Skruetrækker og mejsel efterladt efter indbrud

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Beboere i Stjernekvartet i Fredericia fik sig noget af en overraskelse, da de fandt værktøj på deres grund og en ødelagt havedør.

På Polluxvænget i Fredericias vestkvarter er der mellem lørdag klokken 10.00 og mandag 10.20 fundet en skruetrækker og en mejsel. Værktøjet er blevet efterladt på ejendommen, hvor der også er fjernet en plade fra havedøren.

Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd hos Sydøstjyllands Politi fortæller, at politiet har sikret dna-spor fra stedet, men tilføjer samtidig, at det ikke ser ud til, at der er stjålet noget fra gerningsstedet.

Ejerne fik sig alligevel noget af et chok, da huset var gennemrodet, hvorfor de straks anmelde indbrudet til politiet.

Når virkeligheden fejes under gulvtæppet

Af
Poul Rand
-
0

Den nuværende amerikanske statsgæld er cirka 35 billioner USD (35.000 milliarder) i slutningen af 2024. Det svarer til omkring 104.500 USD pr. person i USA. Gælden er steget kraftigt det seneste år med en stigning på cirka 2,35 billioner USD, og den vokser fortsat med omkring 6,4 milliarder USD dagligt. Denne voldsomme gældsøgning illustrerer de økonomiske udfordringer, som USA står overfor, hvor både stigende renter og løbende udgifter bidrager til gældens hurtige vækst. 

Kongressen debatterer forskellige økonomiske politikker og budgetforanstaltninger for at håndtere og muligvis begrænse væksten i gældsbyrden. Tal og opdaterede rapporter kan findes i U.S. Treasury’s “Debt to the Penny”-data eller i rapporter fra House Budget Committee.

I dag afslutter de amerikanske vælgere en af nyere tids mest intense og beskidte valgkampe, men ingen af præsidentkandidaterne har haft gælden som synlig overskrift.

The American Civil War – April 12, 1861 – May 26, 1865  – The new US civil war 05-11-2024 to ???? – USA er desværre lige så delt som i 1861. 

Uligheden i USA har nået ekstreme højder. Siden Reagan-æraen er kløften mellem folk vokset, og landet er blevet mere polariseret. Den amerikanske ånd, som engang forenede nationen, synes at være forsvundet.

Verdens førende stormagt er nu Kina med en økonomi, en mega hær og en flåde der matcher USA. Nationer som Rusland og Indien aspirerer også til supermagtstatus, men de mangler stadig USA’s globale rækkevidde og økonomiske magt. Slyngel stater som Iran og Nord Korea kan kræve USA skal kæmpe på flere geografiske og politiske fronter.

Hvad præsident kandidaterne ikke talte om i valgkampen er at USA står over for en økonomisk situation, der rummer mange skyggesider, som sjældent får opmærksomhed i den offentlige debat eller valgkampen. Her er nogle af de mørkere sider, der sjældent tales om, Jeg opdeler dem i 6 hovedpunkter:

1. Ulighed og stagnation: Siden 1980’erne er uligheden vokset dramatisk. I dag er indkomst og velstand i USA koncentreret blandt de rigeste få procent, mens middelklassen er under pres og mange lever i økonomisk usikkerhed. Dette svækker økonomiens langsigtede bæredygtighed, da den brede befolkning har mindre købekraft, hvilket igen påvirker forbrug og økonomisk vækst. De øgede leveomkostninger og stagnation i lønvækst har presset mange amerikanere ud af middelklassen og ned mod fattigdom.

2. Ekstrem afhængighed af gæld: USA’s statsgæld vokser hurtigt, og gældsafhængigheden udgør en langsigtet risiko for den økonomiskestabilitet. Det nuværende niveau betyder, at regeringen må bruge en stor del af sit budget på renteudgifter, hvilket går ud over investeringer i vigtige områder som infrastruktur, uddannelse og social velfærd. Når gælden og renterne stiger, kan det blive sværere at finansiere vitale projekter.

3. Inflationens skyggeeffekter: Inflation kan mindske værdien af gæld, men den rammer også almindelige amerikanere hårdt, især dem med lavere indkomst, da deres løn sjældent stiger i takt med inflationen. Inflationen påvirker især boligpriser, mad, energi og sundhedsydelser, hvilket øger presset på husholdningerne. Samtidig kan høj inflation føre til højere renter, hvilket forværrer gældsproblemet og gør det dyrere for både husholdninger og regeringen at låne.

4. Internationale afhængigheder og sårbarheder: USA er afhængig af udenlandske kreditorer som Kina og Japan, som ejer en stor del af den amerikanske statsgæld. Dette skaber en potentiel sårbarhed, da USA risikerer økonomisk pres, hvis udenlandske investorer vælger at trække sig eller stille højere krav. Et diplomati præget af konkurrence med Kina og Rusland forstærker denne udfordring og gør USA økonomisk sårbart i en tid, hvor landets globale indflydelse udfordres.

5. Militærudgifter og geopolitisk risiko: Selvom USA’s forsvarsbudget er en betydelig byrde, er det samtidig svært at reducere uden at skabe potentielle sikkerhedsrisici. USA står overfor konkurrence fra Kina, der opruster markant både på land og til havs, samt regionale magter som Rusland, Iran og Nordkorea. Militærudgifterne øger gælden, men risikoen ved at skære i dem kan også øge landets sikkerhedstrusler.


6. Polarisering og svigtende politiske løsninger: Den voksende splittelse mellem politiske fraktioner i USA betyder, at det er sværere end nogensinde at skabe konsensus om langsigtede økonomiske løsninger. Aftaler om gældsniveauer eller reformer, der kunne mindske statsgælden, blokeres ofte af politisk uenighed. Resultatet er en fastlåst politisk situation, hvor beslutningstagere ofte undgår at tage de nødvendige, men upopulære, beslutninger, som kunne mindske gælden på længere sigt.

Det undre også undertegnede at den årlige forhøjelse af gældsloftet i USA kaldes typisk “debt ceiling increase”. En tilbagevendende proces, hvor Kongressen stemmer om at hæve det maksimale beløb, som den amerikanske stat må låne for at kunne betale sine forpligtelser, herunder løn til offentligt ansatte, pensioner, sundhedsydelser og andre udgifter.

Forhøjelsen af gældsloftet skaber ofte store politiske debatter, da det kræver Kongressens godkendelse og kan føre til intense forhandlinger mellem de politiske partier. Hvis gældsloftet ikke hæves, risikerer USA at misligholde sin gæld, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser, både i USA og globalt. Hvorfor har dette ikke været et af de førende emner under valgkampen? Betydningen for USA, EU samt øvrige handels parter kan blive enorm.

Indfører USA en toldmur, som et tvivlsomt forebyggende virke, får det konsekvenser for mange danske virksomheder, også med lokal påvirkning i Fredericia hos underleverandører. 

Kort sagt ser USA’s økonomiske fremtid mørk ud, hvis gælden fortsat vokser uden større strukturelle ændringer.

Gældsafhængigheden, den stigende ulighed, inflation og svag politisk vilje til reformer udgør fundamentale risici, som kan underminere den økonomiske stabilitet. Hvis USA fortsætter ad denne vej, kan det true både landets økonomiske sikkerhed og dets position som global leder.

Poul Rand, Byrådskandidat til KV25.

Nuværende busruter bevares ved indførslen af gratis busser

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når Fredericia Kommune fra den 1. juli 2025 indfører gratis buskørsel for alle, vil det ske på de eksisterende busruter.

Beslutningen er truffet af Teknisk Udvalg med henblik på at sikre, at overgangen til gratis busser bliver så smidig som mulig, samtidig med at kommunen får mulighed for at evaluere effekten af tiltaget. Teknisk Udvalgs formand, John Nyborg (A), forklarer, at det valg er truffet efter en grundig debat om fordele og ulemper.

– Vi er nødt til at køre lidt med de eksisterende ruter, så de forbliver uændrede. Det giver os også mulighed for at måle, hvad der sker med de gratis busser, når vi kører på de nuværende ruter. Senere kan vi tage stilling til ændringer, siger Nyborg.

Ifølge ham var der en konstruktiv diskussion om muligheden for at indføre et nyt rutenet, men udvalget blev enige om, at fastholdelsen af den nuværende struktur var den mest praktiske løsning i denne fase.

Teknisk Udvalg har vurderet, at en ændring af rutenettet ville kræve en offentlig høringsperiode og yderligere koordinering med Sydtrafik, hvilket ville forsinke projektet.

– Der var faktisk en god debat om dette, særligt i forhold til at prøve noget nyt. Vi blev enige om, at for at kunne måle ordentligt på det, holder vi fast i den nuværende rutestruktur. Ellers kræver det en høringsperiode, og det ville tage alt for lang tid. Det var ellers oplagt at overveje ruterne nu, fortæller Nyborg.

Hvordan skal passagerer registreres?

Et andet centralt spørgsmål, som kommunen skal tage stilling til, er registreringen af passagerer, når busserne bliver gratis. I dag anvendes rejsekortet til at måle passagerstrømme, men med gratis busser opstår behovet for en ny metode til registrering, så kommunen fortsat kan følge med i antallet af rejsende.

– Spørgsmålet om, hvordan vi måler passagertal, altså en form for registrering af trafik. I dag bruger vi rejsekortet. Der skal tages beslutning om, hvordan vi registrerer passagerer, hvis busserne er gratis, forklarer Nyborg og tilføjer, at en mulig løsning kunne være at tilpasse rejsekortet, så passagerer stadig registrerer sig uden at betale.

Debat om udvidelse af ruter til uddannelsesinstitutioner

Med forventningen om et stigende antal buspassagerer, særligt til og fra uddannelsesinstitutionerne, blev der i udvalget diskuteret muligheden for at udvide rutenettet, så flere unge kan benytte de gratis busser til og fra skole.

– Jeg valgte at bringe det på banen. Vi havde en længere debat, fordi vi overvejede, om vi skulle gøre det nu og her. Men vi blev enige om, at det er bedst for processen at holde fast i det, vi kender. Lad ruterne fortsætte som de er, og så kan vi kigge på det senere, siger Nyborg, som peger på, at kommunen vil kunne evaluere og overveje ændringer efter en periode med gratis busser på de nuværende ruter.

Ønsker bedre støjdata i kolonihavesag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En længerevarende debat om helårsbeboelse i kolonihaveområdet “Grundejerforeningen af 1959” har igen været oppe i Fredericia Byråds Teknisk Udvalg. Næstformand og løsgænger Karsten Byrgesen fremhæver både støjproblematikken og de sociale konsekvenser som centrale aspekter, der skal adresseres, før der kan træffes beslutninger om ændret anvendelse i området.

Ifølge Byrgesen var drøftelsen på seneste udvalgsmøde ikke om en endelig beslutning, men snarere en åben debat om, hvorvidt støjforholdene reelt udgør en barriere for helårsbeboelse.

– Vi havde en sag, hvor vi ikke skulle træffe en beslutning, men blot drøfte støjproblematikken. Der er et ønske om helårsbeboelse, som jeg har arbejdet på i mange år, og samtidig en bekymring om støj. Men spørgsmålet er, hvor meget støj der reelt er?, spørger Karsten Byrgesen.

Støj fra Egeskovvej som primær kilde

Ifølge Byrgesen er en af de største udfordringer i debatten, at de nuværende støjmålinger udelukkende er baseret på teoretiske beregninger og simuleringer, ikke reelle målinger. Det betyder, at afgørelser om støj og beboelighed i området muligvis ikke afspejler de faktiske forhold.

– Jeg tager ofte ud på stedet og taler med folk, og det, der støjer mest, er faktisk Egeskovvej, som påvirker alle i området. Det er primært biltrafikken, der er støjkilden, påpeger Byrgesen.

Han har derfor bedt kommunen om konkrete støjdata for området, da han mener, at beslutningerne skal baseres på præcise målinger frem for simulationer.

– Man anvender software, som simulerer støjniveauet ud fra data, og det giver nogle støjkonturer – streger, der markerer forskellige niveauer af støj. Men hvordan ser virkeligheden ud? spørger han og understreger behovet for en mere realistisk tilgang.

En udfordring ved Byrgesens forslag er, at præcise målinger af støjniveauet kan være vanskelige at gennemføre. Han har fået besked om, at støj ikke kan måles præcist på grund af variable som vind, temperatur og luftfugtighed, men mener alligevel, at en indsats på dette område er nødvendig. “Vi bør undersøge, om der overhovedet er et reelt problem, eller om det er en opfattelse, vi selv har skabt,” siger han. “Hvis der er et problem, må vi gøre noget ved det.”

Sociale konsekvenser for beboerne

Udover de tekniske aspekter af støjmålinger fremhæver Byrgesen også de sociale udfordringer, som en ændring af anvendelsesreglerne i området kan medføre. Mange af beboerne i Grundejerforeningen har boet i deres kolonihavehuse i årtier, og en potentiel beslutning om at fjerne deres mulighed for helårsbeboelse vil kunne skabe betydelige personlige og økonomiske problemer.

– Det, der er helt afgørende for mig, er, at vi forholder os til de faktiske forhold for de mennesker, der har boet der i 65 år, siden foreningen blev grundlagt i 1950’erne, siger Byrgesen.

Han udtrykker bekymring for de potentielle konsekvenser af en beslutning, der kunne stille krav til beboerne om at ændre deres boligforhold drastisk.

– Det ville være en social katastrofe at bede dem flytte eller lovliggøre deres boligsituation på en måde, der kunne være umulig for nogle, bemærker han og understreger, at sociale hensyn bør veje tungt i den videre proces.

Som en del af fremtidige drøftelser foreslår Byrgesen også, at kommunen tager kontakt til Crossbridge, der driver det nærliggende raffinaderi, for at høre, hvordan de ser på sagen. Raffinaderiet ligger tæt på kolonihaveområdet og bidrager til støjbelastningen.

– Jeg har også bedt om, at vi tager kontakt til Crossbridge for at høre, hvordan de ser på sagen, siger Byrgesen.

På trods af de udfordringer, som sagen rummer, er Byrgesen tilfreds med mødets forløb og de nuancerede drøftelser, som udvalget har haft.

– Jeg er tilfreds med mødet og de drøftelser, vi havde, slutter han.

En afventende tilgang med håb om løsninger

Fredericia Kommunes Teknisk Udvalg står nu over for en vanskelig opgave, hvor både de tekniske og sociale aspekter skal vejes nøje, inden der kan træffes beslutninger om helårsbeboelse i kolonihaverne. For Byrgesen handler det om at skabe en retfærdig og bæredygtig løsning, hvor beboernes livskvalitet og sociale situation tages i betragtning, samtidig med at støjforholdene vurderes realistisk.

Sagen fortsætter i kommunen, og med en grundig tilgang til både støjdata og sociale hensyn er håbet, at der kan findes en løsning, som balancerer beboernes ønsker med de praktiske og miljømæssige begrænsninger i området.

Kolonihave-sag fra Fredericia ryger ikke i Folketinget

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Drømmen om at omdanne kolonihaveområdet “Grundejerforeningen af 1959” til helårsbeboelse i Fredericia er på standby, efter at Teknisk Udvalg har afgjort ikke at følge statens model, som tidligere blev anvendt ved Flyvestation Skrydstrup. Udvalgsformand John Nyborg (A) understreger, at sagen kræver en grundig tilgang, der tager højde for både lovgivningsmæssige og lokale hensyn.

I udvalget er der enighed om, at en lovændring for at muliggøre helårsbeboelse i kolonihaveområdet ikke er en løsning, som Byrådet kan pålægge Folketinget.

– Vi er enige om, at vi ikke vil køre den ind som en del af en sag, der skal rydde det op i Folketinget, siger John Nyborg.

Det, der oprindeligt blev betragtet som en mulighed for at opnå helårsstatus, er nu skrinlagt, da der ikke eksisterer den samme lovlige anvendelse som i Skrydstrup-sagen. Her var der allerede lovligt byggeri i andre områder, hvilket gjorde en særlov mulig. I kolonihaveområdet i Fredericia er det anderledes; lokalplan 338 fra 2019 slår fast, at området ikke er godkendt til helårsbeboelse.

– Det, der skaber problemer for en sådan sag, er, at der allerede findes lovligt byggeri i andre tilfælde. Det gør der ikke her, påpeger Nyborg og fremhæver, at det er afgørende at tage hensyn til den nuværende lokalplan.

– Vi kan ikke bare anvende den samme tilgang, for mange af de andre sager om byggetilladelser vedrører områder, hvor der allerede var etablerede bebyggelser. Her ligger kun ni områder, som vi har samlet i en lokalplan, og de er faktisk ikke lovlige til helårsbeboelse, forklarer John Nyborg.

Trinvis proces og dialog med erhvervslivet

Byrådet har derfor valgt at gribe sagen an trinvis. Ifølge Nyborg vil kommunen først undersøge støjforholdene i samarbejde med Crossbridge, der driver det nærliggende raffinaderi.

– Vi tager det stille og roligt og ser på hvert trin. Vi undersøger støjforholdene for at se, om der kan gøres noget ved dem, og om det kan hjælpe med at udarbejde en lokalplan i forhold til situationen. Det bliver ofte i dialog med Crossbridge. Vi kan jo ikke ændre noget, når der ikke er truffet en endelig beslutning endnu, siger Nyborg.

Med denne midlertidige tilladelse søger kommunen at balancere hensynet til beboernes situation med de juridiske og miljømæssige begrænsninger, der præger området.

Udfordringen ved forskellige opfattelser af området

Et yderligere problem i sagen er, at området af nogle ses som et traditionelt kolonihaveområde, mens andre betragter det som et boligområde, hvor beboerne har investeret betydelige ressourcer i at bygge flotte og veludførte huse. Denne variation i opfattelse komplicerer processen, da lokalplanen og lovgivningen skelner mellem sommerhuse og permanente boliger.

– Mange i grundejerforeningen har bygget noget, der er meget flot og veludført, men så kommer der andre regler, som vi skal tage højde for. Man kan ikke bare ændre lovgivningen og sige, at ‘nu gør vi sådan her, og så er det lovligt.’ Det kræver en proces, siger John Nyborg.

Selvom Byrådet har valgt en gradvis tilgang, vil de politiske diskussioner om fremtidig anvendelse af kolonihaveområdet fortsætte. Teknisk Udvalg er åbne over for idéen om at arbejde hen mod en løsning, der kan muliggøre en vis form for lovlig beboelse, men vejen dertil er kompleks. De udfordringer, som støj og risikozonen fra det nærliggende raffinaderi udgør, er fortsat en barriere for en eventuel særlov og en bredere planændring.

– Det er stadig en kompleks sag, bemærker Nyborg, der understreger, at udvalget er nødt til at tage hensyn til de mange forskellige interesser og lovgivningsmæssige faktorer, der er på spil.

Madlavningen gik galt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag aften måtte en mand tilkalde brandvæsnet, da en gryde under madlavningen gik i brand. 

Alarmen kom ind kl. 20:02, og TrekantBrand rykkede hurtigt ud til Østergade i Taulov ved Fredericia.

Da brandfolkene nåede frem, havde manden selv fået kontrol over branden ved hjælp af en ildslukker. For at sikre, at ilden ikke havde spredt sig, foretog brandvæsnet en grundig gennemgang af køkkenet.

Gulløv forstår frustration fra kunstforening

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nedskæringer i tilskud til det lokale foreningsliv har skabt debat i Fredericia. En del af foreningsrepræsentanterne, herunder Fredericia Kunstforenings Poul B. Jakobsen, har udtrykt deres frustration over byrådets beslutning om at prioritere større kulturelle events på bekostning af støtte til de mindre, lokale foreninger.

Næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv (A), forstår kritikken, men mener, at beslutningen er en nødvendig del af en dynamisk kulturstrategi.

David Gulløv peger på, at den nye struktur for kulturmidlerne er udviklet med henblik på at skabe en mere fleksibel og dynamisk fordeling af tilskud, hvor projekter kan søge om støtte over en treårig periode.

– Det handler om, at vi i udvalget må være tro mod det budget, der er fastlagt. Det betyder ikke, at der ikke kan findes penge, men udgangspunktet er, at kulturpuljen er ændret for at gøre den mere dynamisk. Puljen er nu tilgængelig for ansøgning for en treårig periode, hvor man sikres midler i tre år, forklarer Gulløv og understreger sin begejstring for den nye struktur trods begrænsningerne i budgettet.

Balance mellem lokale og større events

Selvom Gulløv er tilfreds med de foreslåede projekter, forstår han også den kritik, som flere foreninger har fremført.

– Jeg forstår kritikken. Selvfølgelig forstår jeg kritikken – det er ofte viljen til forandring, der kan være udfordrende, siger han og understreger, at prioriteringen af de større projekter har til formål at tiltrække nye og anderledes oplevelser til Fredericia.

– Når jeg ser på listen over foreslåede og ansøgte projekter, synes jeg, det er en alsidig og spændende liste. Listen er især varieret, fordi kulturprojekter taler til sanserne på en anden måde end nogle af de andre projekter. Det er en balance, vi må finde, når vi prioriterer midlerne, forklarer han.

Gulløv tilføjer, at omkring otte projekter vil modtage støtte på cirka 2 millioner kroner, mens foreningslivet som helhed får under en kvart million.

– Det afspejler jo prioriteringerne, bemærker han.

Forståelse for foreningernes frustration

Gulløv anerkender den frustration, som blandt andet Poul B. Jakobsen har udtrykt på vegne af Fredericia Kunstforening. Jakobsen, der i et læserbrev har opfordret byrådet til at omfordele midlerne og sikre flere penge til det lokale foreningsliv, har fået stor opbakning fra andre mindre foreninger i Fredericia.

– Jeg kan godt forstå, hvis de føler, at de gerne ville have haft flere midler, eller at de ser andre muligheder, de kunne have realiseret, siger Gulløv.

Selvom han endnu ikke har modtaget en direkte henvendelse fra Jakobsen, er han indstillet på at drøfte sagen nærmere ved det kommende udvalgsmøde.

– Vi har et møde på fredag i Kultur- og Idrætsudvalget, hvor vi kan vende det hele, siger han

For Gulløv er det en balancegang at finde midler til både store, unikke events og til det lokale foreningsliv.

– Som politiker er det en balancegang. Vi værdsætter de mange ansøgere og deres bidrag, udtaler David Gulløv og påpeger, at den politiske prioritering af de større projekter er blevet en nødvendighed for at skabe oplevelser, der kan tiltrække bred opmærksomhed.

Afslutningsvis håber han, at den nye struktur vil give foreningerne bedre muligheder for at planlægge deres aktiviteter på længere sigt.

– Selvom jeg er ked af, at budgettet er begrænset, er jeg meget begejstret for den nye struktur, siger han og understreger, at det er en del af en bredere strategi for at skabe kulturel mangfoldighed og dynamik i Fredericia.

Selvom budgettet for kulturpuljen er fastlagt for indeværende år, signalerer Gulløv en åbenhed over for at evaluere og justere fordelingen af midler i fremtiden.

– Det betyder ikke, at der ikke kan findes penge, siger han og åbner dermed for muligheden for, at budgettet kan gentænkes, hvis foreningernes behov og den lokale opbakning til mindre, lokale projekter kræver det.

Debatten om kulturmidlerne fortsætter, og det kommende udvalgsmøde bliver en vigtig lejlighed til at vurdere, hvordan Fredericia bedst kan balancere ønsket om store, unikke events med støtte til de lokale foreninger, der bidrager til byens kulturelle fundament året rundt.

Kultur og events i Fredericia

Alt kan og skal ikke løses med politik

Af
Niels Martin Vind
-
0

Af Niels Martin Vind, medlem af byrådet i Fredericia for Venstre

Politik er ikke løsningen på alt.

I sidste uge blev jeg glad, da Linea Søgaard-Lidell fra Venstre turde gøre op med, at det er politikernes ansvar hvor mange børn vi får. Jeg har manglet sådanne udmeldinger fra mit parti. Efterfølgende toner Mai Villadsen fra Enhedslisten frem og påstår, at det lave børnetal skyldes strukturer og dårlig velfærd. Det ser jeg som historieløshed når alle ved, at vores mødre fik flere børn end vi gør, selvom de kun havde 3 måneders barsel og barnets første sygedag ikke var opfundet. Og vores mormødre fik endnu flere børn, selvom strukturerne ikke var til leg med Lego på stuegulvet.

Som liberal er det en vigtig pointe for mig, at vi ikke skal få børn for samfundets skyld, men kun hvis vi selv ønsker at få børn. Jeg er overbevist om at det ønske ikke påvirkes af strukturelle ting som normeringer i børnehaver, klimakrise mv., men skyldes om man drømmer om et liv med børn eller ej. Der kan være normer, der betyder at man i et interview hellere vil give klimakrisen, end ens egen lyst til et liv uden børn, som årsag. Men når man snakker med mennesker, så er det tydeligt at det ikke er antallet af besøg af sundhedsplejersken, der afgør om man vælger at få børn eller ej.

Den samme tolkning om at alt skidt skyldes strukturer gør sig gældende i debatten om mistrivsel, hvor Venstrefløjen tror at politikere og lovgivning kan øge trivslen. For det første har en række forskere tilbagevist, at mistrivslen er så stor, som fx SF forsøger at gøre den til. For det andet er det vi forældre, der skal på banen, for at snakke med vores børn om at hver dag ikke kan være den fedeste. Vi kan også sende vores børn til idræt, spejder eller lignende frem for at lade dem sidde konstant og se på de sociale medier hvor fedt andre har det. Familien og foreninger har her en kæmpe rolle i at skabe mening. Fællesskaber og meningsfuldhed er civilsamfundet langt bedre til end politikere og lovgivning.

Personlige relationer er min drivkraft

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

50-årige Mette Bang Bennedsen forstærker et i forvejen kompetent hold hos Middelfart Sparekasse i Kolding. Rådgiveren med de vestjyske rødder glæder sig til især til rollen som personlig rådgiver med egen portefølje.

– Hold da op, en modtagelse.

Sådan udbryder Mette Bang Bennedsen smilende på sin første dag hos Middelfart Sparekasse i Kolding, hvor hun er tiltrådt som privatrådgiver pr. 1. november 2024.

Nyeste ansigt i Kolding-afdelingen er også et kendt ansigt efter mange år i både byen og finanssektoren, og hun erkender, at den sidste dag i oktober var hård og fyldt med tårer – fordi hun her sagde farvel til kunder og kollegaer efter mange år.

– Jeg har altid været glad for mine kunder, og det gælder alle typer af kunder. Afvekslingen og dynamikken mellem forskellige kundetyper på forskellige stadier i livet giver mig stor motivation og glæde, slår hun fast, og det er ikke er tomme ord, for Mette Bang Bennedsen er, blandt meget andet, kendt for at sige sin mening.

En personlig rådgiver

Hun er født i Esbjerg, voksede op i Tarm, men i 2005 rykkede hun til Kolding sammen med sin mand, som hun har tre sønner sammen med.

Den yngste, der er en talentfuld skater, bor fortsat hjemme, mens de to ældste lige nu har base i henholdsvis København og Athen i Grækenland.

– Jeg har valgt Middelfart Sparekasse til, fordi jeg ønsker at være personlig rådgiver med egen portefølje, og derudover får jeg tid til at dyrke netværk og relationer. Især det sidste er helt centralt for mig, siger Mette Bang Bennedsen, der også ser frem til at rådgive kunder hele vejen rundt, hvilket blandt andet rummer daglig økonomi, bolig, pension og investering.

Lader op på golfbanen

Egentlig lå det til en fremtid med detailhandel for den yngre udgave af Mette Bang Bennedsen, men arbejdstiderne i butik fik hende på andre tanker.

– Jeg arbejdede i sportsbutik dengang, og her rådgav jeg for eksempel kunderne om de rette løbesko, og jeg tænkte, at rådgivning og relations-arbejde også kunne bruges i en anden sektor, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund.

Langvarige kundeforhold bygger hun blandt andet på ærlighed og evnen til at udfordre kunden på en konstruktiv måde.

– Mit arbejde består ikke kun af at tjene bankens bedste – det handler i høj grad også om at tjene kundens bedste, og kunden må aldrig være i tvivl om det sidste.

Når hun holder fri, går tiden blandt andet med golf, hvor hun spiller i handicap 27.

– Jeg har jo lidt temperament, siger hun grinende og tilføjer:

– Men det går ikke på golfbanen, hvor fokus er afgørende. Derudover er en runde golf for mig en måde at rense hovedet og lade op, siger Mette Bang Bennedsen, der også mødes 12 gange om året med det kvindenetværk, hun er en del af i Kolding.

Du er meget velkommen til at komme ind og hilse på Mette – hun har plads ved andet bord længst til venstre, når du kommer ind i afdelingen på Buen 7.

Forbedring af ældreplejen i Kolding Kommune

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forbindelse med budgetforlig for 2025-28 i Kolding Kommune, der blev indgået af Venstre, Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, blev det aftalt at alle midlerne der kommer fra Folketinget til forbedring af kvaliteten i ældreplejen, skulle blive på seniorområdet og komme seniorerne til gode.

Beløbene er 10,6 mio. kr. i 2025, 11,5 mio. kr. i 2026 og 16,4 mio. kr. i både 2027 og 2028. I alt 54,9 mio. kr. over de fire år.

Seniorudvalget, hvis medlemmer alle er fra de fire forligspartier, har netop i enighed fordelt de første af de mange penge til gavn for seniorerne.

Der afsættes 350.000 kr. til udskiftning af fem nedslidte rickshaws, der skaber så stor glæde på plejehjemmene. 650.000 kr. til styrket pårørendesamarbejde for borgere med demens. 1 mio. kr. afsættes til velfærdsteknologi. 250.000 kr. til sanseprogram for borgere med demens, som er et samarbejde med Trapholt. Ordningen med at hjemmehjælperne kan handle ind i ved den lokale købmand eller supermarked, var egentligt sparet væk, tidligere i denne Byrådsperiode, fra 1. januar 2025. Ordningen er nu reddet og der er atter frit valg mellem at bestille på nettet eller få handlet ind hvor man er vandt til det. Det koster 940.000 kr. Så bevilges der 185.000 kr. til at de mennesker der er bevilget handicapkørsel kan få fordoblet antallet af ture fra 104 om året til 208. Der afsættes 675.000 kr. til at udbrede erfaringerne med demensvanligt samfund, med det mål at gøre det lettere for demente at færdes mange steder. Der afsættes også en pulje til tiltrækning af personale på 3,75 mio. kr. Endeligt blev det besluttet at 2,8 mio. kr. afsættes i 2025 og 1 mio. kr. de efterfølgende år til at udskifte forældede kaldeanlæg på de kommunale plejehjem.  

Venstres Birgitte Kragh, der er næstformand i Seniorudvalget udtaler:

– Vi er meget glade for denne aftale, fordi der er mange gode initiativer, som sikrer kvalitet hos de ældre, og så sætter vi fokus på at støtte de mennesker som rammes af demens og deres pårørende.

Birgitte Munk Grunnet, gruppeformand for Socialdemokraterne, siger:

– For Socialdemokratiet er det afgørende at sikre, at der afsættes midler til tiltrækning af personale til området og at vi styrker demensindsatsen for mennesker med demens og deres pårørende. Vi sikre også en bedre hverdag med større tryghed og frihed: Vi får udskiftet kaldeanlæggene på plejehjemmene. Og borgere i egen bolig kan fortsat få købt ind, hvor man er vandt til,- det betyder meget for mange. Ligeledes giver vi mennesker med handicap mulighed for at komme mere ud, ved at den enkelte kan få op til 208 ture om året.

SFs medlem af Seniorudvalget, Susanne Stenstrop Thorsen:

– For os i SF har det været afgørende at styrke demensindsatsen på flere fronter. Derfor glæder det os meget, at vi nu blandt andet har fundet penge til et sanseprogram, som kan forbedre sundheden og øge livskvaliteten for borgere med demens. Det har også været en mærkesag for SF, at borgere med handicap nu får bedre muligheder for transport, så de ikke oplever at være låst derhjemme på grund af en udtømt kommunal kørselskvote, men kan deltage aktivt i samfundslivet.

Formand for Seniorudvalget, Søren Rasmussen, Dansk Folkeparti siger:

-Jeg glæder mig meget over, at vi igen udvikler servicen på ældreområdet. Der er en god balance, hvor vi både tilgodeser demente, pårørende, handicappede, plejehjemmene, personalet og de lidt friskere seniorer. Dansk Folkeparti har stadig mange ønsker og ideer, men det her er rigtig godt.

1...925926927...958Side 926 af 958