Byens største skole kom ind i 2026 med et overført merforbrug på 6,7 millioner kroner. I år lægges der 2,8 millioner oveni. På Ullerup Bæk Skolen er kurven til gengæld knækket.
Skoleområdet i Fredericia Kommune styrer mod et merforbrug på 9 millioner kroner i 2026. Det fremgår af forvaltningens anden budgetopfølgning, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandlede torsdag. Tallet er en lille forbedring på 800.000 kr. i forhold til opfølgningen i foråret, men pengene mangler fortsat, og de mangler især to steder.
Kirstinebjergskolen ventes at bruge 5 millioner kroner mere end budgettet i år. Heraf stammer 2,2 millioner fra tidligere års merforbrug. Skolen havde ved årets start et samlet overført underskud på 6,7 millioner kroner, og det ventes at vokse med omkring 2,8 millioner i 2026. Forvaltningen forventer, at skolen fra august, altså fra det nye skoleår, har balance mellem forbrug og budget, når man ser bort fra den gamle gæld, og at nedbringelsen først begynder fra 2027. Frem mod den tredje budgetopfølgning i efteråret skal tallene kvalificeres yderligere.
På Ullerup Bæk Skolen er billedet et andet. Skolen kom ind i 2026 med et overført merforbrug på 6,6 millioner kroner og ventes at bruge 1,5 millioner mere end budgettet i år. Det lyder som endnu en skole på vej den forkerte vej, men forvaltningen regner anderledes. Fordi skolen fik overført 2,2 millioner kroner i gammel gæld til 2026, svarer de 1,5 millioner til, at gælden nedbringes med omkring 750.000 kr. i år. Ved årets udgang ventes det samlede overførte merforbrug at være nede på cirka 5,8 millioner. Forvaltningen skriver, at udviklingen fra de seneste år dermed er vendt.
For begge skoler gælder det ifølge forvaltningen, at ledelsen nu har overblik over hele skoleårets udgifter, at budgettet er disponeret, og at udviklingen følges måned for måned. Fjordbakkeskolen og Erritsø Fællesskole ventes at holde budgettet eller bruge mindre.
Frederiksodde Skole bidrager også til merforbruget. Antallet af ansatte steg fra 2025 til 2026 mere end elevtallet, som nu flader ud og falder en smule. Med tilbagehold, styringstiltag og lidt flere visiterede elever fra 1. august venter forvaltningen, at skolens merforbrug kan holdes på omkring 2 procent af budgettet, svarende til 2,2 millioner kroner, og dermed inden for kommunens regler for overførsel mellem årene.
Den sidste store post er mellemkommunale betalinger for børn, der går i skole i andre kommuner. Her ventes merudgifter på omkring 4 millioner kroner, primært fordi flere børn er anbragt uden for kommunen. Mindreforbrug på centrale konti og højere indtægter fra fritidstilbud trækker omkring 3,4 millioner kroner den anden vej.
Samlet ender udvalgets serviceudgifter med et merforbrug på 400.000 kr. ud af et budget på en milliard kroner. Det skyldes, at dagtilbudsområdet ventes at bruge 8,6 millioner kroner mindre end budgetteret og dermed dækker det meste af hullet på skolerne.
