Vi har brug for ærlighed og klarhed i klimadebatten, ikke luftige fraser. Jeg ønsker en målbar, gennemsigtig og fornuftsbaseret klimapolitik. Fredericia fortjener bedre end varm luft og tomme floskler.
Lytter man til Karsten Byrgesens udgydelser om klima og grøn omstilling, bliver man i tvivl: Taler vi om klimaforandringer eller bare almindelig forurening? Taler han nogensinde om egen adfærd, eller kun om andres?
Han er meget ofte kørende, i varevogn påført valgreklamer og posche til tirsdags træf på havnen. Taler man om adfærdsændringer og formidlingsindsatser burde man måske selv gå forrest, ikke gemme sig i en skyttegrav af fine ord.
Klima handler om udledningen af drivhusgasser, særligt CO₂ og metan, der påvirker klodens temperatur. Forurening derimod, det er lokal luftkvalitet, plastik i havet, ammoniak fra landbruget og skadelige partikler fra trafik og brændeovne.
At skifte til LED-lys eller bruge genbrugsmøbler i kommunen kan er fint nok. Men det gør ikke Fredericia til en klimafrontløber.
Vil Fredericia mindske sit klimaaftryk, skal vi:

Omstille transporten. Med hybrid transport, deleløsninger og grøn mobilitet i stedet for bilafhængighed og tung fossiltrafik.
Bygge og renovere klogt: Med lavenergibyggeri og genbrug af materialer, ikke bare udskiftning af møbler.
Sikre grøn varme og el. Udrulle varmepumper, udfase gas og investere i lokal vedvarende energi.
Lave realistiske og dokumenterede CO₂-regnskaber. “grønne intentioner” med fed i ord er ikke nok.
Vi skal skelne mellem lokalt og globalt aftryk. Fredericia kan sagtens forbedre sin luftkvalitet og biodiversitet, men det er ikke det samme som at bekæmpe klimaforandringer. Det kræver, at vi reducerer netto-CO₂-udledningen, både direkte og indirekte, også fra varer og services vi importerer. Klimakampen stopper ikke ved kommunegrænsen.
Det er svært at tale om borgerrettede adfærdsændringer med troværdighed, når man selv kører rundt som CO₂-ambassadør med sportsudstødning. B bør feje for egen bilrude?
Som byrådsmedlem vil jeg lave Fredericia til en kommune, hvor klimaindsatsen faktisk batter, med færre ord og mere handling. Min indsats og mit fokus er på, vi skal håndtere vand udefra(havstigning, stormflod) og vand indefra (skybrud, regnvand der ikke kan komme væk). Løsningen er lige i krydsfeltet mellem klimatilpasning, ingeniørkunst og politisk ansvar. Vi skal ikke klimabeskytte os fattige, men vi skal være rettidigt omhyggeligeog investere dér, hvor det betaler sig i tryghed, ejendomsværdi og samfundsøkonomi.