Lillebælt ligger og glimter omkring Middelfart, som det altid har gjort. Marsvinene bryder overfladen ude i strømmen, træskibene dufter af tjære i Gammel Havn, og to broer spænder hen over vandet og binder en hel nation sammen. Det er her, Anders Møllegård har sit udgangspunkt, da han skal sætte ord på, hvorfor netop dette sted fortjener en tredje forbindelse.
Vandet betyder meget for Middelfart. Hvad er det, det kan?
»Vandet har altid været dragende. Det trækker turisme til. Tag Gammel Havn, hvor du kan sejle ud og komme på hvalsafari. Det bidrager til, at man ser vores landskab på en helt anden måde, når man kommer ud på vandet. Vi har Danmarks største marine naturpark lige uden for døren, 117 kilometer kystlinje, og bæltet hele vejen rundt. Det er bare dragende at have vandet så tæt på.«
Og koblingen til broen, der forbinder os?
»Det er et stærkt signal. Vi forbinder ikke bare Middelfart og Fredericia. Vi forbinder hele Danmark. Vi er et knudepunkt, Danmarks største vejkryds, om man vil. Man kan køre sydpå gennem Europa, og man kan køre nordpå til Skagen og videre på ferie til Norge. Der kommer rigtig mange mennesker igennem. Både Fredericia og Middelfart er noget, alle kender.«
Hvad tænker du så om den tredje forbindelse?
»Når vi nu er et knudepunkt, så er det netop derfor, det er så vigtigt. Vi har et stærkt samarbejde i Lillebæltskomiteen, hvor vi har fået en ny formand i Niels Flemming, og hvor der sidder folk fra begge sider af bæltet med ved bordet. Komitéen arbejder for en parallelforbindelse, der skal fremtidssikre infrastrukturen, så virksomhederne fortsat kan skabe vækst og tiltrække arbejdskraft. Selvfølgelig giver det støj på rygtebørsen, når man skal bygge en ny bro. Hvor skal den ligge, og hvad kommer til at larme? Og der er det vigtigt, både for Peder Tind og mig, at vi får lov at være helt inde i maskinrummet og arbejde med det. Vi har nogle borgere på begge sider af Lillebælt, som vi skylder at lytte til. Det er den borgerinddragelse, vi allerede er gået i gang med.«
Er der andre elementer, der gør forbindelsen nødvendig?
»Vi er nødt til at kigge på jernbanen også. Vores gamle dame fra 1935, den gamle Lillebæltsbro, har en levetid på 80 til 90 år, og det er der, vores jernbane kører. Vi kan blive skåret af, hvis der sker noget. Den infrastruktur er afgørende for at binde øst og vest, nord og syd sammen. Og så er det kritisk infrastruktur i en anden forstand. Skulle der blive krig, så skal der flyttes transport, der ikke bare kan gå over land. Det vil være træls, hvis vi ikke kan komme over Lillebælt, fordi nogen lukker af. Så er vi ikke gode nok til at forsvare os selv. Hvis vi fortsat vil være en udviklingskommune med erhverv og vækst, så kan vi ikke holde i kø ude over bæltet i 2040.«
Læs mere i vores magasin STRØM her
Læs også
