SPORT. Der er gået stærkt for Torbjørn Bergerud. For få uger siden stod han i den polske Champions League-klub Wisła Płocks mål, nu sidder han i Fredericia med en treårig kontrakt i hånden og to træninger i benene.
»Der er sket mange ting, og det er gået stærkt. Pludselig opstod der en mulighed for at komme væk fra Polen, og Fredericia var hurtigt på banen og klar til at hjælpe. Til sidst lykkedes det,« fortæller han.
Bag det hurtige skifte ligger en beslutning, der handler om mere end håndbold. Den 32-årige nordmand lægger ikke skjul på, hvorfor familien ville videre efter kun en enkelt sæson i Polen. »Min familie og jeg har ikke rigtig trivedes dernede. Det handler om kulturen og hele oplevelsen. Forskellen blev for stor for os, når man kommer fra Skandinavien, og hverdagen har ikke været den bedste,« siger han.
Da agenten begyndte at kigge mod nord, faldt valget hurtigt på plads. »Vi kiggede egentlig bare på, hvad der var af muligheder. Det bedste sted, og det sted, hvor jeg også følte, at jeg ville passe godt ind, var her i Fredericia,« siger Torbjørn Bergerud, der af hensyn til Płock måtte holde planerne tæt til kroppen, indtil underskriften var på plads. End ikke gamle bekendte i ligaen fik besked.
En liga, der bliver bedre og bedre
Dansk håndbold er velkendt land for målmanden, der tidligere har stået for både TTH Holstebro og GOG, hvor han vandt DM-guld i 2022, og vejen tilbage hertil var oplagt. »Jeg kender ligaen godt, og den danske liga bliver bare bedre og bedre. Det er en liga, jeg trives i, og som jeg har lyst til at spille i. Fredericia spillede Champions League for to år siden og European League sidste år, så de har vist, at de har et godt hold og et godt fundament. Derfor er der også mulighed for at skabe noget stort på sigt,« siger han.
En enkelt kamp har han spillet i Middelfart Sparekasse Arena som modstander, og den satte sig fast, selv om han blev skadet undervejs. »Jeg kan huske, at stemningen var rigtig god, og at de fans, der tager med til udebanekampene, er gode at have i ryggen. Det var også med til at gøre det oplagt at skrive under her.«
Nu skal stemningen så opleves fra den rigtige side, og ambitionerne følger med. Spørger man til dem, svarer han med en målmands ro, sæsonen er ikke begyndt, og alle står på nul. »Med de spillere, vi har her, ved vi, at vi sagtens kan opnå nogle gode ting. Måske kan vi også overraske. Der er nok ikke så mange, der forventer, at vi skal vinde, men vi har absolut mulighed for at tage noget,« siger han og skruer så selv op: »Jeg tager ikke afsted for at tabe. Om det så bliver i pokalen eller slutspillet, må vi se, men jeg håber, at vi kan skabe noget i løbet af sæsonen.«
Samtidig kender han styrken i rækken bedre end de fleste, så klubbens erklærede mål om et mesterskab inden 2029 møder han med både respekt og appetit. »Det giver god mening at sætte sig et mål. Men man ved også, at det er svært at vinde den danske liga, når man ser, hvor godt de danske hold klarer sig i Europa. Den danske liga er måske den tredjebedste i Europa. Og hvis vi vinder inden da, vil det selvfølgelig være rigtig godt,« siger han.
En dreng på tre og et andet hjem
Uden for banen har det hele endnu karakter af opstart. Byen har han kun nået at se i glimt, centrum og stranden, og indtrykket er godt, en hyggelig by, som han siger, sådan som han kender de danske byer. Det praktiske er ordnet i store træk, en lejlighed er fundet som første base, og så må resten komme hen ad vejen. »Det er gået lidt stærkt,« som han fortæller.
Konen og parrets treårige søn er stadig hjemme i Norge på en lille ferie og lander i Fredericia om en uges tid. Familien fylder i det hele taget i beslutningerne, og den var en del af regnestykket, da kontraktlængden skulle forhandles. »Det betyder meget at have sikkerhed i karrieren tre år frem. Etårige kontrakter er ikke noget, jeg er interesseret i,« fortæller han og bemærker, at sønnen til den tid nærmer sig skolealderen, så må familien se på fremtiden derfra. Længere tør han ikke spå, heller ikke om et karrierefarvel i Norge en dag. »Så langt har jeg slet ikke tænkt. Lige nu er jeg bare glad for at være her i Fredericia.«
Og glæden ved at være her har sin egen forklaring, for Danmark er ikke et fremmed land for familien Bergerud. Han har stadig familie i landet, og efter årene i Holstebro og på Fyn føles skiftet som en hjemkomst. »Danmark har altid været mit andet hjem. Hundrede procent.«
Inden underskriften nåede han da også at vende klubben med en gammel kending, Lasse Balstad, der har en fortid i Fredericia. »Han sagde, at det var en god klub at være i. Jeg har ikke hørt nogen sige noget dårligt om hverken klubben eller byen, og efter snart en uge her har jeg den samme følelse. Det her skal nok blive godt,« siger Torbjørn Bergerud, der også har hæftet sig ved rammerne omkring holdet. »Faciliteterne er helt perfekte, og det hele er samlet ét sted.«
