Dansk Industri har lanceret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Fokus er på faglighed, praktik, samarbejde med erhvervslivet og en stærkere indsats for unge, der falder udenfor. For byrådskandidat Preben Hoffmann Rosenberg fra den lokale liste Grøn Kultur er det ikke kun et politisk spørgsmål, men et udtryk for, at man i Danmark skal blive bedre til at lytte, inden man beslutter.
»Jeg er helt ny i politik, og jeg ved godt, at der er udfordringer i skolen, især i dansk og matematik. Det fylder, og det skal det også. Men jeg mener, at det første skridt er at lytte til de mennesker, der faktisk har forstand på det – lærere, elever og forældre,« siger Preben Hoffmann Rosenberg.
Han taler med et udgangspunkt, der er mere nysgerrigt end skråsikkert. Grøn Kultur, hans nystiftede lokale liste, har rødder i dialog og deltagelse. Han har ligefrem gjort det til en del af sin valgkamp at tage “lyttelapper” med ud til vælgerne – små kort, hvor borgerne kan skrive, hvad de mener, kommunen bør tage fat på.
»Jeg vil suge til mig. De gode idéer findes ude blandt folk, ikke kun inde på rådhuset. Politik må ikke blive et lukket system, hvor beslutninger tages hen over hovedet på dem, det handler om,« siger han.
Når talen falder på Dansk Industris ønske om at styrke folkeskolens faglighed, erkender han åbent, at han stadig er i gang med at sætte sig ind i området. »Jeg har ikke nok indsigt til at pege på, hvilke greb der skal til i undervisningen. Men jeg tror på, at løsningerne findes hos dem, der arbejder med det til daglig. Vi skal give plads til, at deres erfaringer får værdi i det politiske arbejde.«
Han kalder DI’s forslag om at efteruddanne halvdelen af landets matematiklærere ambitiøst, men fornuftigt – så længe man tænker praktisk. »Jeg tror, man kan nå langt med korte kurser og efteruddannelse i praksis. Man behøver ikke altid gøre tingene tunge for at gøre dem vigtige,« siger han.
Som tidligere tekniker og håndværker ser Preben Hoffmann Rosenberg en klar værdi i at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Han støtter ideen om erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse og taler om begejstringen ved at få noget i hænderne. »Jeg synes, det er afgørende, at unge kommer ud og prøver, hvordan det er at stå med et værktøj i hånden og bygge noget. I dag bliver for meget af undervisningen for teoretisk. Vi skal have de unge til at opdage glæden ved at skabe noget konkret.«
Samtidig mener han, at koordinering mellem kommune og erhvervsliv kan spille en større rolle. Han peger på Business Fredericia som et naturligt bindeled, hvis kommunen vil gøre mere for at skabe fritidsjob. »Kommunen kan godt tage ansvar for at koordinere. Der er mange lokale virksomheder, som gerne vil hjælpe – de skal bare have nogen til at samle trådene.«
Spørgsmålet om unge uden job og uddannelse får ham til at reflektere over et bredere problem: et arbejdsmarked, der ifølge ham er for stift. »Jeg har i mange år undret mig over, hvorfor vi i et højt civiliseret samfund ikke er bedre til at fordele arbejdet. Nogle kan arbejde 20 timer, andre 5, men alle burde kunne bidrage. Jeg savner en mere fleksibel tilgang, hvor vi giver plads til, at folk kan være med på deres egne præmisser.«
Han taler også med varme om de små skridt, der kan gøre en forskel. Et fritidsjob. Et praktikophold. Et menneske, der bliver set. »Alt for mange bliver koblet af, fordi vi har bygget et system, der kræver, at man passer ind i bestemte kasser. Jeg tror mere på at skabe bevægelse end på at måle alt i resultater,« siger han.
Transport og mobilitet ser han som en forudsætning for, at unge kan deltage på lige fod – særligt dem, der bor uden for bymidten. »Vi skal arbejde mere med planlægningen, så vi får bedre forbindelser. Jeg har selv foreslået at etablere en cykelsti på den gamle Lillebæltsbro, så der bliver bedre sammenhæng mellem by og opland. Det er den slags små skridt, der giver unge frihed til at bevæge sig og tage del i livet.«
Også Dansk Industris forslag om årlig vejledning til unge, der går i stå efter gymnasiet, vækker genklang. »Det giver god mening. Nogle har brug for et pusterum, andre skal hjælpes i gang. Dialogen er det vigtigste redskab, vi har. Vi skal tale med de unge, ikke om dem,« siger han.
På spørgsmålet om, hvad den vigtigste investering for fremtidens unge er, svarer han uden at tøve – men uden at tale i store tal. »Det er at skabe dialog. For mig handler det ikke om at kende alle svarene, men om at finde dem sammen. Hvis vi som kommune tør lytte mere og involvere flere, så tror jeg, vi kan gøre en reel forskel,« siger Preben Hoffmann Rosenberg.
Hos Grøn Kultur vil han hellere bygge bro end opstille færdige løsninger. »Jeg har sagt det før – jeg laver luftkasteller, og det er jeg stolt af. For hvis man ikke drømmer, kommer man ingen vegne. Det vigtigste er, at man bliver ved med at puste luft i dem, sammen med de mennesker, det handler om.«
