Et liv på havnen i Nyborg

Poul Ravnsbæk, bedre kendt som Polle, har oplevet det meste på Nyborg Havn gennem et langt arbejdsliv. I 1979 trådte han som 16-årig ind ad døren til havnekontoret og har været der lige siden.

Han kom ind uden store ambitioner eller en klar plan. Faktisk var det ret tilfældigt, at han endte netop der.

»Jeg er ikke udlært på nogen måde overhovedet. Jeg blev ansat som ungarbejder,« fortæller Polle, som dengang bare gik ned og spurgte efter et job, da hans tidligere arbejdsplads lukkede.

»Jeg skulle finde noget andet at lave i stedet for at ryge tilbage i skolen,« siger han med et smil.

Fra småopgaver til fuld fart

Polle husker tydeligt, hvordan hverdagen så ud dengang:

»Vi var en del af Nyborg Kommune, og vi havde et byråd med et havneudvalg. Der var også en havnemester, en havnefrue og en kontorassistent.«

Havnen omfattede dengang hele inderhavnen samt lystbådehavnen. Arbejdet var enkelt:

»Det meste af tiden gik med opsætning og isætning af både forår og efterår samt almindeligt vedligehold af havnen.«

Da ADP blev dannet for 25 år siden, skete der noget. Polle mærkede straks forandringen, selvom hverdagen i starten forblev den samme.

»Der kom flere kollegaer til, og administrationen blev flyttet til Fredericia. Men opgaverne fortsatte næsten uændret.« I dag er hverdagen en anden. Der er fart på, og især efter at havnen blev flyttet ud på det gamle ESG-område, steg tempoet og mængden af opgaver betydeligt.

»Lige nu læsser jeg skærver for både Dansk Natursten og Stema. Vi møder klokken seks-halv syv, så alt er klar klokken syv. Sådan var det bestemt ikke tidligere,« siger Polle.

Et stærkt fællesskab med en særlig jargon

Men hvorfor bliver man egentlig hængende på samme arbejdsplads i mere end fire årtier?

»Jeg ved det ikke,« siger Polle eftertænksomt, inden han tilføjer:

»Jeg er vokset op tæt på havnen i Nyborg, og min far arbejdede også hernede. Jeg har aldrig haft lyst til at prøve noget andet.«

Det sociale har spillet en stor rolle. Polle var selv med til at starte personaleforeningen i ADP, som hvert år holder flere arrangementer for medarbejderne. Der er et stærkt fællesskab på havnen.

»Vi har et specielt sprog, og tonen kan godt være hård, men det er kærligt ment,« fortæller Polle med et glimt i øjet.

Hans nuværende kollegaer tæller en tidligere tømrer, en smed, en elektriker, en dykker og en lærling. Selvom holdet er bredt sammensat, er humoren fælles.

Fra stille dage til decemberpres

Polle oplevede også havnens enorme vækst under byggeriet af Storebæltsbroen.

»Der var mange fremmede i byen, og vi fik opgaver med at losse spunsjern til byggeriet. Nogle af prammene og skibene lå også ved os. Det var særligt at vide, at man havde en lille aktie i broens tilblivelse.«

Han har også mærket presset, som Nyborg Havn har været under i de seneste år.

»I december var det virkelig ekstremt. Det var lige før, jeg skulle have været på arbejde juleaften. Der sagde jeg simpelthen nej. Jeg syntes, jeg havde arbejdet nok timer,« griner Polle.

Opgaverne er blevet flere, og hver kunde har specifikke krav.

»Der er ikke to kunder, der vil have det på samme måde, men det er ikke svært for os. Vi klarer det,« siger han.

Fra kolde dukkert til kranuheld

Efter 45 år på havnen har Polle samlet en håndfuld gode historier. Han fortæller blandt andet om dengang, han faldt i vandet en iskold novemberdag:

»Vi satte nogle grønne bøjer op og tog dem ind om efteråret. En ny mand sejlede motorbåden, og pludselig forsvandt benene under mig. Plask, så lå jeg i vandet. Det var i hvert fald møgkoldt!« siger han.

Det var før, man brugte overlevelsesdragter, noget som i dag er en selvfølge på havnen.

»Jeg fik prøvet vinterbadning én gang, og det gør jeg aldrig igen!« siger han grinende.

En anden episode, han husker tydeligt, er da de blev sendt afsted med en kran fra Nyborg til Faaborg.

»Vi skulle ned og hjælpe med at tømme et skib. Vi måtte pille armene af kranen og køre på gummihjul med en fart på otte kilometer i timen. Næsten fremme ramte vi et stort brønddæksel og sad fast. Der gik lige to timer med at få den op igen.«

Turen kostede endda en ny motor til kranen.

»Men lasten blev kørt. Det var det vigtigste,« konstaterer han.

En havn i udvikling

Polle har været med hele vejen fra en rolig kommunal havn til det travle og moderne havneselskab, som ADP er i dag.

»Der er kommet betydeligt mere aktivitet, og ADP har virkelig løftet Nyborg Havn op i et højere gear,« siger han og fortsætter:

»Det er fedt med travlheden, men en gang imellem vil vi også gerne lige have fri eller bare tid til en kop kaffe.«

Polle ser tilbage på et arbejdsliv, der er blevet hans identitet:

»Jeg har aldrig overvejet at stoppe. Det har bare altid været sådan. Nyborg Havn er mit sted, og jeg bliver nok ved, så længe jeg kan.«

Han smiler og tilføjer:

»Jeg har jo nærmest været der hele mit liv, og det har været en god rejse.«