I årevis var ghettolisterne et fast punkt på den politiske dagsorden, og i Fredericia blev både Korskærparken og Sønderparken gentagne gange nævnt som eksempler på de mest udsatte boligområder i landet. Nu er Danmark nede på blot fem parallelsamfund, og Fredericia er helt ude af de tunge lister – men nye tal viser, at Trekantområdet fortsat står midt i en afgørende boligpolitisk brydningstid.
Danmark bevæger sig markant tættere på målet om at afskaffe parallelsamfund inden 2030. Det står klart, efter Social- og Boligministeriet i dag har offentliggjort årets lister over parallelsamfund og udsatte boligområder. Landet har nu kun fem parallelsamfund tilbage – mod otte sidste år – og antallet af udsatte boligområder falder samtidig fra tolv til syv. Udviklingen afføder både glæde og en klar opfordring til fortsat indsats.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at kursen er rigtig, men at arbejdet langt fra er færdigt. Hun siger, at hendes ambition er nul parallelsamfund i Danmark, og at selvom hun glæder sig over, at lovgivningen virker, er målet endnu ikke nået. Ministeren fremhæver, at færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og uddannelse, og at færre har naboer, der er dømt for kriminalitet. Derfor skal kommuner og boligorganisationer fortsat holde fast i de redskaber, som lovgivningen giver – især i forhold til strategiske omdannelser og boligudvikling.
Kolding ryger af liste
Én af årets mest markante lokale ændringer finder man i Kolding, hvor Skovvejen og Skovparken er fjernet fra både parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder. Det sker, fordi andelen af dømte er faldet til et niveau, der ikke længere opfylder kriterierne. Beskeden udløser begejstring på rådhuset.
Borgmester Knud Erik Langhoff kalder det virkelig glædeligt, at Kolding ikke længere optræder på nogen af listerne. Han beskriver Skovparken som et område i fremgang, hvor kommunen nu fortsætter de planlagte forbedringer. Han fremhæver blandt andet etableringen af en REMA 1000, opførelsen af et nyt plejehjem, der både tilfører arbejdspladser og gør det muligt at leve hele livet i området, samt arbejdet med at skabe et bredere boligudbud, som inkluderer flere ældre- og ungdomsboliger. Ifølge borgmesteren er kommunen godt i gang med at fremtidssikre et af de områder i byen, der i forvejen har en af de mest attraktive beliggenheder.
Men selvom Skovparken er ude af listerne, viser tallene, at det fortsat er et område, der kræver opmærksomhed. Andelen uden for job og uddannelse ligger stadig højt, og uddannelsesniveauet er fortsat lavt. Dermed er Skovparken nu kategoriseret som et forebyggelsesområde – et tydeligt signal om, at kommunen ikke kan slippe fokus, hvis udviklingen skal fastholdes. Det samme gælder for Munkebo, hvor tallene viser et boligområde under pres. Her er en stor del af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og en betydelig andel har kun grundskole som uddannelse. Kolding går derfor ind i den kommende periode med både en vigtig sejr og en række fortsatte udfordringer.
I Fredericia tegner der sig et andet billede. Kommunen er ikke længere repræsenteret på listen over udsatte boligområder, hvilket markerer et tydeligt løft i forhold til de seneste år. Men også Fredericia har boligområder, som vurderes at kræve en målrettet indsats. De nye lister placerer både Korskærparken og området omkring Søndermarksvej/Prangervej som forebyggelsesområder.
Korskærparken er kommunens største almene boligområde og rummer en beboersammensætning, hvor en væsentlig del står uden for arbejdsmarked eller uddannelse, og hvor mange kun har grundskole som uddannelse. Indkomstniveauet ligger lavere end i resten af regionen, og området har en høj koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det samme mønster findes i Søndermarksområdet, som ligeledes udviser tydelige sociale udfordringer. Fredericia står dermed et sted, hvor de mest alvorlige udfordringer er ryddet af vejen, men hvor to store boligområder fortsat kræver forebyggelse og aktiv styring.
I Vejle viser de nye tal, at kommunen nu har tre forebyggelsesområder: Finlandsparken, Løget By og Vestbyen. Det gør Vejle til den kommune i Trekantområdet med flest boligområder i denne kategori. Finlandsparken skiller sig ud som et af de mest markante forebyggelsesområder i regionen, blandt andet på grund af en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund og et indkomstniveau under regionsgennemsnittet. I Løget By bor der over 1.800 mennesker, og en betydelig del af dem står uden for arbejdsmarkedet og har kun grundskole, hvilket placerer området i en social balance, hvor mindre ændringer kan få store konsekvenser. Vestbyen viser samme tendenser med lave indkomster og et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. Vejle står dermed med tre store boligområder, hvor udviklingen skal styres præcist for at undgå, at de bevæger sig i retning af udsathed.
På tværs af Trekantområdet tegner årets lister et billede af tre kommuner i bevægelse, men på forskellig vis. Kolding kan glæde sig over at være ude af de mest belastende kategorier, Fredericia har lagt udsat-stemplet bag sig, men har to store områder, der kræver forbyggende arbejde, og Vejle står med de mest omfattende forebyggelsesudfordringer i hele regionen. Den fælles udfordring er den samme som den, ministeren peger på: At holde fast, så udviklingen fortsætter i den rigtige retning – og så målet om nul parallelsamfund i Danmark i 2030 kan blive virkelighed.
