Hvis man lyttede til den umiddelbare bekymring i kølvandet på præsident Trumps handelsmæssige eskapader, kunne man nemt forestille sig en dansk økonomisk rystelse af dimensioner. Men virkeligheden tegner et andet billede. Et billede som både Danmarks Nationalbank og OECD har understreget med analyser, der peger på robust vækst og en overraskende modstandsdygtighed i den danske økonomi.
Nationalbanken forudser en vækst, der normalt ville få økonomiske kommentatorer til at tale om tigerspring. Og OECD’s analyse bakker op om, at Europa – og dermed Danmark – vil klare sig relativt bedre igennem den globale usikkerhed, end eksempelvis USA selv. Vores økonomiske fundament synes solidt plantet i den danske muld.
Alligevel hersker der en mærkelig disharmoni. For selvom nøgletallene peger opad, sidder Dansk Erhverv med en nervøsitet omkring udsigten til en handelskrig med USA. Nationalbankens Cheføkonom Tore Stramer formulerer det præcist til TV2: risikoen for en handelskrig kaster en “stor sort sky” over de ellers lyse prognoser. Og det er klart, at en toldmur fra USA mod europæiske varer potentielt kan ramme en lille, åben økonomi som den danske.
Men her gemmer der sig en interessant nuance. Størstedelen af Danmarks eksport til USA består nemlig af tjenesteydelser og varer, der produceres direkte i USA. Disse er traditionelt set ikke omfattet af told, hvilket giver Danmark en form for indbygget beskyttelse. Som Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen pointerer, er søfart, der udgør en tredjedel af eksporten, ligeledes sjældent ramt af told.
Nationalbankens beregninger viser dog, at en fuldtonet handelskrig, hvor både USA og EU indfører 25 procents told på alle varer, på kort sigt vil kunne skære 1,3 procent af dansk økonomi. Det skal dog ses i lyset af Nationalbankens forventede Danske vækst på hele 3,6 procent alene i år. Over tid forventes både forbrugere og virksomheder at tilpasse sig, hvilket vil mindske handelskrigens betydning “betydeligt”. Og nu hvor præsident Trump igen er faldet ned som et lam med 90 dages pause i toldsatser, ser udsigterne for dansk økonomi umiddelbart endnu bedre ud.
Men hvorfor denne udbredte bekymring, når økonomien tilsyneladende stortrives? Her rammer vi kernen af et nationalt paradoks. Forbrugernes humør og forventninger til fremtiden er nemlig overraskende dystre. Forbrugertilliden dykkede i februar til et markant negativt niveau.
Privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank peger på den konstante strøm af negative globale nyheder – Trump, krig i Ukraine og Gaza – som en væsentlig forklaring. Verden føles usikker, og det smitter af på forbrugernes villighed til at spendere.
Men faktum er, som Aggerstrøm Hansen også understreger, at dansk økonomi faktisk har det “helt okay”. Væksten i 2024 var imponerende, lønningerne stiger fortsat (om end i et lidt langsommere tempo end tidligere), skattelettelser er på vej, renteniveauet er relativt lavt og forventes at falde yderligere, og boligpriserne stiger. Købekraften er for mange tilbage på niveauet fra 2021, og for andre følger den trop inden for det næste års tid.
Så hvorfor holder vi på pengene? Aggerstrøm Hansen fremhæver tre psykologiske faktorer: Tilbagegang opleves stærkere end fremgang, inflationen har gjort os mere forsigtige, og mange er i gang med at genopbygge opsparingerne efter en periode med prisstigninger.
Og netop opsparingerne er interessante. Danskerne har historisk store kontantbeløb stående i bankerne. Selvom det er fornuftigt at have en økonomisk buffer, der svarer til 2-3 månedslønninger, så mister meget store opsparinger værdi over tid på grund af inflationen.
Paradokset er tydeligt: En stærk dansk økonomi med gode fremtidsudsigter står i skarp kontrast til en befolkning, der er præget af usikkerhed og tilbageholdenhed. Måske er det netop den globale uro, som vi ikke selv kan kontrollere, der får os til at klamre os lidt hårdere til pengepungen.
Fakta taler deres tydelige sprog: lav ledighed på omkring 3 procent, høj beskæftigelse blandt andet takket være de cirka 400.000 udenlandske arbejdere, og en inflation der forventes at stabilisere sig omkring de 2 procent ved årets udgang. Statsminister Mette Frederiksens ordre om køb for 50 milliarder kroner med ordene “Køb, køb, køb” til forsvarschefen vidner om en økonomi i form til at håndtere store investeringer uden at ty til lån.
Danskernes bekymringer er forståelige i en urolig verden. Men det er vigtigt at huske, at fundamentet under dansk økonomi er stærkt. Måske er tiden inde til at lade fakta veje tungere end frygten, og anerkende den robusthed, der præger Danmark i denne usikre tid. For selvom skyerne trækker sig sammen i horisonten, så skinner solen stadig over dansk økonomi.
