Fredericia Byråd sender Kommuneplan 2025-2037 i høring

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Byrådet i Fredericia vedtog på det seneste møde at sende Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring fra 4. februar til 1. april 2025. Planen har allerede skabt debat, især omkring mulighedszoner til vedvarende energi, placeringen af solceller og den tredje Lillebæltsforbindelse.

Kenny Bruun Olsen fra Venstre pointerede vigtigheden af, at kommuneplanen tager hensyn til lokalsamfund som Herslev.

– I forligskredsen har vi sørget for at bevare børnehaven i Herslev, og det viser, at vi vil jer. Vi er interesserede i at videreudvikle et samfund som dette, sagde han. Bruun Olsen understregede, at mulighedszoner ikke betyder, at der nødvendigvis skal placeres solceller på 800 hektar i Herslev.

– Vi fik det serveret sådan, at hvis vi ikke gør noget, så gør staten det, tilføjede han og nævnte, at støjværn kunne blive en del af løsningen, hvis solceller placeres tæt på motorvejen.

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti fremhævede, at mulighedszoner kun er forslag og ikke faste beslutninger.

– Regeringen kan pålægge os at lave VE-anlæg på vores marker. Vi vil gerne se på andre løsninger, som at placere solceller på tage. Men vi bakker op om at sende planen i høring, sagde Eilersen.

Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten var skeptisk over for planens indvirkning på naturområder.

– Vi vil ikke plastre vores naturområder til med solceller eller indhegne landsbyer med dem. Vi arbejder benhårdt for, at det ikke sker, sagde hun. Schultz udtrykte også modstand mod den tredje Lillebæltsforbindelse og påpegede Fredericias eksisterende støjproblemer.

Tommy Rachlitz Nielsen fra De Konservative støttede behovet for mulighedszoner, men understregede, at der ikke er truffet endelige beslutninger.

– Vi har det anstrengt med solceller – det er den pæne måde at sige det på. Vi skal udpege områder, men det betyder ikke, at vi har sagt ja til solceller. Hvis der kommer ansøgninger, skal vi tage stilling til det, sagde Rachlitz Nielsen.

Connie Maybrith Eden fra SF opfordrede til at fokusere på hele planen og ikke kun solcellerne.

– Selvom solceller betyder meget, så er der også andre vigtige elementer som cykler, færger og den tredje Lillebæltsforbindelse, sagde hun.

John Nyborg fra Socialdemokratiet understregede, at ingen faste beslutninger er truffet endnu.

– Hele byrådet er enige om, at der ikke skal sættes solceller op uden videre. Der kommer et borgerdialogmøde, hvor alle kan komme med input, sagde han.

Kommuneplanen, som er en del af et fælles projekt for de syv kommuner i Trekantområdet, inkluderer både lokale og regionale ændringer. Blandt hovedtemaerne er byudvikling, klima, vedvarende energi og mobilitet. Forslaget vil være tilgængeligt i en digital udgave og ledsaget af en miljørapport.

I høringsperioden vil borgerne kunne indsende høringssvar, der vil blive taget i betragtning, inden planen vedtages endeligt. Derudover planlægges et offentligt borgermøde, hvor borgere kan stille spørgsmål og komme med input.

Opfordring til borgere

Med offentliggørelsen af kommuneplanforslaget opfordrer Byrådet borgerne til at engagere sig i høringsprocessen. Uanset om det handler om solceller, byudvikling eller mobilitet, vil borgernes input være afgørende for den endelige plan.

Lyskryds ved Lidl bliver nu en realitet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det omdiskuterede lyskryds ved Snaremosevej og Gl. Landevej, kendt som “Lidl-krydset”, kommer nu endelig til at blive bygget. Mandag var sagen eneste punkt på dagsordenen i Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, hvor krydsombygningen blev godkendt.

Sagen, der formelt har titlen “Godkendelse af krydsombygning v/Snaremosevej og Gl. Landevej”, betyder, at det nuværende kryds, der længe har været en kilde til frustration og bekymring, skal ombygges. Krydsombygningen har været en del af en aftale mellem Lidl og Fredericia Kommune i forbindelse med opførelsen af Lidls butik på Gl. Landevej.

Twisten opstod, da Lidl tidligere på året nægtede at betale for ombygningen, som de ellers havde forpligtet sig til. Den tyske dagligvarekæde havde fundet en juridisk fejl i aftalen med Fredericia Kommune og brugte det som anledning til at trække sig fra deres økonomiske ansvar. Dette skabte stor politisk og offentlig debat i Fredericia.

Krydset er i dag kendt for sin farlige udformning med stor trafikbelastning, samtidig med at det ligger tæt på en uddannelsesinstitution. Det har længe været et problem for både bilister, cyklister og fodgængere, og utilfredsheden blandt lokalbefolkningen voksede markant, da det stod klart, at arbejdet ville blive forsinket.

Efter Lidls pludselige afvisning gik dagligvarekæden i “flyverskjul” og trak sig helt fra dialogen med kommunen. Først efter massiv omtale i pressen og pres fra både politikere og borgere genoptog Lidl kommunikationen med Fredericia Kommune, hvilket nu har ført til en afklaring i sagen.

Selvom krydsombygningen nu er godkendt, er de præcise detaljer om projektets udformning og tidsplan stadig ukendte. Sagen blev behandlet som et lukket punkt på dagsordenen, og Fredericia AVISEN har været i kontakt med flere medlemmer af Teknisk Udvalg, som ikke ønsker at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.

Det er dog sikkert, at der kommer en løsning på “Lidl-krydset”, som i lang tid har været et trafikalt smertensbarn i Fredericia. Hvornår arbejdet går i gang, og hvordan det endelige resultat kommer til at se ud, må borgere og trafikanter i området vente med at få svar på.

Lidl kan ikke være opførsel bekendt

Skaterhallen, fundraiser, og mange muligheder

Af
Hans Thomassen
-
0

Vi mangler penge og vi skal spare i kommunen. Så vedtager man at bygge en skaterhall til 22 millioner kroner.

Og så er den åbent for alle for alle i 16 timer om ugen. Og 25 timer hveranden uge. Og helt lukket søndag og mandag? Iflg. børne- og unge chef Rasmus Balder

Er det virkelig, hvad vi magter i forhold til en investering på kr. 22 millioner. Pigerne har specialtid dernede hvorfor – er det svømmehallen om igen?

Når man nævner det for folk, tror de simpelthen ikke, det er rigtigt. 

Man vil klarer investeringen selv i kommunen for egne midler, flot. Men hvorfor nu ikke søge midler gennem EU som også andre har gjort, så kunne vi spare pengene. Og det tager tid, ja men nu er det snart 10 år siden de orange haller blev nedrevet, så der har været tid nok. 

Nu står det hele færdigt, så bliver det nok ikke nemt med EU-midler.

Det var netop det, man kunne bruge en fundraiser til, det gør de andre steder, ligesom vedkommende kunne være med til at søge nationale fonde, som tilsyneladende har mange penge i disse år. Bandereklamer var måske en anden del, der kunne medfinansiere, bare ikke Red Bull. 

I Middelfart arbejder de på et skaterområde på Marinaen, der har man allerede søgt EU-midler igen.

Der drives det primært af en forening og det koster kr. 250 pr år i kontingent, til gengæld er der åbent fra 0600 – 2300. Og nej det er ikke en flot og fin hal som vores, men den kan bruges, og det fungerer med 120 medlemmer og medbestemmelse.

Få nu området aktiveret ellers går det ligesom med bowling, hvor de mange bowlere fik besked på at kører til Middelfart. Og nu står lokalerne i Idrætscentret helt tomme? En fundraiser kunne være behjælpelig for mange klubber og foreninger, og de kender til, hvor der kan søges midler til specifikke projekter.

Ligesom en fundraiser kunne bruges i andre sammenhænge, alting koster.

Men kommunen tilbyder Madsby Legepark, minigolf, museum, Kringsminde, skaterhal helt gratis, hvad koster det ikke at drive disse lokationer. Det koster penge andre steder, og alligevel er godt besøgt.

Fodboldgolf var en anden mulighed, men det projekt ønskede man ikke? Det er en succes andre steder. Fundraiser blev mig bekendt sat på budget 2024, hvor blev han/hun af?

Ny direktør hos Kentaur

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

For at føre Kentaurs planer og Bernts Dahls vision videre, er Mie Krog blevet udnævnt som midlertidig CEO for Kentaur. I lørdags blev Bernt Dahl begravet i Taulov Kirke.

Den 3. december 2024 gik Bernt Dahl bort. Siden har Kentaur arbejdet på at finde en løsning for at drive virksomheden videre i Dahls ånd.

– Bernt var en inspirerende leder og en værdsat kollega. Jeg træder ind i denne rolle med stor respekt. Min prioritet vil være at sikre stabilitet, støtte vores dedikerede Kentaur-team og fastholde den vision og de værdier, som Bernt troede på og arbejde utrætteligt for at opnå, siger Mie Krog.

Med over 25 års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling har Mie arbejdet med nogle af Danmarks mest anerkendte virksomheder, herunder KiMs, LEGO, JYSK, BILKA og IDdesign. I dag fungerer Mie som uafhængig bestyrelsesprofessionel og forretningskonsulent.

Mie har været en vigtig del af Kentaur’s ledelse siden hun blev en del af bestyrelsen i 2016. Som bestyrelsesformand siden 2019 har hun guidet virksomheden med vision og dedikation. Hun vil nu træde tilbage fra sin bestyrelsesrolle for at påtage sig dette nye ansvar. Lars Bundgaard er blevet udnævnt som den nye formand for Kentaur, og Marco Dahl, søn af Bernt Dahl, har også tiltrådt bestyrelsen.

Fokus for det nye ledelsesteam vil være at sikre en glidende overgang og fortsat fokus på Kentaur’s vækst og succes.

– Vi har stærke planer for 2025, som lige er blevet godkendt af bestyrelsen. Det har været utroligt svært for os alle at sige farvel til Bernt, men vi er besluttede på at ære hans minde ved at opnå vores ambitioner for fremtiden. Jeg mærker allerede en dyb forpligtelse blandt vores kolleger, og jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med ledelsesteamet – CCO Christian Beirholm og CFOO Mette Gordon Vallentin – samt hele Kentaur-teamet, siger Mie Krog.

Kendt erhvervsmand er gået bort

Nu vil havn færdiggøre støjmur

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Som en del af havneudvidelsen i Fredericia er det nu tid til at færdiggøre støjmuren, der skal afskærme området mod Kanalbyen og de omkringliggende punkthuse.

Støjmuren bliver opført i flere forskellige højder og en kombination af materialer. Den første del af muren, som allerede er opført, er i beton. Den næste del af muren, som vil være lavere, bliver derimod udført i træ og glas, hvilket vil matche den eksisterende støjafskærmning ved Holstensvej og Strandvejen, som vist på billedet. Det er netop denne lavere del af muren, der nu kræver, at der vibreres pæle ned i jorden.

Arbejdet forventes at medføre både støj- og vibrationsgener for de omkringliggende områder, og for at minimere generne vil arbejdet kun blive udført på hverdage mellem kl. 7 og 18. Arbejdet er planlagt at starte den 6. januar 2025 og skal afsluttes senest den 31. januar 2025.

Åbn lågen til julens 18. gaveidé fra Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?

For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.

En julekalender fuld af Fredericias charme

Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.

Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.

Julen handler om mere end gaver

Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.

Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.

Følg med hver dag

Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.

Gavekort: Den perfekte gave og støtte til Fredericias butikker

Julehandlen går ind i den afsluttende fase. Det er ved at være oppe over, hvis man endnu ikke har fået foretaget juleindkøberne. I butikkerne er man klar til at tage imod kunderne, men er man i tvivl, så er der en anden mulighed.

Bag dagens låge gemmer sig en gaveidé, der både glæder modtageren og støtter det lokale handelsliv. Mette Pyrdol Christensen, Detail & Oplevelseskonsulent i Fredericia Shopping, peger på gavekort til byens butikker som en oplagt løsning for dem, der ønsker at give en fleksibel og personlig gave.

– Et gavekort er en god ting at købe, hvis man ikke ved, hvad en person ønsker sig. Samtidig sørger man for, at modtageren får en oplevelse ved at bruge en af Fredericias mange gode handelsmuligheder, forklarer Mette Pyrdol Christensen.

Med gavekortet får modtageren friheden til selv at vælge blandt et bredt udvalg af butikker i byen, hvilket gør det til en alsidig og brugbar gave. Mette fremhæver desuden gavekort som en praktisk løsning for dem, der er ude i sidste øjeblik.

. Det er en rigtig god sidste-øjebliksgave, hvis man ikke ved, hvad man skal købe. På den måde sikrer man, at gaven stadig er både personlig og brugbar, siger hun.

For Mette handler gavekortene dog om mere end praktikken. De repræsenterer også en støtte til Fredericias handelsliv.

– Vi har nogle rigtig gode butikker, og det er vigtigt at bakke dem op. Når man vælger et gavekort, giver man ikke kun en gave, men er også med til at styrke det lokale erhvervsliv, forklarer hun.

Gavekortene er tilgængelige både online, hvor de kan købes hurtigt og nemt, og fysisk, hvor de forhandles hos Billunds Boghandel og Fredericia Bibliotek. Dette gør det let at få fat i et gavekort, uanset om man foretrækker digital eller personlig betjening.

Med gavekort som årets julegave kan man altså både glæde modtageren og bidrage til at skabe liv i byens handelsgader. Fredericia Shopping håber, at flere vil overveje denne mulighed og dermed støtte fællesskabet og diversiteten i Fredericias butikker.

Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder

Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.

Koldings borgmester genopstiller ikke

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ved kommunalvalget i 2021 blev Knud Erik Langhoff overraskende valgt som borgmester i Kolding, men nu står det klart, at han ikke vil genopstille som borgmesterkandidat til valget i 2025. Det oplyser Konservatives partiforening.

På dagens bestyrelsesmøde i den konservative vælgerforening i Kolding blev det besluttet at indstille 48-årige Christina Foldager som partiets spidskandidat til kommunalvalget i november 2025. Bestyrelsen var enstemmig i beslutningen, og de ser frem til at få Foldager på banen i arbejdet for Kolding Kommunes fremtid.

Knud Erik Langhoff, der har været borgmester siden januar 2022, er positiv over for generationsskiftet og har været en helt central figur i at fremme denne forandring. Selvom han ikke stiller op som borgmesterkandidat, har han valgt at fortsætte sin politiske karriere og vil være opstillet som menigt byrådsmedlem.

Forundersøgelse skal skabe grobund for Kulturkasernens fremtid

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Arbejdet med at udvikle Kulturkasernen som Fredericias nye kulturelle mødested får nu en håndsrækning fra Realdania. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Tilløbet har været langt, og man er lang fra i mål med de ambitiøse planer, der flere gange er meldt ud om Kulturkasernen i Fredericia. Men nu får kommunen en håndsrækning fra sin tætte partner; Realdania.

Kulturkasernen skal være fremtidens mødested for kunst, kultur og kreativt iværksætteri. Den gamle kasernebygning skal have nyt liv og danne ramme om fællesskaber, kreativ udfoldelse og oplevelser. Det arbejde er kommet et skridt nærmere med en bevilling fra Realdania på op til 600.000 kr. Pengene skal bruges til en forundersøgelse, der skal styrke vision, strategi og udviklingsprincipper bag Kulturkasernen.

– At Realdania går ind og støtter forundersøgelsen i Kulturkasernen er en meget vigtig milepæl for os. Vi har arbejdet længe med projektet, og har drøftet vision, indhold og strategier. Det er fantastisk at se, hvordan projektet nu begynder at tage mere og mere form. Vi er ikke i mål, men skinnerne er lagt, siger formanden for §17 stk.4 Demokrati og Kulturkasernen, John Nyborg.

Næstformand Niels Martin Vind glæder sig også over midlerne fra Realdania og tilføjer:

– Kulturkasernen rummer en masse muligheder og vil komme til at betyde rigtig meget for Fredericias udvikling – ikke kun på kulturområdet. Med forundersøgelsen ser jeg især frem til at få belyst, hvordan økonomien i projektet kommer til at hænge sammen, så vi får et kulturhus, der er stærkt og levedygtigt på den lange bane”.

Med sine 18.000 kvadratmeter er Kulturkasernen et ambitiøst projekt, der kalder på store drømme og ambitiøse planer. Målet med Kulturkasernen er at skabe et kulturelt kraftcenter til glæde for fredericianerne, og som et sted, som kulturlivet i hele Trekantområdet orienterer sig imod. Potentialet er enormt. Bygningerne og kasernens beliggenhed med udsigt til Lillebælt og ikke mindst det store, fascinerende gårdrum er elementer, der hver især og sammen gør et stort indtryk, skriver kommunen.

Projektet modnes

Arbejdet med Kulturkasernen er nu i en fase, hvor der er behov for en række undersøgelser og analyser, der skal modne projektet og gøre det klar til det videre arbejde med bl.a. fondsansøgninger. De penge Realdania har bevilget skal bl.a. bruges på at belyse, hvilke potentialer projektet rummer. Dette omfatter både forretningsmuligheder og en undersøgelse af potentialet for at tiltrække besøgende og brugere fra både Fredericia og det omkringliggende område.

Fredericia Kommune bidrager med baggrundsmateriale, projektbeskrivelser og foreløbige anbefalinger til udvikling af Kulturkasernen. Derudover er kommunen i fuld gang med at udføre registreringer og miljøundersøgelser af bygningerne og udendørsarealerne, ligesom der arbejdes med forskellige modeller for den fremtidige organisering.

De næste skridt

Det er planen, at forundersøgelsen skal munde ud i en samlet rapport, der skal ligge klar i sommeren 2025. Rapporten vil bl.a. rumme anbefalinger til, hvordan Kulturkasernen kan tage sig ud i fremtiden og bud på, hvordan det hele kan realiseres. Dette skal danne grundlag for den videre politiske proces og det efterfølgende arbejde med at skaffe opbakning fra fondene.

Realdania har med bevillingen ikke forpligtet sig til at støtte selve realiseringen af Kulturkasernen, men støtten til forundersøgelsen er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre visionen til virkelighed.

Skolemad på dagsordenen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En forsøgsordning med skolemad til Fredericias skoleelever skabte livlig debat blandt byrådets medlemmer. Emnet omfatter både sundhed, trivsel og prioritering af kommunens ressourcer, og politikerne udtrykte forskellige synspunkter på ordningens betydning og udfordringer.

Den en netop vedtagne finanslov for 2025 indeholder en forsøgsordning, der skal undersøge muligheden for at indføre skolemad på landets folkeskoler. Tiltaget har skabt en særlig opmærksomhed blandt politikere, herunder Venstres Pernelle Jensen fra Fredericia Byråd, der ser initiativet som en vigtig mulighed for både børn og familier.

For Pernelle Jensen er skolemad en oplagt løsning på nogle af de udfordringer, der præger hverdagen for skolebørn og deres forældre.

– Tid og tryghed er afgørende for, at børnefamilier kan få hverdagen til at hænge sammen. Et sundt måltid er vigtigt for børnene til både at trives og lære. Ikke alle får en sund madpakke med hjemmefra, så det her er en positiv idé, sagde hun. Jensen understregede vigtigheden af at være på forkant og anbefalede, at Børne- og Skoleudvalget arbejder med at udvikle en gennemtænkt ansøgning, sagde Pernelle Jensen, og blev bakket op af mange byrådskolleger.

Socialistisk Folkepartis Connie Maybrith Eden pegede på, hvordan ordningen kan skabe positive forandringer.

– At lave noget på tom mave er ikke sundt. Vi ser det som en mulighed for at hjælpe både børn og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi, at vi kobler flere elementer på, så det også understøtter beskæftigelse i kommunen, sagde Eden.

Enhedslistens Cecilie Roed Schultz glædede sig over, at en forsøgsordning med skolemad endelig er blevet en realitet.

– Vi har arbejdet for det her i årevis og aldrig haft fornemmelsen af opbakning. Det er fantastisk, at stemningen har ændret sig, sagde hun. Schultz påpegede, at tidligere barrierer som økonomi stadig skal overvejes, men hun ser det som en vigtig prioritering.

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti understregede vigtigheden af fleksibilitet i udvalget af mad.

– Uanset om man har udfordringer eller ej, er det fantastisk. Vi håber dog, at der ikke sættes begrænsninger, så børnene også kan vælge traditionelle retter som frikadeller og leverpostej, sagde Eilersen.

Kirsten Hassning Nielsen fra De Konservative roste initiativet og tilføjede:

– Vi skal sikre, at børnene har de bedste forudsætninger for at trives i folkeskolen. Derfor støtter vi både forsøgsordningen og forslaget om at koble flere aspekter på,”sagde hun.

Socialdemokratiets Ole Steen Hansen, formand for Børne- og Skoleudvalget, bakkede også op og ser frem til det videre arbejde.

– Jeg er sikker på, at udvalget vil glæde sig til at arbejde med det, når vi kender rammerne,” sagde han.

Kritik af prioriteringen

Ikke alle var enige i, at skolemad er den rette prioritering. Venstres Niels Martin Vind udtrykte bekymring over ressourcernes fordeling.

– Jeg vil hellere prioritere lærernes tid på undervisning end på skolemad. Pengene kunne bruges på andre ting, der sikrer bedre undervisning, sagde Vind, der var imod forslaget som eneste Venstre-medlem.

Debat om solceller og landsbyens fremtid satte følelserne i kog

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandagens byrådsmøde i Fredericia blev præget af en intens debat i spørgetiden om fremtiden for Herslev, der er udset som mulighedsområde for solceller.

Herslevborgerne var mødt talstærkt op til mandagens byrådsmøde i Fredericia. Her udtrykte de stærk utilfredshed og frustration over processen, mens politikerne forsøgte at forklare baggrunden for planerne. Spørgsmål om manglende inddragelse og frygt for landsbyens fremtid skabte en følelsesladet atmosfære, der også førte til klapsalver fra de fremmødte borgere.

Det er Herslevs placering og lave befolkningstæthed, der ifølge politikerne gør landsbyen relevant som mulighedsområde for solceller. Tommy Rachlitz Nielsen, formand for kommunens Klima-, Energi- og Miljøudvalg og gruppeformand for De Konservative, forklarede, at området er udpeget ud fra objektive kriterier.

– Når vi søger steder til solceller og vindmøller, skal vi vælge steder, hvor der er få boliger inden for en radius. Det har forvaltningen undersøgt grundigt. Men det betyder ikke, at vi gør det til et solcelleområde. Der vil komme separate høringer til hvert enkelt projekt,” sagde han og understregede, at ingen projekter er endeligt besluttet endnu.

Tommy Rachlitz Nielsen forsikrede borgerne om, at der er bred enighed i byrådet om, at Herslev ikke skal fyldes med solceller og vindmøller.

“Hvorfor ikke raffinaderiet?”

En borger spurgte, hvorfor man ikke i stedet placerer solceller ved raffinaderiet. John Nyborg, gruppeformand for Socialdemokratiet, svarede, at mulighederne undersøges, men sikkerhedsforhold udgør en udfordring.

– Vi kigger på mulighederne ved virksomheden og ser på sikkerhedszoner,” forklarede han. Tommy Rachlitz Nielsen supplerede med en bemærkning om, at “eksplosionsfare og andre risici” gør området problematisk.

Landsbyens fremtid på spil

Blandt de mest følelsesladede indlæg var fra Anders Bendsen, formand for Herslev Sogns Borgerforening. Han kritiserede, at borgerne ikke er blevet inddraget tidligere i processen.

– Min tillid er på et meget lille sted. I er ikke søde ved os i Herslev. Hvorfor er vi ikke blevet inddraget, så vi kunne vælge mulighedsområdet?, spurgte han og tilføjede, at andre kommuner har oplevet, at mulighedsområder bliver til reelle solcelleparker.

Flere borgere tilsluttede sig kritikken, og en nævnte, at Herslev er en af de få landsbyer i kommunen uden udvikling:

– 800 hektar er et kæmpe område. Lad os foreslå 50 hektar i stedet. Herslev er en af de eneste landsbyer i kommunen, hvor der ikke er udvikling. Det her er afvikling, lød det fra borgeren, hvilket udløste klapsalver fra salen.

Politikernes forsikringer

John Nyborg forsøgte at berolige de fremmødte ved at understrege, at processen stadig er i en tidlig fase.

– Vi kommer ikke til at plante Herslev med solceller. Det er et forslag, og I har mulighed for at skrive et høringssvar om, hvad I vil gøre anderledes, sagde han.

Tommy Rachlitz Nielsen gentog, at de kommende høringer giver borgerne mulighed for at blive hørt, men erkendte samtidig, at processen kan virke frustrerende for lokalsamfundet.

“Er I ikke mennesker?”

Pia Møller, bosat i Herslev, satte ord på den udbredte følelse af magtesløshed blandt borgerne:

– Jeg ved ikke, om I ikke er mennesker, eller hvad vi er. Hvorfor behandler I os, som I gør? I sætter noget op og siger, at det ikke er sikkert, det bliver til noget – hvorfor skal det så op?” spurgte hun retorisk, hvilket afsluttede debatten med tydelig eftertanke i rummet.

Mandagens byrådsmøde understregede det spændte forhold mellem borgerne i Herslev og byrådet. Mens politikerne insisterede på, at der er tale om en proces med plads til høringssvar og borgerinddragelse, var det tydeligt, at mange borgere føler sig overset og ofret i kommunens planer. Diskussionen om solceller og landsbyens fremtid ser ud til at fortsætte.

1...866867868...988Side 867 af 988