Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dkPolitik

Mette Frederiksen mødes med europæiske topledere om kriser og samarbejde

Mette Frederiksen mødes med europæiske topledere om kriser og samarbejde

Statsminister Mette Frederiksen rejser tirsdag den 28. januar til Berlin, Paris og Bruxelles for at mødes med nogle af Europas mest indflydelsesrige ledere. Her skal hun drøfte det europæiske samarbejde og aktuelle udfordringer med Tysklands kansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Natos generalsekretær Mark Rutte.

Statsministeren fremhæver vigtigheden af det europæiske samarbejde i en tid præget af kriser og geopolitiske forandringer.

- Danmark er et lille land med stærke alliancer. Og en del af et stærkt europæisk fællesskab, hvor vi sammen kan håndtere de udfordringer, vi står over for. Vi har før stået over for store prøvelser. Det europæiske samarbejde har vist sit værd med håndteringen af en række kriser de senere år, siger Mette Frederiksen.

Europa i en ny geopolitisk virkelighed

Med krigen i Ukraine og skiftende magtbalancer på verdensscenen er Europa nødt til at styrke sin selvstændighed og handlekraft, understreger statsministeren.

- Europa står i en alvorlig situation. Med krig på kontinentet og skift i den geopolitisk virkelighed. I sådan en tid er det afgørende med sammenhold. Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at være i tæt dialog med mine europæiske kollegaer og allierede. For at pleje Danmarks interesser og styrke vores fælles position. For selvom vi er kommet et stykke ad vejen, skal Europa kunne meget mere selv, siger hun.

Del artiklen

Læs også

Møllegård om budgettet og papiret fra Tårnværelset: »Det er konstitueringsaftalen, alle 25 har skrevet under på«Røde t-shirts og 136 hjerter: »Vi bor det bedste sted«Førstebehandlingen: Et budget med 18 stemmer, et modbudget med syv og et spørgsmål fra Fjelsted-Harndrup om, hvad der sker om to årOppositionens budget: 6 mio. kr. mindre til ledelse, Klimafolkemødet ud af rådhuset og et byråd på 21 medlemmer