SAMFUND. Fædre landet over holder markant længere barselsorlov, end de gjorde for bare to år siden. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Fra at fædrene tidligere typisk tog omkring 5½ uge, har de i 2023 skruet gevaldigt op for tiden med sutteflasker, bleskift og babysnak – nu holder de i gennemsnit hele 10 ugers barsel.
En væsentlig årsag er reglerne om øremærket barsel, der trådte i kraft 2. august 2022. Her blev 11 uger reserveret specifikt til faren, og det kan mærkes.
Især gruppen af fædre, der førhen nærmest ikke tog barsel, er blevet markant mindre. I 2021 var der næsten halvdelen af fædrene (49 pct.), som højst tog to uger. I 2023 var tallet faldet til blot 17 procent.
Brancherne rykker tættere sammen
Tidligere var der store forskelle mellem brancher, når far skulle vælge barselsorlov. I brancher som landbrug, skovbrug og fiskeri samt hotel- og restaurationsbranchen var det i 2021 helt almindeligt, at far kun tog kort barsel eller slet ingen.
Det billede har ændret sig drastisk. I landbruget er andelen af fædre med meget kort barsel faldet fra hele 85 procent i 2021 til 26 procent i 2023. Hoteller og restauranter oplevede et lignende fald fra 69 procent til 24 procent.
Også i offentlig administration, forsvar og politi er andelen af fædre med kort barsel styrtdykket fra 26 procent i 2021 til kun 6 procent i 2023.
»I 2023 er der langt færre fædre, der fravælger barselsorloven, og selvom der stadig er forskelle mellem brancherne efter lovændringen, er de allerede nu blevet mindre. Vi finder også forskelle på fædres barselsorlov, når vi ser nærmere på deres arbejdspladser. Andelen af fædre, der ikke holder mere end to ugers barsel, er højere på arbejdspladser med få kvinder og på arbejdspladser med få ansatte,« siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Mors løn betyder mindre
Tidligere spillede mors lønniveau en afgørende rolle for, hvor meget barsel faren holdt. I 2021 var det tydeligt, at jo lavere mors løn var, desto kortere barsel tog far.
Den sammenhæng er blevet mere utydelig efter øremærkningen af barslen. I 2021 tog 62 procent af fædrene maksimalt to uger, hvis moren lå i den laveste løngruppe. Hvis mor lå i den højeste gruppe, gjaldt det kun for 31 procent. I 2023 er forskellen mindsket betragteligt – her var det 21 procent i den laveste løngruppe og 15 procent i den højeste.
»I 2021 var der en tydeligere tendens til, at længden af fædres orlov er korreleret med morens lønniveau – jo lavere morens løn var, des kortere orlov holdt faren. I 2023 var den talmæssige sammenhæng mindre tydelig. Det kan være en indikation på, at morens lønniveau ikke spiller en lige så afgørende rolle for fædres orlov som tidligere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at 11 ugers orlov nu er øremærket til faren,« siger Aske Skov Andersen.
Med andre ord: Nu er det ikke længere mors lønseddel, der afgør, hvor mange bleer far skifter.
