Politikere skal se på mad i institutioner, hjertezoner og rygning i arbejdstiden
POLITIK. Madkundskab fra 2. klasse, politisk regulering af hvilken mad der serveres i kommunens institutioner, hjertezoner omkring skolerne og en ny afregningsmodel, så skolerne kan bruge hallerne i skoletiden. Det er blandt de greb, byrådet i Fredericia drøftede på sit temamøde om sundhedsprofilundersøgelsen den 7. september.
Drøftelsen er samlet i et bilag til Senior- og Sundhedsudvalgets møde torsdag den 1. oktober, hvor udvalget skal føre den videre.
På kostområdet peger byrådet på, at kommunen kan regulere, hvilken mad der tilbydes i dagtilbud, skoler, plejehjem og kommunale haller, hvis der er politisk opbakning til det. Området kan samtidig kobles til kommunens ambition om at være grøn i verdensklasse, så klimaaftrykket fra madvaner også indgår i formidlingen.
Samtidig lyder en advarsel mod, at sundhedsbudskaber bliver elitære. Formidlingen skal ifølge bilaget handle om realistiske og sundere alternativer til for eksempel frysepizza og chips – ikke om, at alle skal spise ultrasundt. Den direkte samtale med borgerne kan være mere virkningsfuld end brede kampagner, og eleverne kan for eksempel få en enkel opskrift med hjem fra skolen. Der peges også på kurser under overskriften »Lav mad sammen med dine børn«.
Byrådet retter desuden blikket mod forældrene, som ofte er dem, der giver børnene penge med til at købe mad og snacks i det lokale supermarked. Usunde madvaner handler ifølge bilaget ikke nødvendigvis kun om økonomi, men også om tid, energi og overskud.
På rygeområdet stiller byrådet spørgsmål til, hvordan reglerne om røg- og nikotinfrie matrikler håndhæves i praksis, og der ønskes en tilbagemelding på netop det. Et andet spørgsmål er, om rygning i arbejdstiden skal føre til en tjenstlig samtale, og om kommunen har data om omfanget blandt sine egne medarbejdere. Også samarbejdet med privatskolerne om forebyggelse nævnes. Voksne skal gå forrest som rollemodeller, lyder det.
På alkoholområdet efterlyses attraktive ungdomsmiljøer, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet for fællesskabet, og en tidligere forebyggelsesindsats. Byrådet peger samtidig på, at reglerne skal håndhæves, så mindreårige ikke får adgang til diskoteker og andre steder, hvor de ikke opfylder alderskravene. Et af spørgsmålene i bilaget lyder, hvem der har økonomiske interesser i salget af alkohol, nikotin og andre rusmidler, og hvorfor den dimension fylder så lidt i debatten. Udviklingen i rusmiddelforbruget kan ifølge bilaget blandt andet følges gennem analyser af spildevandet.
På motionsområdet peges der på, at afregningsmodellen mellem skoler og haller bør undersøges, så skolerne får bedre mulighed for at bruge hallerne i skoletiden, hvor de ofte står tomme. I dag kan skolernes økonomi være en barriere. Endelig nævnes hjertezoner omkring de kommunale skoler som et greb til at begrænse biltrafikken og få flere børn til at gå eller cykle i skole.
Udvalget skal på mødet drøfte, hvilke af temaerne byrådet var særligt optaget af, og om der er konkrete emner, udvalget ønsker et særligt fokus på. Ideerne er ikke besluttet.
