21 procent af eleverne er væk fra skolen for ofte: Sådan vil Fredericia vende kurven

POLITIK. Tallet er til at tage at føle på. I dag har 21,1 procent af eleverne i Fredericias folkeskoler et fravær på over 10 procent. I 2020 var det 16,8. Det svarer til, at mere end hver femte elev i byens folkeskoler er væk fra undervisningen så ofte, at kommunen selv kalder det bekymrende.

For at vende den udvikling har Fredericia besluttet sig for en finansieringsmodel, byen ikke har prøvet før. Kommunen låner ti millioner kroner af Den Sociale Investeringsfond til en ny forebyggende indsats mod skolefravær, og det særlige er vilkåret: pengene skal kun betales tilbage, hvis indsatsen rent faktisk virker. »Det handler jo om skolefravær. Vi har 21 procent af vores elever i folkeskolen, der har et fravær på over 10 procent, og det er ret bekymrende. Det bygger som regel på noget mistrivsel i større eller mindre grad, og vi ved jo, at jo længere tid der går, inden vi tager fat i det, jo sværere er det også at komme tilbage til en normal skolegang,« siger Pernelle Jensen (V), formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget.

Sagen blev anbefalet videre i udvalget og skal gennem byrådet, før den er endelig. Tanken er at sætte ind tidligere, end kommunen gør i dag, over for de elever, der har et fravær på mellem 10 og 20 procent, og hvor der er begyndende tegn på mistrivsel.

Betaler kun ved succes

Det er selve finansieringen, der gør sagen usædvanlig. En social effektinvestering bygger på, at en investor lægger pengene ud og bærer risikoen, mens kommunen kun betaler tilbage, hvis nogle på forhånd aftalte mål bliver nået. »Vi er i dialog med Den Sociale Investeringsfond om at lave et projekt, der handler om at forebygge skolefravær, inden det vokser sig større. Fonden kommer med ti millioner til projektet, og vi får koblet noget ekspertviden ind i det. Så skal vi betale pengene tilbage plus en lille risikopræmie, hvis det lykkes at vende udviklingen. Lykkes det ikke, skal vi ikke betale pengene tilbage,« forklarer Pernelle Jensen.

Risikopræmien er ifølge sagsfremstillingen på forventet to millioner kroner, som kommunen skal betale oven i de ti, hvis målene nås. Når tilbagebetalingen er sket over forventet fem år, tilfalder den økonomiske gevinst herefter kommunen alene.

Modellen er ikke noget, Fredericia har fundet på selv. Den indgår i et nationalt program, »Sammen om mindre skolefravær«, som Den Sociale Investeringsfond har skabt sammen med Alm. Brand Foreningen 1792. De to parter har tilsammen lagt 30 millioner kroner i puljen, der fordeles på fire kommuner. Frederikssund Kommune var den første, der gik med, da indsatsen blev lanceret i april, og Fredericia er blandt de næste i samme runde.

Det allerede igangsatte har ikke vendt kurven

Bag beslutningen ligger en erkendelse af, at det, kommunen hidtil har gjort, ikke har været nok til at ændre udviklingen. »Vi har sat en masse ting i værk for at hjælpe skoleområdet og også i forhold til fravær, men der er ikke rigtig noget, der for alvor har vendt udviklingen endnu. De projekter, vi har sat i gang, er jo også forholdsvis nye. Men det er noget, de fleste kommuner slås med, så hvis der er noget mere, vi kan gøre, tør vi godt kaste os ud i noget nyt for at prøve det af og se, om det virker,« påpeger Pernelle Jensen.

Den nye indsats er ifølge sagsfremstillingen bygget op om tre niveauer. Det går fra forebyggelse rettet mod alle elever, over en hurtig indsats ved begyndende fravær med støtte fra en dedikeret fraværsperson, til mere målrettede tværfaglige forløb, hvis behovet vokser.

Regnestykket bygger på en fastsat succesrate

Forvaltningen beskriver indsatsen som en robust business case, hvor hovedparten af gevinsterne hentes inden for kommunens egen serviceramme. Hvor stor gevinsten bliver, afhænger af, hvor ofte indsatsen lykkes.

I Frederikssund, der har indgået en tilsvarende aftale, fremgår forudsætningen af kommunens egne bilag. Beregningen dér bygger på en antagelse om en succesrate på 40 procent, som får andelen af elever med over 10 procents fravær til at falde fra 28,7 til 22,7 procent. Det fremgår endnu ikke, hvilken succesrate Fredericias egen beregning er bygget op om.

For Fredericia er afgørelsen ikke truffet endnu. Forvaltningen har bedt om en principgodkendelse, mens den endelige beslutning afventer fondens svar, der ventes i september 2026.