Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der vil give politiet mulighed for at lade stærkt udsatte borgere beholde narkotika til eget forbrug, hvis de bliver stoppet. Det mener vi er en alvorlig fejltagelse.
Det grundlæggende problem er ikke, at udsatte mennesker har brug for hjælp – det har de. Men hjælp er ikke at give dem grønt lys til at fortsætte et farligt misbrug. Narkotika ødelægger liv. Det gælder, uanset hvem der tager det.
Forslaget signalerer, at samfundet accepterer misbrug, hvis livet er hårdt nok. Det er ikke bare naivt – det er direkte skadeligt. Vi skubber mennesker længere ud, når vi opgiver grænsen for, hvad vi som samfund vil acceptere. Det er ikke værdighed – det er resignation.
Vi risikerer at se flere dødsfald og alvorlige helbredsskader som følge af overdoser. Og samtidig sender vi et farligt signal til andre: At besiddelse af narkotika kan tolereres under visse omstændigheder. Det åbner for en gråzone, hvor grænserne for ansvar og lovgivning udviskes.
Regeringen foreslår, at det skal være op til den enkelte betjent at vurdere, om en person er ”udsat nok” til at måtte beholde stoffer. Men det er ikke politiets opgave – og det skaber usikkerhed både for borgerne og for retssystemet. Det er uholdbart i en retsstat.
Hvis vi virkelig vil hjælpe udsatte medborgere, skal vi styrke behandlingen – ikke slække på lovgivningen. Vi skal møde mennesker med støtte og krav, ikke med opgivenhed forklædt som medmenneskelighed.
Danmark skal ikke være et land, hvor vi tolererer narkotika – men et land, hvor vi hjælper mennesker ud af misbrug. Det kræver politisk vilje, ikke juridiske undtagelser.
