Bastian Pedersen har gennem sit liv oplevet, hvordan ordblindhed kan skabe tvivl og usikkerhed om ens muligheder. I mange år holdt han sig tilbage fra at starte på en videregående uddannelse, fordi han frygtede, at de skriftlige krav ville blive en barriere.

Men i dag, som maskinmesterstuderende, ser han tilbage og ønsker, at han havde taget springet noget før. Nu håber han, at andre med ordblindhed ikke lader sig begrænse af fordomme eller egen tvivl, men tør tage skridtet – for med de rette hjælpemidler og den rigtige tilgang er der ingen grund til at vente.

Lange arbejdsdage skiftet ud med bøger og eksaminer

Bastian Pedersen, 33 år, har aldrig fulgt den snorlige vej gennem uddannelsessystemet. Han blev uddannet klejnsmed i 2013 og arbejdede i otte år hos Esbjerg-virksomheden Semco Maritime, hvor han var en del af det tekniske arbejde i industrien. Senere tog han springet til at være selvstændig i tre år, inden han valgte at skifte kurs og begynde på maskinmesteruddannelsen.

Beslutningen var dog ikke uden overvejelser. Overgangen fra det praktiske arbejdsliv til studierne var en omvæltning, og særligt mængden af skriftligt materiale gjorde ham usikker.

– Jeg burde jo egentlig have været i gang med at læse for flere år siden, men jeg har været nervøs for, om jeg overhovedet kunne klare det, siger han.

Ordblindheden har ikke været en hindring for hans karriere, men den har krævet en anderledes tilgang til læring. Han har altid skullet bruge ekstra tid på læsning, og når det kommer til skriftligt arbejde, har han måttet være ekstra opmærksom.

– Jeg har oplevet, at det tager mig dobbelt så lang tid at læse en tekst som en normal læser. Det har været en af de største udfordringer, især når jeg skal tilegne mig ny viden hurtigt, forklarer han og tilføjer:

– Derudover har jeg især svært ved nogle endelser og enkelte bogstaver, der ikke altid giver mening for mig. Men jeg er ikke svært ordblind – der er forskellige grader, og jeg ligger i den lettere ende. Jeg ser ikke tekst som hieroglyffer, men husker ord visuelt frem for lydmæssigt. Derfor staver jeg ud fra mønstre i stedet for at udtale ordene i hovedet.

Trods bekymringerne valgte han alligevel at tage springet. Han vidste, at hvis han ville udvikle sig og tage sit fag til et nyt niveau, var studierne nødvendige. Med en målrettet indsats og de rette værktøjer har han fundet en måde at håndtere udfordringerne på, og i dag er han ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

At finde sin egen studiemetode

På maskinmesterskolen har Bastian Pedersen fået adgang til en række hjælpemidler, der har gjort det muligt for ham at tackle de faglige krav på sine egne præmisser. Læseprogrammer, stavekontroller og digitale værktøjer har givet ham redskaberne til at strukturere sit arbejde mere effektivt.

Men ikke alle løsninger har været lige brugbare.

– I starten prøvede jeg at bruge oplæsningsprogrammer, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke fungerede for mig. I stedet har jeg accepteret, at jeg skal bruge længere tid på at læse, og så har jeg fokus på at optimere min tid bedst muligt, forklarer han.

Den største hjælp har dog ikke været de klassiske ordblinde-hjælpemidler – men den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens.

– Jeg bruger AI rigtig meget. Jeg har sågar en bruger, som jeg anvender til at strukturere mine noter og formulere mine tekster. Nogle gange skriver jeg hurtigt en masse ned, men det kan være ustruktureret med halve ord og rodede sætninger, griner han og fortsætter:

– Der hjælper AI’en mig med at få det til at hænge sammen, så det giver mening for enhver at læse.

Samtidig har han oplevet stor forståelse og støtte på maskinmesterskolen. De nødvendige hjælpemidler er stillet til rådighed, og en læsevejleder står klar til at hjælpe med op til 20 timers vejledning per semester.

– Jeg synes virkelig, jeg er blevet taget godt imod. Vi har fået adgang til alle de hjælpemidler, vi har brug for, og det har været en stor hjælp, især når jeg har haft brug for ekstra tid til eksaminer, fortæller han.

Særligt i fag som elinstallation, hvor tung teori og lange tekstpassager dominerer, har muligheden for ekstra tid været afgørende.

– Men mange af vores opgaver er også baseret på portfolio og præsentationer, hvor man ikke nødvendigvis har brug for den samme type hjælpemidler, tilføjer han.

For Bastian har kombinationen af teknologi og et imødekommende studiemiljø gjort overgangen til uddannelsen langt mere overkommelig, og han ser nu ordblindhed som en udfordring, der kan håndteres – ikke en begrænsning.

Flere i samme båd

Bastian er langt fra den eneste ordblinde på maskinmesterskolen. I hans klasse alene er der flere studerende i samme situation, og det har skabt et stærkt fællesskab, hvor erfaringer og strategier deles.

– Vi er faktisk mange, vi er omkring 6-7 i min klasse alene. Vi snakker en del sammen om, hvordan vi kan optimere vores tid og gøre tingene smartere. Det ligger lidt i vores DNA som maskinmestre, at vi gerne vil effektivisere alting, også vores kommunikation, fortæller han.

For Bastian og hans medstuderende handler det ikke kun om at finde måder at håndtere deres udfordringer på – det handler om at vende dem til en fordel. De har udviklet teknikker til at sortere og bearbejde store mængder information langt mere effektivt end de fleste.

– Hvis vi skal læse en 100-siders PDF, men kun skal bruge 1-2 sider, kan vi hurtigt filtrere indholdet ved at uploade det til AI-værktøjer. Det sparer os for rigtig meget tid, som vi ellers ville bruge på at læse irrelevant information, forklarer han.

Den teknologiske udvikling har givet dem en mulighed for at indhente den tid, de ellers ville have brugt på langsommere læsning – og i mange tilfælde endda komme foran.

Flere ordblinde bør tage springet

Selvom ordblindheden har stillet nogle ekstra krav i studietiden, har Bastian aldrig ladet den definere hans fremtid. Med kun få måneder tilbage af sin uddannelse har han allerede én fod indenfor i branchen og oplever, at hans faglighed vejer tungere end eventuelle udfordringer med det skriftlige.

– Jeg er i praktik lige nu og arbejder allerede mere eller mindre som maskinmester. Jeg er faktisk lige blevet spurgt, om jeg vil blive efterfølgende, så jeg føler ikke, at min ordblindhed begrænser mig på nogen måde, fortæller han.

Bastian har aldrig stræbt efter at passe ind i en traditionel akademisk ramme, men har i stedet fundet måder at tilpasse læringen til sig selv. For ham handler det ikke om at gøre tingene som alle andre, men om at finde metoder, der fungerer – og netop den tilgang ser han som en styrke. En tilgang, der også genspejles i hans fag.

– Maskinmesteruddannelsen handler jo i bund og grund om at optimere systemer, og det gælder også os selv. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan arbejde effektivt, og det er noget, jeg kan tage med mig videre i mit arbejdsliv, forklarer han.

Hvis han kunne give ét råd til andre ordblinde, der overvejer en videregående uddannelse, ville det være at glemme tvivlen og tage springet.

– Bare gør det! Lad være med at begrænse dig selv. Med de hjælpemidler, vi har i dag, er du på lige fod med alle andre. Du er ikke alene – specielt i maskinmesterfaget, hvor mange kommer fra håndværksfag, er der mange ordblinde, siger han.

For Bastian har den største barriere ikke været ordblindheden, men hans egen bekymring for, om han kunne klare studiet. I dag ser han tilbage og ved, at den frygt var ubegrundet.

– Jeg holdt mig selv tilbage i flere år, fordi jeg var nervøs for, om jeg kunne klare det som ordblind. Nu står jeg her med topkarakterer, og jeg kan se, at det ikke handler om ordblindhed, men om engagement og troen på sig selv, siger han.

Hans håb er, at flere unge ordblinde vil få øjnene op for, at deres udfordringer ikke behøver at stå i vejen for deres drømme.

– Jeg håber, vi kan gøre det mere synligt, at ordblindhed ikke er en begrænsning. Tag springet – jeg ville ønske, jeg havde gjort det tidligere, afslutter han.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her