To 22-årige fra Vejle fremstilles for narkohandel i Kolding

0

KRIMI. En 22-årig mand og en 22-årig kvinde, begge med bopæl i Vejle Kommune, fremstilles fredag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 vedrørende besiddelse og handel med euforiserende stoffer.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi anmoder om dørlukning.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag formiddag.

Nogle politikeres manglende dømmekraft ved tilknytning til visse såkaldte partier

0

OPINION. Ved at læse indlæg fra nogle politikkeres indlæg i diverse aviser, så kan man undre sig over, om de overhovedet er bevidste om egne handlinger. Det gælder også nogle lokale politikere.

Danmarksdemokraterne er bygget op af en forhenværende minister, der tilbage i tiden bevidst brød lovgivningen og blev straffet derfor. Hvis det havde været i kommunalpolitik, så ville valgbarheden så vidt vides have været ude af billedet.

Liberal Alliances forperson var ikke meget for at indrømme indtagelse af euforiserende stoffer. Indtagelsen foregik kun én gang og højest to gange, hvis tvivl om antallet af gange uklart, hvor ofte så? Hallo! Var det selvkøbt eller foræret. Ved selvkøb er det så vidt vides strafbart. Et valgt medlems bedre halvdel havde handlet med stoffer, så vedkommende blev ekskluderet. Det er åbenbart forskelligt, hvor man er placeret i Liberal Alliances hierarki! Hvad med boligforhold?

Borgernes Parti er måske den forkerte betegnelse, når partistifteren Lars Boye Mathiesen ikke er på valg som bestyrelsesformand, hvor det efterfølgende viser sig, at aflønningen af vedkommende har været enorm og uklar for medlemmerne. Var det ikke noget lignende i Nye Borgerlige? Er Borgernes Parti stiftet for at sikre formanden en ”god” løn?

Fremskridtspartiet – åh undskyld – Dansk Folkeparti ser ud til at have tætte tilknytninger til nationalkonservative i både øst, vest og syd, hvilet formentlig ikke er ulovligt, men er det det, som Danmark som helhed ønsker.

Partihopperi ser ud til at være en form for ”nationalsport” og knytter sig især til nævnte partier inklusive Moderaterne, hvor formanden og stifteren egentlig er venstremand. Kan vi stole på partihoppere? Hvornår hopper de igen?

Vi skal hver især overveje, om politikere, der danser rundt, lider af manglende dømmekraft?

Danmark som et frit demokratisk land er ikke en selvfølge, derfor skal vi i fællesskab overveje, om herværende beskrivelse vidner om demokratiopløsning på grund af tilfældig eller villet sløseri.

Skal vi ikke i fællesskab være meget bevidste om sikring af, at der ikke ”sniger sig” uregelmæssigheder ind i dansk politik?

Knivtrussel på Vejle Banegård: To anholdt og politiet søger vidner

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi var fredag morgen omkring klokken 06.50 til stede på Vejle Banegård, efter at en person var blevet truet med en kniv.

To personer er anholdt i sagen. Politiet betragter episoden som en isoleret hændelse, og der er ikke grund til utryghed for borgere i området.

Politiet søger vidner. Har du været på Vejle Banegård fredag morgen den 17. april og oplevet noget, der kan kobles til hændelsen, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag formiddag.

Tyv gik ind ad ulåst dør og stjal taske fra entre

0

KRIMI. Der blev begået indbrud i et rækkehus på Pinjevej i Kolding mellem onsdag klokken 16.30 og torsdag klokken 11.

Gerningsmanden er formentlig kommet ind via en ulåst hoveddør. Fra entreen blev der stjålet en cremefarvet skindrygsæk, der indeholdt en smule kontanter og diverse småting.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Arbejdsulykke i Skærbæk: Mand fik minigraver ned over benet

0

KRIMI. En 50-årig mand fra Kolding Kommune er kommet til skade ved en arbejdsulykke på Skærgaardsvej i Skærbæk torsdag eftermiddag.

Manden var klokken 13.56 i gang med at udgrave stikledninger, da en minigraver faldt ned over hans højre ben. Han har formentlig pådraget sig et benbrud.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om omstændighederne.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Tyve forcerede tag og port i computerbutik: Spillekonsoller og kontanter væk

0

KRIMI. Der blev natten til fredag klokken 02.43 begået indbrud i en computerbutik på Mønten i Kolding.

Gerningsmændene skaffede sig adgang ved at opbryde en tagplade over butikkens vareindleveringsområde. Herfra brugte de palleløftere til at svinge ind under en port og tvinge den op.

Fra butikken blev der stjålet tre spillekonsoller samt et ukendt pengebeløb fra kasseapparatet. Der er ingen samlet værdi opgjort.

Politiet har sikret videoovervågning fra stedet, men der er endnu ingen beskrivelse af gerningsmændene.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

17-årig fra Fredericia fundet med kokain efter kontakt på gaden

0

KRIMI. En 17-årig ung mand fra Fredericia er sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

En patrulje traf torsdag klokken 18.59 den unge mand i krydset mellem Midgårdsvej og Ydunsvej i Fredericia. Han virkede ifølge politiet nervøs over patruljens tilstedeværelse, og ved en efterfølgende visitation blev han fundet i besiddelse af 0,45 gram kokain.

Forældrene er orienteret om sagen.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Møde via Facebook Marketplace endte i røveri og overfald i Middelfart

0

KRIMI. En person blev natten til torsdag omkring klokken 01.15 overfaldet og røvet på Stjernevej i Middelfart i forbindelse med en handel arrangeret via Facebook Marketplace.

Den forurettede skulle mødes med to personer i forbindelse med handlen, men blev i stedet overfaldet med flere slag og spark. Gerningsmændene frarøvede ham kontanter, en mobiltelefon og en vest.

Det oplyser Fyns Politi.

Narkokørsel, indbrud og anholdelse: Travl torsdag for Fyns Politi

0

KRIMI. Fyns Politi har registreret en række sager fra torsdag, heriblandt en dramatisk anholdelse i Odense og et røveri i Middelfart.

19-årig sigtet for stoffer i Middelfart

En 19-årig mand fra Middelfart Kommune blev torsdag klokken 0.53 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på Gl. Banegårdsvej i Middelfart.

Indbrudstyv anholdt under flugt i Odense

En indbrudstyv blev torsdag aften klokken 23.40 anholdt på Turkisvej i Odense NV, efter at en patrulje under en anden politiforretning blev opmærksom på en person, der virkede mistænksom og forsøgte at flygte. Under flugten smed personen genstande fra sig, som viste sig at stemme overens med smykker og kontanter stjålet ved et indbrud via et opbrudt vindue på samme adresse. Kosterne blev returneret til den forurettede.

Tre indbrud på Fyn

På Tingvallavej i Odense NV blev der torsdag klokken 9 begået indbrud via en knust rude. Der blev stjålet diverse smykker. På Nislevvej i Otterup blev der klokken 11.30 begået indbrud via en aflistet rude. Der blev stjålet kontanter og køkkenudstyr.

Fire sigtet for narkokørsel

Fire mænd blev torsdag sigtet for at føre køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer på Fyn. En 42-årig og en 31-årig blev standset på Middelfartvej i Blommenslyst, en 37-årig på Niels Bohrs Allé i Odense og en 19-årig på Rismarksvej i Odense NV.

Hærværk i Lidl i Odense

En 45-årig mand blev torsdag klokken 13.50 sigtet for hærværk i Lidl på Cikorievej i Odense SØ, efter at han ødelagde emballage i butikken.

Bil og traktor stødte sammen i Nyborg

En personbil og en traktor kolliderede torsdag klokken 11.28 på Svendborgvej i Nyborg. Der var umiddelbart ingen personskade.

Det oplyser Fyns Politi.

Læs om røveriet i Middelfart her:

Ugens EMMY: Claus Hansen

0

UGENS EMMY. Der er mennesker, der leverer til en by på den måde, som er sværest at se, fordi den ikke kræver et publikum, ikke indbyder til en tale eller et klap på skulderen, men bare fortsætter, år efter år, i det stille og det vedvarende, som vand der finder vej. Claus Hansen er en af dem. Han sidder ved bordet på Emmys Kaffebar med den lethed, der kendetegner folk, der har prøvet mange ting og bevaret humøret af den grund, og han taler om sit liv på den måde, man taler om noget, man holder af, uden at gøre et nummer ud af det.