Det nye byråd i Fredericia har nu været i gang i et lille halvt år, og ifølge Christian Jørgensen er der skabt et fornuftigt fundament. Han peger på introprogrammer, seminarer og en proces, hvor både nye og erfarne byrådsmedlemmer har lært hinanden bedre at kende. Det betyder noget for samarbejdet, mener han.
Christian Jørgensen, Liberal Alliance vurderer, at budgettet bliver første alvorlige prøve for det nye byråd
Da Christian Jørgensen fra Liberal Alliance besøgte AVISEN på STATIONEN torsdag d. 25. juni 2026 i en samtale med redaktionschef Erik Schwensen, var det med både status og udsyn på dagsordenen. Efter et halvt år i det nye byråd ser Christian Jørgensen fra Liberal Alliance tegn på et godt samarbejdsklima og en mere dynamisk udvikling i Fredericia. Men den afgørende prøve kommer først med budgetfor-handlingerne, hvor der skal findes store besparelser – og hvor LA vil arbejde for at skåne kerneydel-serne mest muligt.









