Nogle gange er det ikke de store, forkromede løsninger, der gør forskellen. Nogle gange er det de små skift i perspektiv – et blik, en stemme, en samtale, hvor der pludselig opstår en gensidig forståelse. I Fredericia sidder Hamsa Ka-Koush i sit hjem, omgivet af bøger og en ro, der synes at afspejle hendes tilgang til verden. Der er ingen hastværk, når hun fortæller. Kun en oprigtig tro på, at de største forskelle ofte skabes i det små.
– Jeg hedder Hamsa og er 45 år. Jeg har boet i Danmark i 35 år og i Fredericia i, hvad bliver det nu, 23 år, begynder hun med et smil.
– Jeg har en pædagogisk baggrund og har arbejdet som pædagog i mange år – faktisk i 18 år, tror jeg. For syv år siden tog jeg en kandidat i pædagogisk filosofi. Jeg skrev speciale om dannelse og integration. Lige nu arbejder jeg som familiekonsulent i Vejle Kommune og underviser også hos Børns Vilkår. For et par måneder siden startede jeg desuden Bridge the Gap.
Og netop Bridge the Gap er omdrejningspunktet for Hamsas arbejde. En virksomhed, der handler om at hjælpe andre, men også om at bygge bro – en bro mellem kulturer, værdier og mennesker.
Fra flygtningebarn til brobygger
Hamsa har ikke bare læst om kulturmøder. Hun har levet dem. Hendes liv er en rejse fra at være flygtningebarn til at blive brobygger, og det giver hendes arbejde en helt særlig tyngde.
– Jeg er første generations indvandrer, og det giver mig en forståelse for de udfordringer, som mange familier står i. Jeg har selv oplevet, hvordan kulturforskelle kan skabe forvirring og misforståelser, forklarer hun.
Hun fortæller en historie om en arabisk mor, som blev mødt med frustration fra en kollega, fordi hendes barn ofte kom for sent i institutionen.
– Min kollega sagde til mig: ‘Kan du ikke tale med hende? Barnet bliver aldrig puttet til tiden.’ Kollegaens udgangspunkt var et dansk pædagogisk ståsted, hvor rutiner og fællesskab vægtes højt. Da jeg talte med moren, forklarede hun, at hun stadig ammede sin søn, fordi han endnu ikke var to år. I en arabisk-muslimsk kontekst er det en gave at amme sit barn til det fylder to.
Hamsa kunne både anerkende morens intentioner og forklare kollegaen, hvorfor det var vigtigt at kommunikere, hvordan søvn og deltagelse i fællesskabet påvirker barnets trivsel.
Tavs viden – og at sætte ord på det usagte
Hamsa arbejder med det, fagfolk kalder ‘tavs viden’ – de usynlige koder og værdier, vi alle bærer med os, men sjældent sætter ord på.
– Tavs viden kan være mange ting: smagen af mormors småkager, duften af jasmin en sommeraften eller de forskellige juletraditioner. Men det handler også om børneopdragelse, kønsroller og selvhjulpenhed, siger hun.
Hun peger på, at fagpersoner kan have svært ved at sætte ord på, hvad de gør og hvorfor, når det er baseret på denne tavse viden.
– Det er en proces, en øget bevidsthed. Vi skal sætte ord på intentionerne. Når vi gør det, kan vi skabe forståelse og bygge bro, forklarer hun.
Hamsa deler endnu et eksempel fra sin praksis:
– Når jeg ser ind i et par brune øjne, der ligner mine, kan jeg genkende den tavse viden, intentionerne bag handlingerne. Det skaber tillid, som jeg kan bygge videre på.
Faglige oplæg for større forståelse
Hamsa tilbyder oplæg for fagprofessionelle, hvor hun kombinerer teoretisk viden med praksisnær erfaring.
– Jeg vil gerne hjælpe fagpersoner med at sætte ord på mellemregningerne – at italesætte det usagte. Mine oplæg handler om at give værktøjer til at forstå hinandens værdier og intentioner, siger hun.
– Det kan give større held med opgaveløsningen, en positiv indflydelse og flere nuancer i samarbejdet.
Sidst handler det for Hamsa ikke om at ændre verden fra den ene dag til den anden. Det er de små skridt, der gør forskellen.
– Når vi forstår hinandens intentioner og får sat ord på de tavse koder, kan vi nærme os hinanden og skabe bedre resultater, afslutter hun.
