Dårlig luft og overophedede klasselokaler gør børn trætte og uoplagte. SF’s Malene Søgaard Andersen kalder det et overset velfærdsproblem. Hun vil have hurtigere renoveringer, nationale krav og bedre sammenhæng mellem klima, økonomi og læring. »Vi har et fokus – men vi har ikke gjort nok.«
Et barns skolehverdag burde ikke føles som at sidde i et drivhus. Alligevel er det netop den virkelighed, mange børn oplever, når de dagligt tilbringer timer i klasselokaler med tung luft og svingende temperaturer. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner.
For SF’s Malene Søgaard Andersen er det både en advarsel og en påmindelse. Hun anerkender, at kommunen har et fokus – men mener, at tempoet er alt for lavt.
»Vi har jo i forvejen et fokus. Vi har lavet en plan for, hvordan renovering af blandt andet skoler skal foregå. Men problemet er, at det er virkelig langt ud i fremtiden, før alle skoler kan se, at deres skole og dagtilbud er blevet renoveret,« siger hun.
Hun peger på, at selv om der findes planer, så er det i praksis mange år frem, før alle børn mærker forbedringerne. »Både pædagogiske, nutidige rammer, men jo også i forhold til indeklima – det handler jo om ventilation og mulighed for udluftning. Så jeg synes, vi har et fokus, men der er brug for, at vi har et endnu større fokus på det,« siger hun.
Når hovedpinen følger med hjem fra skole
Flere forældre beskriver, hvordan deres børn vender hjem fra skole med hovedpine og træthed. Det er ifølge Søgaard Andersen et tegn på, at indsatsen ikke rækker langt nok.
»Det kan man jo altid debattere, men hvis der er børn, der oplever, at de for eksempel har ondt i hovedet, når de kommer hjem fra skole, eller er utilpasse på den måde, så har vi jo ikke gjort nok,« siger hun.
Problemet kan også aflæses i kommunens egne data. I trivselsmålingerne på skoleområdet svarer mange børn negativt, når de bliver spurgt ind til deres fysiske rammer.
»Der bliver de også spurgt til nogle spørgsmål omkring indeklima – om man har ondt i hovedet – og de bliver også spurgt til toiletforholdene. Når børnene svarer på den måde, og forældrene også har en oplevelse, der understøtter det, så nej, så har vi jo ikke gjort nok,« siger hun.
For hende er det ikke bare et sundhedsspørgsmål, men et udtryk for, hvordan kommunen prioriterer sine børns dagligdag. »Når man taler om børns trivsel, så skal man også tale om de omgivelser, de trives i,« siger hun.
Et fundament for læring – og for velfærd
Ifølge forskningen kan et dårligt indeklima koste børn helt op til et års læring over skoletiden. Derfor skal det, mener Søgaard Andersen, ikke reduceres til et teknisk spørgsmål om ventilation og byggeteknik. Det handler om grundlæggende velfærd.
»Det skal det bestemt. Det er jo også derfor, vi bygger en ny skole ude på Indre Ringvej – eller nogen kalder den Forskansningsvej. Det er fordi, det er en del af vores kernevelfærdsopgave, at der er gode rammer til vores børn og unge,« siger hun.
For hende er et sundt indeklima en forudsætning for, at læring, trivsel og pædagogik overhovedet kan fungere. »Man kan ikke forvente, at børn lærer optimalt, hvis de sidder i for varm luft eller trækker vejret i et lokale, der føles tungt og stillestående,« forklarer hun.
Mere ansvar – og mere gennemsigtighed
Kun omkring hver tredje kommune i Danmark har konkrete målinger af luftkvalitet og temperatur i deres skoler. Det vil Malene Søgaard Andersen lave om på. Hun ser ingen grund til at vente på nye regler – de eksisterende redskaber kan bruges bedre.
»Der er jo faktisk i lovgivningen krav om, at man skal lave en undervisningsmiljøvurdering sammen med elevrepræsentanter. Og der kunne man da fint lave en del, der handlede omkring luftkvalitet blandt andet. Man skal også vurdere toiletforhold, lys og rummenes størrelse. Alle de ting skal man have en drøftelse med undervisningsmiljørepræsentanterne om på hver enkelt skole,« siger hun.
Det er ifølge hende både praktisk og demokratisk. »De rapporter, eller den analyse, man kommer frem til, den skal man faktisk lægge på skolens hjemmeside,« tilføjer hun. Dermed kan både forældre, lærere og elever følge med i, om kommunen faktisk lever op til sine egne standarder.
Krav skal gælde alle børn i Danmark
Organisationen Synergi foreslår, at der indføres nationale minimumskrav for indeklima i skoler og daginstitutioner. Det bakker SF’eren op – med henvisning til den eksisterende arbejdsmiljølov.
»Jeg synes, det ville være fint, at der var et fælles krav i Danmark. Jeg synes, det er helt ligesom, at der er nogle krav i arbejdsmiljølovgivningen for, hvordan arbejdsmiljøet for medarbejderne er. Så synes jeg også, det er fint, at der er nogen, der forholder sig til et krav for elevernes og børnenes,« siger hun.
Hun mener, at kommuner ikke skal kunne gemme sig bag lokale forskelle, når det handler om børns sundhed. »Det bør ikke være postnummeret, der afgør, om dit barn får frisk luft i timerne,« siger hun.
Renovering og nybyggeri må gå hånd i hånd
Spørgsmålet om, hvorvidt Fredericia skal bygge nyt eller renovere sig ud af udfordringerne, møder hun med pragmatisme.
»Vi bliver nødt til at lade de to ting gå hånd i hånd, fordi vi har ikke råd til at vente på, at vi får bygget nyt. Det kommer jo til at gå en overrække. Du kan bare se, at den nye skole står forventeligt klar i 2030. Og det kan vores børn jo ikke være tjent med – at man skal vente så længe,« siger hun.
Derfor handler det om at bruge det, man allerede har, bedre. »Vi skal kunne genbruge de bygninger, som er gode nok, og renovere dem, så de både er tilsvarende i forhold til pædagogiske behov og i forhold til indeklima. Og så skal vi jo kigge på, hvor der er behov for at bygge nyt – for eksempel når børnetallet ændrer sig,« forklarer hun.
Klima, energi og indeklima hænger sammen
For Malene Søgaard Andersen er der ingen modsætning mellem grøn omstilling og gode skolemiljøer. Tværtimod.
»Det giver jo helt vildt god mening. Vi ved selv fra vores egen husholdning, at når man skifter et vindue eller isolerer lidt ekstra, så kan man mærke det på sin elregning og dermed på CO₂-udledningen. Så det er helt klart en del, der bør indtænkes i det,« siger hun.
Hun mener, at kommunen skal tænke indeklimaet ind i sin samlede klimadagsorden. »Når vi forbedrer luft og energi, forbedrer vi også hverdagen for både børn og lærere – og vi reducerer vores udgifter på driften. Det hænger sammen,« siger hun.
En politisk prioritet – ikke en parentes
For SF’eren handler det ikke længere om at diskutere, om indeklimaet betyder noget – men hvordan man rent faktisk får gjort noget ved det.
»Jeg håber på, at jeg kan få lov til at sidde i et børneskoleudvalg efter et valg. Og der vil det være en helt klar prioritering sammen med de andre emner på børneskoleområdet – at vi skal sikre, at der både er nok voksne, men der også er nogle gode rammer for, at de voksne kan lykkes med deres opgave,« siger Malene Søgaard Andersen.
Hun ved, at forandring tager tid, men fastholder, at indeklima ikke må blive et projekt for fremtiden. »Det her handler ikke bare om bygninger – det handler om børns hverdag nu og her,« siger hun.