BUSINESS. Det første, man lægger mærke til hos Me Mori – Den Lille Guldsmedje på Gothersgade i Fredericia, er håndværket. På det lille værksted midt i butikslokalet sidder Therese Krogh Andresen, der med rolig hånd former guld, sølv og ædelsten til personlige unikasmykker. Omkring hende er sorte vitrineskabe fyldt med håndlavede smykker, der spænder fra det rå og kantede til det helt elegante og klassiske.

For syv år siden åbnede Therese dørene til Me Mori, fordi hun oplevede, at der manglede et sted i Fredericia, hvor det helt særlige, håndlavede smykke var i fokus, og hvor der var plads til at gøre noget anderledes.

»Den er syv år gammel, den lille butik med facade, skulle jeg til at sige. Det er et guldsmedeværksted, hvor vi reparerer, smelter om, laver specialbestillinger og vores egne kollektioner, og de ting, vi synes skal være i skabene, og det vi godt kan lide at lave,« fortæller hun.

Fredericianerne har kvitteret med interesse og opbakning, forklarer Therese. Byen har taget rigtig godt imod Me Mori, og derfor har de travlt i butikken, hvilket hun beskriver som “dejligt”.

»Byen har taget rigtig godt imod det. Så vi har rigtig travlt, og det er dejligt,« smiler hun.

Et værksted med plads til det hele

Hos Me Mori er håndværket i centrum, men det handler også om følelser og personlige fortællinger. Blandt de smukke smykker står små dødningehoveder frem som en særlig Therese-signatur. Selvom de ved første øjekast kan virke provokerende, ligger der ifølge Therese en dybere, livsbekræftende tanke bag dem.

»Det kan godt være, at det skræmmer nogen, men tanken med dem er en anden, end man lige skulle tro. Det er en livsbekræftende tanke, der ligger bag dem. Vi har jo også meget andet end dem. Det er mere en Therese-ting, end det skal være for alle. Det er mere for måske at småprovokere lidt og udfordre tankerne, at de også er så synlige. Men vi kan også sagtens lave prinsesseringe,« forklarer hun.

For guldsmeden handler guldsmedefaget heller ikke kun om at lave smykker, men også om at udforske, lære nyt og udvikle sig hele tiden. Hun beskriver derfor også faget som et håndværk, der kombinerer flere forskellige dimensioner. Det kan både være kreativt, kunstnerisk og teknisk udfordrende, og netop den variation gør arbejdet sjovt for hende.

»Jeg får brugt alle dele af hjernen, eller hvad man siger. Jeg kan blive ved med at finde noget, jeg ikke ved noget om, og det gør det bare sjovt.«

Ét af de områder, hvor Therese og hendes team netop får brugt de forskellige dele af hjernen, er i arbejdet med Me Moris specialdesignede smykker, som fremstilles efter kundernes ønsker.

På værkstedet arbejdes der med alt fra de klassiske vielsesringe til helt unikke bestillinger, hvor kunden selv kan være med i processen fra idé til færdigt smykke. Ofte starter processen med gamle smykker, som kunderne allerede ejer, og som bliver omsmeltet for at skabe nye smykker, der fortæller en ny personlig historie. Det giver kunderne en mulighed for at bære deres egne minder og fortællinger helt tæt på kroppen.

Ifølge Therese handler arbejdet på værkstedet i høj grad om at møde kunderne der, hvor de er, og sammen finde frem til det helt rigtige smykke.

»Har man noget gammelt guld, har man noget vi skal bruge, eller starter vi helt fra scratch? Der er mange forskellige processer, og forskellige steder at starte. Så vi spørger altid først, hvor skal vi hen, og så finder vi ud af det derfra,« fortæller hun.

Hun fortæller også, at der hos guldsmeden er plads til både klassiske ønsker og mere eksperimenterende idéer. Det gælder især vielsesringe, hvor processen ofte bliver meget personlig, fordi smykkerne kommer til at afspejle kundernes egne fortællinger og følelser. Derfor er det ifølge hende ligeledes vigtigt at indfri de drømme, kunderne kommer med, og leve op til den tillid, de viser værkstedet.

Ønsket om flere timer i døgnet

Selvom Therese har stor succes med Me Mori, drømmer hun stadig om at give værkstedet endnu mere plads og en endnu mere central placering i Fredericias byliv. Hun understreger dog, at drømmen ikke handler om at ændre selve håndværket, men snarere om at synliggøre det endnu mere tydeligt for både nuværende og kommende kunder. For Therese handler det om at skabe rammer, der matcher kvaliteten af det håndværk, som kunderne kan finde hos hende.

»Vi kunne jo godt drømme om mere plads og endnu mere eksklusive lokaler, uden at håndværket som sådan skal ændre sig. Selvfølgelig må det jo også gerne blive mere lækkert altid, og blive bredere endnu, så alle kan se i vinduet, hvad vi kan. Men det er jo tid og penge, alting tager.«

Netop tid peger Therese også på, når hun bliver spurgt om de største udfordringer ved at drive en specialiseret håndværksbutik som Me Mori. Hun tænker sig godt om, inden hun svarer, at den største udfordring nok er at finde timer nok i døgnet til alt det, hun gerne vil. Hun fortæller, at der altid er noget, man kunne gøre lidt bedre, og endnu flere idéer, der bare venter på at blive ført ud i livet.

»Jeg tror egentlig, den største udfordring har været at finde tid. Altid en tidsmangel. Der er altid noget, man kan gøre bedre. Altid noget, man kan bruge mere tid på. Men ellers synes jeg egentlig, det har været forholdsvis nemt og dejligt, også fordi folk har bakket op.«

Den lokale opbakning spiller en stor rolle i Thereses hverdag i værkstedsbutikken. Fredericia er en by, hvor handelslivet nok er præget af en del kædebutikker med masseproducerede varer, men når kunderne træder ind hos Me Mori, er det som regel, fordi de leder efter noget helt andet. Her søger de smykker med en personlig fortælling, fremstillet med håndværk og omtanke, og smykker, som ikke kan findes andre steder.

Med et smil tilføjer Therese, at den største udfordring måske i virkeligheden bare er, at hun altid har lyst til at sidde ved værkstedsbordet og fordybe sig i smykkernes små detaljer. Men så minder hun sig selv om, at døgnet også skal bruges på søvn og en bid mad en gang imellem.