Tilblivelsen af ADP

I 1990erne stod Fredericia Havn lidt i stampe. Godsmængderne faldt, og man var langt fra kunderne. Forudsætningerne for at tænke nyt var til stede. Nu handlede det blot om, hvilken retning man skulle gå i.

Udgangspunktet for en ny virksomhed

I 1990erne oplevede Fredericia Havn, at man nærmest stod lidt i stampe. Der var faldende godsmængder, der kom ind over havnen, og man var langt væk fra kunderne. På havnen var der flere mæglervirksomheder, som stod for at koordinere havnetrafikken, og Fredericia Havns opgave var primært transit. Der var derfor en række ubekendte faktorer, som man måtte håndtere, hvis Fredericia Havn skulle klare sig fremadrettet i konkurrencen med store havne som Aarhus Havn og Hamborg Havn.

Udgangspunktet for Fredericia Havn var et kommunalt ejerskab, en strategisk særdeles god placering og havnens store vanddybde. Transportmæssigt kunne Fredericia Havn næsten ikke ligge bedre placeret i det danske landskab. Her var der mulighed for at koble vandtrafikken sammen med landtrafikken, idet Fredericia var et centralt knudepunkt både i det danske motorvejsnet og i jernbanenettet. Forudsætningerne for at tænke nyt om havnens virksomhed var altså til stede. Nu handlede det blot om, hvilken retning man skulle gå i.

I England blev Associated British Ports grundlagt i 1983, og firmaet ejede en række engelske havne. Det gav stordriftsfordele og fungerede som stor inspiration bag udviklingen af ADP. I Danmark var det dog på det tidspunkt ikke muligt at etablere et tilsvarende flerhavnsselskab, da det ville kræve en ændring af Havneloven, hvis en dansk havn skulle blive til et aktieselskab. Det vidste man godt i Fredericia. Byens borgmester var formand for Fredericia Havn, og da Uffe Steiner Jensen overtog borgmesterembedet efter J.B. Nielsens død i december 1997, overtog han samtidig formandsposten for Danske Havne. Uffe Steiner Jensen var derfor dybt involveret i de politiske drøftelser omkring en ny havnelov. I 1999 resulterede arbejdet i en ny havnelov, som gav kommunale havne mulighed for at overgå til aktieselskaber, og derefter handlede Fredericia Byråd hurtigt.

En fusion bliver mulig

Inspireret af forholdene i England begyndte man i 1999 at afsøge mulighederne for sammenlægning med andre danske havne. Målet var at udfordre de store containerhavne i Aarhus, København, Hamborg og Gøteborg. Fredericia og Nyborg fandt hurtigt sammen, og man blev enige om at kalde det nye selskab Associated Danish Ports. Herefter blev der igangsat analyser for at afdække selskabets potentiale. Sammenlagt sad Fredericia og Nyborg Havn allerede på 18 % af den samlede godsomsætning i danske havne, men ambitionen var at øge dette til 25 %, hvis ADP blev realiseret.

Oprettelsen af selskabet gik relativt hurtigt. Planen var, at de to kommuner skulle etablere et fælles selskab med to aktionærer, Fredericia og Nyborg kommuner. Aktierne skulle fordeles i forhold til havnenes størrelse. Det fælles selskab skulle skabe stordriftsfordele i driften af de to havne. Der var dog ikke en ambition om, at ADP udelukkende skulle bestå af de to oprindelige havne. Selve navnet Associated Danish Ports signalerede netop ambitionen om flere havne i fællesskabet. Middelfart Havn var hurtigt med i overvejelserne, og der blev også drøftet fusion med havnene i Aabenraa, Horsens, Kolding, Vejle, Korsør og Odense, men disse planer blev ikke realiseret.

Politiske drøftelser

Oprettelsen af ADP var også en sag, der skabte en stor mængde debat i Fredericia. Debatten skyldtes dels hastværket med etableringen af aktieselskabet og dels hemmeligholdelsen af analyserne bag det kommende selskab. Det gav grobund for en større politisk diskussion i Fredericia Byråd.

I 1999 så den politiske konstellation i Fredericia noget anderledes ud, end den tidligere havde gjort. Det seneste byrådsvalg fandt sted i november 1997, og det blev et historisk valg for byen. Efter 35 år med absolut flertal i byrådet mistede Socialdemokratiet det sidste afgørende mandat, og det var ikke længere givet på forhånd, at borgmesterposten automatisk tilhørte Socialdemokratiet. Partiet opnåede 10 mandater ved valget, Venstre fik 6 mandater, mens de Konservative forblev på 2 mandater. Fremskridtspartiet mistede sit mandat til Dansk Folkeparti. SF gik ét mandat frem til i alt 2 mandater, og partiet blev dermed tungen på vægtskålen, som brød Socialdemokratiets absolutte flertal.

Trods tilbagegangen for partiet fik borgmester J.B. Nielsen personligt det bedste valg nogensinde i Fredericias historie med hele 5.671 personlige stemmer. På trods af dette måtte Socialdemokratiet indlede forhandlinger om borgmesterposten. SF blev inviteret med, og efter tre dages forhandlinger blev der indgået en aftale mellem de to partier. J.B. Nielsen kunne fortsætte som borgmester, men som noget helt nyt fik SF formandsposten i Børne- og Ungeudvalget samt plads i økonomiudvalget, planudvalget og socialudvalget. Dermed markerede valget i 1997 et nybrud i Fredericia.

Kort tid efter valget, den 15. december 1997, døde borgmester J.B. Nielsen i en alder af blot 62 år. Halvandet år inden sin død var Nielsen blevet ramt af lymfekræft, men han var egentlig i bedring. I begyndelsen af december 1997 fik han dog lungebetændelse, hvilket forværrede hans helbredstilstand drastisk. Efter hans død skulle Socialdemokratiet hurtigt finde en afløser. Valget stod mellem Uffe Steiner Jensen og politimanden Henning Due Lorentzen. Partiet afholdt en lokal urafstemning, som Uffe Steiner Jensen vandt med blot én stemmes margin. Dermed fik Fredericia en ny socialdemokratisk borgmester. Uffe Steiner Jensen måtte dog som den første socialdemokratiske borgmester i Fredericia i 35 år sørge for at hente mandater fra andre partier, hvis man ville være sikker på et flertal i byrådet.

Debatten om havneselskabets oprettelse kunne fredericianerne følge tæt i dagspressen, hvor særligt det konservative byrådsmedlem Jean Brahe kritiserede processen for at være for lukket. Jean Brahe mente, at revisionsfirmaernes rapporter ikke præsenterede tilstrækkeligt positive tal til, at Fredericia Havn skulle indgå i et nyt aktieselskab, hvor man eksempelvis ville blive skattepligtig af et eventuelt overskud. Brahe frygtede derfor, at det kunne føre til øgede havneafgifter for virksomhederne på havnen.

Ikke desto mindre blev oprettelsen af aktieselskabet ADP vedtaget af Fredericia Byråd med 17 stemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, mens SF og Konservative stemte imod. Dermed blev ADP født med en planlagt oprettelse i år 2000.

Aktieselskabet etableres

Selve etableringen af aktieselskabet og fordelingen af aktier mellem de to kommuner skulle nu foretages. I den forbindelse var det fordelagtigt for Fredericia, at Fredericia Havn i december 1999 kunne udsende nyheden om, at havnen nu var blevet Danmarks største godshavn med en rekordomsætning på 14,5 mio. tons gods samme år. Dermed var Fredericia Havn markant større end Nyborg Havn, og fordelingen af aktier blev derfor sådan, at Fredericia fik 90 % af aktierne, mens Nyborg fik de resterende 10 %.

Da de to havne gik ind i år 2000, manglede blot den endelige godkendelse fra byrådene i de to kommuner, før aktieselskabet ADP formelt kunne oprettes. Mandag den 10. januar blev der afholdt byrådsmøder i både Nyborg og Fredericia.

På dagen for afstemningen opstod der dog dramatik i Nyborg. En kreds af brugere og interessenter ved Nyborg Havn havde i sidste øjeblik fremsat et alternativt tilbud til Nyborg Kommune, hvor de tilbød at overtage aktiemajoriteten i Nyborg Havn og dermed drive havnen videre uden Fredericia. Politikerne i Nyborg drøftede hurtigt det nye tilbud, men besluttede sig til sidst for at holde fast i fusionsaftalen med Fredericia. Dermed kunne politikerne i Fredericia samme dag stemme ja til aftalen, og etableringen af Associated Danish Ports A/S blev dermed en realitet.

Nu skulle der blot sammensættes en bestyrelse og en direktion for det nye selskab, og der skulle også styr på en række juridiske detaljer. Med hensyn til bestyrelsessammensætningen opstod der diskussioner om fordelingen af poster og den efterfølgende konstituering. Traditionelt set havde danske kommunalt ejede havne ofte byens borgmester som formand, sådan havde det også været i Fredericia. Formålet med etableringen af ADP var dog, at havneselskabet skulle udvikle sig og vækste. Derfor stod det hurtigt klart, at man ønskede en erhvervsmand som formand, mens Fredericias borgmester ville blive næstformand, idet kommunen havde aktiemajoriteten. Bestyrelsen kom derfor til at bestå af to byrådsmedlemmer fra Fredericia, ét byrådsmedlem fra Nyborg samt en række erhvervsfolk. Formandsposten gik til Arne Tirsgaard, der medbragte stor erfaring fra transportbranchen. Jagten på selskabets første direktør blev herefter indledt, og valget faldt på Jens Peter Peters.

ADPs første år

Allerede fra første dag havde ADP gode udviklingsmuligheder, især fordi Fredericia Havn kunne udgøre et stærkt grundlag. Det skyldtes især, at udskibningen af råolie oplevede et boom fra år 2000 til 2005. Store mængder råolie kom til Fredericia fra Nordsøen, og denne olie spillede derfor en afgørende rolle for havneselskabets omsætning. I de første år var olien således hovedvaren, der blev håndteret på havnen.

Selskabet havde dog også stort fokus på udvikling af andre varegrupper, hvor især korn, gødning, salt og stål begyndte at spille en stadig større rolle. Eksempelvis blev store dele af det stål, der blev anvendt af den danske vindmølleindustri, importeret via Fredericia Havn.

Endnu vigtigere blev havnens rolle i forhold til virksomhederne, som havde til huse på Fredericia Havn. Efterhånden udviklede ADP sig til en moderne havnevirksomhed, der ikke blot leverede logistik og oplagringsplads, men også påtog sig en rådgivende rolle over for virksomhederne. Denne udvikling blev yderligere styrket med de omfattende udvidelser, som fandt sted i forbindelse med etableringen af Taulov Dry Port fra 2010erne.