Susan Warming, 1955 – 2024
Lisbeth Larsen, 1963 – 2024
Flere indbrud i Kolding Kommune i weekenden
Kolding Kommune oplevede i weekenden flere tilfælde af indbrud og forsøg på indbrud, hvor gerningsmændene både viste opfindsomhed og efterlod usædvanlige spor.
Ifølge Sydøstjyllands Politi har der været aktivitet på flere adresser i kommunen, og det efterforskes stadig, hvordan tyvene er kommet ind flere steder. Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale om både velkendte og mere sjældne metoder.
Indbrud i Bjert
På Skartved Vestervej blev et vindue opbrudt mellem fredag kl. 17 og søndag kl. 12.45. Gerningsmændene gennemsøgte huset, inklusive skabe og skuffer, og flyttede en stol hen til hoveddøren. Stolen blev dog ikke stjålet, hvilket kan tyde på, at de blev forstyrret undervejs, bemærker vagtchefen. Der blev kun stjålet en mindre sum kontanter, og det vides ikke, om yderligere genstande mangler.
Forsøg på indbrud i Christiansfeld
På Staalsvej i Christiansfeld blev der mellem søndag kl. 10 og 12.25 forsøgt indbrud ved hoveddøren. Håndtaget blev ødelagt, og dørkarmen havde tydelige mærker efter forsøg på opbrud. Tyvene kom dog ikke indenfor, og der blev ikke stjålet noget.
Lamper og æsker til ure stjålet i Kolding
På Østerbrogade i Kolding fandt et indbrud sted fra lørdag kl. 22 til søndag kl. 13. Gerningsmændene brugte formentlig en wire, som blev skubbet ind under et køkkenvindue for at åbne det indvendige greb. Denne metode er sjælden, oplyser politiet. Fra stedet blev der stjålet seks loftslamper, en bordlampe og to æsker til ure, som indeholdt certifikater, men muligvis ikke selve urene.
Ifølge Arno Rindahl Petersen er metoden med at bruge en wire til at åbne et vindue usædvanlig. Tidligere har lignende indbrud ofte involveret boring af små huller nær håndtaget på vinduer og terrassedøre.
Stjålet halveret vielsesring
På Bredevej i Seest blev der mellem onsdag kl. 16 og søndag kl. 9 stjålet smykker, herunder en halveret vielsesring. Det er ukendt, hvordan gerningsmændene kom ind, og værdien af de stjålne genstande er ikke opgjort.
Dødsfald Fredericia 9. december
Arne Rosholm Henriksen, 1943 – 2024
Jesper Vøhlert, 1962 – 2024
Inger-Lise Andersen, 1937 – 2024
Kommune hacket
Vejle Kommunes hjemmeside er i øjeblikket utilgængelig, efter at der er blevet registreret et DDoS-angreb. Angrebet oversvømmede kommunens servere med store mængder trafik på kort tid, hvilket har medført, at kommunens hjemmeside er blevet lammet.
Kommunen arbejder på at få kapacitet på serverne igen og er i gang med at løse problemet. Indtil da kan borgerne få adgang til nogle selvbetjeningsløsninger via borger.dk. Har man akut behov for hjælp, kan man kontakte Borgerservice på telefon 7681 0000.
Vejle Kommune understreger, at nedbruddet ikke har påvirket indholdet eller sikkerheden på hjemmesiden, men gør den utilgængelig i øjeblikket. Kommunen oplyser, at de løbende vil opdatere borgerne om udviklingen via deres Facebook-side.
Ny aftale skal give hurtigere hjælp efter stormflod
Regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har indgået en ny aftale, der skal sikre hurtigere og bedre hjælp til danskere ramt af stormflod.
Aftalen, der blev præsenteret mandag, indeholder seks konkrete initiativer, som skal sikre kortere sagsbehandlingstid og bedre kommunikation mellem forsikringsselskaber og de berørte borgere. Den nye aftale kommer i kølvandet på de store stormfloder, der ramte Danmark i efteråret og vinteren sidste år. Mange familier stod tilbage med skader på boliger, butikker og ejendomme, og sagsbehandlingen trak i flere tilfælde ud.
Kontakt inden for 24 timer
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler i en pressemeddelelse:
— Vi skal sikre stormflodsramte danskere bedre fremover. Det er en hård oplevelse at se sit hjem stå under vand. Der skal ikke gå et halvt eller helt år, inden de skadesramte får afklaring på deres sag. Sagsbehandlingen skal op i gear. Det sikrer vi nu med de nye initiativer, som fastsætter helt konkrete mål for sagsbehandling af stormflodssager. For eksempel skal der være kontakt mellem den skadesramte og forsikringsselskabet indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det er afgørende, at vi har et set-up, der griber ofrene og yder støtte fra første dag med en hurtig og effektiv hjælpende hånd.
Bedre samarbejde mellem myndigheder og forsikringsselskaber
Ifølge aftalen skal forsikringsselskaberne fortsat administrere stormflodsordningen på vegne af staten. Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension, fremhæver, at samarbejdet mellem forsikringsselskaber og myndighederne vil være afgørende for ordningens succes:
— Kernen i stormflodsordningen er, at det er en offentlig ordning, hvor politikerne fastsætter vilkårene for dækning, og forsikringsselskaberne har taget opgaven på sig med at administrere og hjælpe deres kunder på vegne af staten. Derfor er samspillet med myndighederne så vigtigt, fordi det er det offentlige, der har ansvaret for både fælles IT-systemer og informationen om reglerne til skadelidte borgere og medarbejderne i vores selskaber. Sidste års stormflod var så voldsom, at både vi og myndighederne så behov for yderligere at styrke samarbejdet, og det har vi fået gode rammer for med den nye aftale.
Hurtig indsats
De nye initiativer inkluderer blandt andet mål for sagsbehandlingstid og krav om kontakt til de skadesramte inden for 24 timer efter anmeldelse. Aftalen skal sikre, at danskere ramt af fremtidige stormfloder hurtigt får hjælp og afklaring, hvilket både regeringen og F&P ser som en nødvendighed efter sidste års erfaringer.
2024 bliver det varmeste år nogensinde målt
Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret.
Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.
Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:
– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.
Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser
Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.
– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.
Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.
De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.
Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.
En opfordring til handling
FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.
På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.
Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.
Minister til Bruxelles for at sikre danske fiskere
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.
Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.
Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.
Fokus på jomfruhummer og tunge
Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:
— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.
Afgørende for lokalsamfund
Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.
Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.
Sandre Toft støder til EM-truppen
Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.
SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.
Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.
– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.
– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.
Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.
Udstillere flokkes til ny messe for den danske møbelbranche
MESSE C FurnitureFair får premiere i foråret og arbejder allerede nu med at udvide udstillingsarealet
En ny fag- og indkøbsmesse for møbel-faghandelen ser dagens lys den 27.-30. april 2025, og MESSE C FurnitureFair – som det nye forum hedder – må siges at have fået en flyvende start.
– Messens to haller på i alt 8.000 kvadratmeter er allerede fuldtegnet. Vi har oprettet en venteliste og kigger nu på en udvidelse med yderligere 2.000 kvadratmeter i en ekstra hal. Det er enormt positivt, at branchen har taget så godt imod det nye initiativ, konstaterer Lars Søndergaard, messechef i MESSE C Fredericia.
Det er MESSE C og en række aktører fra branchen, som sammen har optegnet rammerne for FurnitureFair, og nyskabelsen hilses blandt andet velkommen af den vestjyske møbelproducent Hjort Knudsen A/S, som fremstiller komfortstole, sofaer, senge med mere til det danske og internationale marked.
Samlet forum i stedet for husmesser
– Jeg synes, det er et godt initiativ, man har taget, og vi bakker op om at prøve konceptet af, siger salgsansvarlig for det danske marked, Kristian Svarre, og fortsætter:
– Det giver god mening, at der skabes en samlende messe, hvor hele branchen kan være under ét tag – i stedet for at have en lang række små husmesser rundt omkring i landet. Det er ikke fair, at butikkerne skal bruge 10 eller 20 dage årligt på at komme rundt og se lokale husmesser, fastslår Kristian Svarre.
Den salgsansvarlige hæfter sig ved, at FurnitureFair satser på en tilgang uden glimmer og gangtæpper.
– Som udstiller kan man bestille blokke á 50 kvadratmeter, og entre og mad er med i prisen – alt sammen for at holde det enkelt og overskueligt at deltage som udstiller. Jeg synes, man har fundet en meget attraktiv pris, hvor alle kan være med, lyder det fra Kristian Svarre, som har booket 250 kvadratmeter til de forskellige nyheder fra Hjort Knudsen A/S.
– MESSE C har gode faciliteter og en god placering midt i landet, og jeg har en forventning om, at mindst 80 procent af vores danske indkøbere lægger vejen forbi Fredericia, siger Kristian Svarre. Han håber, messen med tiden også får et godt internationalt tilsnit, da Hjort Knudsen A/S er på mange markeder og gerne vil vise, hvad de kan som producent til mange udenlandske aktører også.
Jo flere jo bedre
Også hos Top-Line A/S i Møldrup er forventningerne til FurnitureFair store. Henrik Pedersen, der er sælger hos virksomheden, fremhæver vigtigheden af en samlet dansk møbelmesse: – Vi glæder os til at vise vores produkter og nyheder frem, og det er fantastisk, hvis vi kan få en stærk dansk møbelmesse op at stå, påpeger Henrik Pedersen, som hæfter sig ved den brede
Får de ældre den pleje og omsorg, de har krav på?
Hvis man spørger de ældre, som modtager hjemmehjælp, hvad de ønsker hjælp til, bliver deres ønsker langt fra opfyldt. Mange ønsker ikke kun hjælp til praktiske ting som at få hjælp til støttestrømper, bad og at få redt sengen, men de ønsker også nærvær, tid til en kop kaffe og måske at få kogt et æg til frokosten.
Jeg talte forleden med en ældre dame, som af helbredsmæssige årsager havde haft brug for hjemmehjælp et par gange. Hun var målløs, for hjemmehjælpen ville ikke koge et æg til hendes frokost. Ifølge kvinden skyldtes det, at det er farligt for hjemmehjælpen at koge vand i en gryde. Havde den ældre dame haft en æggekoger, kunne hun godt få hjælp til at få kogt æg.
Jeg blev kontaktet af en anden dame i sidste uge, og hun har brug for hjælp til at få sine støttestrømper på. Hun havde opgivet at huske navnene på hjælperne, da der kom nye hele tiden. Denne dame klassificeres nok som en “nem” borger, og stort set alle hjælpere kan tilgå hende, da hun kun skal have hjælp til strømper, og ellers klarer det praktiske selv.
Kan det virkelig være rigtigt, at borgernes behov og ønsker tilsidesættes på grund af bureaukrati? Kan det virkelig være rigtigt, at kvinderne og andre, som har behov for hjælp, ikke har medbestemmelse i forhold til, hvad de har behov for?
Er det sådan, vi vil behandle vores bedsteforældre? Andres forældre og oldeforældre?
Af Christina Kokkendoff, Liberal Alliance Kolding, KV25-kandidat
