Guld. Alene ordet vækker billeder af gamle skatte, kongelig pragt og en tidløs værdi. I en verden præget af økonomisk usikkerhed og geopolitiske spændinger, er det ikke overraskende, at guldet igen har fundet en central plads i investorernes og almindelige menneskers bevidsthed. Den seneste tids prisstigninger, understreger ædelmetallets vedvarende tiltrækningskraft på tværs af kontinenter. Men hvorfor denne fornyede “guldfeber” lige nu, og hvorfor er Asien så dominerende?
På det seneste er guld steget 9% på en måned, 20% på 3 måneder, og 42% på et år.
Geografisk og traditionelt set er det Asien, der driver efterspørgslen. I Asien og især i Indien køber de guld i tonsvis. Kontinentet udgør hele to tredjedele af den globale efterspørgsel. Til sammenligning købte USA i 2024 kun omkring 10% af det samlede guld. I Asien ser man guldets fundamentale egenskaber som en god måde at bevare værdi på, en sikkerhed mod devaluering af valutaer og en beskyttelse mod kapitalrestriktioner. Derudover fungerer det glimrende som opsparing og kan stilles som sikkerhed. I Indien er guld en integreret del af kulturen og købes i store mængder til bryllupper og fødsler. For den enkelte kvinde er det ofte en vigtig sikring, da hun i mange tilfælde er økonomisk afhængig af sin mand. Guld fungerer også som en væsentlig sikring mod økonomisk usikkerhed og kan sikre pensionen. I stedet for jord, som kan være besværligt at handle grundet bureaukrati, foretrækker mange at investere i guld.
Guld er meget likvidt, og man kan låne penge imod guld på 15 minutter. Modsat penge, som er underlagt streng kontrol ved grænseovergange, er guld nemmere at smugle fra et land til et andet, hvilket utallige guldsmuglerhistorier gennem årene vidner om. Desuden er guld en effektiv måde at sikre sig imod devalueringer af valutaer.
Kina er verdens største producent af guld, men landets egen produktion kan kun dække omkring 40% af det enorme kinesiske forbrug. Interessant nok producerer Indien næsten intet guld selv, hvilket betyder, at alt det guld, der årligt bruges i landet – en mængde der overstiger Kinas forbrug og er mere end fem gange så meget som USA’s – skal importeres.
Aktuelt ser vi også, hvordan inflationen i USA synes at veje tungere end beskæftigelsestal for FED (Federal Reserve System, USA’s centralbank). Det er Præsident Trump ikke tilfreds med.
USAs centralbanks fokus på at tøjle prisstigningerne understreger vigtigheden af at beskytte købekraften, og her fremstår guld traditionelt som et aktiv, der kan holde stand i inflationstider. Den politiske arena spiller også ind. Først ønskede Præsident Trump Jerome Powell fjernet som formand for centralbanken, men nu ser tonen ud til at være en anden, nu vil Trump ikke fjerne FED-formand Jerome Powell. Denne omskiftelighed i politiske vinde kan skabe yderligere usikkerhed og dermed øge interessen for sikre aktiver som guld.
Hertil kommer, at mange centralbanker i forskellige lande køber guld op for at sikre sig i den globale usikkerhed. Desuden køber mange vestlige investorer også guld, når der er storm.
USA har i flere år kørt med et budgetunderskud på omkring 7%. Selvom det måske ikke er alarmerende i krisetider, er det et betydeligt tal i normale økonomiske perioder særligt med en statsgæld på 124% af BNP. Samtidig kommer der opsigtsvækkende meldinger fra højtstående Amerikanske politikere, der signalerer et ønske om ikke længere at ville have den amerikanske dollar som reservevaluta. Dette er en potentielt seismisk udtalelse, der understreger den globale usikkerhed omkring dollarens fremtidige rolle og potentielt kan styrke alternative aktiver som guld.
I turbulente tider søger investorer og almindelige borgere mod det, der traditionelt anses for at være sikkert. Og her har guldet en lang og glorværdig historie. Selvom det ikke genererer løbende afkast som aktier eller obligationer, besidder det en iboende værdi og en evne til at bevare købekraft, når andre aktiver vakler. Guld er mere end bare et glimtende metal; det er økonomisk tryghed i en meget usikker verden. Spørgsmålet er, hvor langt den globale guldfeber vil køre, og om guldet vil fortsætte med at stige i det økonomiske stormvejr.
Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.
