18-årige Lilly Gabriel Andersen er i gang med EUX-velfærd og befinder sig nu på hovedforløb 2. Hun har allerede været i praktik både i det udkørende team og på et plejehjem i Fredericia – og oplevelserne har gjort mere end bare at lære hende faget. De har bekræftet hende i, at hun er landet det rigtige sted.
»Det har været så sjovt og så lærerigt,« siger hun. »Det er helt fantastisk at prøve at være ude og bruge ens faglige viden – og kunne være der for nogle andre også.«
Hver praktikdag begynder med den samme følelse: at det, hun gør, betyder noget. »Det har gjort mig virkelig glad hver dag at vågne op og tænke, at jeg skal ud og gøre en forskel for nogle mennesker,« fortæller hun. »Det her med at være sammen med nogen og gøre deres hverdag gladere, gøre, at de får det godt.«
Der er ingen tvivl om, at Lilly trives i mødet med andre. Det nære, det praktiske, det menneskelige. Men der er også noget i hendes baggrund, der har trukket i hende længe før hendes uddannelsesvalg.
Omsorgen ligger i familien
Når man spørger Lilly, hvorfor hun valgte netop denne vej, går tankerne hurtigt tilbage til barndommen og alt det, der fyldte der. »Jeg har helt fra lille været opvokset i en familie med en mor, der er sygeplejerske, og min mormor var også sygeplejerske,« siger hun. »Jeg har altid haft det lidt inde i familien.«
Det var ikke kun historierne om arbejdet, men stemningerne omkring dem. »Hver gang jeg hørte dem komme hjem og fortælle, hvad de havde lavet, og hvem de havde hjulpet, så blev jeg sygt motiveret. Jeg tænkte, at det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve.«
Uddannelsen giver hende muligheden for netop det, at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. At gøre noget, der betyder noget. »Det der med at kunne gøre en forskel for nogle af dem, der ikke kan gøre noget for sig selv, det betyder så meget. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og have følelsen af, at det, jeg gør, gør en forskel.«
Som mange andre i julekalenderen drømmer Lilly måske om sygeplejen på sigt, men hun holder mulighederne åbne. Lige nu er det drømmen, at jeg godt kunne tænke mig det, men man ved aldrig. Med alle de praktikker vi kommer ud på, kan man lære lidt forskelligt.«
Lillys juleønske: Mere tid og flere hænder
Da samtalen falder på juleønsket for faget, kommer svaret klart og uden tøven. »Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig mere tid og mere personale. Så man kunne yde lidt mere og bedre omsorg.«
Hun oplever selv, hvordan travlhed præger hverdagen, fortæller hun: »Lige nu er der sindssygt travlt dernede, og der bliver flere og flere ældre. Nogle ting bliver sparet lidt væk, hvilket jeg synes er ærgerligt. Hvis der kom flere hænder, ville det måske skabe mere tid for den enkelte – og dermed bedre omsorg.«
Hvad er det, hun savner mest? »Nogle gange synes jeg, at nærværet kan være sparet væk. Der er mere fokus på opgaver: at folk skal op, og sovepleje. Men ikke så meget det med at sidde og snakke eller spille puslespil.«
For Lilly handler omsorg ikke kun om opgaverne, men om tiden imellem dem. Det er dér, relationerne bliver stærke. Det er dér, man kan gøre hverdagen bedre – den forskel, hun står op for hver morgen.
