25-årig narkosigtet efter rutinekontrol i Vejle

0

KRIMI. En rutinemæssig standsning udviklede sig natten til lørdag til en sag om narkokørsel i Vejle.

Klokken 00.50 standsede en patrulje en personbil på Horsensvej. Føreren, en 25-årig mand fra Fredericia, blev ved kontrollen vurderet påvirket af euforiserende stoffer.

Mistanken blev bekræftet af en efterfølgende test, og manden blev sigtet for narkokørsel. Der blev i den forbindelse udtaget en blodprøve.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport lørdag den 7.2 kl. 10.00 af vagtchef Steffen Wolf.

26-årig taget med kokain på bar i Vejle

0

KRIMI. En rutinemæssig kontrol i nattelivet i Vejle førte natten til lørdag til en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.

Klokken 00.29 var en patrulje fra Sydøstjyllands Politi på tilsyn på en beværtning på Dæmningen, hvor betjentene traf en mand, som blev vurderet påvirket af euforiserende stoffer. Ved en visitation fandt politiet 0,27 gram kokain.

Manden, der er 26 år og bosiddende i Børkop, blev sigtet for besiddelse af kokain. Da forholdet fandt sted på en bar, blev han desuden tildelt et administrativt forbud efter restaurationsloven, som betyder, at han ikke må opholde sig på stedet de næste to år.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport lørdag den 7.2 kl. 10.00 af vagtchef Steffen Wolf.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

0

TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.

Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.

Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.

»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.

Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.

En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.

»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.

Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.

SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.

På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.

Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.

Væsentlige elementer i et demokrati

0

OPINION. Grundlovens ”fædre” har været fornuftige og forudseende, hvilket vi kan være glade for og høste fordel af. Noget af det vigtigste er opdeling af magten, således at den ikke samles hos en enkelt person eller en gruppe, der tiltager sig magten over lovgivningen, retsvæsenet og den løbende udøvelse af magten. Således skal loven udarbejdes af en folkevalgt forsamling, hvorudfra den daglige ledelse og udøvelsen af magten vælges.

Ofte regner man med en fjerde magtfaktor i form af pressen, der har særlige indsigtsbeføjelser for at kunne gøre de tre andre faktorer transparente, hvorved den almene befolkning kan ”se”, hvad og hvordan de forskellige magtfaktorer lovmedholdeligt arbejder med de tildelte ansvarsområder, og dermed forstå, hvorledes det vil være fornuftigt at tildele deres stemme ved næste mulighed.

Hvis pressen optimalt skal understøtte demokratiet, så skal den være objektiv og upartisk. Derfor bevilliges pressen støtte fra fællesskabet, hvorved den økonomiske afhængighed mindskes, og kravet til objektivitet øges med bevillingen.

Der tales ofte om ytringsfrihed, hvor realiteten er, frihed til at offentliggøre tanker jævnfør Danmarks Riges Grundlov fra 5. juni 1953:

”§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Offentliggørelse af tanker er noget andet end ytringsfrihed, og den måde ytringsfrihed som regel anvendes på stemmer ikke altid overens med udtrykket i Grundlovens § 77, men over tid skelnes ikke så klart, hvilket er med til at forfladige paragraffen i Grundloven.

Hvis pressen qua dens magt forfalder til at blive styret af økonomi og politisk ståsted, så reduceres kvaliteten af demokratiet. I tiden ser vi, at pressen i USA mere og mere styres af den politiske magt, hvorved borgernes kendskab til, hvad der faktisk foregår, bliver reduceret i uhyggelig grad, og de politiske konfrontationer og konflikter øges, hvorved demokratiet forsvinder, og borgeruafhængige politiske magtfaktorer dannes, hvor retsvæsenets indflydelse reduceres og lovgivningen fjernes fra befolkningen som sådan.

Opfordringen er derfor, at vi fortsat sikrer magtens tredeling med en fjerde uafhængig magtfaktor i form af en objektiv presse.

Rejsegilde markerer milepæl for nyt demensplejehjem i Kolding

0

POLITIK. Byggeriet af det nye demensplejehjem Dorotheas Have i Kolding er rykket et vigtigt skridt videre. Torsdag den 5. februar blev der holdt rejsegilde på byggeriet i bydelen omkring Munkevængets Skole, hvor ALFABO sammen med entreprenøren JORTON markerede den centrale milepæl.

Plejehjemmet Dorotheas Have kommer til at rumme 70 plejeboliger samt 55 visiterede aktivitetstilbudspladser for borgere med demens. Samtidig indgår plejehjemmet som en del af en bredere udvikling af området, hvor målet er at skabe en mere blandet og levende bydel.

Hos ALFABO vækker projektet stor tilfredshed. Formand Bent Jacobsen fremhævede ved rejsegildet det tætte samarbejde med Kolding Kommune og betydningen for lokalområdet.

»Vi har et fantastisk samarbejde med kommunen omkring gennemførelsen af den lovpligtige udviklingsplan for området. Og vi ser frem til, at det nye plejehjem vil give bydelen masser af nye kvaliteter og nye muligheder med blandt andet mange arbejdspladser,« sagde han og rettede samtidig en tak til de mange samarbejdspartnere.

»Uden dem kunne vi ikke nå dertil, hvor vi er nået i dag.«

Dorotheas Have forventes at stå færdigt i 2027 og bliver et kommunalt drevet plejehjem, mens ALFABO bliver bygningsejer.

Også borgmester i Kolding, Jakob Ville, lagde vægt på plejehjemmets betydning for både byen og bydelen.

»Med byggeriet tager vi et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre hele Kolding mere levende og attraktiv for alle aldre. Det plejehjem vi opfører her, bygger på Koldings DNA, hvor vi tænker kreativt med udgangspunkt i borgerens centrum. Her skaber vi nye hjem, nye arbejdspladser og nyt liv til Munkebo-området.«

Han pegede samtidig på plejehjemmets rolle i den langsigtede byudvikling.

»Dorotheas Have bliver et af de steder, der viser, hvordan vi på en meningsfuld måde udvikler bydelen, skaber aktivitet og styrker fællesskaber for alle, uanset alder.«

For formand for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, var rejsegildet også en særlig anledning.

»Det er en glædens dag, at vi ser Dorotheas Have tage form. Her bliver ikke blot bygget mursten og beton, men et hjem fyldt med liv, nærvær og fællesskab, hvor hverdagens små glæder kan udfolde sig. Samtidig får vi et plejehjem, der giver ældre med demens de bedst mulige rammer og ekstra tryghed.«

Byggeriet af Dorotheas Have sker som led i den lovpligtige udviklingsplan for Munkebo-området og i forlængelse af kommunens plan for at etablere flere plejeboliger frem mod 2031, i takt med at antallet af ældre borgere vokser.

Trapholt inviterer hele landet med i nyt kunstværk om æbler og rødder

0

KUNST. Æblet får hovedrollen, når Trapholt den 4. marts lancerer sit næste store fællesskabte kunstprojekt. Under titlen Æblehaven inviterer museet borgere fra hele Danmark til at bidrage til et omfattende kunstværk, der fletter æblets vandring gennem historien sammen med både Trapholts egen fortælling og deltagernes personlige ophav.

Projektet bliver Trapholts 11. fællesskabte kunstværk og skabes af kunstner Louise Hindsgavl i samarbejde med brodøsen Karen Marie Dehn. Kunstværket skal bestå af broderede æbler og vil stå færdigt i museets nye skulpturlounge, når Trapholt genåbner i marts 2027.

I Danmark findes der 317 forskellige æblesorter, mens tallet på verdensplan er omkring 7.500. Deltagerne i projektet skal brodere et æble fra den egn eller det land, hvor de føler, de har deres rødder. Ambitionen er at skabe en kunstinstallation, der afspejler både æblesorternes mangfoldighed og de personlige historier bag.

Projektet skydes i gang ved et arrangement i Trapholts café den 4. marts klokken 17. Caféen åbner ekstraordinært på trods af museets midlertidige lukning. Her vil Louise Hindsgavl fortælle om projektets idé og rammer, mens Karen Marie Dehn introducerer broderiteknikker og muligheder. Museumsdirektør og kurator Karen Grøn vil sætte ord på, hvorfor netop æblet er valgt som omdrejningspunkt.

»I Trapholts fællesskabte kunstværker er kunstner og deltagere gensidigt afhængige af hinanden. Kunstneren kunne ikke gøre det uden deltagernes unikke håndarbejdskompetencer og lyst til at eksperimentere gennem et broderi med rødder i deres egen personlige ophav. Deltagerne kunne ikke skabe et helstøbt kunstværk uden kunstnerens rammesætning med koncept med dogmer. Det er helt centralt, at Trapholt fællesskabte kunstprojekter, ender med stærke kunstværker, som både giver mening for deltagerne og for Trapholts publikum,« siger Karen Grøn.

Flere af Trapholts tidligere fællesskabte kunstværker har opnået bred anerkendelse. Grænseløse Sting af Iben Høj blev præmieret af Statens Kunstfond, Dataspejlet af Astrid Skibsted blev nomineret til en global Icom-pris, og Things Matter af Randi Samsonsen blev kåret som årets kunstbegivenhed i 2024.

Titlen Æblehaven er ikke tilfældig. Trapholt ligger på adressen Æblehaven og har rødder i en tidligere æbleplantage, der blev anlagt i 1935 af museets grundlæggere, tandlæge Gustav Lind og hustru Helene Elisabeth Hansen. Parret plantede omkring 10.000 æbletræer på området, og selv i dag står der fortsat omkring 200 æbletræer ved indkørslen.

»Det var en kæmpe overraskelse, at æblet ikke stammer fra Danmark, men er vandret hertil gennem årtusinder fra Centralasien. I samarbejde med æbleeksperter har vi fået indsigt i, at æblet er hjemmehørende på store dele af kloden, samt at vi alene i Danmark har rig egnsspecifik mangfoldighed, hvor man gennem DNA-test kan lave stamtræer på æblesorter. Trapholts egen historie hviler på skuldrene af museets grundlæggerpar, som dyrkede 40 forskellige sorter i deres æbleplantage, hvorfor projektets titel og Trapholts adresse er den samme: Æblehaven,« fortæller Karen Grøn.

Som en del af projektet har Trapholt indgået samarbejde med Pometet ved Københavns Universitet, der fungerer som national genbank for æbler. Herfra er der udarbejdet et kort, som viser æblesorternes lokale oprindelse rundt om i landet.

Lanceringen finder sted onsdag den 4. marts klokken 17 til 18.45 i Trapholts café Gustav Lind i Kolding. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest den 2. marts via museets hjemmeside. Projektet er støttet af Augustinus Fonden og Ege Fonden.

Millioninvestering skal styrke kvaliteten i ældreplejen

0

POLITIK. Ældreområdet står til et markant løft, efter Senior- og Sundhedsudvalget har besluttet at investere tre millioner kroner årligt i blandt andet medarbejdere, demensindsatser, velfærdsteknologi og mere aktivitet på plejehjemmene.

Midlerne er afsat i Budget 2026 og skal bruges til at styrke kvaliteten i ældreplejen samtidig med, at intentionerne i den nye ældrelov understøttes. Udvalget har haft fokus på, hvordan pengene bedst kan anvendes, så de gør en reel forskel i hverdagen for både ældre og medarbejdere.

Formand for Senior- og Sundhedsudvalget Malene Søgaard-Andersen peger på, at ældreloven ændrer rammerne for plejen markant.

»Ældreloven ændrer grundlæggende rammerne for ældreplejen. Fremover skal hjælpen i højere grad tage udgangspunkt i helhedspleje, hvor den enkelte borgers samlede livssituation er i centrum, og hvor færre forskellige medarbejdere omkring borgeren sikrer kontinuitet og sammenhæng. Samtidig er det vigtigt, at der er meningsfulde aktiviteter i hverdagen for plejehjemsbeboerne. Derfor afsættes der midler på et eller flere plejehjem til at afprøve nye måder at skabe flere aktiviteter på, blandt andet ved at ansætte flere aktivitetsmedarbejdere. Reformen stiller nye krav til organisering, faglighed og samarbejde i plejen – og det er netop her, vi i udvalget ønsker at sætte ind,« siger hun.

Udvalget har besluttet at fordele midlerne på fire konkrete indsatsområder. Det gælder styrket supervision i faste teams i hjemmeplejen, afprøvning af døgnrytmelys på plejehjem, målrettede indsatser for mennesker med demens og deres pårørende samt en styrkelse af aktiviteterne i hverdagen på plejehjemmene.

Ifølge næstformand for Senior- og Sundhedsudvalget Louis Lindholm handler prioriteringen om at skabe løsninger, der fungerer i praksis.

»Det her handler om at bruge pengene klogt og skabe løsninger, der virker i hverdagen. Afprøvning af døgnrytmelys og fokus på aktiviteter på plejehjemmene er eksempler på konkrete tiltag, der både kan øge livskvaliteten for de ældre og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Det er en ansvarlig og fremadskuende tilgang, som vi i udvalget bakker op om,« siger han.

Med beslutningen lægger Senior- og Sundhedsudvalget op til et fortsat fokus på ældreområdet, hvor faglighed, kvalitet og trygge rammer går hånd i hånd, understøttet af prioriteringerne i Budget 2026.

Havnedirektør forlader Kolding Havn efter aftale med bestyrelsen

0

POLITIK. Bestyrelsen for Kolding Havn og havnedirektøren har indgået en fratrædelsesaftale. Aftalen sker som led i bestyrelsens vurdering af havnens videre udvikling og behovet for en ny ledelsesprofil i den kommende fase.

Ifølge bestyrelsen er beslutningen truffet på et strategisk grundlag og er ikke udtryk for kritik af den hidtidige havnedirektørs arbejde.

Bestyrelsen anerkender den indsats, der er ydet i en periode, som har været præget af udfordringer, og understreger samtidig respekten for det arbejde, der er udført.

Fratrædelsesaftalen er indgået med henblik på fremtiden, hvor bestyrelsen har vurderet, at der er behov for en anden profil i spidsen for havnens fortsatte udvikling. Det fremhæves samtidig, at aftalen ikke er udtryk for utilfredshed med havnedirektørens faglighed eller engagement.

Bestyrelsen vil nu afvente havnekommissionens arbejde, før processen med at finde en ny havnedirektør bliver sat i gang. Den kommende direktør skal stå i spidsen for næste fase i udviklingen af Kolding Havn.

Der vil ifølge bestyrelsen ikke blive givet yderligere kommentarer til sagen.

Udmeldingen er underskrevet af bestyrelsesformand Tobias Jørgensen på bestyrelsens vegne.

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

0

FORBRUGER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført kontrolbesøg i branchen for opladning af elbiler. Besøgene sker på baggrund af en formodning om, at konkurrencereglerne kan være overtrådt.

Styrelsen har i den forbindelse indhentet materiale fra virksomheder i branchen. Materialet skal bruges til at vurdere, om der er grundlag for en sag om mulig overtrædelse af konkurrenceloven.

Det indsamlede materiale vil nu blive gennemgået med henblik på at fastslå, om der findes beviser for, at konkurrencereglerne er blevet overtrådt. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betyder et kontrolbesøg ikke i sig selv, at der er konstateret ulovligheder.

Formålet med kontrolundersøgelsen er at indhente dokumentation, der kan be- eller afkræfte en eventuel overtrædelse. Styrelsen har op til 40 arbejdsdage til at gennemgå materialet fra et kontrolbesøg.

Hvis gennemgangen viser, at der kan være sket en overtrædelse af konkurrenceloven, vil styrelsen arbejde videre med sagen med henblik på at forelægge den for Konkurrencerådet.

Fører sagen til en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggøre navne på de involverede virksomheder samt yderligere oplysninger om overtrædelsens karakter.

Fortsat risiko for glatte veje i Fredericia

0

Der er fortsat risiko for glatte veje i Fredericia og resten af Sydøstjylland, selvom mængden af sne på kørebanerne er aftagende.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som fredag eftermiddag udsendte en ny myndighedsmeddelelse om vejforholdene i politikredsen.

Ifølge politiet kan der stadig være glatte strækninger mange steder, og bilister opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i trafikken.

Politiet anbefaler, at man kører hjemmefra i god tid, tilpasser hastigheden efter forholdene, holder ekstra afstand til forankørende og kører med egnede dæk. Samtidig rådes bilister til at orientere sig om vejr- og trafikforhold på trafikinfo.dk, da forholdene kan ændre sig hurtigt – også længere fremme på ruten.

Sydøstjyllands Politi minder desuden om at have nødvendigt udstyr i bilen, herunder overtøj, opladet telefon, isskraber, sneskovl, tæpper samt mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.