POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det nu besluttet, at fiskeri med bundslæbende redskaber – også kendt som bundtrawl – fremover bliver forbudt i hele Bælthavet, herunder også hele Lillebælt. Aftalen trådte i kraft 2. juli og har været et centralt ønske for SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, som i flere år har haft netop Lillebælt som mærkesag.
»Vi har længe været vidne til, at Lillebælt har det svært. Og jeg har presset på – både i forhold til indsatser mod iltsvind og stop for bundtrawl som ødelægger bunden. Derfor er det en stor glæde, at hele Lillebælt omfattes af et forbud mod bundtrawl, selvom det burde være sket for længe siden og det faktisk har været aftalt af flere omgange. Så det er et vigtigt skridt i retning af et sundere hav, selvom det kun er et element,« siger hun.
Karina Lorentzen peger på, at bundtrawl ikke bare fjerner fisk, men ødelægger de økosystemer, som skal danne grundlag for et bæredygtigt havmiljø. Derfor har SF i flere forhandlinger skubbet på for et samlet opgør med netop den fiskeriform. I tidligere aftaler har dele af Lillebælt været nævnt, men ifølge hende er det først med denne aftale, at hele området nu får den beskyttelse, det reelt har brug for.
Forbuddet omfatter i alt 18.700 kvadratkilometer hav – et areal svarende til næsten en femtedel af Danmarks samlede havområde – og dækker hele Bælthavet fra grænsen til Tyskland og nordpå gennem Lillebælt, videre op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord. Dermed bliver forbuddet blandt de største enkeltstående marine beskyttelsestiltag i dansk havhistorie. Aftalen er indgået med opbakning fra blandt andet SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet og vil blive implementeret i tæt samarbejde med EU. Inden for to år skal forbuddet også gælde udenlandske fiskere med rettigheder i området.
Lillebælt har i årevis været blandt de mest sårbare havområder i Danmark. Den smalle stræknings placering og lavvandede natur gør den særligt følsom over for miljøpåvirkninger, og mange års fiskeri med bundtrawl har sat sine spor. Havbunden er flere steder nedbrudt og biologisk ensformig, og det rige dyreliv, som engang kendetegnede bæltet, er blevet mærkbart fattigere. Blandt andet er antallet af marsvin – en ikonisk art i området – blevet mere end halveret på bare syv år.
Med forbuddet mod bundtrawl bliver der nu givet ro til havbunden og dens økosystemer. Håbet er, at naturen får mulighed for at genskabe en varieret bundfauna og dermed give grobund for større fiskebestande og flere leveområder for truede arter. Bælthavet er samtidig udpeget til at blive Danmarks første marine naturnationalpark, og det skaber ifølge flere eksperter et unikt udgangspunkt for reel genopretning – hvis den nødvendige politiske vilje og opfølgning følger med.
Karina Lorentzen ser aftalen som en afgørende sejr, men også som et enkelt skridt i en større indsats. Hun gør det klart, at forbuddet mod bundtrawl ikke kan stå alene, hvis man for alvor skal sikre et sundt havmiljø.
»Jeg vil ikke gisne om, hvad det betyder for udviklingen på sigt, for meget afhænger af, hvordan fx også vi lykkes med bekæmpelsen af iltsvind. Men jeg glæder mig over, at der også er en handlingsplan for bevarelsen af ålen med, for den er stærkt presset, og det burde have været et forbud mod at fiske den,« siger hun.
Især iltsvind – som blandt andet skyldes udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand – er ifølge SF-politikeren en af de helt store barrierer for reel fremgang. Hun understreger derfor behovet for sammenhængende løsninger, hvor man ikke kun fokuserer på fiskeriformer, men også på det samlede økologiske tryk, havmiljøet udsættes for.
Med en aftale, der lægger op til markante ændringer i havbrugspraksis har forligspartierne også haft blikket rettet mod de fiskere, der bliver direkte berørt. Et centralt element i aftalen er derfor en række tiltag, der skal gøre det muligt for fiskeribranchen at tilpasse sig de nye rammer. Der afsættes midler til at understøtte fiskere, som i dag er afhængige af bundtrawl, i overgangen til mere skånsomme og miljøvenlige metoder. Målet er, at ingen skal stå alene med de økonomiske konsekvenser af det nødvendige kursskifte.
Men i forhandlingslokalet blev det også besluttet at udskyde en planlagt CO₂-afgift på fiskeri. Et punkt, der for SF vakte skuffelse, da afgiften længe har været et bærende ønske i partiets klima- og miljøpolitik.
»I SF er vi selvfølgelig ærgerlige over, at C02-afgiften udskydes, men til gengæld er der kommet andet gode initiativer inde i aftalen. Og selvfølgelig skal fiskerne også have hjælp til omstilling,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger, at netop den sociale og økonomiske ansvarlighed over for fiskeriet er en vigtig forudsætning for, at aftalen kan bære bredt – også politisk og i praksis. Omlægningen skal ikke kun fungere på papiret, men kunne mærkes i havnebyer og kystsamfund, hvor fiskeriet stadig spiller en rolle.
Derfor lægger SF vægt på, at forbuddet mod bundtrawl ikke må blive en isoleret indsats. Det skal følges op af bredere reformer og investeringer i naturgenopretning og bæredygtig forvaltning af havet – både i Lillebælt og i resten af landet.
Karina Lorentzen gør det klart, at hun ser den nye aftale som et startskud – ikke et punktum. Ifølge hende markerer forbuddet mod bundtrawl det første nødvendige skridt i en langt større bevægelse hen imod et mere balanceret og fremtidssikret havmiljø.
