LEDER. Det er påfaldende, at de mange borgerlige partier går til valg på en anden kurs for Fredericia, men samtidig ikke vil forholde sig til de åbenlyse uenigheder, der er mellem partierne. Til tider virker det, som om de kun er interesserede i borgmesterposten. Men som budgetforliget forrige år viste, så er posten kun symbolsk, hvis man ikke har et flertal bag sig. Magten ligger med andre ord i at kunne samarbejde.
Hvad vil den samlede blå blok i Fredericia udover at kunne sige “borgmester”? Er der et reelt valg for vælgerne? Hvad skal vi vælge imellem? Socialdemokratiet går til valg på “tryghed” og “velfærd” – det er jo en klassiker. Men hvad går de blå til valg på?
Skal man tro den nuværende situation, så er De Konservative blevet isolerede, fordi man her ikke vil skrive under på en enten-eller-erklæring om, hvorvidt man vil pege på en rød borgmester eller deltage i et rødt samarbejde udenom den borgerlige lejr. Det bliver ikke nemmere af, at der er mange partier i lejren. De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Borgernes Liste, Liberal Alliance. Der er nok at vælge mellem. Skulle man få et flertal med disse partier, vil det så overhovedet være muligt at føre en fælles politik?
På den ene side demonstrerede de borgerlige, at de kunne samarbejde med Enhedslisten og SF, da de sprængte den socialdemokratiske betonmur omkring budgetforhandlingerne. Socialdemokratiets stålsatte pagt med forvaltningsapparatet efterlod kommunens DJØF’er i total panik, da Tommy Rachlitz Nielsen kunne beordre dem ned til forliget for at få besked om, hvad man havde besluttet. Det blev et smædeligt nederlag for det socialdemokratiske projekt. Kort tid efter forlod Søren Larsen (A) også den politiske arena.
Nu kommer valget så. Vi går direkte ud af sommerferien og ind i valgkampen.
Så hvad skal vi have? Hvad er de blå partiers modspil til socialdemokraternes plan om at fortsætte for evigt? Hvad er det for et Fredericia, man i fællesskab kan få skabt? Og hvornår vil man fortælle vælgerne om det?

Det går godt på den sportslige side. Byen er for alvor rykket op. Politikerne, også Socialdemokratiet, har formået at samle sig om at bakke op om den sportslige succes. Det efterlader spørgsmålet om, hvorfor man så primært snakker om disse forhold. Vælgerne vil nok gerne vide, hvad alternativet egentlig er – hvis der er et.
For hvis der ikke er noget at vælge mellem, udover persongalleriet, så er det vel overordnet set ret ligegyldigt? Den almene borger kan være ret ligeglad med, hvem der er borgmester. Ude i den virkelige verden tænker man på vejforhold, støjproblemer, manglende sundhedstilbud (sygehus), økonomi, servicetilbud, ældrepleje, erhvervspolitik og så videre. Man vil også gerne have en vis stabilitet.
Hvis de borgerlige derfor mener det alvorligt, så er de nødt til at komme med nogle reelle valgmuligheder, hvor de kan demonstrere, hvad de kan i samlet flok, hvis de får de stemmer, der skal til.
Gennem Danmarkshistorien er det ofte set, at den bedste forhandler – den, der kan samle et flertal og skabe et samarbejde – også sætter sig for bordenden. Det gjorde Schlüter også, og sådan skal det også være i Fredericia. Det skal være samarbejdet og visionerne for byen, der sætter kursen, ikke personerne. Man kan derfor være fræk og spørge: Hvilken forskel gør det egentlig at skifte personen for bordenden, hvis embedsapparatet alligevel styrer butikken?
Selvom det lige nu ligner, at magten kan tippe, kan det også ske, at borgerne foretrækker status quo med en kommunaldirektør i Thomas Jaap, der reelt driver butikken. Og hvis Jaap så indser, at investeringer er vejen frem, så ser det faktisk godt ud for Fredericia, hvor erhvervslivet – med Bent Jensen og Anders Østergaard i front – er klar til at bidrage massivt. Begge investerer allerede betydeligt i byens liv og udvikling. Erhvervslivet gør det for byen.