Politikere hopper på catwalken i genbrugstøj i Aabenraa

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredag den 6. marts bliver der byttet om på rollerne, når fem sydjyske politikere træder op på catwalken i Blå Kors’ genbrugsbutik i Aabenraa.

Klokken 13 deltager Karina Lorentzen (SF), Karina Adsbøl (DD), Helena Artmann (LA), Peter Kofod (DF) og Benny Engelbrecht (S) i et modeshow, hvor tøjet udelukkende kommer fra genbrugsbutikken.

Formålet er at sætte fokus på bæredygtighed og på de økonomiske fordele ved at købe brugt frem for nyt. Publikum inviteres samtidig til at se genbrug som et aktivt og moderne valg.

Modeshowet præsenteres af den sydjyske designer Justian Kunz, der blandt andet har designet en række kjoler til det hofbal, der skulle have været afholdt i sidste uge, men som blev aflyst efter valgudskrivelsen. Ved arrangementet vil han give nyt liv og nye fortællinger til brugt tøj gennem sin iscenesættelse.

»Vi taler meget om grøn omstilling, men vores forbrugsvaner er en kæmpe del af løsningen. Ved at købe brugt kan vi undgå at producere nyt. Men det er faktisk også vigtigt for mig, at vi normaliserer at købe genbrug, for der findes meget guld i genbrugsbutikkerne. Så sidste år stoppede jeg med at købe nyt på og lykkede med det i et helt år,« siger Karina Lorentzen fra SF.

Karina Adsbøl peger på, at genbrug også handler om kultur og fællesskab.

»Genbrugstøj bærer historie og personlighed. Det her modeshow viser, at bæredygtighed ikke behøver være kedeligt – det kan være kreativt, sjovt og inspirerende,« siger hun.

Designeren bag præsentationen ser modeshowet som en måde at udfordre vores syn på værdi.

»Når vi ændrer rammen, ændrer vi blikket. Brugt tøj er ikke mindre værd – det er bare rigere på fortællinger,« siger Justian Kunz.

Ifølge politikerne er arrangementet også et signal om, at bæredygtige valg skal være tilgængelige for alle.

»Det er de færreste der bruger deres tøj til det er slidt op og hvis der ikke er nok der køber brugt tøj, resulterer det i ressourcespild. Jeg har ikke selv været god til at købe brugt tøj, så det håber jeg at lære noget til arrangementet. Til gengæld har jeg været god til at bruge mit tøj igen og igen og det kan jeg måske inspirere andre med,« siger Benny Engelbrecht.

Peter Kofod ser frem til det lidt anderledes arrangement.

»Det er et sjovt og anderledes arrangement. Det kan jeg godt lide. Og så forspilder jeg aldrig en chance for lige at komme en tur til Aabenraa og se, hvad der sker!« siger han.

Modeshowet er åbent for alle og finder sted i Blå Kors’ genbrugsbutik på Tøndervej 11 i Aabenraa. Arrangementet er en del af en bredere indsats for at fremme bæredygtigt forbrug og cirkulær økonomi.

SolsikkeCup samlede 16 hold fra hele landet til en festdag: »Når man ser smilet, siger det det hele«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

LOKALT. Der var langt at køre for nogle af holdene. Fra Frederikshavn i nord til Nyborg i øst havde deltagerne lagt vejen forbi Fredericia for at være en del af noget særligt. I alt 16 hold fordelt på otte klubber mødte op i de to haller, hvor der blev spillet omkring 40 kampe i en stemning af smil, hep og fairplay.

For Peter Nielsen, træner for KFUM’s Solsikkeholdet, var det svært at skjule begejstringen bagefter. »Vi blev blæst lidt bagover over, at der var så mange hold i år i forhold til sidste år. Men når man ser børn og voksne, og hvordan de bare har hygget sig, så er det det hele værd,« siger han.

Stemningen i hallerne var svær at tage fejl af. Kampene blev afviklet i en atmosfære, hvor det ikke var resultaterne, der fyldte mest, men derimod fællesskabet på tværs af klubber, kommuner og landsdele. Hep og klapsalver lød fra sidelinjen, og smilet sad løst hos både spillere, trænere og tilskuere hele dagen igennem.

Dagens pokaler holdes stolt i vejret af spillere og trænere fra et af de deltagende hold.

Det store hold fik lov at give den gas

I år stillede KFUM med to hold, en nyhed i forhold til sidste år, hvor klubben kun havde ét hold med. Det nye hold samler de lidt større deltagere i alderen 12 til 25 år, og det gav en særlig frihed på banen.

»De synes, det har været mega fedt, fordi de kunne give den gas uden at skulle tage hensyn til de mindre spillere, som de skulle sidste år. De fik lov til at spille rigtigt fodbold,« fortæller Peter Nielsen.

Og begejstringen sidder stadig i kroppen på spillerne. »De spørger mig allerede, hvornår vi skal det igen,« siger han med et smil.

Dagen blev rundet af med uddeling af pokaler til alle deltagende hold.

Gule trøjer og gyldne pokaler — endnu et hold fejrer en dag fyldt med fodbold og fællesskab.

To gange om året fremover

Håbet er, at succesen kan gentages. KFUM arbejder på at afholde en udendørs udgave af SolsikkeCup inden sommerferien — ligesom de gjorde sidste år — og på sigt køre med to arrangementer om året, ét indendørs og ét udendørs. Planerne er endnu ikke helt på plads, men opbakningen fra de øvrige hold lover godt. »Vi har hørt fra både Frederikshavn, Nyborg og Seest, at de kommer igen. Vi har kun hørt positive ting,« siger Peter Nielsen.

For arrangørerne bag var det en lang og krævende dag — men den bedste slags. »Det er hårdt, men sjovt,« som Peter Nielsen selv satte ord på det.

Politikerne kappes om de bedste skoleudspil. En lærer i Middelfart ved, hvad der mangler

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der er noget, Søren Ørgård Hansen godt kan lide ved Socialdemokratiets skoludspil. Og der er noget, der gør ham nervøs.

Han er formand for Vends Herreds Lærerkreds og lærer på Lillebæltskolen i Middelfart, og han kender folkeskolen fra gulvet — ikke fra et pressemøde på Amager. Da Socialdemokratiet i begyndelsen af februar lancerede »Lilleskolen« med et klasseloft på 14 elever i indskolingen og en investering på fem milliarder kroner om året, var hans første reaktion ikke begejstring og heller ikke afvisning. Det var en slags forsigtig lettelse.

»Altså overordnet synes jeg, det er rigtig dejligt, at der er fokus på at investere i folkeskolen. Det trænger vi til,« siger han.

Folkeskolen har ifølge ham i årevis fået for lidt i forhold til, hvad der er sket på det private arbejdsmarked — en pointe, som økonomen Nina Smith også har fremført, og som Søren Ørgård Hansen genkender fra hverdagen i klasseværelset. Da folkeskoleloven blev justeret for to år siden med større frihedsgrader til skolerne, var lærernes forventning, at der også ville følge penge med. Det skete ikke. Nu tager det nye udspil hul på det, mener han.

Klasseloftet er ikke det vigtigste

Men spørger man ham direkte om selve klasseloftet på 14 elever, er svaret mere afdæmpet, end man måske ville forvente fra deres formand. »I forhold til klassestørrelser, der tror jeg, at ligegyldigt hvilken lærer du spørger, så har man en holdning til, hvad der passer bedst i den kontekst, man er i. Det kan være alt fra seks og op til 24-25, alt efter hvor du er henne.«

Det afgørende for ham er ikke det præcise tal, men at pengene faktisk giver skolerne mulighed for at sætte læreressourcer ind, der hvor behovet er størst. Her ser han faktisk en elegant løsning i udspillets konstruktion — ikke som et rigidt loft, men som et udgangspunkt for finansieringen. »En af måderne at binde pengene er ved at sige, at udgangspunktet kunne være, at økonomien sættes til 14 elever i en klasse. Og så kunne man lokalt selv få lov til at bestemme, hvad der passer bedst.«

I Middelfart-området er det nemlig ikke ligegyldigt. Nogle skoler vil fysisk have svært ved at indrette sig efter et fast loft. Andre vil ikke have noget problem.

Pengene må ikke drukne

Hans største bekymring er hverken lærermangel eller bygningskapacitet. Det er noget mere abstrakt og mere sandsynligt. »Jeg bliver rigtig nervøs for, at det ender som et tilskud til kommunen til at drive skole. At der går nogle år, og så mister det den direkte betydning og ender i et prioriteringsrul.«

Han siger det uden bitterhed, men med en præcision der antyder, at det ikke er første gang. At han har stået her før — set en investering løbe ud i sandet, ikke fordi nogen ville det, men fordi alle vil have del i den samme kasse. Dagtilbud, socialområdet, ældreplejen. »Alle kan bruge flere penge,« siger han lakonisk.

Det er derfor klasseloftet ikke er det, han hæfter sig mest ved. Det nationale regnestykke interesserer ham mindre end et enkelt ord, der næsten er forsvundet fra debatten: klasselæreransvaret. Idéen om at én lærer har det primære ansvar for de samme 14 elever — kender dem, følger dem, er det faste punkt for forældrene. »Klasselæreransvaret har været svært at løfte i nogle år, fordi der ikke er sat direkte ressourcer af til det. Og det er helt afgørende i forhold til samarbejdet med forældrene, at man har nogen, der er primære for at sikre den tillid.«

For en lærer i Middelfart er det måske det mest konkrete i hele udspillet. Men det forudsætter, at pengene faktisk når frem, og at der er lærere nok til at bære ansvaret.

De 4.000 lærere

Og så er der spørgsmålet, som ingen endnu har et godt svar på: De 4.000 nye lærere, udspillet forudsætter.

Søren Ørgård Hansen tror ikke, svaret er at uddanne 4.000 nye. Han tror, svaret er at stoppe dem fra at forlade faget. »Det er næsten 20 procent af en nyuddannet årgang, der søger væk inden for tre år, og det er faktisk ikke fordi, de ikke vil være lærere i folkeskolen. Det er fordi, de ikke vil være lærere, når vilkårene er som de er.«

Danmarks Lærerforening har sammen med elever, forældre og skoleledere netop lanceret kampagnen »Folkeskolen kan mere«. Søren Ørgård Hansen kender budskabet udenad. Han har sin egen version. »Hvis du kun har én lærer til én klasse altid, så er overskuddet bare ikke til stede til at kunne gøre mere af noget.«

To motortrillebøre for op mod 300.000 kroner stjålet fra virksomhed i Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er begået indbrud i en virksomhed på Essen i Kolding i løbet af weekenden fra lørdag klokken 18 til mandag klokken 7.

Et hegn var klippet op, så gerningsmændene kunne komme ind til et lager. Herfra blev to motortrillebøre fjernet. De er orange eller røde i farven og har en samlet værdi på 200.000 til 300.000 kroner.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Aluminiumskrot for 200.000 kroner stjålet fra virksomhed i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Store mængder aluminiumskrot er stjålet fra en virksomhed på Thrigesvej i Fredericia. Tyveriet fandt sted fra tirsdag den 24. februar klokken 12 til tirsdag den 3. marts klokken 7.30.

Skrottet lå pakket i lange, aflange trækasser på syv til otte meter i et indhegnet område. Ifølge politiet ville det kræve tre lastbillæs at fjerne det stjålne, som har en anslået værdi på omkring 200.000 kroner.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

To mænd sigtet for kvalificeret vold med peberspray og knytnæveslag

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 21-årig mand fra Fredericia blev tirsdag eftermiddag klokken 17.43 overfaldet af to personer på Jyllandsgade i Fredericia. Han blev udsat for gentagne slag med knytnæve i hovedet og sprøjtet med peberspray.

En 18-årig mand fra Middelfart og en 19-årig mand fra Fredericia er sigtet for kvalificeret vold. Pebersprayen blev ikke fundet på de to, men i en bil, som de havde nøgle til. De har været anholdt, men er løsladt efter afhøring og sigtelse.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Anna Frida vandt MGP. Sanne har givet hende og Fredericias børn en scene i ti år

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KULTUR. Sanne Æbeløe Vestergaard kan ikke huske præcis, hvornår hun første gang hørte om pigen. Hun kendte allerede familien. Anna Fridas storebror Esben var en del af hendes musicalhold, og hun kendte moderen. Men et sted undervejs blev hun gjort opmærksom på, at der var en lillesøster, der bare ventede på at blive gammel nok til at begynde.

»Da hun stod i min undervisning, var hun bare klar,« fortæller Sanne Æbeløe.

Pigen var Anna Frida. I dag er hun 13 år, elev på Kirstinebjergskolen i Fredericia og vinder af Børnenes MGP 2026. Lørdag den 21. februar stod hun på scenen i Arena Nord i Frederikshavn og sang »Ligeglad, ligeglad« foran hele Danmark. En sang hun selv har skrevet, om at turde sige stop til jagten på at være pæn og perfekt. Seerne stemte hende til tops.

Sanne Æbeløe er uddannet performer fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia og har i omkring ti år arbejdet som musicalunderviser på Kirstinebjergskolen og Den Kreative Skole. Hun har fulgt Anna Frida fra det allerførste hold til den aften i Frederikshavn. Men hun understreger, at historien ikke kun handler om én elev. »Det er en fornøjelse at undervise hende. Men det gælder for alle mine elever,« siger hun.

Det er også historien om et helt lokalt system, bygget op over et årti, der gør det muligt for børn i Fredericia at stå på en scene, længe før nogen ved, hvem der en dag ender foran hele Danmark.

Et system bygget op over ti år

For at forstå Anna Fridas vej til MGP-scenen skal man forstå det, Sanne Æbeløe har været med til at bygge op i Fredericia over det seneste årti. Det er ikke ét program, men flere forløb, der griber ind i hinanden og tilsammen danner en slags trappe, som børn og unge kan bevæge sig op ad i deres eget tempo.

På Kirstinebjergskolen, Fredericias største folkeskole med knap 1.400 elever fordelt på fire afdelinger, kører hun Musical på Mellemtrinet sammen med Michael Tøfner, der i ti år har stået for den administrative del. Uden ham, ingen musical, som Sanne Æbeløe formulerer det. Det er et tilbud for elever i 4., 5. og 6. klasse fra skolens tre basisafdelinger på Bøgeskovvej, Høgevej og Indre Ringvej. Eleverne samles på Havepladsvej og arbejder hen imod en musicalopsætning, der vises i Kirstinebjerghallen for skolerne og de ældste børnehavebørn. »Jeg er aleneunderviser på Musical på Mellemtrinet. Vi er meget afhængige af, at forældre hjælper os med at få det hele til at køre,« siger Sanne Æbeløe.

Sideløbende er der Performance, et valgfag for 7. og 8. klasse på Havepladsvej. Her øver eleverne fra starten af skoleåret frem til premieren i april eller maj, hvor de spiller på Fredericia Musicalteaters store scene med professionelt lys, lyd, LED-skærm og mikroporter. I år er forestillingen We Will Rock You. Sanne Æbeløe står for den kunstneriske del, mens en koreograf og en Vocal Coach er tilknyttet.

Og så er der Den Kreative Skole, Fredericia Kommunes kreative fritidstilbud for børn og unge, hvor Sanne Æbeløe i sin tid startede musicallinjen sammen med daværende leder Arne Gaardsted Jørgensen. Her er der tre niveauer. Det åbne hold, hvor der ikke er adgangskrav, og alle kan melde sig til. Børnetalentholdet, hvor der kræves en audition, oprindeligt etableret i samarbejde med det daværende Fredericia Teater. Og Musical Talentlinjen for de ældste og mest erfarne elever.

De to spor, på skolen og på Den Kreative Skole, fletter sig ind i hinanden. Mange af eleverne fra Musical på Mellemtrinet finder også vej til holdene på Den Kreative Skole. Nogle går på flere hold samtidig, og det er netop pointen. »Vi har kunnet videreudvikle deres talenter meget hurtigere, end hvis jeg kun havde haft dem én gang om ugen. Jo bedre man kender dem, jo tryggere er de, og jo mere trygge de er, jo hurtigere bliver de dygtige,« forklarer hun.

Fredericia har noget, de fleste andre danske byer ikke har. Fredericia Musicalteater har i årtier produceret musicals i den internationale klasse, og Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet Fredericia, landets eneste musicaluddannelse, ligger i byen. Det betyder, at børnene tidligt kan stå på en rigtig scene med rigtig teknik. Og det betyder, at vejen fra det åbne hold til en professionel uddannelse er kortere end noget andet sted i Danmark.

Fra åbent hold til talentlinjen

Anna Frida dukkede op på det åbne musicalhold på Den Kreative Skole, da hun fyldte ni. Det åbne hold er indgangen, stedet uden adgangskrav, hvor alle kan møde op. Derfra rykkede hun videre til børnetalentholdet, hvor man skal til audition for at komme med. Og i år er hun på Musical Talentlinjen, holdet for de ældste og mest erfarne. Hun går i syvende klasse. Det er usædvanligt tidligt.

På Kirstinebjergskolen har hun sideløbende deltaget i Musical på Mellemtrinet og i Performance-valgfaget. I år har hun og en anden elev, Villads, hovedrollerne i We Will Rock You, der får premiere på Fredericia Musicalteaters store scene i april. De var begge med på Performance-holdet allerede sidste år som sjetteklasser.

Anna Frida har i flere år gået på to hold samtidig hos Sanne Æbeløe, og sidste år gik hun på tre. Det har betydet, at hun har kunnet arbejde med sang, dans og drama flere gange om ugen, i forskellige sammenhænge, med den samme underviser.

Hendes storebror Esben er selv gået musicalvejen. Anna Frida har set ham på sidelinjen og fået blod på tanden. »Jeg kan godt huske at blive gjort opmærksom på, at hende her ville også gerne,« fortæller Sanne Æbeløe. »Hun har haft et rigtig godt udgangspunkt, og så er hun bare rigtig flittig og vil det rigtig gerne.«

En sang fra værelset

Der er dog en side af Anna Fridas udvikling, som Sanne ikke har haft nogen andel i, påpeger hun. Sangskrivningen.

Anna Frida har lært sig selv at spille klaver, og hun har skrevet sine egne sange, alene, hjemme på sit værelse. Vindersangen »Ligeglad, ligeglad« er én af dem. Den handler om følelsen af hele tiden at tænke over, hvad andre tænker om én, og budskabet om at turde sige stop til jagten på at være pæn og perfekt. »Jeg har ikke haft noget som helst med sangskrivningsprocesserne at gøre,« smiler Sanne Æbeløe. »Der er bare kommet nogle sange ud af at sidde på sit værelse med sit klaver.«

Det var ikke første forsøg. Anna Frida søgte ind til MGP sidste år. Hun kom langt, men nåede ikke finalen. Så prøvede hun igen. Denne gang skrev hun tre nye sange og sendte dem ind. Det var én af dem, der gik hele vejen til Arena Nord i Frederikshavn. »Jeg kan rigtig godt lide at synge, og så vil jeg bare virkelig gerne ud med et godt budskab,« sagde Anna Frida selv forud for finalen.

Sanne Æbeløe hørte den sang, Anna Frida sendte ind til MGP sidste år, da hun øvede den på børnetalentholdet. Hun fulgte med på afstand. Men det var Anna Fridas eget projekt, fra første forsøg til den aften, hele Danmark stemte.

En hel by

I Fredericia var opbakningen massiv. Fredericia Bibliotek holdt MGP-forfest med glimmer, ansigtsmaling og popcorn. I Fredericia Idrætscenter var der storskærmsfest i hal 5 og 6, hvor over 2.000 billetter var hentet på forhånd. Mandag morgen blev Anna Frida modtaget på Kirstinebjergskolen på Havepladsvej med klapsalver, tale fra skoleinspektøren, blomster og romkugler.

Under showet i Arena Nord bar hun sangeren Annikas gamle scenetøj, som hun havde fået lov at låne.

Nu venter resten af skoleåret. We Will Rock You skal op på Fredericia Musicalteaters store scene. Talentlinjen kører videre på Den Kreative Skole. Og Sanne Æbeløe Vestergaard, der sidste år modtog Fredericia Kommunes Ildsjælpris for sit arbejde, fortsætter det, hun har gjort i ti år. For det handler ikke kun om at skabe musicalstjerner. Det handler om børn og unges udvikling, om at turde, om at have det sjovt som udgangspunkt og nogle rammer til at gøre det ekstra. Ikke alle ender på en scene foran hele Danmark. Men alle får noget med på vejen, og når det lykkes for nogen, er det lige meget om det er at synge foran hele Danmark eller at turde synge en høj tone foran de andre på holdet.

FHK tabte stort til kroatiske Nexe

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub blev aldrig for alvor farlige, da kroatiske RK Nexe vandt overbevisende 33-26 i EHF European League i Middelfart Sparekasse Arena tirsdag aften. For mange fejl og et elendigt angrebsspil betød, at hjemmebanen aldrig blev det fort, den plejer at være.

Der var 1.282 tilskuere i hallen, da HK Ultras sang lå lå, og holdene blev præsenteret tirsdag aften i Fredericia. Det sene kampstart kl. 20.45 betød, at de yngste manglede, men de ældste var mødt op. De kom for at se et FHK-hold, der kun manglede ét point for at spille sig i Play-offs i EHF European League. De fik noget andet.

Anfører Anders Kragh Martinusen scorede to og kæmpede sig til flere straffekast, men det var ikke nok til at ændre billedet på en aften, hvor for lidt faldt for FHK.

Martinusen åbnede sikkert til 1-0 og svarede hurtigt til 2-1 efter Nexes udligning. Det lignede den sædvanlige europæiske aften i Fredericia, hvor hjemmebanen har været et fort, og hvor energien fra Ultras bærer holdet igennem de svære passager. Men det, der fulgte, var noget andet end det, hallen er vant til. Ljungquist smed bolden væk, og Nexes Leon Vucko straffede til 2-3. Kjeldgaard mistede bolden, og Krajcar scorede til 3-5. Mossestad blev spillet helt fri, men Radovanovic reddede i Nexe-målet. Matko Moslavac tilkæmpede sig et straffekast, og Ivan Barbic scorede fra syv meter til 3-6. Det var begyndt.

Matko Moslavac humpede ud med smerter efter en hård tackling, men kom tilbage og scorede otte mål. Han var ustoppelig i aften.

FHK forsøgte at finde løsningerne mod Nexes 5-1-forsvar, men det stod hurtigt klart, at kroaterne havde læst hjemmeholdet. Pevnov scorede til 4-6, og Larsen reducerede i overtal til 5-7, men Moslavac svarede med sit fjerde til 5-8. Kroateren styrede alt for Nexe. Så gik han i gulvet efter en hård tackling og humpede ud i tydelig smerte. Han havde været den store oplevelse denne aften, og nu sad han på bænken. Men håndboldspillere er hårde hunde. Moslavac kom tilbage efter timeout og scorede med det samme til 14-16. Sjette mål. Den slags viljestyrke er sjælden.

Bisgaard var FHKs farligste i første halvleg med fire mål, og Martinusen skreg energien ud mod Ultras, hver gang han skaffede et straffekast. Men det var ikke nok. FHK smed for mange bolde væk, og Barbic var iskold fra syv meter med fire scoringer inden pausen. Det gik stærkt den forkerte vej efter Nexes timeout, hvor hjemmeholdet var handlingslammede. Ved pausen stod der 16-21, og i hallen kunne man mærke, at noget var galt.

Martin Bisgaard scorede fem mål og var FHKs farligste i første halvleg, men heller ikke hans indsats kunne rette op på aftenens mange fejl.

Kasper Young sad på motionscyklen i pausen og kom ikke på banen i anden halvleg. Heieren åbnede halvlegen med en redning, men Thymann blev ramt i hovedet kort efter og ramte siden stolpen. Moslavac scorede sit syvende. Armen var oppe, afleveringerne sad ikke, og FHK skabte intet. Det tog seks minutter at score det første mål i anden halvleg, da Thymann fandt Bisgaard, der reducerede til 17-23. Mossestad fulgte op til 18-23, og der var et kort øjeblik, hvor det lignede noget. Ljungquist spillede Pevnov helt fri med et fremragende indspil, men Pevnov ramte overliggeren. Det var den slags aften. Chancerne var der, afslutningerne var der ikke.

Houmark tog timeout ved 20-26 og sendte Kruse på banen for første gang. Han satte tempo og fandt Mossestad, der scorede til 22-26. Men Nexe svarede hver gang. Cenic scorede udefra, og så kastede Martinusen bolden direkte i hænderne på Cenic, der spurtede op og scorede til 22-28. Det var der, folk begyndte at forlade hallen. Ikke i vrede, men i stilhed, den slags stilhed, der er værre.

Jonas Kruse kom først på banen efter Houmarks timeout i anden halvleg, men satte tempo med det samme og scorede to mål.

I hallen talte de tilbageværende højlydt om præstationen. En råbte fra tribunen: kom så rød for helvede. Kruse smadrede bolden ind til 23-28, og der var stadig vilje hos den enkelte. Men et hold er ikke enkeltpersoner. En svag bold fra Krajcar trillede ind bag Heieren, og i næste angreb blev FHK grebet ud til kontra og tomt mål. 23-30. Kjeldgaard, der i de europæiske kampe normalt er en af de farligste, fandt aldrig sit niveau. Han skød forbi mål efter en fremragende aflevering fra Kruse, fumblede en bold til Uríos González og brændte på et svagt skud i kampens slutfase.

Der var stor forskel på det FHK-hold, der slog Nexe 34-33 i Našice i sidste runde på et mål af Moberg i kampens sidste sekund, og holdet i aften. Hjemmebanen, der tidligere var et fort, lignede et kompleks af nervøsitet. Spillerne så uskarpe ud. Fire mål på 15 minutter i anden halvleg koster dyrt, og det var aldrig nok til et comeback fra seks bagud.

Kjeldgaard fandt aldrig sin normale farlighed i de europæiske kampe. Han skød forbi, fumblede og brændte på et svagt skud i en aften, der aldrig blev hans.

Mossestad blev FHKs topscorer med seks mål og var den, der holdt noget i gang, da resten var gået i stå. Bisgaard scorede fem. Nissen Møller og Heieren kæmpede i målet, men kunne ikke dæmme op for fejlene foran sig. For Nexe var Moslavac manden med otte mål og en viljestyrke ud over det sædvanlige, selv efter sin skade. Barbic scorede syv straffekast og fejlede kun én gang, da han ramte stolpen.

Kroaterne jublede på banen. Fredericianerne skyndte sig hjem. FHK skal nu have point i sidste runde ude mod Kadetten Schaffhausen for at sikre avancement til Play-offs. Det bliver en anden kamp. Det skal det være.

250 idrætsforeninger samler pant og styrker både miljø og klubkasse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Flasker og dåser havner alt for ofte i skraldespande eller i naturen omkring landets idrætsanlæg. Nu har 250 idrætsforeninger valgt at gøre noget ved problemet og samtidig tjene penge til klubkassen.

Det sker gennem partnerskabet Join2Recycle mellem Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem. Foreningerne samler pantemballager ind og beholder pengene fra pant til aktiviteter i klubben. Indtil videre er der sendt over 1.000 pantbokse ud til idrætsforeninger i hele landet.

Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet med foreløbigt et år, så endnu flere foreninger kan være med.

»Foreningerne er glade for at kunne bidrage til flere gode formål på én og samme tid. De får ekstra midler, som bidrager til deres aktiviteter og giver dem flere muligheder for at skabe gode oplevelser for deres medlemmer. Samtidig oplever vi, at medlemmerne er glade for at bidrage til, at flasker og dåser indsamles og genanvendes til nye igen – i stedet for at blive brændt af eller ende i miljøet og rundt omkring på idrætsanlæggene«, siger administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen.

Ordningen er målrettet idrætsforeninger under DIF. Når en forening melder sig til, modtager den pantbokse til dåser og flasker samt plakater og piktogrammer, der skal guide medlemmer og frivillige.

Hos Dansk Retursystem peger man især på, at samarbejdet giver adgang til de unge i foreningslivet.

»Vi er særligt glade for, at partnerskabet hjælper os med at nå ud til de mange unge i idrætsforeningerne. Det er sværere for unge at få pantet, men partnerskabet med DIF og de mange foreninger giver de unge erfaring med at indsamle og pante dåser og flasker og giver samtidig os en mulighed for at fortælle dem om den store miljøgevinst, der er ved at pante, frem for at sortere flasker og dåser som affald. Det styrker den gode pantadfærd, og derfor er vi rigtig glade for at kunne fortsætte samarbejdet«, siger Heidi Schütt Larsen, direktør for cirkulær økonomi i Dansk Retursystem.

Danskerne panter i forvejen over 5,8 millioner flasker og dåser hver dag, hvilket svarer til mere end 2,1 milliarder emballager om året. I 2024 kom 93 procent af alle pantbelagte flasker og dåser retur i systemet, og 99,7 procent af de emballager, der blev sendt til genanvendelse, blev til nye dåser og flasker.

Misundelsesskatten der ikke findes

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er to slags politiske forslag. Dem der skal gennemføres. Og dem der skal vinde et valg.

Socialdemokratiets formueskat er af den anden slags – og det er præcis derfor, den er genial.

Forstå det ret: Meget tyder på, at en formueskat i bedste fald er uden nævneværdig effekt og i værste fald direkte skadelig for dansk erhvervsliv og investeringslyst. Den rigeste procent af befolkningen ejer ganske rigtigt omkring en fjerdedel af den samlede nettoformue. Men de ejer den ikke i kontanter under madrassen. De ejer den i virksomheder, i aktier, i jord. En løbende skat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner – kun af den del der overstiger grænsen – skaber et likviditetsproblem, ikke nødvendigvis en retfærdighed.

Det ved Mette Frederiksen sandsynligvis godt.

Det geniale er, at det er fuldstændig ligegyldigt.

For i det øjeblik forslaget landede fra Folketingets talerstol, skete der noget forudsigeligt og næsten smukt i sin mekaniske præcision: Blå blok trampede direkte i fælden. Én efter én trådte erhvervsledere og partiledere frem som forsvarsadvokater for landets absolut rigeste. Vestas-direktøren med 32 millioner i årsgage erklærede sig krænket i Berlingske og truede med at flytte til udlandet. Troels Lund Poulsen kaldte det en misundelsesskat. Alex Vanopslagh spurgte, hvorfor Frederiksen vil gøre danskerne fattigere.

Og i Socialdemokratiet kneb de sig selv i armen.

Og nu, i dag, dukker Poul Nyrup Rasmussen op på Socialdemokratiets sociale medier og siger, at det nok var en fejl at fjerne formueskatten i 1997. Det var ham, der afskaffede den. Det var Socialdemokratiet, der sendte den ud af dansk skatteret – som del af et finanslovsforlig i 1995, med afskaffelse i 1997. Nu er den genial igen.

Det er spin af en kvalitet, man sjældent ser.

Det er ikke første gang, et parti vinder et valg på et forslag, det aldrig havde tænkt sig at gennemføre. I 1998 vandt Nyrup på velfærdsløfter, der siden blev brudt – og betalte prisen i 2001. I 2001 vandt Fogh på udlændingepolitikken og ændrede dansk politik fundamentalt ved at erobre en dagsorden, som han holdt fast i, mens oppositionen flakkede. Det afgørende var ikke politikkens indhold. Det var fortællingens klarhed og modstanderens reaktion.

En god politisk dagsorden er ikke nødvendigvis en, der kan gennemføres. Den er en, der tvinger modparten til at stå et sted, de ikke vil stå.

Og her i marts 2026 står blå blok og forsvarer retten til at have 32 millioner i årsgage uden at bidrage en krone ekstra til den stat, der leverede infrastrukturen, uddannelsessystemet og den politiske stabilitet, som muliggjorde formuen. Forslaget forventes at ramme knap 22.000 personer og indbringe 6,5 milliarder kroner. Men det er ikke det, debatten handler om.

Debatten handler om, hvem der er på de riges side.

Frederiksen behøver ikke at vinde diskussionen om formueskatens økonomiske virkninger. Hun behøver bare, at den diskussion fortsætter til den 24. marts.

Det ser ud til at lykkes. Nyrup hjalp til i dag.

1...232425...912Side 24 af 912