Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkKrimi

Vild morgen på vejene

Vild morgen på vejene

KRIMI. Onsdag morgen blev trafikken på Fynske Motorvej ved Middelfart sendt ud i kaos, da en 21-årig spritbilist fra Assens overså en bil foran sig og påkørte den bagfra.

Bilisten kom kørende i vestgående retning i første vognbane, da han ramte den forankørende personbil. Påkørslen sendte bil nummer to ud i tredje vognbane, hvor en varebil efterføgende ikke kunne nå at undvige.

Det oplyser Fyns Politi i døgnrapporten.

Ingen personer kom heldigvis til skade ved sammenstødet, men en alkoholtest afslørede, at den 21-årige bilist havde indtaget mere alkohol end tilladt. Han er nu sigtet for spirituskørsel.

Endnu en påvirket bilist stoppet

Tidligere samme nat standsede politiet endnu en påvirket fører. Klokken 00.59 på Assensvej ved Nørre Aaby blev en 35-årig mand fra Middelfart Kommune taget med både alkohol og euforiserende stoffer i blodet.

Han er nu sigtet for begge forhold.

Læs også

Mand sigtet med 1,9 gram ukendt stof på sigHvid varebil målt til 82 km/t i 50-zone på EgeskovvejBilister skred ud i regnvejret, mens tyvene brød ind bag knuste ruderGlemt sukkergryde udløste brandalarm på IBC