Ejendom steg 1,5 millioner efter ulovlig rydning – nu vil SF stramme reglerne

0

Et ægtepar fra Dons ved Kolding er blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for ulovligt at have ryddet 1.800 kvadratmeter mose med særlig beskyttet natur. Sagen er den første af sin slags, hvor retten har anvendt en skærpende bestemmelse i straffeloven i kombination med naturbeskyttelsesloven.

Men dommen er langt fra hård nok, mener SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

“Det skaber ingen respekt for naturen”

Ifølge Lorentzen sender dommen et farligt signal om, at det kan betale sig at ødelægge uerstattelig natur.

– Det er jo latterligt, at de ikke engang skal i fængsel. Det skaber ingen respekt for naturen, når det kun giver fire måneders betinget straf. Men næsten værst af alt, så skal man bare ødelægge natur, som ikke kan genoprettes, for så er den helt gratis at ødelægge. For som jeg forstår det, har de ikke modtaget et erstatningskrav, siger hun.

En del af kritikken handler om, at ægteparret ifølge vurderinger har øget værdien af deres ejendom med 1,5 millioner kroner – uden at skulle betale erstatning for de ødelæggelser, de har forvoldt.

– De må grine hele vejen til banken, for hvorfor skal man lade være med at smadre naturen, når man samtidig kan tjene 1,5 millioner kroner i en ejendomsværdistigning, siger retsordføreren.

Vil ændre loven

SF ønsker en stramning af lovgivningen på flere fronter. For det første vil partiet indføre en mulighed for, at kommuner kan kræve sagsbehandlingsomkostninger dækket af lovovertræderne. I sagen fra Dons har kommunen måttet bruge eksterne konsulenter for 100.000 kroner – en regning, der i dag betales af skatteyderne.

Derudover ønsker SF, at det bliver muligt at kræve erstatning for skader på uoprettelig natur. Ifølge gældende dansk erstatningsret kan der kun kræves kompensation, hvis en skade kan gøres op økonomisk – for eksempel som i en sag fra Skagen, hvor en klit blev fjernet. Men i tilfældet med mosen i Dons er det ikke muligt at genskabe den ødelagte natur, og derfor kan der ikke rejses erstatningskrav. Det skal ændres, mener Lorentzen.

– Naturhærværk er ikke bare en forbrydelse mod vores miljø, men en forbrydelse mod kommende generationer. Vi kan ikke tillade, at folk slipper afsted med at ødelægge vores fælles arv, og derfor foreslår vi en række ændringer af lovgivningen, påpeger hun.

Naturen som taber i retspraksis?

Sagen fra Dons rejser en bredere diskussion om, hvordan dansk lovgivning beskytter naturen. Mens nogen ser dommen som en skærpelse af tidligere praksis, mener SF, at der stadig er langt til reelle konsekvenser for naturødelæggelse.

– Det er jo helt åndssvagt, at man kan tjene penge på at ødelægge naturen, fordi det hus, man ejer, stiger i værdi. Lovgivningen er for slap og skal laves om, afslutter Karina Lorentzen.

Læs også

Middelfart Nærhospital: Et skridt mod fremtidens ældrevelfærd og sundhedsreform

0

Torsdag den 13.marts var Social og Sundhedsforvaltningen, Teknisk udvalg og Ældrerådet i Middelfart på rundvisning på det næsten færdige Nærhospital. Nærhospitalet er planlagt til indvielse sommer, måske september.

De første borgere fra rehabiliteringsafsnittet i Kongshøj i Nørre Aaby er netop flyttet ind i det nye sengeafsnit med 13 pladser. Her så vi de nyindrettede sengestuer med eget bad og med rigelig plads til personalets pleje og behandling af de ældre. Vel at mærke indrettet efter sidste nye standard i plejesektoren.

I Nærhospitalet er også den sidste nye teknologi indenfor kommunikation og teleaktivitet installeret. Fremtidssikret i hele huset, så der i langt højere grad kan udføres telekonsultation. Ved beboerens seng er installeret en skærm, hvor kaldesystem lys, lyd og TV kan aktiveres.

Omgivelserne ses i lyse og klare farver, og giver et dejligt og imødekommende indemiljø. En særlig træningssal er i nærheden af sengeafsnittet hvor fys og ergoterapeuter kan træne med borgerne. Det ligner uden afvigelse et helt almindeligt fitnesscenter, og vil give borgerne mulighed for at træne i tæt nærhed af deres omgivelser.

Det viser sig, at netop træning er den vigtigste faktor i den ældre borgers liv til at opnå velvære og forbedre færdigheder. Træningscenteret kan anvendes af alle i nærhospitalet samt bruges af borgere i hele kommunen, som er visiteret til træning. I det store hus er også en del administrativt personale flyttet ind i nyrenoverede lokaler. Bl.a. hele uddannelsesafdelingen.

Og da den nye SOSU-skole er placeret ved gymnasiet, og dermed har tæt adgang til Nærhospitalet, hvor den nyeste teknologi er installeret, kan man håbe på, det vil bidrage til at fastholde nogle af de nyuddannede SOSU-hjælpere og- assistenter.

Bl.a. de assistenter med den nye DigiTech uddannelse, som tilgår læring via mange teknologiske nye tiltag.
Resten af det store hus er ved at blive gjort klar til de funktioner, der skal varetages af regionen.

Og med Nærhospitalet i særdeleshed er vi i Middelfart nu klar til at imødekomme den nye Ældrelov og Sundhedsreform med de opgaver, der følger med disse.

Vi besøgte også de nye lokaler til Frivillighedscenteret på P.W. Tuxensvej, og kunne se og mærke, hvor gode omgivelser, der er skabt der. Det bliver en stor dag for Middelfart, når Danmarks første nærhospital af den slags bliver indviet sidst på sommeren.

Irene Tørnæs (V) er byrådsmedlem og medlem af social og sundhedsforvaltningen

47-årig mand og 44-årig kvinde dømt for ødelæggelse af beskyttet moseområde

0

En 47-årig mand og en 44-årig kvinde er i dag blevet dømt af Retten i Kolding for at have ødelagt et beskyttet moseområde i Kolding Kommune. De tiltalte blev idømt fængselsstraffe for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og straffeloven, efter at de fjernede og omlagde et omkring 1.800 m² stort moseområde i Vester Nebel.

Moseområdet, der var beskyttet som hængesæk, havde både Top-Star-tuer samt tilhørende træer og buske. Den ulovlige ændring af området medførte alvorlig skade på både området og dets vilde plantebestand. De dømte fjernede eller lod fjerne det beskyttede moseområde, og omdannede det til en sø og en græsplæne.

Ændringen af området berørte både de tiltaltes egen matrikel og en del af Kolding Kommunes matrikel. Derfor blev de sigtet og tiltalt for både overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og for hærværk af betydeligt omfang mod den del af moseområdet, der tilhører Kolding Kommune.

Retten idømte de tiltalte 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

– Vi er meget tilfredse med dommen, som sender et klart signal om, at alvorlige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven og straffelovens hærværksbestemmelser ikke accepteres. Det er afgørende, at vi beskytter vores naturområder, og denne sag viser, at det har konsekvenser, når man tilsidesætter loven for egen vindings skyld. Retten har med dommen cementeret, at der er tale om en alvorlig sag med en straf, der afspejler, at der er sket betydelig skade på naturen, siger Søs Bløcher, specialanklager ved anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

De dømte har udbedt sig betænkningstid, og en eventuel anke vil blive behandlet.

Sådan får vi bugt med de farligste stoffer

0

Af SF’s retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

I Danmark har vi længe kunnet følge den opioidkrise, der i USA har kastet millioner af mennesker ud i afhængighed med ødelæggende konsekvenser.

Desværre ser vi nu, at de bekymrende tendenser ikke længere kun er noget, vi kan læse om i avisernes udenrigssektioner.

Fra 2018 til 2023 steg antallet af unge, der blev indlagt med opioidforgiftning med 200 procent. Og stadig flere – særligt unge – søger hjælp til afvænning fra stofferne.

Der kan være mange grunde til, at flere unge falder i opioidfælden. Men den øgede tilgængelighed af stofferne spiller afgjort en hovedrolle.

Pillerne bliver promoveret på sociale medier, og unge, der ser, at pillerne uden problemer kan købes under bordet i den lokale kiosk, kan nemt konkludere, at de så heller ikke kan være så farlige endda.

Da jeg forleden besøgte DAO’s pakkecentral i Fredericia, fik jeg fortalt, at deres pakkescannere kan opfange de små pilleposer, som opioiderne ofte bliver sendt i. Men at de ikke gør det, fordi der ikke er et lovkrav om det.    

Det er derfor på tide, at vi tager den bedste teknologi i brug, så stofferne kan stoppes, før de når ud til gaderne og kioskerne. Kravet skal gælde alle pakkecentraler, så pakkerne ikke ryger hen til dem, der ikke scanner efter stoffer.

USA har vist, hvor galt det kan gå.

Vi skylder vores unge at lære af amerikanernes fejl, før det er for sent.

Maria kender saksen og sine kunder – og nu er hun tilbage i Fredericia hos Park by Pili

0

Der er en særlig rytme i en frisørsalon. En summen af stemmer, duften af varme stylingjern, en snurrende klipper i baggrunden. Midt i det hele står Maria Thomsen. Den nyeste frisør hos Park by Pili i Fredericia. Saksen i hånden, blikket åbent – klar til at tage imod de kunder, hun kender så godt, og dem, hun endnu ikke har mødt.

– Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker, siger hun først med et smil.

– Og frisørfaget er jo også kreativt. Det handler ikke kun om at klippe eller farve – jeg går meget op i, at det er en god oplevelse, lige så meget som det er at få en god behandling.

Et kendt ansigt i nye omgivelser

Maria bor i Skærbæk med sin mand og deres to børn. Livet er en blanding af hverdagsrytmer og små spontane afstikkere – de uplanlagte ture, de hyggelige aftener med vennerne, de øjeblikke, hvor tiden bare får lov at gå.

Imens har forandringen i hendes arbejdsliv taget form, men når man lytter til Maria, fornemmer man, at det ikke bare er en frisk start. Det føles snarere som en tilbagevenden til noget velkendt, hun har savnet, bare pakket ind i nye rammer.

– Jeg har savnet byen, indrømmer hun og fortsætter:

– Nu kommer jeg jo selv fra Skærbæk, og turen herind er en, jeg har kørt i 10 år – den er blevet noget særligt. Det sidste halve år uden for postnummeret har været anderledes, og jeg mærker virkelig forskellen, når jeg kører ind til byen.

Hun startede sin læretid i en stor salon i Fredericia, hvor hun for første gang lærte de fredericianske kunder at kende. Her fandt hun sig til rette i faget og opbyggede de relationer, der nu får hende til at søge mod byen igen. Efter sin anden barsel prøvede hun nemlig kræfter med en salon i Børkop, men nu er hun tilbage i det postnummer, der føles som hjemme.

– Jeg glæder mig til at se mine gamle kunder igen. Det betyder noget, når folk vælger at følge med én fra salon til salon. Det er en kæmpe anerkendelse. Og så håber jeg selvfølgelig også, at der kommer nye til, siger hun.

Flere af hendes faste kunder fulgte hende til Børkop, og nu krydser hun fingre for, at de tager turen tilbage til Fredericia. Samtidig håber hun på et gensyn med nogle af dem, hvis hår hun tidligere har haft hænderne i – dem, hun gennem frisørstolen har lært at kende både personligt og professionelt.

Maria er mere klar end nogensinde til at byde kunderne indenfor hos Park by Pili.

En frisør, der lytter

Maria ved godt af erfaring, at en frisør er mere end en, der klipper hår. Det er også en samtalepartner, en fortrolig.

– Man bliver overrasket over, hvor meget folk fortæller én, siger hun med et lille grin.

– Jeg tror, det handler om, at de føler sig trygge. De sætter deres hår – og lidt af sig selv – i vores hænder, bemærker hun og tilføjer, at det er en stor gave at få den tillid.

Nogle kunder vil bare sidde i stilhed, mens andre deler tanker om alt fra hverdagsproblemer til livsvalg.

– Det er en stor del af glæden ved jobbet. At kunne lytte, følge med i deres liv og se dem gå herfra med en god følelse.

Teknik, tryghed og tillid

Fagligt set elsker hun store farvebehandlinger, men lige så meget sætter hun pris på de faste, tilbagevendende klip.

– Jeg elsker en stor udfordring, men jeg sætter også pris på de kunder, der kommer igen hver fjerde uge. Der er noget fint ved at kende personen bag håret.

Park by Pili var et naturligt valg for hende. Hun kendte byen, kendte salonens gode rygte, og da hun hørte, at der måske var plads til en ny frisør, tog hun chancen.

– Jeg hørte, at der måske kunne være plads til mig, så jeg tog chancen og skrev til dem. De syntes, det var en god idé, at jeg skulle herind. Nu er jeg her, og i Fredericia, og jeg er så glad for det.

Hun kalder sig selv alsidig, åben og sikker i sit fag, men hun ved også, at hun er den nye i salonen.

– Jeg glæder mig til at lære pigerne her at kende. De er virkelig søde og imødekommende. Og så håber jeg bare, at kunderne finder mig – jeg er i hvert fald klar til dem.

Saksen klapper sammen med en præcision, der er ti år undervejs. Stemmerne summer stadig i baggrunden, spejlene reflekterer fortsat de mange små forvandlinger, der sker i en frisørsalon. Maria står midt i det hele – i nye rammer, men omgivet af en by og et fag, der føles som hjemme.

Hun smiler.

– Jeg er klar, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterer solrådene – mindst faktor 30 og ingen solariebrug

0

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Solgruppen, der blandt andet består af Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Meteorologiske Institut, udsendt nye retningslinjer for solbeskyttelse. Ifølge den opdaterede anbefaling bør alle bruge solcreme med mindst faktor 30 for at beskytte sig bedst muligt mod solens skadelige stråler.

Hudkræft i stigning – bedre solbeskyttelse er nødvendig

Over 20.000 danskere rammes hvert år af hud- og modermærkekræft, og tallet er stigende. Ni ud af ti tilfælde kunne ifølge Sundhedsstyrelsen være forebygget med bedre solvaner.

– Vi anbefaler nu, som de fleste andre lande i Europa, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Og brug solcreme som et supplement, og mere end du tror. Samtidig fastholder vi vores klare opfordring til at huske de andre solråd: Søg skygge, især mellem kl. 12 og 15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam i en pressemeddelelse.

Faktor 30 i stedet for 15

Den nye anbefaling om faktor 30 kommer, fordi mange ikke smører nok solcreme på, hvilket gør den faktiske beskyttelse lavere end forventet. Med den højere faktor sikres en mere effektiv beskyttelse, bemærker Sundhedsstyrelsen.

Solarier frarådes fortsat – unge er i særlig risiko

Solgruppen gentager sin skarpe advarsel mod brug af solarier, især for unge. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de 15-25-årige har været i solarium inden for det seneste år.

– Selvom vi kan se, at solariet igen er blevet mere populært blandt de unge, vil vi have færre til at gå i solarium. Risikoen for at få hud- og modermærkekræft senere i livet er højere, jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie. Med mere oplysning håber vi, at færre – og særligt færre unge – vil gå i solarium, siger Kresten Breddam.

Danmark har i dag verdens næsthøjeste forekomst af modermærkekræft, kun overgået af Australien, hvor der er markant flere solskinstimer.

Kræftens Bekæmpelse: Indfør aldersgrænse for solariebrug

I modsætning til de fleste andre europæiske lande har Danmark ingen aldersgrænse for solariebrug. En ny rapport om unges solarievaner fra Kræftens Bekæmpelse viser, at næsten syv ud af ti solariebrugere i alderen 15-25 år var under 18 år, første gang de lagde sig i et solarium. Næsten hver tiende var blot mellem 9 og 13 år.

– Det er skræmmende, at debutalderen er så lav, for solariebrug øger risikoen for modermærkekræft markant. Jo yngre man er, jo farligere er det, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Han opfordrer til at indføre en 18-års aldersgrænse for solariebrug i Danmark.

– En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden, fastslår Peter Dalum.

Solbeskyttelse vigtig hele sommeren

Sundhedsstyrelsen understreger, at solbeskyttelse er vigtig i de måneder, hvor UV-indekset er over 3 – typisk fra april til september.

– Du kan undgå meget af solens UV-stråling, hvis du søger skygge, når solen er stærkest mellem kl. 12 og 15, lyder det i anbefalingerne.

Derudover opfordrer styrelsen til, at solhat og tøj bruges som en vigtig del af beskyttelsen.

Sundhedsstyrelsen har orienteret detailhandlen om de ændrede anbefalinger.

Dødsfald Fredericia uge 11

0

Bente Stricker
1951 – 2025

Grethe Sofie Andersen
1934 – 2025

Gerda Møllebæk
1941 – 2025

Bodil Thomsen
1944 – 2025

Dagmar Heller Rasmussen
1948 – 2025

Leif Pauli Hald
1938 – 2025

Ole Frederik Madsen
1942 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 11

0

Helene Katrine Holm
1943 – 2025

Edel Vissing Pedersen
1939 – 2025

Flemming Lund Clausen
1945 – 2025

Bilist smadrede lygtepæl og stak af, men anmelder satte efter

0

Tidligt søndag morgen klokken 05.35 gik det galt i Fredericia, da en bilist i vestgående retning ad Oldenborggade mistede kontrollen og bragede ind i en lygtepæl tæt på udmundingen til Prinsessegade.

Men i stedet for at stoppe og se konsekvenserne i øjnene, valgte føreren – en 48-årig mand fra Børkop – at træde på speederen og fortsætte videre.

Uheldet blev dog ikke overset. En vaks anmelder, der var vidne til episoden, reagerede hurtigt og satte efter bilen, mens politiet blev kontaktet.

– Vi får anmeldelsen klokken 05.35 og kommer i kontakt med køretøjet seks minutter senere, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Da betjentene fik standset bilen klokken 05.41, stod det hurtigt klart, hvorfor føreren havde forsøgt at slippe væk. Manden var tydeligt påvirket af alkohol og blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Han blev derefter taget med til udtagelse af en blodprøve, der skal fastslå den præcise promille. Manden slap uskadt fra sammenstødet med lygtepælen, men han kan nu se frem til en sigtelse – og muligvis en længere pause fra bilnøglerne.

Ny folketingskandidat fra Dansk Folkeparti satser på socialområdet

0

Sune Nørgaard Jakobsen er netop blevet udnævnt som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Fredericia. I et interview fortæller han om sin vej ind i politik og sine mærkesager, som han mener vil kunne gøre en forskel på både lokalt og nationalt plan.

– Partiet må jo have tillid til, at jeg kan løfte opgaven, og det tror jeg simpelthen også godt, at jeg kan, siger Sune Nørgaard Jakobsen om sin kandidatur. Han har gennem de sidste par år gennemført et internt forløb i Dansk Folkeparti, hvor han har arbejdet med at styrke sine politiske evner og forståelse for partiets politik.

– Det er jo både folk, som er folkevalgt i forvejen, men også folk, som de måske ser kan være ansigtet udadtil i partiet i fremtiden, tilføjer han.

Selvom Sune Nørgaard Jakobsen er ny som folketingskandidat, har han allerede stor erfaring fra socialområdet. -Socialområdet ligger mig højt på sinde. Det er jo der, jeg har min arbejdserfaring, forklarer han. Med en baggrund som rusmiddelbehandler, der behandler stoffer, alkohol og afhængighed, har Sune stor erfaring med arbejdet på området. Han har også tidligere arbejdet med domsfældte udviklingshæmmede og har haft specialiseret erfaring inden for akutpsykiatri og psykiatriske afsnit.

En af Sunes store mærkesager er at tage et opgør med det, han ser som “symptombehandling” på sociale problemer som misbrug og psykiatri. – Jeg er træt af ord, som bliver skamreddet, såsom velfærd, såsom resocialisering og så videre. Jeg synes, vi symptombehandler i vores samfund. Vi render rundt og brændslukker, i stedet for at kigge på andre steder af problemer, siger han og understreger, at der er behov for en mere holistisk tilgang til sociale udfordringer.

Han ser sin politiske baggrund som en stærk ressource og mener, at hans erfaring på socialområdet gør ham i stand til at tackle de store udfordringer, som samfundet står overfor. – Jeg kommer fra et sted, hvor jeg har begået mig og har set systemet indefra. Jeg har haft den vinkel på det, som gør mig i stand til at forstå de udfordringer, vi står overfor, og hvordan vi skal løse dem på lang sigt, siger han og understreger, at han ikke vil nøjes med at behandle symptomer, men vil arbejde på at finde løsninger, der kan tackle de underliggende problemer.

Sune Nørgaard Jakobsen er klar til at tage ansvar og er åben for at engagere sig i det kommende folketingsvalg. – Det bliver, når Mette-mor trykker på valgknappen, siger han med et smil, og understreger, at han er klar til at stille op og kæmpe for de sager, han brænder for.