FC Fredericia går ind til årets sidste Superligakamp med selvtilliden i orden efter triumfen i Brøndby, og nu venter OB på et Monjasa Park, der får finalen på et historisk 2025. Det er kampen, der kan sætte punktum under et år, hvor Fredericia både rykkede op, bed fra sig i landets bedste række og viste, at holdet ikke er til pynt mod nogen. OB kommer med stor opbakning og over 1.000 striber i ryggen, men Fredericia kommer med noget mindst lige så vigtigt en tro på egne evner.
Fredericia AVISEN dækker hele opgøret direkte fra første fløjt til sidste du kan følge alle situationer, mål, chancer og øjeblikke i vores liveopdatering, der allerede er i gang.
Sydøstjyllands Politi modtog fredag klokken 10.00 en anmeldelse om et færdselsuheld på Snerlevej i Kolding. Ifølge politiet var to køretøjer involveret i uheldet. Men den ene stak af, oplyser Sydøstjyllands Politi fredag klokken 17.00 til pressebefring.
»Der har været et færdselsuheld mellem to køretøjer, hvor den ene part er blevet påkørt på venstre side af køretøjet af en ukendt anden part, som er forsvundet fra stedet« siger vagtchef Søren Lisbjerg.
Politiet fortæller, at der ikke skete personskade.
Det er fredag den 5. december på Gl. Landevej i Erritsø. Temperaturen siger fem grader, himlen er tung og grå, og vinden sniger sig ind under jakkerne – men humøret hos Andresen’s VVS er alt andet end vintertræt. For foran virksomheden står en pølsevogn og damper lystigt, og duften af ristede løg blander sig med lyden af grin, små drillerier og faglige samtaler mellem lærlinge, svende og leverandører, der alle er mødt op for at give medarbejderne en særlig afslutning på ugen.
Indehaver og grundlægger Stig Andresen står midt i det hele. I dag handler det om at forkæle medarbejderne. Ikke med store armbevægelser, men med små oplevelser, der styrker fællesskabet og det faglige sammenhold – og som gør hverdagen i en travl håndværksvirksomhed lidt lettere.
Stig smiler, mens han peger på en kollega, som lærlingene kalder »Jesus«. »Jeg vil ikke håbe, at der er nogen her i kongeriget, der kører mere end dig. Alle har hørt om ham, men ingen har set ham,« griner Stig, og lærlingene Anton Gerdes og Justin Schär forsøger at holde masken, mens leverandører og medarbejdere bryder ud i latter. Det er den slags øjeblikke, der afslører, hvorfor Stig Andresen gennem 22 år har skabt en virksomhed, hvor sammenhold og lærlingeuddannelse står lige så stærkt som fagligheden.
Fredagens arrangement er nemlig ikke kun en social stund. Det er også en faglig eftermiddag, hvor leverandører kigger forbi for at opdatere medarbejderne – og især lærlingene – på nye vandhaner, toiletter, enheder, styringer og produkter, som de møder ude i marken. »Det er for at alle lige får lært lidt om det,« siger Stig. »Så man kan blive lidt klogere.«
Samtidig er det en mulighed for leverandørerne til at styrke relationerne til folkene, der hver dag installerer og arbejder med deres produkter. En af de deltagende repræsentanter siger, at det »er en hyggelig måde at være sammen på« og kalder dagen for en vigtig del af den vidensformidling, der holder branchen skarp.
Lærlingene Anton og Justin står lidt i baggrunden og griner, når Stig joker. Anton har været lærling i to år og forklarer, at det er en sjov dag, selv om han indrømmer, at han måske ikke havde set frem til den »i to dage i forvejen«. Men da han får spørgsmålet om, hvad hotdogs og hygge betyder oven på den negative lærlingedebat, som har fyldt i medierne, bliver han mere alvorlig. »Det er fint. Det er dejligt at undgå det,« siger han og ryster let på hovedet, da han bliver spurgt, om han personligt har oplevet dårlig behandling eller hårde toner. »Nej.«
Debatten om tonen i håndværksbranchen er ellers et varmt emne. Flere historier har fyldt medierne, men Stig Andresen afviser, at det generelt er et problem i VVS-faget. Han tager emnet alvorligt, men fastholder et bredere perspektiv. »Der har været meget fremme i medierne om behandling af lærlinge og tonen og sproget. Men min oplevelse er ikke, at det er så slemt, som det bliver gjort til. De unge mennesker i dag er altså blevet lidt mere sarte. Og branchen har altid haft en lidt hård tone, fordi det er en branche, hvor man skal levere løsninger, der er rigtige eller forkerte. Når du laver noget forkert, er man jo nødt til at påpege det, og i en hektisk hverdag kan der godt gå lidt skarpt i den.«
Men han tilføjer, at det ikke må blive en undskyldning for dårlig opførsel. »Det skal håndteres ordentligt. Jeg siger bare, at billedet nogle gange bliver forsimplet. Jeg har ikke hørt om store problemer her. Slet ikke.«
For Stig Andresen er arbejdet med lærlinge ikke en brandingøvelse – det er virksomhedens fundament. Andresen’s VVS har i over tyve år uddannet lærlinge, mange af dem er blevet fastansat, og flere er vendt tilbage efter nogle år ude i landet. Stig fortæller ofte historier om de unge, der vokser i faget. Om håndværkere, der kommer fra vanskelige vilkår, men ender med faglærte svendebreve, tårer i øjnene og et liv i nye rammer. Det er den slags fortællinger, der motiverer ham til at blive ved, siger han. Han mener, at VVS-faget rummer et enormt potentiale for unge, der søger et sted at høre til og udvikle sig med både hoved og hænder.
Derfor er der også en dybere tanke bag dagens arrangement. Det handler om at vise lærlingene, at de er en del af noget større. Om at give dem faglig opmærksomhed, være stolte af dem og støtte dem i en branche, der står foran store teknologiske og klimamæssige omstillinger. Fjernvarme, nye pumper, datadrevne styringer – alt sammen gør VVS til et fag i rivende udvikling. »Det er vigtigt at få unge ind i de her ting. Fjernvarme bliver mere og mere avanceret, og de ting synes de unge faktisk er spændende,« siger Stig.
Samtidig er han realistisk. »Vi har både unge og voksenlærlinge. De skal motiveres forskelligt, men i håndværksbranchen finder de hurtigt deres vej. De søger handling og udfordringer, og det får de her.«
Indenfor i frokoststuen høres mere latter. De store mænd i arbejdstøj får fyldt brød og pølser på tallerkenerne, mens lærlingene forsøger at skjule deres smil over små interne drillerier. Det er ikke bare frokost – det er et ritual, der binder folk sammen.
For leverandørerne er dagen også vigtig. De får mulighed for at fortælle om nye produkter, få feedback og skabe relationer i øjenhøjde. Flere af dem siger, at arrangementet burde findes i flere virksomheder, fordi det løfter hele kæden: leverandør, montør og lærling.
Stig Andresen står lidt i siden af flokken. Han følger lærlingene med øjnene, som en mand der både er chef, mentor og medmenneske. »Vi holder det både for svende og lærlinge,« siger han. »Det er vigtigt, at de unge får set og lært lidt. Det er derfor, vi gør det.«
Dagen afsluttes med mere faglig snak, mere pølsevognshygge og et sidste grin over Stigs kommentar om »rester til klokken 12«. Det er fredag i Erritsø, der er stadig gråt og fem grader, men hos Andresen’s VVS er der som altid varme nok i både tonen og fællesskabet.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 5.
Duften af træ, flasker og fortællinger
I Gothersgade ligger Fredericia Vinhandel, en af byens mest traditionsrige butikker. Her dufter der af træ, flasker og det dér særlige miks af nye og gamle vine, som kun findes i en specialbutik. Bag disken står Carsten Lindberg, der har været en del af stedet i tre år, og som virker fuldt hjemme i både sortiment og stemning.
»Det her er Fredericia Vinhandel, og vi er Fredericias ældste vinhandel. Vi blev grundlagt i 1972, og Henrik (indehaver af Fredericia Vinhandel, red.) har haft butikken i godt 11 år,« fortæller han. Der ligger en stille stolthed i ordene. En fornemmelse af at være en del af et sted med så mange år på bagen. En butik, hvor tingene ikke skal gå stærkt for at være gode. Hvor kunderne kender lokalet lige så godt som medarbejderne, og hvor der altid er tid til at tale om smag, retter og flasker.
Carsten bevæger sig hjemmevant mellem hylderne, som én der både kender sin vare og sin by.
Et år med nye kunder og tapas over disken
Når året skal opsummeres, smiler han. Det er ikke en overdreven begejstring, men den dér rolige tilfredshed, man kun hører fra mennesker, der kan mærke, at tingene går den rigtige vej. »Hos os har det været, kan man vel sige, uden at prale, et rigtig godt år. Vi har faktisk haft et godt år omsætningsmæssigt,« fortæller han og peger mod en æske tæt på kassen, hvor noget af forklaringen faktisk står.
»Vi fik tapas ind sidste år, og det er stadig en stor succes. Torsdag, fredag og lørdag henter folk tapas herinde, og det har givet os mange nye kunder, også folk, vi normalt ikke ser. De kommer efter maden, og så opdager de butikken.«
Tapassen gør mere end at fylde bakker og skabe trafik, fortæller han videre. Den bringer mennesker ind, som ellers ikke ville være gået ind mellem flaskerne. På den måde er den blevet et mødepunkt, en anledning og et lille ekstra skridt ind i vinens verden. For Fredericia Vinhandel har det vist sig at være en af årets stærkeste idéer.
Hvorfor kunderne kommer
Efter et år med både nye initiativer og faste kunder vender samtalen tilbage til det, Fredericia Vinhandel først og fremmest er kendt for, nemlig rådgivning og ro til at vælge den rigtige vin. For i Fredericia Vinhandel er der tid. Tid til at tale om smag, tid til at spørge, tid til at finde den rigtige flaske. Det er her, forskellen mellem en specialbutik og et supermarked bliver tydelig. Her behøver man ikke stå alene foran en hylde og gætte sig frem.
»Folk kommer herind, når de vil vide lidt mere om vinen end det, de får at vide i supermarkedet,« siger Carsten. »Der er jo sjældent nogen at spørge der. Og hvis der endelig er, så er de 18-19 år og ved ikke så meget om vin endnu.« Han siger det uden kritik, men mere som en konstatering af, hvorfor en butik som denne stadig har sin berettigelse. Carsten selv har samtidig en baggrund, der giver ham et lille ekstra kort på hånden.
»Jeg er uddannet slagter, så jeg kender til kød og vin. Det gør det nemmere at hjælpe folk, når de er usikre på, hvad de skal vælge. Så får de den gode service.«
Fredericia Vinhandel har gjort klar til december med vin, kurve og gode sager. Længere nede i artiklen deler Carsten sine julefavoritter. Foto: Fredericia AVISEN
December i vinhandlen
Når kalenderen rammer december, ændrer butikken rytme. »Det er mange pakker. Mange julegaver. Firmajulegaver til personale eller til deres kunder.« Carsten ler stille, før han fortsætter. »Og så er det lige pludselig noget andet vin, vi sælger. Julemaden kræver vin med mere kraft. Den skal kunne modstå det fede i sovsen og på flæskestegen. Så her i december sælger vi flasker, der er langt kraftigere, og som for eksempel ville være alt for kraftige om sommeren.«
Alt det hænger tæt sammen med de vaner, kunderne tager med sig ind i butikken hvert år. Det er traditionerne, kundernes traditioner tilføjer Carsten, der styrer meget af decemberhandlen. »Folk vil gerne have noget med den her kraft. Mange går efter Châteauneuf-du-Pape, og til risalamanden skal der portvin til. Det sidste stykke af året er en stor portvinsmåned hos os,« fortæller han.
Men december har også en anden hovedperson. På en af hylderne står to flasker med røde og hvide etiketter – et lille lokalt fænomen. »Det her er julerom. Den røde og den hvide. Folk går og venter på den. Når vi når til slutningen af oktober, begynder de at spørge, hvornår den kommer.« Hvorfor? Carsten smiler igen.
»Den har en smag af kokos og vanilje. Mange bruger den til risalamanden i stedet for portvin. Den er sød og meget drikkevenlig. Flere kan lide den her type rom end portvin, så derfor er det blevet et hit.« Man fornemmer på vinhandleren, at julerommen efterhånden har fået sin egen plads i december. En slags tradition ved siden af traditionerne.
Årets julegave-hit: Japansk whisky
Når snakken bevæger sig fra decembertraditionerne over mod julegaverne, åbner der sig et lidt andet billede af, hvad kunderne går efter. Her handler det ikke kun om vaner og klassikere, men også om det, der overrasker, det, de ikke vidste, de stod og manglede. Carsten nævner whisky, cognac og gin som de sikre valg. Men hvis han skal pege på én ting, der skiller sig ud i år, falder valget hurtigt. »Vi har solgt rigtig meget japansk whisky.«
Han tager flasken frem, for det er en af de flasker, de fleste nok gerne vil have forklaret. »Der er ikke mange, der kender japansk whisky. Men de laver det virkelig godt. Nogle er lavet på saké-fade, andre på ølfade. Og så ligger whiskyen og lagrer i en gammel togremise ved en konstant temperatur på 14 grader. Det giver en fantastisk kvalitet.« Han smiler igen. »De fleste ved slet ikke, at japanerne laver whisky. Men når vi foreslår den, tager kunderne virkelig godt imod det.«
Japansk whisky overrasker mange kunder, men kvaliteten gør den til et af årets klare julehits. Foto: Fredericia AVISEN
Italienske juleøl ligger imens også højt på listen, fortæller han. Og så er der gavekurvene, butikkens stille bestseller. »Vi sælger faktisk flere kurve end to flasker vin. Folk vil gerne komme med en kurv. Så pakker vi den for dem med vin og snacks. Det er populært.«
Låge 5 er åben – I morgen venter en ny fortælling
Efter en december med både traditioner, nye smage og mange gaver står én ting klart. For Fredericia Vinhandel handler julen lige så meget om menneskerne bag disken som om flaskerne på hylderne. Vinhandlen er et af de steder, hvor julen kan smages, duftes og tales om. Et sted, hvor flaskerne bliver pakket ind med omhu, og hvor traditioner, både de gamle og de nye, får lov at fylde. Med låge 5 har vi fået et kig ind i deres december. En måned med tunge vine, julerom, gavekurve og gode råd over disken. I morgen åbner vi låge 6. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
For Mie Juel begyndte vejen ind i SOSU-faget et andet sted end for de fleste. Hun er 30 år og har en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Alligevel valgte hun at starte på grundforløbet på Sosu FVH, fordi hun ønskede at komme tættere på omsorg, pleje og det nære arbejde med mennesker.
Hun bor i Horsens, men tager i øjeblikket grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen i Vejle, hvor hovedforløbet venter forude. Og selvom hun endnu ikke har været i praktik, bærer hun en faglig erfaring med sig, der giver hendes valg en særlig tyngde.
»Jeg er uddannet inden for ernæring og sundhed og har en professionsbachelor,« fortæller hun først. »Min interesse har altid været mennesker, sundhed og kost.«
For mange ville den uddannelse være endemålet, men for Mie blev den begyndelsen på noget nyt, og et sted at bygge videre fra, ind i et felt hvor relationer, omsorg og klinisk praksis fylder mere.
En ny retning – uden at give slip på den gamle
Når Mie fortæller, hvorfor hun valgte at skifte retning, falder svaret roligt og gennemtænkt: »Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere inden for menneskefaget, særligt inden for den kliniske del. Jeg tænker, at den her uddannelse kan bidrage rigtig meget, og jeg vil gerne blive klogere på pleje- og omsorgsområdet.«
For hende handler valget ikke om at lægge sin tidligere uddannelse væk, men om at udvide den. Ernæring og sundhed har givet hende et teoretisk afsæt, som hun nu ønsker at supplere med den praksisnære del af arbejdet. Det er ønsket om at forstå helheden omkring et menneske, der driver hende. Ikke kun sundheden, men også de praktiske, relationelle og omsorgsmæssige behov, der følger med, når man er tæt på et andet menneskes hverdag, fortæller hun.
Da hun taler om, hvad arbejdet betyder for hende, bliver stemmen blødere. »Det gør mig glad at gå på arbejde,« siger hun. »Det gør mig bare meget glad at kunne hjælpe andre mennesker, hvor der er et behov.«
Ordene falder uden store armbevægelser. De er sagt som noget selvfølgeligt, en naturlig del af hendes tilgang til arbejdet. Og netop derfor betyder det også noget for hende, at engagement fylder i faget, og at dem der er der, har lyst til opgaven. »Jeg synes, det betyder helt vildt meget, at dem der arbejder ude i området, rent faktisk vil deres arbejde. For så tror jeg, at arbejdet bliver langt bedre.«
Mies juleønske: Flere hænder og flere veje
Når samtalen falder på årets juleønske, bliver hun et øjeblik stille. Det er ikke noget, hun har tænkt over på forhånd, men svaret finder alligevel hurtigt en naturlig form. »Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig, at der kom flere hænder ude på arbejdspladserne og ude ved borgerne, og samtidig også flere muligheder.«
Hvorfor netop dét? »Man arbejder så meget på tværs af mange forskellige fag, og det afhænger af, hvilke behov borgeren har. Hvis man ikke ved noget om helheden, så er det svært at hjælpe. Man bliver nødt til at have viden og forståelse for, hvordan man skal gøre tingene.«
Det er et ønske, der rækker ud over julen. Et ønske om kvalitet, tid og faglighed og om, at flere får mulighed for at vælge det, hun selv har valgt, her en vej ind i arbejdet med mennesker.
SPORT. Odense styrker nu indsatsen for byens største idrætstalenter. Kommunen og Team Danmark har netop forlænget deres samarbejde med en ny aftale, der løber fra 2026 til 2029. Aftalen skal sikre endnu bedre rammer for unge udøvere, der drømmer om at nå hele vejen til toppen – ligesom banerytteren Rasmus Lund Pedersen, der allerede har hentet medaljer ved EM, VM og OL.
Rådmand Søren Windell og Team Danmarks direktør Peter Fabrin har sat deres underskrift på aftalen, der blandt andet betyder mere morgentræning og øget støtte til overgangen fra talent til seniorelite.
Søren Windell glæder sig over, at Odense fortsætter samarbejdet med Team Danmark. Han siger »I Odense har vi et bredt og velfungerende idrætsliv, hvor unge mennesker kan udvikle sig til at gå hele vejen i gode trygge fællesskaber omkring idræt. Et bredt udsnit af klubber har en lang tradition for at kunne udvikle udøvere til allerhøjeste nationale og internationale niveau, og vi glæder os hver gang, vi ønsker lokale idrætsfolk tillykke med flotte resultater – og undertiden også medaljer« og fortsætter »Derfor er det helt naturligt for Odense Kommune at fortsætte det tætte og velfungerende samarbejde med Team Danmark.«
For Team Danmark åbner aftalen nye muligheder for at styrke talentmiljøerne yderligere.
»Odense har et stærkt og bæredygtigt miljø, hvor unge atleter kan kombinere sport og uddannelse. Den nye aftale giver mulighed for yderligere at styrke talent- og elitemiljøerne – særligt overgangen til seniorelite. Det er en vigtig investering i de unge talenter i Odense og i dansk eliteidræt« siger direktør Peter Fabrin.
Aftalen betyder også en økonomisk opgradering. Odense Kommune øger sit årlige bidrag fra 800.000 kroner til 1,15 millioner kroner. Samtidig fordobler Team Danmark sit tilskud til aflønning af en elitekoordinator til 150.000 kroner.
Hos Odense Håndbold Akademi ser man frem til, at de nye midler kan mærkes direkte hos de unge spillere. Talentchef Søren Rosager Hestbek siger »Samarbejdsaftalen giver os mulighed for at tilbyde U17- og U19-spillere et ekstra fokus og supplement til deres daglige træning, hvis de tager deres ungdomsuddannelse på en af uddannelsesinstitutionerne i samarbejdet. Den nye aftale giver os endnu bedre økonomi til at ansætte trænere, og de daglige trænere har en kæmpe værdi i forhold til spillernes udvikling.«
Aftalen sætter særligt fokus på tre områder: • At styrke tilbud om morgentræning • At sikre en bedre overgang fra talent til senioratlet • At udbygge ekspertbistand i lokale talentmiljøer
Samarbejdet skal på sigt være med til at udvikle flere senioratleter på højeste internationale niveau. Odense Kommune og Team Danmark nedsætter desuden næste år et rådgivende organ, der skal styrke talentudviklingen yderligere.
Den røde tråd i arbejdet har allerede hjulpet profiler som Rasmus Lund Pedersen, der har fulgt eliteidrætslinjen hele vejen fra ungdomsuddannelse til universitet – og nu kombinerer medicinstudiet på SDU med en olympisk satsning.
KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.
Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«
Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger »Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«
Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.
Flere partier fremhæver deres egne mærkesager: Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed. Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse. Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet. Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet. Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet. Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed. Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet. Bjørn Brandenborg (S) siger »Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«
Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.
En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.
Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.
En fortælling gennem mennesker
I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.
Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.
Historisk perspektiv
Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.
Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.
Tak til bidragyderne
Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.
»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.
Bogens udgivelser og muligheder
Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:
• Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner • Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner
Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.
Ryes Kaserne i Fredericia står over for en større udvidelse i de kommende år. Kasernen skal fremover kunne rumme både mere materiel og et stigende antal værnepligtige og fastansatte, og det kræver markante ændringer af de eksisterende rammer. Derfor arbejdes der nu på konkrete planer om både udbygning og ombygning af området.
Som led i processen inviterer Forsvaret kasernens nærmeste naboer til orienteringsmøder den 8. december 2025, hvor de vil få præsenteret de kommende byggerier og de praktiske konsekvenser heraf.
Orienteringen finder sted mandag den 8. december klokken 12.30 på Ryes Kaserne. Oplægget varer cirka en time, og deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål til de ansvarlige parter. Deltagelse forudsætter dog, at medierne ikke offentliggør informationer fra mødet, før den sidste naboorientering er afsluttet senere samme dag.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 5. december klokken 13.30. Alle deltagere skal ved tilmelding oplyse fulde navne og medbringe gyldigt billed-ID for at få adgang til kasernen på dagen.
Udbygningen markerer et nyt kapitel for Ryes Kaserne, der gennem de senere år har fået tildelt flere operative opgaver og dermed står over for et øget aktivitetsniveau. Flere detaljer om projektet forventes præsenteret i forbindelse med orienteringsmøderne.
Der findes interviews, hvor ordene står skarpere efter 16 minutter end ved begyndelsen. Og så findes der interviews som det, vi fik med Lasse Schmücker fra Enhedslisten. Et interview, hvor hukommelsen forsvinder hurtigere, end spørgsmålene kan stilles, og hvor grin, undvigelser og tåge erstatter politisk ansvar.
Schmücker beskrives af flere kilder som en central aktør i forløbet omkring partihoppet, der væltede flertallet og gav Middelfart en ny borgmester. Ja, han har tilmed selv stået flere gange og talt med Middelfart AVISENs journalist på stedet om kuppet og, hvad der skete, men nu er alt glemt. Han skulle efter alt at dømme have indledt samtalerne, mødt Ulla Sørensen, talt med hende både på valgaftenen og dagen derpå. Han har selv tidligere bekræftet mødet på McDonald’s.
Nu husker han intet.
»Det er helt væk. Fuldstændig væk« siger han. »Jeg kan ikke huske det«. »Jeg ved det ikke«.
Det sker med et grin, som om et kommunalt magtskifte er en sketch fra et ungdomsteater.
Forklaringen, siger han, er hash i ungdommen.
Problemet er ikke, at et menneske har haft et svært årti. Problemet er, at hukommelsen svigter præcis dér, hvor den politiske forklaring burde stå stærkest. Og at den vender tilbage med kirurgisk præcision, når noget er belejligt at huske. For når spørgsmålet handler om, hvorvidt han pegede på Anders Møllegård som borgmester, er hukommelsen pludselig krystalklar: »Jeg er en del af at pege på Anders som borgmester. Selvfølgelig er jeg det.«
Det er selektiv hukommelse i sin reneste form. Og det er en farlig måde at udøve politik på.
Men Schmückers interview er kun toppen af isbjerget. For det virkelige problem i Middelfart er ikke hans hukommelse. Det er tavsheden hos dem, der burde tale.
Vi har ringet til samtlige Venstre-medlemmer i det nye flertal. Ikke én ønskede at stille op til interview om den største politiske historie i Middelfarts nyere tid. Vi har ringet for at gøre borgerne klogere på deres tanker, deres moral, deres forståelse af demokrati. Vi har ringet for at give flertallet mulighed for at forklare, hvorfor byen fik en ny borgmester 24 timer efter valget.
Ingen svarer.
Det eneste menneske, vi fik i tale, var Ulla Sørensens samlever, der tog hendes telefon. Hans besked var kort: Hun vil ikke tale. Ikke nu. Ikke senere.
Det er ikke bare tavshed. Det er flyverskjul.
Der findes et øjeblik i dansk politisk historie, der passer bemærkelsesværdigt godt til det, vi ser i Middelfart. Da Fremskridtspartiet brød sammen, udvandede Kristen Poulsgaard rasende af et gruppemøde og råbte »tøsedrenge!« efter sine kolleger, fordi de ikke turde stå ved deres egne beslutninger. Det var råt, det var ubarmhjertigt, men det var ærligt.
I Middelfart er scenen den samme, bare uden råbet. Her råber ingen. Her siger ingen noget som helst. Her er ingen Poulsgaard. Her er kun stilheden. Tavse telefoner. Politikere, der henviser til »det må Ulla svare på«. Et flertal, der har taget magten, men ikke tør forklare, hvordan eller hvorfor.
Hvis ordet »tøsedrenge« nogensinde har haft aktualitet, så er det nu.
For hvad er politisk ledelse værd, hvis den ikke tåler spørgsmål Hvad er gennemsigtighed værd, hvis den forsvinder dagen efter valget Hvad er demokrati værd, hvis dem, der tager magten, ikke vil tale med dem, der giver den
Middelfart står tilbage med et flertal, der bygger på tavshed, tåger og undvigelser. Et flertal, der hverken vil forklare partihoppet, forløbet eller beslutningerne. Et flertal, hvor den ene centrale aktør ikke kan huske, og de andre nægter at tale.
Det er ikke arbejdsro. Det er ikke ansvar. Det er ikke ordentlighed.
Det er en kommunal udgave af mørkelægning.
Og når politikerne forsøger at tie sig igennem det største magtskifte i byens nyere historie, er det ikke blot en hån mod pressen. Det er en hån mod vælgerne.
Der findes meget, man kan koge ned på 16 minutters interview. Men Middelfart står tilbage med én klar konklusion: De, der har skabt kaosset, har travlt med at gemme sig fra det.
