FRITID. Der er lørdag formiddag i Taulov, og luften er ladet med en dejlig stemning. På Tavlhøj er der både åbent hus og vandretur, og det viser sig hurtigt, at regnestykket med de 10-20 deltagere, som nogen havde forestillet sig, ikke holder stik. Over 100 vandrere er mødt frem, og med yderligere 30 hjælpere er området fyldt af aktivitet. Herfra sendes folk afsted mod Skærbæk, Kongsted og Taulov på alt fra fem til 27 kilometer lange ruter, der snor sig ud i landskabet.
»De havde nok regnet med, at vi bare var en lille hyggeklub, men det er vi jo ikke. Vi er over hundrede ude at gå, og så har vi 29 hjælpere med til at få det hele til at fungere. Der er køkkenhold, rutesættere og folk, der kører mad ud til depoterne. Det er ikke bare lige at arrangere sådan en tur,« fortæller Tina Ebbesen, der er aktiv i Fredericia Fodslaw.
Foreningen, som sidste år markerede sit 50-års jubilæum, har vokset sig stor på frivillighed og en stærk tradition for fællesskab. Når deltagerne vandrer ud i flokke på tværs af generationer, er det mere end blot motion. Det er samvær, natur og et socialt rum, hvor man kan gå side om side, tale om livet eller blot nyde stilheden sammen.
»Selvfølgelig får man motion, men det er lige så meget det sociale. Mange går to og to, andre i små grupper på fire eller fem, og så er der nogen, der går stærkt alene. Men uanset tempo er der plads til alle,« siger hun og peger på, at netop mangfoldigheden er foreningens styrke.
»Vi har ruter fra fem kilometer, og det betyder, at også børn kan være med. Nogen tager hunden med. Alle kan være med.«
Ruterne planlægges i detaljer. Først prøvegår frivillige stierne flere gange, derefter tegnes de ind på kort og til sidst afmærkes de med bånd og pile.
»Vi har 15 til 18 rutefolk ude en dag som denne. De sætter ruter op i etaper, og bagefter skal de nedtage det hele igen. Så de får gået mange kilometer,« siger Tina Ebbesen.
På deltagerlisten står folk fra hele landet. Der er grupper fra Aarhus, andre fra Varde og Ribe, og også fra Odense og Nyborg er der mødt vandrere op. Nogle gange kommer folk helt fra Mors.
»Det er en god blanding. Vi har selvfølgelig også lokale fra Fredericia, men det er ikke kun en lokal begivenhed. Det tiltrækker folk fra hele landet,« fortæller hun.
Det, Tina Ebbesen håber, deltagerne tager med sig hjem, er oplevelsen af en by med natur, der overrasker.
»Jeg håber, de tænker, at det er en smuk by, og at de får lyst til at komme tilbage. Fredericia har ekstremt meget flot natur. Vi laver også vandringer i selve byen, ude ved Hvidbjerg og mange andre steder. Så jeg håber virkelig, at folk husker Fredericia for vores natur, og at de måske fortæller naboen, at her er dejligt at gå.«
Fredericia Fodslaw ser derudover sig selv som en forening med et socialt ansvar. Ensomhed er et tilbagevendende tema, og fællesskabet skal række ud til dem, der ellers ville blive hjemme.
»Vi prøver at få alle med. Om onsdagen har vi tre hold i Fredericia, og det ene er til rollatorbrugere, kørestole og folk, der ikke kan gå langt. Så går vi måske kun en kilometer, men med mange pauser. Bare det at komme ud af stuen og mærke, at man er en del af noget, betyder meget. Det handler ikke kun om at gå langt, men om at være sammen,« siger hun.
For Tina Ebbesen er det ikke teori, men livserfaring. Hun ved af egen erfaring, hvordan det er, når kroppen ikke følger med, og timerne derhjemme bliver lange.
»For mig betyder det rigtig meget at komme ud. Jeg sidder meget alene, men når jeg kommer her, siger folk hej, og det føles godt at blive set. Det sociale betyder enormt meget. Jeg glæder mig til hver onsdag. Det giver mig luft og glæde, selvom jeg ikke kan gå så langt,« siger hun.
Hun understreger, at foreningen arbejder på at vise, at vandring ikke kun er for pensionister.
»Der er mange ældre, som går 10-20 kilometer. Men jeg håber, folk ser, at man også kan være med, selvom man har et handicap. På onsdagsturene kan alle deltage. Man skal ikke føle sig forkert, hvis man går med rollator eller sidder i kørestol. Det er vigtigt at få frem.«
Fodslaw rummer både de lange ture, som kræver kræfter, og de korte skridt, hvor tempoet er tilpasset den enkelte. Det er en dobbelthed, der gør, at børn, unge, ældre og gangbesværede kan mødes i samme forening.
»Vi har gået ture sammen med skolerne i Fredericia, og børnene synes, det er hyggeligt, selvom vi er meget ældre end dem. Vi har også børnebørn og oldebørn med. Alle elsker at komme ud, når de først er afsted. Selv regnvejr har sin charme. Jeg synes, det er hyggeligt, og det dufter dejligt,« siger hun.
På Tavlhøj denne lørdag smelter det hele sammen. Åbent hus i huset og hundredvis af vandrere på stierne. Der er madpakker, depoter, ruter, frivillige og smil.
