Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Business

Stor interesse for potentiel havneudvidelse i Nyborg

Stor interesse for potentiel havneudvidelse i Nyborg

Næsten 200 nyborgensere mødte torsdag aften op i et auditorium for at høre om en mulig havneudvidelse i byen. Morten Højrup, COO i Associated Danish Ports (ADP), holdt et oplæg, hvor han fremlagde de indledende tanker og planer for projektet.

Ifølge ADP er havneudvidelsen stadig i sin spæde fase, og formålet med mødet var at skabe en åben dialog med lokalsamfundet og indsamle input til den videre proces.

- Havneudvidelsen er i sin spæde opstart, hvor det er vigtigt at få input, have dialoger og være åbne om, hvad man vil og gør, lød det fra ADP i et opslag på mediet LinkedIn.

Mødet var en del af en større indsats for at informere og inddrage endnu flere fra området i processen.

Overvældende interesse

Hos ADP var man positivt overrasket over den store tilslutning til arrangementet.

- Det var formålet med infomødet i går i Nyborg, og vi er overvældet over den interesse, der er for, hvad vi laver og vil lave på havnen, oplyser havneselskabet efterfølgende.

Havneudvidelsen i Nyborg er endnu i en tidlig fase, og det er uklart, hvilke konkrete planer der kan blive realiseret. Projektet skal fortsat gennem en række planlægnings- og høringsprocesser, før der kan træffes endelige beslutninger.

Del artiklen

Læs også

Yasmin kom som tilflytter og blev en del af fællesskabet - nu har hun én besked til andre: Kom, kom, komGittes butik er vokset ud af sine lokaler: Nu åbner hun en helt ny Please Stay i VendersgadeKolding har mistet hver femte specialbutik, men omsætter for mereFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det private