor både medarbejdere og borgere bliver behandlet ordentligt.

»Det skal være sjovt at være borger i Fredericia, men også sjovt at gå på arbejde i kommunen. Vi skal skabe en kultur med respekt, service og arbejdsglæde,« siger han.

Han runder interviewet af med en klar opfordring:

»hvis I vil have noget nyt i Fredericia, hvis I skal have et nyt pust i Fredericia, så skal man også nogle gange stemme på noget nyt. Og det tror jeg faktisk er vigtigt at minde borgerne i Fredericia om, at hvis I stemmer som I plejer, så får I det, I plejer. Hvis I gerne vil have løftet Fredericia, så tror jeg af hele hjertet på, at I skal stemme konservativt, og vi har også en kandidat, der passer til dig.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Tommy Rachlitz Nielsen d. 05. november 2025 om sig selv og KV25

Andreas Tobiassen: »Hvis man oplever noget uretfærdigt, skal man sige det højt«

Af
Janus Bang
-
0

Når kommunalvalget den 18. november 2025 finder sted, vil et nyt navn stå på stemmesedlen i Fredericia: Andreas Bering Tobiassen. Den 41-årige pædagog fra Vestbyen stiller op for Enhedslisten – drevet af en stærk retfærdighedssans og et ønske om, at kommunen skal være et godt sted at arbejde for alle.

»Jeg har været aktiv i politik, siden jeg var teenager, i mange forskellige ungdomsorganisationer. Og så blev jeg aktiv i Enhedslisten i 2016, tror jeg,« fortæller Andreas Tobiassen, der til daglig arbejder som fritids- og skolepædagog.

Han beskriver sig selv som én, der ikke kan lade uretfærdighed passere ubemærket. »Jeg er blevet opdraget til, at hvis man oplever noget, man synes er uretfærdigt, så skal man sige det højt. Og det har jeg nok gjort, lige siden jeg gik i skole. Hvis man spørger min lærer, så måske lidt for højt,« siger han med et smil.

En pædagogs blik på politik

For Tobiassen er sammenhængen mellem pædagogisk arbejde og politik tydelig. Han mener, at de værdier, man skal bruge i arbejdet med børn, også gælder i måden, man driver en kommune på.

»Som pædagog vil jeg gerne have, at vi tænker på hinanden og opfører os ordentligt. Det handler om respekt. Og det gælder både for børn, voksne og ansatte. Vi har 4.000 ansatte i Fredericia Kommune – hvis ikke vi kan behandle dem ordentligt, så bliver det arbejde, de giver videre, dårligere,« siger han.

Et ordentligt arbejdsmiljø er grundstenen

Som arbejdsmiljørepræsentant har Andreas Tobiassen en klar holdning til, hvordan en god kommunal arbejdsplads skal se ud.

»Det skal være et sted, hvor man kan gå på arbejde og levere et godt stykke arbejde, der giver værdi for de mennesker, der bor i Fredericia. Det må jo være idealet,« forklarer han.

Vejen dertil handler ifølge ham om ordentlige arbejdsforhold og tid til kerneopgaven: »Om du slår græs, hjælper børn i børnehaven eller underviser i en skoleklasse, så skal du have tid og ro til at udføre dit arbejde ordentligt. Når man føler, man har tid til sin kerneopgave, så trives man – og så bliver det produkt, man giver videre, markant bedre.«

En politik for fællesskab og respekt

Selvom Tobiassen først nu stiller op til kommunalvalget, er hans politiske kompas ikke til at tage fejl af.

»Jeg prøver at leve mit liv efter det, jeg er opdraget til: Hvis der er noget, der er uretfærdigt, skal man prøve at gøre noget ved det. Det gælder også i kommunalpolitik. For mig handler det om respekt, fællesskab og ordentlighed,« siger han.

Børn- og ungedirektør fratræder i Middelfart Kommune

Af
Andreas Andreassen
-
0

Byrådet i Middelfart Kommune har mandag aften godkendt en fratrædelsesaftale med Børn- og ungedirektør Charlotte Houlberg.

Aftalen kommer efter forløbet omkring tilrettelæggelsen af skoleindskrivning og indskrivning i tidlig SFO, hvor der er sket flere gentagne fejl – senest en fejl i indskrivningsbrevet, som blev opdaget den 5. november 2025.

Som følge af sagen er der indgået en gensidig aftale om, at Charlotte Houlberg fratræder sin stilling.

Kommunen understreger, at man i øvrigt ikke har noget at udsætte på Charlotte Houlbergs opgavevaretagelse i den tid, hun har været direktør.

Fratrædelsesaftalen er indgået efter de minimumsvilkår, der gælder for direktøransættelser i henhold til Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer. Aftalen indebærer et opsigelsesvarsel på seks måneder samt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Charlotte Houlbergs månedsløn udgør 133.436,17 kroner inklusive pension.

Såfremt hun opnår anden beskæftigelse i opsigelsesperioden, vil der ske modregning i henhold til Funktionærlovens bestemmelser.

SF: »Vi har brug for en ny borgmester – det er en postgang for sent for Bro«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SF’s borgmesterkandidat Malene Søggard-Andersen reagerer skarpt på Christian Bros udmelding om samarbejde i byrådet. »Jeg var lige ved at få eftermiddagskaffen galt i halsen. Jeg tænkte, okay, det er da lige frisk nok. Det er lidt en postgang for sent,« siger hun og slår fast, at SF ønsker en ny borgmester, fordi Bro »ikke har vist samarbejdsvilje i de to år, han har haft muligheden.«

SF’s borgmesterkandidat Malene Søggard-Andersen reagerer skarpt på borgmester Christian Bros udmelding om samarbejde i byrådet. Hun kalder det for »lidt en postgang for sent« og mener, at vælgerne kan gennemskue, at samarbejdsviljen kommer midt i valgkampen.

»Jeg synes, at det er dejligt, at Christian Bro har fået øje på, at samarbejdet er vigtigt. Det har vi ikke set de to år, han har siddet med borgmesterkæden. Så det er da rart, at han har fået øje på det. Men det har vi ikke, det synes vi bare lige er lidt for sent. Jeg tænker, at der er jo nok noget valgkampstrategi. At han godt kan se, at det går ikke helt efter planen for ham,« siger Malene Søggard-Andersen.

Hun lægger ikke skjul på, at udmeldingen kom bag på hende.

»Jeg blev bare sådan, at jeg var lige ved at få eftermiddagskaffen galt i halsen. Jeg tænkte, okay, det er da lige frisk nok,« siger hun.

Manglende samarbejde gennem hele perioden

SF’s borgmesterkandidat mener, at borgerne tydeligt har kunnet se, hvordan samarbejdet i Fredericia Byråd har haltet under Christian Bro.

»Jeg tænker, at det kan vælgerne og borgerne i Fredericia Kommune godt finde ud af at gennemskue. Og det har jo været til offentlig skue, synes vi i hvert fald i SF, at det her samarbejde fra Socialdemokraterne og Christian Bros side har været manglende,« siger hun.

At borgmesteren nu taler om samarbejde, kalder hun »super godt«, men uden vægt i praksis:

»Men hvad tænker du så om, at han gerne vil samarbejde nu? Jamen altså, det er da super godt, men det er jo let at sige det. Altså han har jo ikke nogen muligheder for at vise det her i en valgkamp,« siger Malene Søggard-Andersen og fortsætter:

»Det skulle jo være, mens han havde muligheden for at lave politik og udvikling sammen med os andre, at han skulle have vist os det. Så det er jo dejligt, at han er kommet på de tanker, men synes, det er lige lidt en postgang for sent, hvis man skal blive i hans terminologi.«

SF peger ikke på Bro

På spørgsmålet om, hvem SF peger på som borgmester, svarer hun klart:

»Jamen, vi peger jo på mig. Jeg er borgmesterkandidat,« siger hun.

Men betyder det, at SF på forhånd afviser en konstituering med Christian Bro som borgmester?

»Vi afviser ikke noget, før vi sidder rundt om bordet, men vi har en oplevelse af, at Christian har vist os, hvordan han gerne vil sidde som borgmester, og det er ikke lige den måde, vi tænker, man skal agere på,« siger Malene Søggard-Andersen.

Hun slår dog fast, at SF går til valg på et klart ønske om forandring:

»Der er en hel uge til valget, så vi har brug for at se, hvordan valgresultatet falder ud. Men der er et helt tydeligt signal fra vores side om, at vi har brug for at skifte på borgmesterposten, og det er også derfor, at det er mig, der er borgmesterkandidat for SF,« siger hun.

⸻

Kort fortalt:

Otte dage før valget tager SF’s borgmesterkandidat skarpt afstand fra Christian Bros udmelding om samarbejde. Hun kalder det valgstrategi – og fastholder, at SF ønsker et skifte på borgmesterposten i Fredericia

70-årig fagforeningsmand vil tale de ældres sag

Af
Janus Bang
-
0

Carsten Jørgensen har rundet de 70 år, men engagementet er stadig lige så stærkt som i de 40 år, han har brugt på fagbevægelsen. Nu stiller han op til byrådet, fordi han mener, at erfaring og vilje til at sige tingene højt kan gøre en forskel.

»Jeg tror, at den vigtigste grund til, at jeg stiller op, det er, at jeg er rimelig sikker på, vi kan gøre en forskel. Når man har været så mange år i fagbevægelsen, ser man ting, der ikke kører skide godt. Det handler om at turde sige det højt og komme med alternative forslag til, hvad der skal prioriteres,« siger han.

Hjælpemidler i fokus

Et af hans store mærkesager handler om de ældre borgere – og især om, hvordan de kan få nemmere adgang til hjælpemidler, der kan lette hverdagen.

»Jeg har talt meget om hjælpemidler – og ikke robotstøvsugere, men rigtige hjælpemidler. I Sønderborg har vi set, hvordan man kan synliggøre for borgerne, hvilke hjælpemidler man kan få. Det kunne vi også gøre her,« siger Carsten Jørgensen og peger på sundhedshuset som en oplagt placering for et udstillingslokale.

Han forestiller sig et sted, hvor borgerne kan komme ind og se, afprøve og få rådgivning om de hjælpemidler, der findes – både dem, man kan få gennem visitationen, dem, man selv kan betale for, og dem, man kan søge tilskud til.

»Det ville være et kanon sted. Måske kunne vi endda gøre det i samarbejde med nabokommunerne – Middelfart, Kolding eller Vejle. Det vil jeg slås som sindssyg for,« siger han og tilføjer, at idéen ikke blot er praktisk, men også økonomisk fornuftig: »Jeg tror faktisk, det er rimelig billigt at gøre, og gevinsten vil være enorm.«

Mere dialog – mindre berøringsangst

Men det er ikke kun de ældres forhold, der optager ham. Carsten Jørgensen ønsker også at ændre den måde, politikerne taler – eller ikke taler – med borgerne på.

»Jeg vil gerne gøre op med den her politikerskræk, hvor man ikke må gå ud og snakke med folk. Det er fuldstændig hen i vejret. Vi skal ud på arbejdspladserne, på gymnasierne, til møder med borgerne – og vi skal lytte, også når der ikke er valg,« siger han.

Han har deltaget i mange debatmøder, hvor politikerne ifølge ham har haft godt af at tie stille og lade borgerne komme til orde. »Der har været møder, hvor politikerne holdt kæft, og så kom der faktisk noget godt ud af det. Det er sådan en dialog, vi skal have meget mere af.«

Et realistisk udgangspunkt

Selvom han har klare holdninger, ønsker Carsten Jørgensen ikke at stille op som den, der bare kritiserer.

»Når man gør sådan noget her, kunne man tro, man synes, alt er noget lort. Men det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, Fredericia skal gå med hatten i hånden. Der er meget, vi kan være stolte af – for eksempel de gratis busser. Det er et fantastisk projekt, som mange har kæmpet for,« siger han.

Han beskriver Fredericia som en arbejderby, hvor virkeligheden for mange stadig er præget af små kår. »Der er børnefattigdom, ældrefattigdom, og mange lever kun af deres folkepension. Det er dem, vi skal have blik for – de mennesker, der sidder bag en dør og klarer sig på deres pension. Det er dem, jeg gerne vil give en stemme.«

Erfaring og engagement

Carsten Jørgensen håber, at hans lange erfaring kan bidrage til en mere jordnær og handlingsorienteret politik.

»Jeg tror på, at man kan ændre ting, hvis man tør sige dem højt – og hvis man husker at lytte. Det er sådan, man gør en forskel,« siger han.

Lasse Schmücker – ”Velfærden skal følge med væksten”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Lasse Schmücker fra Enhedslisten stiller op til kommunalvalget i Middelfart, er det med et klart mål: at styrke velfærden, skabe gennemsigtighed i økonomien og sikre, at kommunens udvikling sker i balance med borgernes behov.

»Vi har haft en høj vækst i Middelfart, men velfærden har ikke fulgt med. Det er på tide, at vi giver velfærdsområderne det løft, de fortjener. Der skal være plads til vores børn i daginstitutionerne, ressourcer til vores skoler og hænder nok i ældreplejen,« siger Lasse Schmücker.

Han peger på, at Middelfart Kommune i de senere år har haft en økonomisk kurs, der kalder på et grundigt eftersyn. »Vi har brugt mange penge på forskellige projekter – nogle af dem fornuftige, men andre måske lidt for hurtige. Vi er nødt til at få et overblik over økonomien. Hvis magten skifter efter valget, skal vi have et egentligt kasseeftersyn og finde ud af, hvor pengene bliver af,« siger han.

Et af hans vigtigste pejlemærker er at investere i det forebyggende arbejde. »Man har skåret alt for meget væk på forebyggelsesområdet, fordi det er let at spare dér. Men det koster os dyrt på sigt. Vi skal starte helt nede i daginstitutionerne – sikre gode arbejdsforhold, så vi kan tiltrække og fastholde dygtige pædagoger. Et godt arbejdsmiljø giver bedre trivsel, og det betyder alt for børnene,« siger Schmücker.

Han mener, at der skal spares på branding og kommunens voksende klimaadministration. »Vi har brugt alt for mange penge på at brande Middelfart som klimakommune og på store kommunikationsprojekter. Det er blevet et prestigeprojekt. Jeg synes, vi skal skrue ned for branding og i stedet bruge pengene på reelle handlinger, der gavner borgerne,« siger han.

På det politiske plan ønsker han en mere åben og inddragende kultur i byrådet. »Beslutningerne bliver ofte truffet i en lille lukket kreds på borgmesterkontoret. Det skaber frustration og mistillid. Alle partier skal inddrages fra starten, og vi skal diskutere tingene, før planerne er færdige. Det vil give bedre løsninger og et mere samarbejdende byråd.«

Hans vision for Middelfart de kommende år er tydelig: »Vi skal være kendt som kommunen med den bedste velfærd – ikke bare som klimakommune. Når folk flytter hertil, skal de opleve, at vores skoler, dagtilbud og ældrepleje faktisk lever op til det, vi lover. Vi skal udvikle kommunen på en måde, hvor alle lokalsamfund bliver hørt, og hvor borgerne bliver en del af beslutningerne. Derfor vil jeg også arbejde for flere borgermøder i hele kommunen, så ingen føler sig overset.«

Lasse Schmücker opsummerer sit budskab enkelt: »Vi skal have styr på økonomien, styrke velfærden – og give borgerne en stemme i den kommune, de selv er med til at forme.«

Linda Frølund – ”Vi har haft det samme borgmesterparti i 108 år. Det er tid til luftforandring”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Linda Frølund fra Alternativet stiller op til kommunalvalget i Middelfart, er det med et klart ønske om forandring. Efter 108 år med socialdemokratisk styre mener hun, at tiden er inde til at prøve noget nyt – både politisk og menneskeligt.

»Vi vil gerne have luftforandring i byrådet. Middelfart har haft en socialdemokratisk borgmester i 108 år. Det må være på tide at prøve noget andet. Hvis alt var fryd og gammen, var der ingen grund til at ændre noget – men vi tror på, at kommunen kan få mere trivsel ved at blive drevet på en ny måde,« siger Linda Frølund.

Som tidligere skolelærer mærker hun dagligt konsekvenserne af et presset skolevæsen. »Alt for mange børn trives ikke i skolen. Klasserne er for store, og lærerne har for mange børn med vidt forskellige behov. Inklusionen er gået for langt, og det gør hverdagen svær for både elever og lærere,« siger hun og tilføjer, at hun selv har stået i situationer, hvor det ikke længere hang sammen.

Derfor ønsker hun, at kommunen investerer mere i skoler og dagtilbud. »Vi skal have fat i børnene helt fra de er små. Hvis de ikke bliver taget godt imod i dagplejen og børnehaven, fordi normeringerne er for lave, så følger det dem videre i livet. Det handler om at skabe tryghed og trivsel fra begyndelsen.«

Som en del af Alternativet har Linda Frølund også et stærkt fokus på miljø og klima – og her peger hun på behovet for handling lokalt. »Vi udleder stadig slam direkte i Lillebælt. Det er slet ikke i orden. Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores egen forurening og investere i løsninger som separat kloakering og opsamlingsbassiner. Det er ikke sexet – men det er vigtigt.«

Samtidig ønsker hun at skære ned på det, hun kalder kommunens »bling-bling-udgifter«. »Klimafolkemødet er blevet en fest på kommunens regning. Jeg synes, det skal være selvfinansierende – ligesom på Folkemødet og Naturmødet, hvor deltagerne betaler for deres stande. Det er fint, at vi har det, men kommunen skal ikke betale for gildet.«

Linda Frølund håber også på en ny politisk kultur i byrådet – en, hvor alle stemmer bliver hørt. »Det er vigtigt at lytte til nuancerne. For bare fordi man har flertal, betyder det ikke nødvendigvis, at man har ret. Mange gode idéer bliver aldrig hørt, fordi mindretal bliver trumlet igennem igen og igen.«

Hendes vision for de næste fire år er klar: En mere balanceret udvikling, hvor Middelfart sætter tempoet ned og tænker mere bæredygtigt. »Vi har så travlt med at udvikle os, men nogle gange skal man turde sidde lidt på hænderne. Jeg ønsker en moderat vækst – ikke vækst for enhver pris. Og vi skal sige nej tak til en tredje Lillebæltsforbindelse. Vi kan ikke blive ved med at bygge infrastruktur til alt det, der sviner, hvis vi samtidig vil tage klimaet alvorligt.«

Regeringen vil opgradere Kauslunde Station for 45 millioner »Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere mening at få lavet en bro«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte mandag Kauslunde Station i Middelfart Kommune for at præsentere regeringens plan om at styrke stationens sikkerhed og tilgængelighed for 45 millioner kroner. Pengene skal blandt andet gå til en ny gangbro og elevatorer, så passagerer ikke længere skal krydse spor i niveau.

»Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere mening at få lavet en bro,« sagde Thomas Danielsen under rundgangen på stationen. »Det bliver en god løsning, og det bliver med elevatorer og hele molevitten, så alle kommer med.«

Transportministeren og Anders Møllegård i dialog om fremtiden for jernbanetrafikken i Middelfart.

Venstres spidskandidat i Middelfart, Anders Møllegård, pegede på, at investeringen også skal ses i sammenhæng med den fremtidige kapacitet på strækningen.

»Hvad med det tredje spor, når det kommer?« spurgte han og tilføjede, at færre gennemkørende tog gennem de lokale spor vil give plads til bedre betjening af de små stationer. Ifølge ministeren er netop adskillelsen af højhastighedstog og lokal betjening en forudsætning for at kunne tænke mere «S-togs-agtig» drift på Fyn.

»Hvis man nogensinde skal kunne lykkes med at bruge lokalbanen mere S-togsagtigt, skal vi have de andre tog uden om,« sagde Thomas Danielsen. Han understregede samtidig, at 20-minutters drift ikke er planlagt, men at »forudsætningen er, at højhastighedstogene ledes uden om – ellers giver det ikke mening.«

Fra stive køreplaner til fleksible løsninger

Besøget udviklede sig også til en bredere diskussion om den kollektive trafik. Ministeren lagde op til at udvide paletten af mobilitetsløsninger, så trafikselskaber i højere grad kan matche lokale behov – særligt i landområder.

»Vi kan ikke sidde på Christiansborg og sige, hvad der passer bedst i de enkelte områder,« lød det fra Thomas Danielsen. Han fremhævede forsøg med frivillighedsbusser, hvor kendte lokale chauffører får flere ombord af sociale grunde, og »bus på bestilling«, hvor ruten tilpasses konkrete bestillinger via app eller telefon: »Det ser ud til at virke, fordi bussen kun kører omvej, når der er nogen, der skal samles op.«

Anders Møllegaard knyttede de fleksible løsninger til kommunens prioriteringer: test først, investér bagefter – og mål pengene efter effekt for borgere og pendlere, fx sikre skoleveje og cykelstier til stationerne. »En analyse er ikke dyr i forhold til, hvad man kan komme til at bruge af penge,« bemærkede han i forbindelse med lokale stiforløb.

Knudepunkter og sammenhæng

Irene Tørnæs spurgte på stedet til, om Kauslunde kan blive et egentligt knudepunkt, når den nye bane er klar. Ministeren svarede, at regeringen endnu ikke har fastlagt en endelig knudepunktstruktur, men at målet er klarere standarder for faciliteter og sammenhæng mellem tog, bus, flextur og mikromobilitet:

»Et trafikknudepunkt er et sted, hvor du kan skifte effektivt og trygt – med bus, cykelparkering, bilparkering og fx billig adgang med flextur. Det ville være oplagt at gøre Kauslunde attraktivt i den retning.«

De lange linjer: Lillebælt, Als-Fyn og Kattegat

På spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse forklarede Thomas Danielsen, at analyserne fortsætter, og at andre projekter kun i begrænset grad vil aflaste trafikken over Lillebælt:

»Als-Fyn-forbindelsen aflaster kun 3-4 procent. Kattegat kan aflaste noget mere, men det er komplekst – især hvis både vej og bane skal indgå. Vi barberer løsningsmulighederne ned og afventer samtidig afklaringer på de øvrige forbindelser.«

Han pegede desuden på, at en eventuel tunnel vil skulle føres langt uden om bykernerne af hensyn til støj og stigningsforhold for gods- og persontog.

El-lastbiler og klimaet

Ministeren bemærkede, at elektrificeringen af vejgodstransporten går hurtigere end ventet: »Vi forventer allerede i 2028 et skiftepunkt, hvor det for mange virksomheder bedre kan betale sig at køre el-lastbil end fossil lastbil. Det er en af grundene til, at klimafremskrivningen for 2030 ser bedre ud end tidligere.«

Perspektivet for Middelfart

Investeringen på 45 millioner kroner i Kauslunde Station er ikke kun en lokal forbedring. Den skal ses som en brik i en bredere omstilling mod mere sikker, tilgængelig og sammenhængende kollektiv trafik, hvor lokale løsninger og fleksible tilbud kan supplere tog og bus.

For borgerne betyder det lettere adgang og tryggere skift. For kommunen betyder det, at infrastruktur i højere grad måles på brug, sikkerhed og sammenhæng – ikke kun på anlæg. Og for markedet åbner det for nye driftsmodeller med bestillingskørsel, mikromobilitet og el-løsninger ved siden af de klassiske aktører.

Eller som Thomas Danielsen formulerede det: »Hele forudsætningen for, at den kollektive trafik virker, er, at man kan begå sig. Med bro, elevatorer og bedre sammenhæng får vi flere med.«

John Rasmussen: »Jeg vil have færre bureaukrater – og flere læger«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Læge, liberal og lokal: John Rasmussen bor i Fredericia og stiller op til både byråds- og regionsrådsvalget for Liberal Alliance. Han har været engageret i politik siden 2016, og motivationen er stadig den samme – at gøre op med bureaukratiet og styrke frontpersonalet.

»Jeg begyndte at interessere mig for politik tidligt, egentlig bare fordi jeg gik og diskuterede ting, jeg syntes kunne gøres bedre,« fortæller John Rasmussen. »En kollega sagde til mig, at jeg burde melde mig ind i et parti, for jeg mente jo så meget. Det endte med Liberal Alliance i 2016.«

Han stillede første gang op til byrådet i Vejle og senere til Folketinget i 2019. Siden kom en pause, men engagementet vendte tilbage. Han skiftede midlertidigt til Venstre – indtil partiet gik i regering med Socialdemokratiet.

»Jeg havde håbet på mindre socialdemokrati, ikke mere. Så jeg meldte mig ud igen og gik tilbage til Liberal Alliance, for min grundholdning har ikke ændret sig. Jeg er liberal,« siger han.

Politik på flere niveauer

John Rasmussen stiller nu op både kommunalt og regionalt, fordi han mener, at mange af de udfordringer, borgerne oplever, skal løses på tværs af niveauer.

»Hvis man for eksempel vil lave forebyggende arbejde, kan det ske både i kommunen og i regionen. Vi har gadesygeplejersker i Fredericia, og det er et godt kommunalt tiltag, men der er også fordeling af midler i regionen, der spiller ind. Det hænger sammen,« forklarer han.

Han ser især sundhedsområdet som et sted, hvor Liberal Alliance kan gøre en forskel:
»Jeg arbejder selv i sundhedsvæsenet og kan se, hvor meget administration fylder. Vi vil afbureaukratisere den centrale administration, så der er færre, der laver papirarbejde – og flere i frontlinjen. Hvis man vil have bedre psykiatri og bedre patientforløb, kræver det personale, ikke papir.«

Bureaukrater ud – psykiatere ind

Rasmussen er realistisk omkring, at afbureaukratisering også betyder stillingsnedlæggelser.
»Selvfølgelig vil der blive afskediget nogle byråkrater. Det følger med, hvis man vil have et mere effektivt system. Men for mig handler det ikke om at spare for at spare – det handler om at bruge pengene bedre,« siger han.
»Jeg vil hellere fyre en administrator og ansætte en psykiater. Vi har for lange ventetider i psykiatrien, og det er et område, hvor der mangler både sengepladser og speciallæger. De penge, der frigøres, skal ud i fronten, ikke op i systemet.«

Han mener, at Region Syddanmark bør gøre mere for at tiltrække speciallæger og praktiserende læger.
»I Region Sjælland giver man økonomiske fordele for at slå sig ned som læge. Det burde vi også gøre her. Hvis man gør det økonomisk attraktivt, så kommer folk. Vi taler tit om livskvalitet og familieliv, men i sidste ende betyder økonomi altså noget.«

En liberal stemme i regionen

Som læge på Vejle Sygehus ser John Rasmussen hver dag, hvordan systemet fungerer indefra. Han mener, at Region Syddanmark gør meget godt, men at potentialet for forbedring er stort.

»Vi mangler læger og specialister, og det er en ond cirkel. Færre kolleger betyder mere pres på dem, der er tilbage. Det er ikke holdbart. Vi skal gøre det nemmere at vælge vores region til,« siger han.

Han tror ikke på store reformer, men på enkle løsninger: færre lag, færre regler, mere frihed i fagene.
»Der er penge nok, men de ligger de forkerte steder. Vi skal bare have dem flyttet derhen, hvor de gør nytte – til patienterne, børnene og de ældre.«

Psykiatrien skal prioriteres

Ventetiderne i psykiatrien er et område, han kalder »helt uacceptabelt«.
»Man kan ikke have forældre, der venter 500 dage på hjælp til deres barn. Det er ikke et system, der virker,« siger han.
»Der bliver kastet penge efter området, men kun en lille del af dem ender ude i virkeligheden. Resten bliver hængende i administration. Det vil vi lave om på.«

Selv om Liberal Alliance stadig er et mindre parti lokalt, ser John Rasmussen lyst på fremtiden.
»Jeg er optimist. Hvis vi får én eller to ind i regionsrådet, så har vi en stemme, og så kan vi bygge videre derfra. Jeg er ydmyg, men jeg tror på, at folk vil have forandring – ikke bare flere lag og mere kontrol.«

Han understreger, at politik for ham ikke handler om personlige ambitioner, men om retning:
»Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre en forskel. Jeg tror på frihed, ansvar og på at bruge ressourcerne, hvor de gør mest gavn. Det gælder både i kommunen og i regionen.«

Samarbejde på den borgerlige fløj

John Rasmussen lægger vægt på, at Liberal Alliance kan samarbejde bredt.
»Jeg tror, vi kan få udrettet meget godt, hvis vi samarbejder på den borgerlige fløj. Jeg har stor respekt for flere af de kandidater, der stiller op fra andre partier. Vi skal ikke bekæmpe hinanden – vi skal løse problemerne sammen.«

Vi skal bruge pengene klogere og hjælpe dem, der har mest brug for det

Når John Rasmussen fra Liberal Alliance stiller op til kommunalvalget i Fredericia, er det med fokus på at få økonomien til at hænge bedre sammen – og sikre, at pengene bliver brugt der, hvor de gør mest gavn.

»Jeg går til valg på at udnytte kommunens effektiviseringspotentiale, så vi kan frigøre midler til de områder, der virkelig mangler ressourcer – som folkeskolen og de mest udsatte borgere,« siger John Rasmussen.

Han peger på, at den største udfordring for Fredericia lige nu er manglende økonomisk styring. »Der er i årevis ikke blevet lagt realistiske budgetter. I stedet for at tage fat på de reelle effektiviseringer, ender man med sparekataloger, der rammer skævt. Vi bliver nødt til at tage fat dér, hvor vi kan gøre tingene smartere,« siger han.

John Rasmussen ser et stort potentiale i at gøre kommunen mere effektiv – blandt andet ved at trimme den centrale administration, så pengene kan flyttes ud til kerneområderne. »Vi skal have færre penge bundet i systemet og flere i arbejde ude på skolerne og i ældreplejen. Det er der, borgerne mærker forskellen.«

Han mener, at folkeskolen i Fredericia mangler ressourcer til at løfte opgaven. »Jeg har talt med flere skolebestyrelser, og meldingen er klar: de mangler penge. Der er brug for at investere mere i vores børn, så de får de bedste muligheder. Samtidig skal vi også se på strukturen og sikre, at skolerne kan fungere effektivt.«

Hvis der skal findes besparelser, peger John Rasmussen på den centrale administration – og nævner, at de gratis busser måske er et område, der bør revurderes.

Men politik handler for ham ikke kun om økonomi, men også om samarbejde og kultur. »Jeg vil gerne bidrage til en bedre politisk kultur i Fredericia. Det betyder, at man skal kunne række ud over partiskel og indgå brede aftaler. Jeg tror på, at man skal bringe en god tone med sig i stedet for at tale andre ned.«

Hans vision for de kommende år er klar: »Jeg ønsker en mere effektiv kommune, der fokuserer på at hjælpe dem, der har mest brug for det – ikke bare at please middelklassen. Samtidig skal vi gøre Fredericia mere attraktiv med bedre natur, mere frihed og flere valgmuligheder, blandt andet på ældreområdet, hvor et friplejehjem vil give de ældre større valgfrihed.«

John Rasmussen ser frem til at kæmpe for en kommune, hvor der både er økonomisk ansvarlighed og menneskelig fornuft. »Fredericia skal være et sted, hvor vi tænker klogt – og handler med hjertet.«

Faktaboks
John Rasmussen (I)

Stiller op til byrådet i Fredericia og Regionsrådet i Region Syddanmark

Uddannet læge, arbejder på Vejle Sygehus

Bopæl: Fredericia

Parti: Liberal Alliance

Mærkesager: Afbureaukratisering, bedre psykiatri, flere læger, ansvarlig økonomi

Jan Filbært (SF) – ”Vi skal sætte mennesket før systemet”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Jan Filbært stiller op for Socialistisk Folkeparti (SF) til kommunalvalget i Fredericia, er det med en klar mission: at forbedre forholdene for byens mest udsatte borgere og skabe et mere menneskeligt system.

»Jeg går til valg på at forbedre vilkårene for dem, der ikke har det så godt – de socialt udsatte, misbrugere og mennesker med handicap eller udviklingshæmning. Mange lider, og med de nye kontanthjælps- og arbejdsmarkedsreformer risikerer vi, at det bliver endnu værre,« siger Jan Filbært.

Han mener, at konsekvenserne af de nye reformer endnu ikke er gået op for mange af politikerne i Fredericia. »Jeg tror ikke, fagudvalgene helt forstår, hvor store konsekvenser reformerne får. Sagsbehandlere på jobcentrene er pressede og får flere og flere sager. Det er uholdbart – det ender galt, hvis vi ikke handler nu.«

Jan Filbært, der også er formand for foreningen Retssikkerhedsforældre med over 800 medlemmer, oplever selv, hvordan systemet ofte kommer til kort:
»Jeg vil gerne have, at vi sætter os sammen – forvaltningen, sagsbehandlerne og de foreninger, der hjælper borgerne – og taler åbent om, hvordan virkeligheden ser ud. Vi skal lytte til både medarbejdere og borgere, hvis vi vil løse problemerne i vores familie- og socialafdeling.«

Han efterlyser en ny tilgang, hvor mennesket sættes før systemet. »Vi skal ikke straffe folk, men udvikle dem. Give dem de kompetencer, de har brug for, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er mennesker, der har været på kontanthjælp i 14 år – det er jo helt vanvittigt.«

For Jan Filbært er investeringer i socialområdet vigtigere end prestigeprojekter. »Vi kan godt spare på luksus og tænke os mere om. Før vi bygger nyt og flot, må vi sikre, at vores mest sårbare får den hjælp, de har brug for.«

Samtidig ønsker han et samarbejde i byrådet, der rækker ud over partiskel. »Vi skal væk fra magtkampe og borgmesterkæder og fokusere på at samarbejde – for borgernes skyld. Hvis vi kan blive enige om et budget på 3,3 milliarder kroner, kan vi også finde fælles løsninger på de sociale udfordringer.«

Hans overordnede vision er enkel, men ambitiøs: »Jeg vil have et Fredericia, hvor vi sætter mennesket før systemet. Hvor vi giver folk håb og muligheder i stedet for at lovgive og straffe os ud af problemerne. Alle skal kunne være en del af fællesskabet.«

1...306307308...1.000Side 307 af 1.000