Den nye museumsreform er blevet vedtaget med bred opbakning i Folketinget og sikrer et løft til de danske statsanerkendte museer. Reformen betyder, at de 95 statsanerkendte museer fra 2025 vil modtage et årligt økonomisk løft på 75 millioner kroner, hvilket bringer det samlede statslige driftstilskud op på cirka 565,7 millioner kroner. Bag aftalen står regeringen sammen med en bred politisk kreds, der inkluderer blandt andre Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.
Reformen markerer et opgør med et tilskudssystem, som i årtier har været præget af historiske og politiske aftaler fra tiden med amter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at formålet med reformen er at skabe mere gennemsigtighed og sikre museerne et solidt økonomisk fundament. Ministeren beskriver reformen som en “generationsinvestering” og fremhæver dens betydning i en tid, hvor viden og indsigt spiller en central rolle i samfundet. Ifølge ministeren skal reformen sikre, at de danske museer fortsat kan tilbyde høj kvalitet og være en væsentlig kilde til oplysning og kulturel forståelse.
En af reformens væsentlige ændringer er indførelsen af et nyt museumsnævn, der fremover skal vurdere statsanerkendelser. Det bliver muligt at tilføje nye museer som statsanerkendte, men også at fratage museer denne status, hvis de ikke længere lever op til kravene. På den måde åbner reformen for, at museernes tilskudssystem bliver mere dynamisk og tilpasset nutidens behov og standarder.
Reformen repræsenterer således et skifte for det danske museumslandskab, hvor museerne ikke alene sikres bedre økonomiske vilkår, men hvor der også sættes fokus på at styrke kvaliteten og relevansen af museernes arbejde. Med den brede politiske opbakning og det øgede driftstilskud står museerne nu med en styrket mulighed for at videreudvikle deres tilbud og bidrage til den fælles kulturelle forståelse.