VEJRET. Sne og vinterføre har fredag sat hverdagen på pause for flere uddannelsesinstitutioner i Fredericia. Både på Fredericia Gymnasium og IBC Fredericia Middelfart er den fysiske undervisning aflyst, og i stedet gennemføres dagen som virtuel undervisning.
Beslutningen er truffet tidligt fredag morgen efter meldinger om busser, der ikke kører, og vanskelige transportforhold i og omkring byen.
På Fredericia Gymnasium var rektor Jørgen Lassen allerede på vej ind på skolen, da beslutningen blev endeligt taget. »Egentlig ser det jo okay ud på landevejen, men nu kan jeg se, at der er busser, der ikke kører. Jeg har lærere, der kommer fra Aarhus og Odense, og elever, der kommer fra Fyn. Når den kollektive trafik ikke hænger sammen, bliver det for usikkert,« siger han.
Sneen omkring Fredericia Gymnasium fredag morgen. Foto: Fredericia AVISEN
En fast aftale på snevejrsdage
På Fredericia Gymnasium er der faste procedurer, når vintervejret melder sig. Ifølge rektoren har han en klar aftale med skolens pedel. »Jeg har den faste aftale, at han ringer til mig klokken fem sådan en snevejrsmorgen, hvis han synes, det er for vildt. Og det gjorde han i morges,« fortæller Jørgen Lassen.
Derfor blev undervisningen flyttet online for dagen. Eleverne følger undervisningen hjemmefra, inden vinterferien begynder. »Det er jo ikke som i gamle dage, hvor man bare holdt snefri. Undervisningen bliver virtuel. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men det er den rigtige beslutning,« siger han.
Samme beslutning er truffet på IBC Fredericia Middelfart i Erritsø, hvor alle HHX-elever fredag undervises online. Her henviser ledelsen direkte til politiets anbefalinger om at undgå unødig kørsel i området.
Sne på dagen, hvor skolen tømmes
På Fredericia Gymnasium rammer snevejret dog en helt særlig dag. Fredag var nemlig udset til at være dagen, hvor skolen skulle tømmes for alle borde og stole i klasselokalerne.
Som tidligere beskrevet udskifter gymnasiet samtlige undervisningsmøbler i en millioninvestering, og omkring 2.000 borde og stole er doneret til velgørenhed. De gamle møbler skulle netop i dag afhentes med lastbiler, mens eleverne skulle hjælpe med at bære dem ud. »Vores store udfordring er, at vi skulle have flyttet en masse møbler i dag, og det skulle eleverne have hjulpet med. Nu er jeg spændt på at se, om dem, der skal hente møblerne, overhovedet kan komme frem i det her vejr,« siger Jørgen Lassen.
Sne og vinterføre betød, at undervisningen fredag blev gennemført online flere steder. Foto: Fredericia AVISEN
Hvis afhentningen må udskydes, kan det få betydning for tidsplanen. De nye møbler ankommer allerede på mandag, og planen var, at skolen skulle være helt tømt inden da. »De nye møbler kommer på mandag, så vi skulle gerne have tømt skolen i dag. Hvis det ikke lykkes, kommer det til at tage længere tid,« forklarer rektoren.
En dag uden elever – men ikke uden aktivitet
Selvom klasselokalerne fredag er tomme for elever, er dagen langt fra uden aktivitet på Fredericia Gymnasium. Snevejret har flyttet undervisningen online, men samtidig har det sat en midlertidig pause i en af skolens største praktiske omstillinger i nyere tid. »Nu må vi se, hvordan det forløber. I dag er det virtuel undervisning, og så er der vinterferie,« slutter rektoren.
Fredag morgen er der fortsat trafikale udfordringer omkring Fredericia og Middelfart som følge af sne, blæst og flere uheld på E20.
Ifølge Vejdirektoratet er der sket uheld på E20 Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense. På strækningen mellem Middelfart Ø og Info-Teria Lillebælt er der spærrede spor, og kun ét farbart spor er åbent. Politi og redning er på stedet, og der forventes oprydning i løbet af morgenen.
Der er samtidig meldinger om uheld længere østpå på E20 mellem Odense V og Odense SV, hvor også kun ét spor er farbart. Vejhjælp arbejder på stedet, og oprydningen forventes ligeledes at strække sig ind i morgentimerne.
Kombinationen af sne, blæst og reduceret fremkommelighed betyder, at trafikanter omkring Fredericia må forvente forlænget rejsetid fredag morgen.
Bilister opfordres til at:
Køre hjemmefra i god tid
Holde ekstra afstand
Være opmærksomme på skiftende føre
Overveje alternative ruter, hvis muligt
Der kan komme yderligere opdateringer i løbet af morgenen.
Fredag morgen er der fortsat trafikale udfordringer omkring Fredericia og Middelfart som følge af sne, blæst og flere uheld på E20.
Ifølge Vejdirektoratet er der sket uheld på E20 Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense. På strækningen mellem Middelfart Ø og Info-Teria Lillebælt er der spærrede spor, og kun ét farbart spor er åbent. Politi og redning er på stedet, og der forventes oprydning i løbet af morgenen.
Der er samtidig meldinger om uheld længere østpå på E20 mellem Odense V og Odense SV, hvor også kun ét spor er farbart. Vejhjælp arbejder på stedet, og oprydningen forventes ligeledes at strække sig ind i morgentimerne.
Kombinationen af sne, blæst og reduceret fremkommelighed betyder, at trafikanter omkring Fredericia må forvente forlænget rejsetid fredag morgen.
Bilister opfordres til at:
Køre hjemmefra i god tid
Holde ekstra afstand
Være opmærksomme på skiftende føre
Overveje alternative ruter, hvis muligt
Der kan komme yderligere opdateringer i løbet af morgenen.
Sne og fygesne skaber torsdag og fredag trafikale udfordringer for den kollektive trafik i Fredericia Kommune. Sydtrafik har allerede aflyst en morgenbusrute, og der kan også blive påvirkninger af skolebuskørslen.
Snevejret giver i disse timer problemer for busdriften og flextrafik i Fredericia Kommune. Ifølge kommunen har Sydtrafik allerede aflyst morgenbusrute 541, som kører i Fjordbakkedistriktet.
Aflysningen skyldes sne og kraftig fygesne, som gør det vanskeligt at gennemføre sikker kørsel. Kommunen oplyser samtidig, at vejrsituationen også kan få betydning for skolebuskørslen til Fjordbakkeskolens to afdelinger i Skærbæk og Taulov.
Borgerne opfordres til at være opmærksomme på, at der kan komme yderligere ændringer i løbet af aftenen og fredag morgen, hvis vejret fortsætter eller forværres.
Sydtrafik anbefaler, at passagerer, der skal benytte bus eller flextrafik, løbende holder sig orienteret om driftsstatus, da der kan ske både aflysninger og forsinkelser med kort varsel.
Kommunen følger situationen tæt i samarbejde med Sydtrafik og opdaterer borgerne, hvis der sker væsentlige ændringer i den kollektive trafik.
Yasmin Juel Amer er ikke sådan en, der går stille med dørene. Hun kommer med tempo, grin og den slags nærvær, der smitter, før man når at tænke over det. Der er mennesker, man lægger mærke til, fordi de tager plads. Og så er der dem, man lægger mærke til, fordi de giver den tilbage. Yasmin er begge dele. Hun er synlig, fordi hun er sig selv, og fordi hun har en måde at tale om livet på, der er uden pynt, men fuld af varme. Hun kan godt bande lidt, når det er nødvendigt, og hun kan grine af sig selv, når hun hører sig selv lyde kliché, og så siger hun det alligevel, fordi hun mener det.
Fødebyen er Vejle. Det bliver nævnt hurtigt, næsten som en praktisk oplysning, man lige får på plads, før det egentlige begynder. For det er ikke dér, hun er blevet formet mest. Det er i Farre ved Give. Et sted, de færreste udenfor lokalområdet har et indre kort over, men som Yasmin kan beskrive med den blanding af præcision og kærligt drilleri, der kun kommer, når man kender et sted helt ned i jordlagene. »Jeg er født i Vejle og opvokset i Farre ved Give. Der er ikke mange, der kender Farre for andet end Danpo kyllingefabrikken og måske slagteren derovre.«
Yasmin Juel Amer voksede op i Farre ved Give, en lille by hvor alle kendte alle. Foto: Privatfoto
Det er en lille by. Den slags, hvor man ikke bare bor ved siden af hinanden, men med hinanden, og hvor man kan bruge ét ord til at forklare hele strukturen. Alle kendte alle. Og i sådan et sted bliver forskelle hurtigt tydelige, også når de ikke bliver sagt højt. Yasmin fortæller det med ro i stemmen og et glimt i øjet, men man fornemmer alligevel, hvordan det har været at vokse op som familien, folk lagde mærke til. Ikke nødvendigvis i ondskab, men fordi det stak ud i et landskab, hvor det meste lignede hinanden. »Jeg er opvokset med en mor fra Italien og en far fra Ægypten. De syntes, vi skulle bo der frem for det eksotiske Italien eller noget arabisk. Nej, vi tager Farre i Danmark. Vi var jo sådan lidt spændende, fordi vi ikke var helt ligesom hr. og fru Jensen.«
Annonce
Hverdagen bestod også af de små, konkrete forskelle, som bliver stående i hukommelsen – spisetiderne og det, der ligger på tallerkenen, billeder der stadig står klart, når Yasmin fortæller, og som man selv får for øje. Hun fortæller om veninderne, der spiste klokken seks, og om guleroden, der lå ved siden af på tallerkenen. Små hverdagsbilleder, der har sat sig fast, uden at der ligger mere i dem end det. »Mine veninder spiste klokken seks, og der lå en gulerod ved siden af, som de skulle spise hver dag. Vi spiste klokken halv otte,« konstaterer hun.
Et barndomsøjeblik fra Farre ved Give. Yasmin og hunden, der på det tidspunkt næsten var lige så stor som hende. Foto: Privatfoto
Sådan var det, og derfor kan hun også sige, at det var en dejlig opvækst, uden at skulle forklare eller forsvare den. Mor og far var gift, der var tre piger i familien, og Yasmin var den yngste. Senere har livet ført søstrene til Sydtyskland, mens hun selv blev i Danmark. »Vi er tre piger, og jeg er den yngste. Mine søskende bor i Sydtyskland, så vi er ret spredt og lidt internationalt ud over det hele.« Det kan lyde som en detalje, men det fortæller noget om at være formet af flere verdener på én gang. Om en familie, der ikke ligger samlet på ét kort. Og måske også om, hvorfor Yasmin senere kommer til at tale så meget om fællesskab, samlingspunkter og det at holde noget sammen, når det hele ellers let kan glide fra hinanden.
Yasmin sammen med sine søstre. Tre piger, hvor Yasmin er den yngste. Foto: Privatfoto
Det er også her, retningen begynder at blive tydelig, for selv om familien var spredt, havde Yasmin selv et klart billede af, hvor hun hørte til. Hun var blevet i Danmark, og i hendes egen forestilling var der ikke meget tvivl om, hvor livet skulle leves. Det skulle være i Vejle, tæt på det kendte og tæt på rødderne. Det var planen. »Jeg havde egentlig altid troet, at jeg skulle bo i Vejle, og det var helt fint for mig. Så endte jeg bare et andet sted, omkring 30 kilometer derfra.«
Rüdesheim, hvor Yasmins søstre bor. Et sted, hun holder meget af, selv om besøgene bliver for få. Foto: Privatfoto
Middelfart var altså ikke en del af den oprindelige forestilling. Men så tog livet en drejning, sådan som det ofte gør. Ikke fordi noget blev valgt fra, men fordi noget andet kom til. Forklaringen er i Yasmins egen optik meget enkel, næsten hverdagsagtig, og hun hæfter sig selv ved, hvor middelfartsk den egentlig er, mens hun smiler. Hun mødte en mand, der ikke kunne finde ud af at flytte derfra. »Hvis man møder nogen fra Middelfart, så er de ikke rigtigt til at slæbe herfra,« siger hun med et stadigt stort smil.
Thomas, som senere blev hendes mand, havde hus i byen. Han elskede stedet, kendte det indefra og var middelfarter hele vejen igennem. For Yasmin var Middelfart længe bare et sted, hun kørte forbi, noget der gled forbi gennem bilruden, uden at hun havde forestillet sig, at det skulle blive hendes eget. Alligevel kom hun, ikke med en plan og ikke med forbehold, men med en åbenhed over for det, der nu engang var blevet hendes hverdag. Og det, hun ret hurtigt opdagede, var ikke så meget byen i sig selv, men den rolle, hun pludselig stod i. »Jeg blev meget hurtigt Thomas Juels kæreste og tænkte bare: argh, jeg hedder faktisk også bare Yasmin.«
Yasmin og hendes mand blev gift i 2009. Siden har de bygget et fælles liv sammen. Foto: Jens Astrup
Det var dér, hun mærkede behovet for noget andet. Ikke for at være imod noget, men for ikke at forsvinde ind i en rolle, der allerede var defineret. Så hun gjorde det, hun ofte gør, når noget ikke helt sidder rigtigt. Hun tog sagen i egen hånd, fandt sine egne steder, sine egne mennesker og sit eget netværk og begyndte stille og roligt at skabe et navn, der var hendes eget.
Arbejdslivet fulgte med, først i Vejle, så i Kolding på et reklamebureau og senere videre til Odense med et nyt job. I en periode gav det mening, og det hele hang sammen, lige indtil det ikke gjorde det længere. Midt i det hele kom børnene, to drenge tæt efter hinanden, og hverdagen blev stram. Dengang arbejdede man ikke hjemme, så man kørte og planlagde, nåede noget og missede noget andet, og følelsen var den samme, uanset om man var på vej af sted eller på vej hjem. »Jeg havde dårlig samvittighed for at køre fra børnene, og jeg havde dårlig samvittighed over for mit arbejde.«
Så hun sagde op og fandt et job hos Melfar Posten i Middelfart, et skridt der i første omgang bare skulle få hverdagen til at hænge bedre sammen, men som viste sig at blive meget mere end et nyt arbejde. »Det var sgu med til at sige, at nu vidste folk, hvem Yasmin er.«
Her lærte hun erhvervslivet at kende, ikke som branche, men som mennesker, gennem samtaler, relationer og de små møder, der langsomt bygger noget op over tid. Og ved siden af arbejdet startede hun sit eget lille Zumba-hold, som kan lyde som en parentes, men som i virkeligheden peger direkte ind i det, der driver hende. For det er her, tråden begynder at løbe tydeligt gennem det hele. »At se folk stå og snakke en halv time før vi starter og en halv time efter, det synes jeg bare er fedt. Tænk sig, at man kan være med til det.«
Det er ikke træningen, der driver hende, men det, der opstår omkring den, for fællesskabet, samlingspunktet og det sted, hvor mennesker mødes uden at skulle forklare sig, har altid været det, der har trukket hende frem. Og det er præcis her, Middelfart langsomt holder op med bare at være et sted, hun er flyttet til, og begynder at blive det sted, hun hører til.
Et øjeblik fra familielivet. Yasmin med sine to ældste børn, 27 år gammel. Foto: Privatfoto
Indtil nu har meget i Yasmins fortælling haft en lethed over sig. Tingene er sket, hun har grebet dem, flyttet sig videre og fået det til at hænge sammen, ofte uden at gøre et stort nummer ud af det. Måske er det også derfor, hun selv har svært ved at pege på de steder, hvor det har gjort ondt, da vi spørger hende ind til bumpene på vejen. Hun taler ikke om dem som noget dramatisk. Hun pakker dem ikke ind og gør dem heller ikke større, end de var, men konstaterer dem bare som noget, der hører med.
»Der er jo aldrig noget, der bare kører. Ellers lærer man jo heller ikke noget.«
Alligevel er der tidspunkter, hvor selv letheden bliver udfordret. Yasmin hæfter sig selv ved, at det er her, voksenlivet for alvor melder sig, dér hvor livet ikke længere kun kræver handling og overblik, men også noget andet. Noget tungere.
Annonce
For tre år siden mistede hun sin far. Få uger senere døde også hendes svigerfar, og midt i det hele blev hendes mor syg af Alzheimer. I dag bor hun på plejehjem i Middelfart, tæt på, men alligevel et andet sted i livet. »Det der med at have en syg mor, hvor man ikke rigtig får lov til bare at være ked af det, fordi man skal håndtere det, det er selvfølgelig svært.« Der var ikke meget plads til at sætte sig ned. Sorgen måtte passes ind mellem praktiske ting, beslutninger og hensyn, og det var her, hun for alvor mærkede, at noget havde flyttet sig. At hun ikke længere bare var datter, men også den, der skulle holde sammen på det hele. »Og så det der med at miste den, der bare hepper på en, som bare er en selv, det er fandme mærkeligt.«
Et billede af Yasmins far. Tabet af ham blev et afgørende punkt i hendes voksenliv. Foto: Privatfoto
Samtidig skulle hun rumme, at hendes egne børn mistede deres bedsteforældre. Sorgen gik i flere lag, og midt i det hele fortsatte hverdagen, fordi den er nødt til det. Livet stopper ikke, det ændrer bare vægt, så noget bliver tungere, og noget andet må bære. For Yasmin har det, der bærer, sjældent været noget, hun har skullet finde på. Det har oftere været noget, hun er trådt ind i. Noget, der allerede var der, fordi hverdagen fortsatte, og fordi andre mennesker også var en del af den. Lyden af noget, der sker. Stemmer i baggrunden, en fløjte et sted længere henne og råb fra kanten af en bane, der ikke kræver svar, men bare tilstedeværelse. Små øjeblikke, hvor man, igen, ikke skal forklare noget, men bare møde op.
Fodbolden kom ikke som en plan. Den kom ind ad bagdøren, næsten umærkeligt, som en del af hverdagen længe før den blev til noget mere. Yasmin har aldrig selv spillet. Én gang gadefodbold, som hun siger, og det gik ikke »skide godt«. Men børnene skulle spille, selvfølgelig skulle de det, og så var hun pludselig med. Først i MG & BK, hvor hun tog de opgaver på sig, der manglede nogen til, og som holdleder og arrangør blev hun en af dem, der fik tingene til at fungere, fordi der var brug for nogen, og fordi hun selv havde plads til det.
På et tidspunkt dukkede stillingen i Middelfart Boldklub op. »Jeg tænkte bare, nej, det skal jeg ikke.«
Hun elskede sit job på avisen. Kunderne. Relationerne. Samtalerne. Hun var tæt på ti års jubilæum og kunne uden problemer se sig selv blive dér, hvor det var trygt, velkendt og fungerede. Alligevel var der noget, der blev ved med at nage. En fornemmelse af, at det ikke kunne være rigtigt bare at blive stående, hvis man samtidig kunne mærke, at der stadig var mere at give. »Det kan simpelthen ikke passe, at du skal være sådan en, der gror fast, tænkte jeg så.«
Beslutningen kom ikke i et ryk, men voksede frem, og da den først var taget, blev den taget ordentligt. Hun sagde op tre måneder før og sprang. »Og jeg har elsket det lige siden.«
I Middelfart Boldklub-trøjen. »Man er vel altid blå,« som Yasmin selv siger. Foto: Privatfoto
For arbejdet i Middelfart Boldklub minder i bund og grund om det, Yasmin altid har været god til, nemlig ikke spillet eller taktikken, men menneskene. »Det er jo lidt det samme som at sælge en annonce. Det handler om relationer og netværk og om at skabe et samlingspunkt omkring vores by.«
Hun taler om klubben som noget, der rækker længere end banen og kampene i weekenden. For hende handler det ikke om, hvem der kan lide fodbold, og hvem der ikke kan. Det handler om, hvem der har lyst til at være en del af noget. »Man kan godt sige, at jeg ikke kan lide fodbold, men du kan vel godt lide at snakke med mennesker.«
Det er dér, hendes mening ligger, i fællesskabet og i det at skabe rum for dem, der måske ikke står midt i noget i forvejen, men som alligevel har brug for et sted at høre til. »Hvis man kan være med til at give nogen noget, det er sgu da fedt.«
Blikket løber hurtigt videre, som det gør hos Yasmin, fra stadion og ud i alt det, der binder mennesker sammen, også uden for fodboldens rammer og hendes egen hverdag. Hun taler varmt om cykelpiloterne, der kører ældre mennesker ud, om frivillige, der giver deres tid, og om betydningen af, at nogen møder op, også når det ikke er deres opgave. »Jeg håber da selv, jeg kan cykle sådan rundt en dag. Nu cykler jeg ikke så meget selv, men det kan jeg jo lære. Jeg ved, hvor meget sådan noget betyder.«
Hun taler ikke om det som endnu en indsats. Det er bare sådan, hun er i verden, og måske er det også derfor, andre lægger mærke til hende, længe før hun selv gør. For nylig blev hun kåret som Årets Middelfarter, en anerkendelse, hun stadig har svært ved helt at tage ind. »Jeg er da mega stolt, og jeg tænker jo ikke, at jeg har gjort noget. Jeg har jo ikke reddet verden,« siger hun og ryster lidt på hovedet. »Men på en eller anden måde er der jo nogen, der har syntes, at det, jeg gør, er prisværdigt. Jeg elsker mit arbejde. Hvis jeg vandt millionen eller 10 millioner, og ikke behøvede at arbejde mere, så ville jeg stadig gå på arbejde, fordi jeg synes, det er fedt.«
Det er dog også her, vi spørger ind til det, der ikke kan måles i stillinger eller titler. Det, der ikke står på et CV. Yasmin bliver stille et øjeblik, som om spørgsmålet kræver noget andet af hende end dem, hun er vant til at svare på. Ikke fordi hun ikke ved det, men fordi det ikke er sådan, hun normalt tænker. »Det er fandme et dybt spørgsmål, du stiller mig,« griner hun og mærker efter, før hun lander det sted, hun altid vender tilbage til. »Jeg er mega stolt over, hvad mig og min mand har formået at skabe sammen. Man kan ikke altid gøre alting selv. Jeg er stolt af, hvor vi er i dag, og hvad vi har opnået sammen på de år, vi nu end har været sammen.«
Når hun ser frem, gør hun det med den samme energi, som har fulgt hende hele vejen. Ikke som en plan, der ligger fast, men som noget, der skal bygges videre på undervejs. Hun glæder sig til fodbolden, men også til det, hun selv peger på som den næste store opgave. Tråden. »Jeg glæder mig meget til den der opgave med Tråden, fordi jeg synes, det er så vigtigt et sted for vores kommune. Vi skal i fællesskab prøve at løfte den her opgave.«
Yasmin ser frem mod arbejdet med at løfte Tråden videre som samlingspunkt for fællesskab og aktiviteter. Foto: Privatfoto
Det hænger sammen med det, hun lige har sagt om familien og det fælles liv, men også med den måde, hun selv arbejder på. Yasmin løser meget selv. Hun tager ansvar, træffer beslutninger og får ting til at ske. Men det, hun arbejder hen imod, er ikke at stå alene med det hele. Det er at skabe forståelse og retning, så flere kan se sig selv i det, der bliver bygget.
For hende handler Tråden derfor ikke om én bygning eller ét navn, men om sammenhængene omkring den. Om at få øje på, at området rummer flere lag og flere fællesskaber, end man måske ser ved første øjekast, og om at få fortalt den historie klart videre. Det er også derfor, hun taler om Tråden som en kommunikationsopgave. Ikke som noget, hun kan uddelegere, men som noget, hun selv skal gå forrest i, samtidig med at hun inviterer andre ind. »Jeg kunne godt tænke mig, at det lykkes med at lave den her venneforening og skaffe 100 virksomheder, og det bliver det, jeg skal arbejde med rigtig meget.«
Det er fremadrettet arbejde, hun taler om. Opgaver, der endnu ikke er løst, og fællesskaber, der stadig er ved at tage form. Men under det hele ligger den samme bevægelse, som har fulgt hende hele vejen: at tage ansvar, når der er brug for det, at blive stående, også når der ikke findes en færdig løsning, og at have tillid til, at tingene finder deres form undervejs. Derfor ender vi heller ikke ved næste skridt, men ved det første.
Hun griner først, da vi spørger hende, hvad hun ville sige til sig selv som 25-årig. Så bliver hun stille et øjeblik, som om svaret ikke skal tænkes frem, men mærkes. »Alting skal sgu nok gå.«
Når vi taler om fællesskab og lokal identitet, risikerer ordene hurtigt at blive større end indholdet. Men fællesskab findes ikke i begreber. Det findes i mennesker. I handlinger. I relationer, der bliver gentaget, båret videre og gjort til en del af hverdagen.
Det er udgangspunktet for serien Ugens Emmy.
Hver uge giver vi plads til et menneske, der på sin egen måde er en del af livet i Middelfart. Ikke som repræsentant for noget abstrakt, men som et konkret menneske med erfaringer, valg og engagement, der siger noget om, hvordan byen hænger sammen – og hvorfor den gør det.
Vi inviterer ikke ikoner ind. Vi inviterer stemmer ind.
Stemmer, der viser, hvad det vil sige at høre til et sted, og hvad det betyder at tage ansvar for noget, der rækker ud over én selv. Det kan være i foreningslivet, i kulturen, i hverdagen eller i de små fællesskaber, som sjældent fylder meget, men betyder meget.
Det første portræt i serien er Yasmin Juel Amer. Ikke fordi hun står alene, men fordi hendes engagement peger på noget grundlæggende: at en bys styrke ikke kan måles i tal, men i viljen til at møde hinanden, skabe rum og være til stede – også når det ikke er spektakulært.
Der hvor fodboldbanen er mere end en bane. Der hvor et arrangement er mere end et program. Der hvor relationer bliver til fællesskab over tid.
Med Ugens Emmy giver vi plads til de fortællinger, der kræver lidt mere ro at forstå. Fortællinger, der ikke forklarer byen udefra, men viser den indefra – gennem mennesker, der lever i den, former den og gør den til et sted, andre kan høre til.
Middelfart er ikke kun et sted på et kort. Det er en måde at være sammen på.
Sne og kraftig blæst giver torsdag og fredag udfordringer i trafikken flere steder på Fyn. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag aften.
Ifølge politiet betyder vejrsituationen, at trafikanter lokalt i politikredsen kan opleve glatte veje og vanskelige kørselsforhold. Fyns Politi opfordrer derfor bilister til at køre forsigtigt og følge de gældende anbefalinger.
Skal man ud at køre fredag morgen – eksempelvis i forbindelse med vinterferie – anbefaler politiet, at man orienterer sig om forholdene, kører i god tid og tager sine forholdsregler.
Politiet giver følgende råd til bilister:
Sørg for, at der er strøm på mobiltelefonen
Medbring gerne en skovl, så du kan grave dig fri
Husk livsvigtig medicin
Kontakt vejhjælp, hvis du kører fast
Ring 112 ved akut behov for hjælp
Fyns Politi oplyser desuden, at man løbende vil opdatere om situationen via politiets kanaler og anbefaler borgerne at følge lokale udmeldinger – blandt andet fra kommunerne.
Politiet minder samtidig om, at det føre, man kører ud i, ikke nødvendigvis er det samme, som man møder på vejen hjem.
Indbrud i boliger, tyverier fra tasker og flere sager om narkokørsel præger Fyns Politis døgnrapport torsdag.
I Odense Kommune er der anmeldt flere indbrud. På Carit Etlars Vej i Odense M er der skaffet adgang via et aflistet vindue, men politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Bødtchersvej i Odense M er et vindue brudt op, og der er stjålet kontanter, sølvsmykker samt et køretøj. Der er ligeledes anmeldt indbrud på Glentevej i Odense C, hvor et vindue er aflistet, uden at der foreligger overblik over tyvekosterne.
Derudover er der anmeldt flere tasketyverier i Odense. På Farvergården i Odense C er en pung stjålet fra en rygsæk, og på Ørbækvej i Odense SØ opdagede en forurettede ved kassen i en butik, at hendes pung var forsvundet fra tasken.
Døgnrapporten rummer også flere færdsels- og narkosager. På Hjallesevej i Odense M er en 37-årig mand fra Odense Kommune blevet sigtet for at føre personbil, selvom hans førerret var inddraget, og han samtidig var påvirket af euforiserende stoffer. På Middelfartvej i Blommenslyst er en 44-årig mand fra Assens Kommune blevet sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
I Svendborg Kommune er der anmeldt flere indbrud og tyverier. På Teglbakken i Stenstrup er der stjålet sølvtøj efter mulig indstigning gennem et vindue. På Stenbukken i Svendborg er et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen kom ikke ind. På Baagøes Allé i Svendborg er to nummerplader stjålet fra en personbil, og i Gudme er et pas blevet stjålet fra en taske.
I Nordfyns Kommune efterforsker politiet en sag fra Ahornvej i Bogense, hvor en kvinde er gået ind i en bolig. Da forurettede opdagede kvinden, forlod hun stedet hurtigt. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Politiet har et signalement af kvinden: 25–30 år, lys hud, cirka 155–165 centimeter høj, mellemlangt brunt hår og brune øjne. Hun bar hvid hue, grønlig jakke og grå bukser, talte med udenlandsk dialekt og medbragte en taske.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport torsdag den 5. februar 2026.
Snevejret giver torsdag eftermiddag trafikale problemer på E20 omkring Fredericia. Ifølge Vejdirektoratet er der både uheld og havarierede køretøjer, som spærrer spor og skaber kø i begge retninger.
Sne og glatte veje har torsdag eftermiddag ført til flere hændelser på E20 Østjyske Motorvej omkring Fredericia. Ifølge Vejdirektoratet er der blandt andet sket et uheld i retning mod Skærup mellem tilkørslerne Taulov N og Skærup, hvor et spor er blokeret, og ulykkesstedet endnu ikke er sikret.
Samtidig meldes der om en havareret bil på E20 fra Odense mod Middelfart mellem Aarup og Ålsbo, hvor venstre spor er spærret. Begge hændelser har skabt kø og forlænget rejsetid for trafikanterne.
Vejdirektoratet opfordrer bilister til at køre forsigtigt, holde ekstra afstand og orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden de begiver sig ud. Snevejret forventes fortsat at påvirke fremkommeligheden i området i løbet af eftermiddagen og den tidlige aften.
Når PostNord Danmark Rundt rammer Fredericia, ser borgmester Peder Tind (V) det som mere end et cykelløb. For ham er arrangementet en strategisk mulighed for at styrke kommunens brand, handelsliv og position som cykelby – i tråd med visionen om unikke oplevelser året rundt.
Når feltet i PostNord Danmark Rundt ruller ind i Fredericia, bliver det ifølge borgmester Peder Tind ikke blot et sportsligt højdepunkt, men et arrangement med betydning på flere niveauer for Fredericia Kommune.
»Det betyder rigtig meget. Det flugter meget præcist med vores Vision 2033 om unikke oplevelser 365 dage om året. Samtidig er det med til at styrke Fredericias position som cykelby og som en kommune, der vil noget med de store events,« siger borgmesteren.
Ifølge Peder Tind rækker effekten langt ud over selve løbsdagen. Han forventer, at arrangementet vil skabe liv i byen og give et løft til handelslivet.
»Jeg forestiller mig, at der omkring selve afviklingen kommer rigtig meget gang i byen, og det er vigtigt. Set på tværs af mange dagsordener betyder det her rigtig meget for os,« siger han.
Fireårig aftale giver sammenhæng
Fredericia Kommune har indgået en aftale med arrangørerne om et fireårigt samarbejde, hvor PostNord Danmark Rundt kommer til kommunen flere gange i forskellige formater.
»Sidste år lavede vi en aftale om, at løbet kommer til Fredericia over fire år. Det betyder, at vi både får Fredericia som målby, som startby og som vært for en enkeltstart. Derudover kommer der også et ungdoms-DM,« forklarer Peder Tind.
Netop den flerårige aftale er ifølge borgmesteren afgørende, fordi den giver mulighed for at arbejde strategisk og langsigtet med cykling i kommunen.
»Det giver os mulighed for at lave en sammenhængende indsats, som bygger videre på det arbejde, vi allerede har gjort under paraplyen Fredericia Cykler. Vi har investeret i cykelinfrastruktur gennem mange år, og her kan vi bruge eventet som en løftestang til at få endnu flere til at bruge cyklen,« siger han.
Cykling, sundhed og bosætning
For borgmesteren handler PostNord Danmark Rundt ikke kun om sport og underholdning, men også om sundhed, turisme og bosætning.
»Det tæller ind i en sundhedsdagsorden, men også i vores branding. Hele ruten bliver jo sendt på tv, og man vil kunne følge Fredericia Kommune både fra start og undervejs på ruten. Det betyder meget – både i år og i de kommende år,« siger Peder Tind.
Han peger på, at eksponeringen giver kommunen mulighed for at vise sig frem over for danskerne – ikke kun som by, men som kommune.
»Det er en mulighed for at vise Fredericia Kommune frem på landkortet. Ikke bare Fredericia by, men hele kommunen. Og det spiller også ind i vores bosætningsstrategi. Det handler om at vise, at det er et sted, hvor man kan få et godt liv, og hvor der sker noget,« siger han.
Foreningslivet skal med
Et andet vigtigt element er foreningslivet. Borgmesteren håber, at cykelløbet kan være med til at styrke de lokale cykelklubber og foreninger.
»Jeg håber, at det her også kan være med til at sætte fokus på hele foreningsbevægelsen omkring cykling og styrke medlemstilgangen hos Fredericia Cycle Club. Det er en oplagt mulighed, når cykelsporten kommer helt tæt på borgerne,« siger han.
Borgmesteren selv i sadlen
Til sidst i samtalen bliver Peder Tind spurgt, om han selv kunne finde på at hoppe i sadlen i forbindelse med løbet.
»Jeg elsker de store Grand Tours og har været nede og se dem flere gange. Det kunne da godt være, at jeg skulle ud og prøve et par kilometer på ruten. Jeg kommer ikke til at køre hele etapen på 207 kilometer, det kan jeg godt garantere,« siger han med et smil.
For ham er cykling både en personlig interesse og et politisk redskab.
»Hvis det her kan være med til at sætte fokus på cykling, foreningsliv og fællesskab i Fredericia, så har arrangementet allerede gjort en forskel,« siger borgmesteren.
PostNord Danmark Rundt i Fredericia bliver dermed ikke kun et spørgsmål om, hvem der først krydser målstregen – men om, hvordan et stort sportsligt event kan bruges strategisk til at sætte kommunen i bevægelse.