MUSIK. Der bliver tændt for både forstærkere og fællesskab i efterårsferien, når Ungdommens Hus i Fredericia endnu en gang danner ramme om MusikStarter Camp – en hel uge, hvor unge musikere får lov til at dykke ned i alt det, der gør musik til noget, man kan leve og ånde for.
Bag initiativet står Ungdommens Hus, Den Kreative Skole og Musikaftenskolen Lillebælt, og i spidsen for campen står instruktør Mathias Gregersen, der med sin rolige energi og mange års erfaring har været med til at skabe en platform, hvor unge ikke bare lærer at spille musik – men også at finde sig selv i den.
»MusikStarter er oprindeligt et projekt, der blev sat i gang af Nephew og Roskilde Festival for at få unge til at spille livemusik,« fortæller Mathias Gregersen. »Her i Fredericia har vi så taget ideen og lavet vores egen version. Det er kun andet år, vi kører det hernede, men det bygger på mange års erfaring med at lave camps og undervisning for unge.«
Han underviser til daglig på Den Kreative Skole, hvor han også har skabt projektet Bandcentralen – et samlingspunkt for unge, der gerne vil spille sammen og udforske musikkens mange veje.
»Jeg har brugt erfaringerne derfra til at forme MusikStarter her i byen. Det handler om at give unge mennesker en oplevelse af, hvad musik kan. Ikke bare teknisk, men som et fællesskab og som et sprog, hvor man kan sætte ord på noget, man ellers ikke kan sige højt,« siger han.
Stemningen i Ungdommens Hus taler for sig selv. Rundt i lokalerne bliver der sunget, rappet og skrevet sange i små grupper. Lyden af trommer blander sig med guitarer, mens nogen sidder på gulvet med tekster, der stadig er halvt færdige, men fulde af mening.
»Man behøver ikke kende hinanden på forhånd for at sidde i en rundkreds og synge med,« siger Mathias og smiler. »Musik skaber et fællesskab på et helt umiddelbart plan. Det er sådan noget, man mærker fra første dag.«
Og det er tydeligt, at campen rører noget. Sidste år kom der to bands ud af MusikStarter, og mange af deltagerne er vendt tilbage i år.
»Folk vender virkelig tilbage. De siger ikke nødvendigvis så meget, for aldersgruppen er jo den, den er, men de dukker op igen med en guitar under armen, og det fortæller egentlig det hele. Så ved man, at det har betydet noget,« siger Mathias Gregersen.
Han peger på, at netop det, at musikken får lov til at leve videre efter campen, er det største tegn på succes.
»Vi har koncerter hernede nu, hvor det kun er unge, der har mødt hinanden gennem MusikStarter eller Bandcentralen. Det betyder, at der er opstået et miljø, som ikke fandtes før. Det er jeg virkelig stolt af.«
For deltageren Kenneth Alrøe Oktie, der er på campen for anden gang, har det ikke bare været sjovt – det har sat gang i noget dybere.
»Sidste år var jeg på rapholdet, og det var ret så grineren. Det er jeg også i år. Jeg synes, det går lidt langsomt i starten, fordi jeg kender teorien, men når vi først begynder at lave musik, så er det fucking fedt,« siger han og griner, mens han kigger mod scenen, hvor nogle af de andre øver.
Kenneth beskriver rap som en frihed, et sted hvor man kan lege med energi og attitude.
»Man kan udtrykke sig på en anden måde end i sing and songwriting, som tit er lidt mere glad eller trist. Når man rapper, kan man lege med noget lidt hårdere – man kan true nogen for sjov, du ved – bare for at lege med energien. Det er sjovt.«
Han har skrevet over 15 sange siden sidste års camp, og omkring ti af dem mener han selv er klar til at blive udgivet.
»Hvis jeg ikke havde været på campen, var jeg nok ikke begyndt at fordybe mig i det. Det satte ligesom noget i gang. Jeg begyndte at skrive, fordi jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde noget at sige,« fortæller han.
Samarbejdet med de andre deltagere betyder meget for ham.
»Det er fedt at arbejde sammen med folk, især dem der kan synge en oktav højere end mig. Det giver kontrast. Jeg har sunget kirkekor og pigekor før, så jeg kan godt lide at arbejde med stemmer, der ligger forskelligt. Det bliver til noget nyt hver gang,« siger han.
Og så er der fællesskabet – det, der ikke står i programmet, men som alligevel er selve kernen i MusikStarter.
»Det er skidehyggeligt. Og praktisk. For man får skrevet sange, får ideer, og man begynder at tænke i andre baner med hjælp fra andre. Sidste år kendte jeg næsten ingen, men nu kender jeg mange. Philip, Sofie og Freja for eksempel. Det er blevet venner, man har lavet musik med. Det er fedt.«
Når han skal beskrive campen med tre ord, tænker Kenneth sig kort om, inden han siger:
»Fællesskab, følelser og udtryk.«
Tre ord, der også kunne stå som overskrift for hele ideen bag MusikStarter. For bag tonerne, rytmerne og de sene aftener med guitarer og grin ligger et ønske om at give de unge et sted, hvor de kan mærke, at musik ikke bare er noget, man spiller – det er noget, man lever i.
Som Mathias Gregersen siger det:
»Musik kan være et værktøj til at finde et sted i livet, der giver mening. For nogle handler det om at stå på en scene, for andre om bare at finde ro i at skrive en sang. Det vigtigste er, at de mærker, at de hører til et sted.«
Og i efterårsferien er det sted Ungdommens Hus, hvor lyden af unge drømme fylder hvert hjørne.
