Vi skal slippe tanken om, at staten altid er løsningen

Af
Helene Lykke
-
0

Danmark er bygget på stærke fællesskaber, hvor foreningslivet historisk har spillet en afgørende rolle. Det er her, vi mødes på tværs af baggrunde, skaber relationer og løfter i flok. Foreningslivet er en central del af vores demokrati og kultur – men i dag ser vi desværre en dalende tilslutning.

Alt for mange har vænnet sig til, at kommunen, regionen eller staten løser selv de mindste problemer for os. Den kultur, hvor man selv tager ansvar og bidrager til fællesskabet, er udfordret. Det er, som om vi har fået nok i os selv. Måske skyldes det hamsterhjulet – vi løber så stærkt i hverdagen, at vi glemmer værdien af at engagere os i noget større end os selv.

Jeg har selv mærket, hvad foreningslivet kan. Det har ikke bare lært mig om ansvar og samarbejde, men også skabt venskaber for livet. I foreningslivet lærer man, at alle har noget at bidrage med – og den følelse af at være en del af noget større er helt unik.

Hvis vi vil genoplive fællesskabet og styrke Danmark som nation, må vi genopdage værdien af foreningslivet. Det handler om mere end fodboldklubber og lokalråd. Det handler om at tage ansvar, om at bygge broer mellem mennesker og om at skabe en kultur, hvor foreningenslivet prioriteres.

Det kræver, at vi som samfund tør ændre vores mindset. Vi skal slippe tanken om, at staten altid er løsningen, og i stedet tage ansvar for os selv og hinanden. Foreningslivet er nemlig ikke kun et sted, hvor vi får noget – det er også et sted, hvor vi giver noget. Og det giver mening.

Hvis vi alle tog del i foreningslivet, ville Danmark stå stærkere. Vi ville ikke bare styrke vores fællesskab – vi ville også give os selv og vores børn uvurderlige oplevelser, læring og minder for livet.

Foreningslivet er ikke blot en tradition – det er fundamentet, som vores samfund bygger på. Lad os genopdage det, tage ansvar og vise, at vi sammen kan skabe noget større end os selv.

Sygdom til profil svækker FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklub står foran en stor udfordring, når ligaen genoptages efter VM-pausen. Kasper Young, en af holdets mest markante spillere i denne sæson, er ude med sygdom og døjer med eftervirkningerne af meningitis. Det er en alvorlig svækkelse for FHK, da Young har været en af holdets mest målfarlige spillere og har scoret 64 mål i sæsonen.

Young har udviklet sig til en nøglespiller, og hans fravær efterlader et hul på højre fløj, hvor alternativerne nu er Fredrik Mossestad og nytilkomne Anton Flitenborg. Ingen af dem har de samme spidskompetencer som Young, men de vil få ansvaret for at dække hans position resten af sæsonen.

Anton Flitenborg blev hentet ind i på en korttidskontrakt, og han er en relativt ukendt spiller på liganiveau. Han kommer fra 2. divisionsklubben Skovbakken, men det betyder ikke, at han mangler kvalitet. Valget om at spille i 2. division var hans eget, da han prioriterede sit studie. Inden da spillede han fra sommeren 2021 i TM Tønder i 1. division, hvor han udviklede sig til en stabil og pålidelig spiller trods sin unge alder.

Flitenborg har også erfaring fra ungdomslandsholdene og en stærk håndboldopdragelse i GOG, hvor han har fået en solid teknisk base. Men ligaerfaringen mangler, og det er stadig uvist, hvor hurtigt han kan vænne sig til tempoet og fysikken i HTH Herreligaen.

Forventningen er, at Flitenborg gradvist vil blive spillet ind, men at Mossestad får den primære rolle.

Youngs unikke kompetencer mangler

Kasper Young har en X-factor, som hverken Mossestad eller Flitenborg har. Hans evne til at gå fra meget spidse vinkler og stadig få bolden i nettet gør ham til en kampafgørende spiller. Hans målnæse og kreativitet har været vigtige for FHK i flere tætte opgør, og den dimension forsvinder nu fra holdets angrebsspil.

Flitenborg og Mossestad er mere moderne fløje, der bidrager defensivt og spiller mere traditionelt i angrebet. De er solide afsluttere, men mangler Youngs flair. Det betyder, at FHK må tilpasse sig og finde nye løsninger på højre fløj, hvor Youngs offensive uforudsigelighed ikke længere kan bruges som et våben.

Young var i gang med sin formentlig bedste sæson i FHK-trøjen, før sygdom satte en stopper for hans fremgang. Det gør situationen endnu mere ærgerlig for både ham og klubben, der netop så ud til at få det maksimale ud af hans potentiale.

Fredagens test mod Sønderjyske

Fredag aften genoptager FHK ligaen mod Sønderjyske, og det bliver første store test på, hvordan holdet håndterer fraværet af Young.

Mossestad har erfaringen, og Flitenborg har talentet, men spørgsmålet er, om nogen af dem kan levere det samme offensive output som Young. De kommende kampe vil give svar på, om FHK kan kompensere for tabet af en af sæsonens vigtigste spillere – eller om det bliver en udfordring, der kan koste holdet.

Med røven i klaskehøjde

Af
Poul Rand
-
0


At være lokalpolitiker er ikke for de sarte. Man konstant står til offentligt skue, enhver beslutning, enhver udtalelse og endda ens personlige liv kan blive analyseret, kritiseret og pillet fra hinanden. Vi, der tør udfordre magten, stiller os i skudlinjen, ikke bare politisk, men også personligt.

Vi, der tør, er en særlig type mennesker, ikke de magelige, de frygtsomme eller dem, der søger en nem vej gennem livet. Vi er dem, der tror på forandring, og som har modet til at sige: “Det her kan gøres bedre.” Vi, der tør, er drevet af en indre ild. Vi ved, at vi kommer til at stå ansigt til ansigt med en mur af modstand, især fra dem, der har alt at tabe, hvis vi lykkes.

At stille op mod den etablerede magt betyder, at man ikke blot udfordrer en politik, man udfordrer et netværk, en kultur, et system, hvor mange har investeret deres tid, penge og prestige. De vil forsvare deres position med alle midler, for magt afgives aldrig frivilligt.

Hvad driver os? Det er ikke penge, lokalpolitik betaler dårligt. Det er ikke prestige, man bliver oftere skældt ud end rost. Det er en form for nødvendighed, en indre overbevisning om, at hvis ingen andre gør det, så må vi gøre det.

Det kræver sin mand eller kvinde og en hård psyke, for angrebene kommer ikke kun fra politiske modstandere. De kommer fra medierne, fra borgerne, fra sociale medier, hvor anonyme profiler pludselig bliver eksperter i ens personlige moral og motiver. Det kræver en robusthed at vågne op til hadefulde kommentarer, personlige angreb og forvrængede sandheder og stadig gå med rank ryg og kæmpe videre.

Den siddende magt, har alt at tabe. De har bygget deres position op over år, måske årtier. De har venner i erhvervslivet, i embedsværket, i pressen. De har magten, og de ved, hvordan den skal beskyttes.

Vi, der stiller op mod dem, bliver vi ikke blot politiske modstandere, vi bliver fjender af systemet. Systemet er dygtigt til at beskytte sig selv, igennem udelukkelse fra netværk, gennem beskidte kampagner, eller ved at bruge medierne til at udstille os som naive, uerfarne eller ligefrem farlige.

Det koster at stå med røven i klaskehøjde og blive ramt af modstandens piskeslag. Den største sejr ikke ligger i at vinde magten, men i at ændre spillets regler.

Modets psykologi er, vi kan godt, vi tror på frihed. Ser du en ny politiker, der tør udfordre det etablerede, så spørg dig selv: Ville du turde? Er svaret nej, så værdsæt de, der gør det for dig.

Poul Rand, lokalformand og byrådskandidat Liberal Alliance i Fredericia 2025.

Byrådsmedlemmer i skarp ordveksling

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Punkt 533 på dagens byrådsmøde i Middelfart skabte intens debat blandt byrådsmedlemmerne. Danmarksdemokraterne og Enhedslisten forsøgte at få tilbagevist beskyldninger om et dårligt arbejdsmiljø, mens borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og et flertal i byrådet fastholdt, at der var grundlag for at sikre bedre arbejdsforhold.

Skarp kritik og anklager

Jonas René Jensen (Æ) indledte debatten ved at referere til dokumentation, der ifølge forslagsstillerne viser, at der ikke findes en officiel arbejdsmiljøsag mod ham eller andre byrådsmedlemmer. Han kritiserede borgmesteren for at bruge sagen politisk og kaldte det en “løgn” at knytte ham til et dårligt arbejdsmiljø. Jensen pegede desuden på, at forvaltningen efter eget udsagn ikke har registreret arbejdsmiljøsager mod byrådsmedlemmer.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen afviste Danmarksdemokratens påstande og fastslog, at hans beslutning om at kanalisere spørgsmål gennem borgmesteren var lovlig og baseret på ansvar for arbejdsmiljøet.

– Jeg har ikke hjemmel til at forhindre nogen i at være grove, men jeg kan påtage mig ansvaret for at minimere gener, sagde han.

Han advarede samtidig mod at stemme for Danmarksdemokraternes forslag, da det ifølge ham ville være i strid med kommunalstyrelsesloven.

Byrådsmedlemmer delte sig i lejre

Kaj Johansen (S) bakkede borgmesteren op og understregede, at beskyldningerne mod borgmesteren var “grove”.

– Hvis der virkelig var tale om ulovligheder, burde sagen gå til Ankestyrelsen, sagde han.

Venstres Anders Møllegaard udtalte på vegne af Venstre, at partiet fandt punktet “usædvanligt” og mente, at debatten var præget af “anklager og personangreb”. Han understregede, at Venstre som parti hverken ville stemme for eller imod forslaget.

SF’s Anna Poulsen Broen kritiserede Danmarksdemokraterne for at trække sagen i en “populistisk retning” og mente, at deres håndtering af sagen var “dobbeltmoralsk” i forhold til arbejdsmiljø. Morten Weiss-Pedersen (C) holdt sig til en personlig vurdering og understregede, at han ikke kunne stemme for noget, han vurderede som værende i strid med lovgivningen, mens Lasse Schmücker fra Enhedslisten insisterede på, at deres dokumentation var baseret på fakta.

Schmücker henviste specifikt til en lang række aktindsigter og mails fra forvaltningen, som han mente bekræftede, at der ikke var registreret officielle arbejdsmiljøsager mod nogen byrådsmedlemmer. Han udfordrede flere byrådsmedlemmer til at komme med konkrete eksempler på, hvordan de skulle have skabt et dårligt arbejdsmiljø, og kritiserede borgmesterens argumentation som værende baseret på subjektive vurderinger frem for dokumentation.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen modsagde dette ved at fastholde, at det var hans ansvar at minimere gener for forvaltningens ansatte og understregede, at beslutningen om at styre kommunikation gennem borgmesteren netop var for at undgå arbejdsmiljøproblemer. Schmücker stillede dog fortsat spørgsmålstegn ved, om eksemplerne var tilstrækkelige til at begrunde ændringerne i kommunikationsgangen.

Spændinger eskalerede

Debatten blev tilspidset, da Christian Lynggaard fra Konservative opfordrede til en uforbeholden undskyldning fra borgmesteren:

– Ja, jeg mener, at det kildekritiske arbejde, som Lasse og Jonas har udført, står meget klart for mig. Derfor vil jeg mene, at en uforbeholden undskyldning fra borgmesteren til Jonas og resten af byrådet ville være på sin plads. Vi kan alle begå fejl, og en undskyldning er en god måde at komme videre på, bemærkede den konservative repræsentant.

Imens afviste Jacob Nielsen (S) påstanden om, at Jonas René Jensen og Lasse Schmucker var “ofre”.

– De fordrejer debatten og fremstiller sig selv som forfulgte, sagde han og kritiserede dem for at gøre sagen til et personligt opgør.

Jonas René Jensen svarede ved at bede om konkrete eksempler på, hvordan han skulle have belastet arbejdsmiljøet. Borgmesteren henviste til en tidligere mail med tre konkrete eksempler, hvordan arbejdsmiljøet skulle være blevet belastet. Lasse Schmücker takkede Christian Lynggaard for opbakningen, mens flere byrådsmedlemmer udtrykte frustration over debattens forløb.

Flertal afviste forslaget

Forslaget fra DanmarksDemokraterne og Enhedslisten fik tre stemmer for, mens 15 stemte imod, og syv medlemmer, herunder Venstre, undlod at stemme.

Efter mødet udtalte Lasse Schmücker, at han var skuffet over resultatet. Ifølge byrådsmedlemmet fra Enhedslisten var anklagerne mod ham og Jonas Renè Jensen ikke blot politiske påstande, men veldokumenterede fakta. Han understregede, at der forelå klare beviser i form af mails og forvaltningssvar om arbejdsmiljøsager, og at sagen derfor ikke burde kunne afvises. Alligevel oplevede han, at flertallet i byrådet valgte at ignorere denne dokumentation og se den anden vej.

Schmücker udtrykte sin frustration over den manglende ansvarstagen:

– Jeg er skuffet. Meget skuffet over, at man ikke vil tage ansvar i denne sag og se nærmere på den. I stedet forsøger man at give mig, Jonas, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne skylden, hvilket ikke er retfærdigt. Hvis vi bringer en påstand frem, er den veldokumenteret – der er ikke så meget at diskutere, sagde den nedtrykte Schmücker. Han roste dog afslutningsvis Christian Lynggaard for at rejse debatten om retfærdighed.

Følg byrådsmødet i Middelfart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Følg med her, når byrådsmødet i Middelfart går i gang i dag kl. 17.

Billund Lufthavn oplever passagervækst trods Ryanairs usikre fremtid

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Efter Ryanairs udmelding om at lukke sin base i Billund ved udgangen af marts, melder Billund Lufthavn nu selv ud om situationen. Samtidig viser nye tal, at lufthavnen oplevede en passagervækst på seks procent i januar sammenlignet med samme måned sidste år.

Ryanairs beslutning skyldes den nye passagerafgift, der trådte i kraft ved årsskiftet. Administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, understreger dog, at selskabet endnu ikke har sat billetter til salg fra Billund efter marts, men at der stadig er håb.

– Vi har allerede set, hvordan Ryanair har reduceret kapaciteten i Billund over de seneste år, grundet øgede omkostninger, og nu fortsætter udviklingen ind i 2025. Som det ser ud nu, har selskabet ikke sat billetter til salg fra os efter udgangen af marts. Det håber vi selvfølgelig kommer til at ske. Vi arbejder sideløbende aktivt på at tiltrække nye flyselskaber, der kan tilføre kapaciteten og nye destinationer til lufthavnen, siger han.

For passagerer, der har booket Ryanair-billetter til sommerprogrammet, kan Billund Lufthavn ikke præcisere konsekvenserne, men henviser direkte til Ryanair.

Flere flyselskaber opruster i Billund

Selvom Ryanairs fremtid i Billund er usikker, ser lufthavnen en positiv udvikling i netværkstrafikken. Flere europæiske flyselskaber har udvidet deres aktiviteter fra Billund.

– Vi kan således glæde os over at vi har en vækst på godt 6 procent i passagertallet i januar 2025 målt mod januar 2024. Det er derfor for tidligt at konkludere, hvordan udviklingen bliver i 2025. Det er dog positivt at se, at netværksselskaberne investerer i Billund Lufthavn og øger kapaciteten markant. Blandt andet har KLM, Lufthansa og British Airways opskaleret deres trafik til henholdsvis Amsterdam, München og London Heathrow. Samtidig forbereder SAS sig på at åbne en ny rute til København, hvilket tilføjer endnu en stærk hub til vores netværk, siger Jan Hessellund.

Samtidig er sommerens ferierejser i høj kurs, og flere selskaber udvider deres ruteprogram. Norwegian fortsætter ruterne til Mallorca, Alicante og Málaga, mens flere rutefly til Tyrkiet også er på vej. Hertil kommer et bredt charterprogram, der sikrer, at der er mange muligheder for dem, der vil rejse mod varmere himmelstrøg.

Luftfragt stabiliserer sig efter rekordår

På luftfragtområdet har Billund Lufthavn oplevet en tilbagegang i januar, men det sker efter en ekstraordinær vækst i 2024. I alt blev der håndteret 6.318 tons luftfragt i årets første måned, hvilket er ni procent mindre end samme periode sidste år.

– Sidste års vækst var ekstraordinær, så vi vidste, at vi ville se en mere afdæmpet start i år. Men vi oplever stadig et dynamisk marked og er godt rustet til at tilpasse os de fremtidige tendenser, siger Jan Hessellund.

Billund Lufthavn forventer, at væksten i luftfragt vil fortsætte i 2025, blandt andet drevet af stigende e-handel og ændrede handelsmønstre.

SF og Radikale Venstre laver valgforbund uden om Socialdemokratiet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

SF i Fredericia har indgået et teknisk valgforbund med Radikale Venstre, men uden at inkludere Socialdemokratiet eller Enhedslisten.

Spidskandidat Malene Søgaard-Andersen forklarer beslutningen med et godt samarbejde med de Radikale og en fælles forståelse for, hvordan stemmerne kan bruges bedst muligt.

– Nå, men altså, der har været flere forskellige parametre, der har spillet ind. Der skal jo være flere, der er enige om et valgforbund. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med de Radikale, og de har ønsket et valgforbund med os – det har vi selvfølgelig takket ja til, siger Malene Søgaard-Andersen.

Spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokratiet ikke er med i valgforbundet, affejer Malene Søgaard-Andersen med, at SF fortsat ønsker et godt samarbejde med partiet, men ikke ser det som nødvendigt at være i valgforbund med dem.

– Vi samarbejder gerne med dem, men umiddelbart ser vi ikke, at det giver mening at være i valgforbund med dem, siger hun.

Ikke en beslutning baseret på tidligere uenigheder

SF har i den seneste byrådsperiode været uenige med Socialdemokratiet om blandt andet budgetforhandlingerne, men det har ifølge Søgaard-Andersen ikke haft indflydelse på beslutningen om valgforbundet.

– Nej, overhovedet ikke. Et valgforbund handler om, at vi har nogle fælles interesser, og at vi kan hjælpe hinanden op til et valg og sikre, at alle stemmer bliver brugt bedst muligt. Det er ikke en lukket dør – det har jeg også tidligere sagt. Vi samarbejder gerne med partier, der vil skabe forandring til gavn for borgerne i Fredericia, siger hun.

Om Enhedslisten kan blive en del af valgforbundet, er der endnu ikke en afklaring på.

– Det ved jeg ikke, der kan ske en udvikling. Det må nogle andre tage stilling til, siger Søgaard-Andersen.

Socialdemokratiet, derimod, bliver umiddelbart ikke en del af det tekniske valgforbund.

– Umiddelbart kan vi ikke se, at Socialdemokratiet bliver en del af vores tekniske valgforbund, slår Malene Søgaard-Andersen fast.

En længere proces med Radikale Venstre

At SF har indgået et valgforbund uden om Socialdemokratiet kan virke overraskende for nogle, især set i lyset af, at Socialdemokratiets lokalformand Karsten Cordtz på partiets generalforsamling i lørdags udtalte, at han har en god dialog med SF, de Radikale og Enhedslisten.

– Jo, jeg kan godt forstå, at det kan se lidt mærkeligt ud. Men vi har arbejdet på et valgforbund med de Radikale i lang tid. Det betyder ikke, at vi ikke kan tale med Socialdemokratiet – det betyder bare, at vi lige nu ikke indgår i et teknisk valgsamarbejde med dem, siger Søgaard-Andersen.

Der er dog stadig planlagt fællesarrangementer i løbet af foråret, hvilket kan give indtryk af, at SF og Socialdemokratiet trods alt er tæt forbundne.

– Vi har i hvert fald planlagt et enkelt arrangement, hvor vi skal mødes og diskutere samarbejde og politik. Det ser jeg ikke som en modsætning – man kan sagtens drøfte, hvordan man kan samarbejde om visse ting, uden at det betyder, at man indgår i et teknisk valgforbund. Ved sidste valg var vi heller ikke i valgforbund med dem, forklarer Malene Søgaard-Andersen.

Åbner for andre partier

SF’s valgforbund er ikke nødvendigvis låst fast på kun at inkludere Radikale Venstre. Der har også været dialog med andre partier.

– Det kunne der sagtens være. For eksempel har vi haft en dialog med Alternativet, men vi havde behov for først at melde ud omkring Radikale og vores position der, fortæller hun.

Samarbejdet med Radikale Venstre hviler på fælles mærkesager og en historik med gode samarbejdsrelationer.

– Både i forhold til klima og miljø, men også i forhold til fokus på børn og unge. Derudover har vi et godt samarbejde med de Radikale i Fredericia omkring Kulturkasernen, Demokraticontaineren og arrangementer som Grundlovsdag. Vi deler mange værdier og ser gode muligheder for at lave noget sammen, slutter Malene Søgaard-Andersen.

Europaminister besøger Syddansk Universitet som første stop på landsdækkende EU-dialog

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danmark forbereder sig på at overtage EU-formandskabet den 1. juli 2025, og i den forbindelse rejser europaminister Marie Bjerre rundt i landet for at diskutere europæiske dagsordener med danskerne. Første stop på turen er Syddansk Universitet i Odense, hvor demokrati, sikkerhed og nye medlemslande er på dagsordenen.

Udenrigsministeriet oplyser dette mandag, mens Marie Bjerre samtidig fremhæver betydningen af at inddrage danskerne i EU-debatten:

– Det danske formandskab er en oplagt mulighed for at sætte spot på europapolitik og EU’s betydning for Danmark. EU er ikke noget, der kun sker i Bruxelles. EU træffer beslutninger, som har stor betydning for din og min hverdag. Derfor glæder jeg mig til at komme bredt rundt i Danmark, få nye perspektiver og indgå i dialog om forskellige EU-politiske emner. Jeg håber, at folk har lyst til at komme med gode idéer og input, som jeg kan tage med mig videre under det danske EU-formandskab, siger hun.

Unge i centrum for debatten

På Syddansk Universitet i Odense vil Marie Bjerre særligt fokusere på demokratiske udfordringer og EU’s grundlæggende værdier. Ministeren lægger vægt på, at unge skal inddrages aktivt i EU-debatten.

– Som europaminister brænder jeg særligt for at få de unge i tale. De er fremtidens stemmer i både Danmark og EU. De unge har ofte nye perspektiver og innovative idéer, som kan være med til at forme fremtidens løsninger, siger Marie Bjerre.

Odense bliver altså det første stop på en række uddannelsesinstitutioner, hvor ministeren møder elever og studerende.

Foruden besøg på uddannelsesinstitutioner vil Marie Bjerre deltage i åbne borgermøder om EU, blandt andet i Viborg den 19. februar i samarbejde med Europabevægelsen og i Flensborg den 26. maj i samarbejde med konsulatet i Flensborg.

Fra den 1. juli til den 31. december 2025 overtager Danmark det roterende EU-formandskab, hvor landet skal lede og koordinere møder i Rådet for den Europæiske Union.

Regeringen vil udvide trawlfrie zoner – også i Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.

Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.

– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.

Lillebælt blandt de berørte områder

Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.

Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.

– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.

Omfattende ændringer for fiskeriet

I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.

Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.

Justitsministeren vil nedbringe lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal reducere de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skal gøre det lettere for pårørende og værger at træffe økonomiske beslutninger uden Familieretshusets godkendelse.

Ifølge Justitsministeriet vil lovforslaget blandt andet reducere antallet af dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse, samt introducere et nyt, mere simpelt alternativ til visse værgemål. Tiltagene skal bidrage til at afhjælpe de lange ventetider, der har skabt udfordringer for borgere, som er afhængige af økonomiske midler, men ikke selv kan administrere dem.

Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver behovet for en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling:

– Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar. Vi er simpelthen nødt til at sætte tempo på sagsbehandlingen. Det kan ikke være rigtigt, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende. Derfor foreslår vi en række tiltag, der skal lette Familieretshusets administration, bl.a. ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse. Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål.

Centrale ændringer i lovforslaget

Lovforslaget indebærer en række justeringer af værgemålsloven, der skal gøre sagsbehandlingen mere smidig. Et af de centrale tiltag er indførelsen af et nyt alternativ til værgemål, hvor nære pårørende kan få adgang til at varetage visse økonomiske dispositioner, som betaling for en plejehjemsplads, uden at der skal etableres et formelt værgemål. Dette vil kun kræve en attest fra Familieretshuset, hvilket kan udstedes hurtigt og uden væsentlig sagsbehandling.

Samtidig fjernes kravet om, at værgen skal sikre bevarelse af formuen, og i stedet bliver det et krav, at midlerne anvendes til gavn for den person, der er under værgemål. Der bliver heller ikke længere behov for Familieretshusets godkendelse af ethvert formueforbrug, hvilket skal lette den administrative byrde og gøre det nemmere at sikre den nødvendige økonomiske støtte.

Derudover bliver der indført en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt værge kan varetage, så opgaverne fordeles bedre. Samtidig skærpes kravene til værger, så det bliver tydeligere, at de skal være egnede til opgaven, og hvis en værge misbruger sit hverv, kan det fremover sanktioneres med en bøde.

Sagsbehandlingen skal også effektiviseres ved, at ansøgere om værgemål fremover selv skal vedlægge en lægeerklæring og en udtalelse fra en relevant institution, i stedet for at myndighederne skal stå for at indhente dokumentationen. Endelig bliver udbetaling af vederlag til faste værger mere standardiseret for at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis.

Lovforslaget ventes fremsat i marts og vil blive fulgt op af yderligere ændringer i værgemålsbekendtgørelsen og sagsbehandlingsbekendtgørelsen senere på foråret. Disse ændringer skal yderligere lette processen for værger og pårørende.

En løsning på lange ventetider

Ifølge Justitsministeriet har de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet været en udfordring i årevis, særligt i forbindelse med beskikkelse af værger og godkendelse af formueforbrug.

Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Civilstyrelsen samt drøftelser med Social- og Boligministeriet og Familieretshuset. Høringsperioden er nu i gang, og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget i løbet af foråret.

1...770771772...982Side 771 af 982