Ulla Sørensens skifte fra Socialdemokratiet til Venstre kom som et brud i et politisk miljø, der ellers havde bevæget sig roligt gennem efteråret. Pludselig stod byrådet i Middelfart med en ny virkelighed, hvor en enkelt manøvre vendte op og ned på de konstellationer, der havde formet sig efter kommunalvalget. Der er dog stadig mange huller i forklaringerne, der førte til partiskiftet og i sidste ende til kuppet mod den siddende borgmester, Johannes Lundsfryd (S). Men måske har det været under opsejling i længere tid.
Da stemmerne var talt op på valgnatten, pegede alt på en velkendt løsning i Middelfart. Johannes Lundsfryd meddelte, at han fortsatte som borgmester, støttet af SF og Dansk Folkeparti. Konstitueringen blev meldt ud, og for de fleste sluttede aftenen med indtrykket af, at byrådet havde fundet sin form. Det var ikke nyt, at Dansk Folkeparti støtter Socialdemokratiet i Middelfart, ligesom de mange kontroverser mellem Steffen Daugaard og Jonas René Jensen gjorde det umuligt for Daugaard at støtte et projekt med Jensen som arkitekt.
Derfor skulle der noget ekstraordinært til. Et enkelt telefonopkald ændrede hele billedet.
Ulla Sørensen, der var valgt for Socialdemokratiet, meldte sig ud af partiet. Hendes beslutning fjernede grundlaget for det flertal, Lundsfryd netop havde præsenteret, og satte et nyt politisk drama i gang. Kort efter ringede hun til Venstres Anders Møllegård og orienterede ham om situationen. Han begyndte straks at undersøge, om et nyt flertal kunne etableres.
Telefonopkaldet satte gang i et døgn præget af møder, private samtaler og forhandlinger, der flyttede sig fra rådhusets kontorer til Ulla Sørensens hjem. Det hele tog fart. Men måske skal man se længere tilbage for at forstå relationen mellem Ulla Sørensen og Venstre. Det er ikke unormalt, at politikere har bånd på kryds og tværs, men her blev forbindelsen mere bemærkelsesværdig.
På hendes Facebook-side ligger offentlige opslag fra dette års Folkemøde, hvor hun deltog sammen med Venstres Karin Riishede. De to rejste til Bornholm sammen, hvilket Ulla selv beskrev i et opslag:
»I april 24 bestilte Karin Riishede og jeg, gennem Fynske Medier, en rejse til Bornholm, der inkluderer 3 dages deltagelse i Folkemødet.«
På Folkemødet deltog hun blandt andet i Venstres fællessang og i arrangementer i partiets gårdhave, som hun skrev i et opslag om mødets tredje dag:
»Dag 3 på Folkemødet.
I dag har emnerne for mig været:
Københavns Universitet – fedme og skam
Festlig fællessang med Søren Pind og Bertel Haarder i Venstres gårdhave
Økumenisk gudstjeneste i Allinge Kirke
DR-scenen med DR – live, hvor der bl.a. blev givet en samlet konklusion på Folkemødet.«
Relationen til Venstre var altså ikke ny. Men dens politiske betydning blev synlig netop denne dag, hvor hendes udmeldelse fra Socialdemokratiet gjorde det muligt at danne et flertal uden om de partier, der aftenen før havde udpeget Johannes Lundsfryd som borgmester.
Forhandlingerne bevægede sig hurtigt. I løbet af onsdag og torsdag samledes Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet om en aftale, der gav dem flertallet i byrådet.
Hvad der fik Ulla Sørensen til at forlade Socialdemokratiet, står stadig hen i det uvisse. Johannes Lundsfryd har slået fast, at han ikke kan få øje på årsagerne, da hun aldrig har stemt imod noget på deres gruppemøder. Han sagde samtidig, at han havde forsøgt at ringe til Ulla Sørensen 10 gange, men uden at få svar. Så meget kunne Ulla Sørensen dog ikke tælle til, men Middelfart AVISEN har stadig ikke fået fat på hende for at høre hende årsagerne til det politiske brud.
Beslutningen om partiskiftet landede umiddelbart uden forvarsel, og selv dem, der sad tættest på forløbet, har kun brudstykker at støtte sig til. Ulla Sørensen har endnu ikke løftet sløret for, hvad der udløste skiftet, og hendes tavshed efterlader et tomrum i fortællingen om det døgn, der vendte alt på hovedet i Middelfart.
Ved en presseseance, foran rådhuset i Middelfart, trådte Anders Møllegård frem og erklærede sig som borgmester for det nye flertal. Dermed forsvandt Lundsfryds borgmesterpost fra det ene øjeblik til det andet. Det betød, at Ulla Sørensens telefonopkald, hendes udmeldelse og hendes relationer til Venstre kom til at ændre det politiske landskab i Middelfart – ikke kun for de kommende fire år, men for lang tid frem.
Forløbet tog en markant drejning, da Anders Møllegård internt gav udtryk for, at han var villig til at træde til side som borgmesterkandidat og overlade posten til Ulla Sørensen. I de første forhandlingstimer stod muligheden altså åben for, at hun kunne blive borgmester, hvis den nye konstellation faldt på plads omkring hende. Det var et øjeblik, hvor magtbalancen reelt tippede i hendes retning.
Kort efter forsvandt muligheden igen. Stemningen skiftede, partierne begyndte at orientere sig anderledes, og den løsning, der få timer tidligere havde ligget på bordet, gled ud af hænderne på begge parter. Da aftalen senere blev offentliggjort, stod Anders Møllegård som borgmesterkandidat, og fortællingen om forløbet blev strammet til: Ulla Sørensen havde kun været forhandlingsleder. Forløbet fremstår fortsat uklart.
Middelfart AVISEN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ulla Sørensen til de mange spørgsmål. Middelfart AVISEN har også forsøgt at få et større interview med Anders Møllegård, der ser ud til at blive borgmester i Middelfart, men heller ikke han er vendt tilbage på Middelfart AVISENs henvendelser. Ingen kender morgendagen, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål til Middelfarts kommende politiske flertal.
