Jævnfør Middelfart AVISENs artikel den 21. oktober 2024, er antallet af indbrud i Middelfart kommune igen støt stigende.
Efter at have været nede på 16 indbrud i 3. kvartal for nogle år siden, er det nu fordoblet til 30 styks i 2024.
Britt Wendelboe, Programchef i Trygt Bo, fortæller at sikring af ens hjem med lys, lyd og forsvarlige låse, kan afhjælpe indbrud. Hun opfordrer ligeledes borgerne til at tilmelde sig Nabohjælp konceptet, hvor gode naboer holder øje.
Jeg er enig i, at Nabohjælp er en god idé. Men kunne en fast tilstedeværelse af lokalt forankret (nær)politi i Middelfart, være en anden løsning. Placeret tæt på borgerne, som i de andre byer på Fyn med eget nærpoliti, og ikke som udkørende politi, 3 gange i døgnet fra hovedstationen i Odense.
Man kan se vedrørende debatten omkring utilsigtet knallertkørsel i Middelfart midtby, og andre omkringliggende byer, at politiets tilstedeværelse er basseret på, hvor mange gange borgerne ringer for at gøre opmærksom på, at nu er den gal igen. Et såkaldt patruljeoplæg dikterer, hvor patruljerne fra Odense, ud over de andre opgaver i Middelfart, skal ” holde et vågent øje ”, og vægte deres patruljetid
Et patruljeoplæg, vil formentlig også være den kortsigtede løsning fra Fyns Politi, for at komme stigningen i indbrud i Middelfart, til livs.
I mine øjne udligner det dog langtfra det præventive og forebyggende aspekt, der ligger i en lokal forankret nærpolitistation med den viden og lokalkendskab, der kan rummes i en sådan station.
I 2025 genforhandles flerårsaftalen for Dansk Politi på Christiansborg. Lad os håbe 2025 bliver året hvor politiet igen får til huse i Middelfart Kommune.
På torsdagens møde i Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia blev det vedtaget, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere er en godkendt folkeoplysende forening. Samtidig skal foreningen tilbagebetale det kommunale folkeoplysningstilskud, som de har modtaget i perioden 2022-2024. Forslaget blev vedtaget af et flertal i udvalget, mens løsgænger Karsten Byrgesen valgte at undlade at stemme.
Den beslutning markerer afslutningen på en lang proces, som har været præget af flere skærpede tilsynsbesøg og diskussioner om foreningens økonomiske forhold. Det blev især problematisk, da det i forbindelse med et skærpet tilsyn blev afdækket, at der var en sammenblanding af foreningens og moskeens regnskaber. Foreningen og moskeen havde hver deres CVR-nummer, og det var et krav fra kommunen, at der skulle være klare skel mellem midler, der var bevilget til folkeoplysende aktiviteter, og midler, der vedrørte religiøse aktiviteter.
Foreningens fejl og tilbagebetaling
Under tilsynet blev det afsløret, at regnskaberne var kørt sammen, og at Fredericia Tyrkisk Kulturforening havde modtaget midler fra kommunen til aktiviteter, som kunne blive brugt af moskeen. Foreningen erkender sammenblandingen, men slår dog i partshøringen fast, at midlerne ikke er bugt på religiøse aktiviteter. De ønsker dog at tilbagebetale de modtagne tilskud for 2022-224.
Samtidig vil foreningen samtidig valgte ikke længere at være en folkeoplysende forening, hvilket betyder, at de fremadrettet ikke vil modtage kommunale tilskud, herunder forenings- og medlemstilskud samt lokaletilskud.
Politisk beslutning og tilfredshed med resultatet
Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), er tilfredshed med beslutningen, der nu er officielt vedtaget.
– Det betyder, at det er besluttet, at Den Tyrkiske Kulturforening skal tilbagebetale det modtagne folkeoplysningstilskud, og at de pr. dags dato ikke længere er en godkendt folkeoplysende forening i Frederiks. Det er de to beslutninger. Det var også noget, vi tidligere har talt om, og det var forventet, at det ville ende på denne måde. Den Tyrkiske Kulturforening har også selv udtalt sig om det, og det har vi kommenteret på. Men nu har vi truffet en officiel politisk beslutning, siger Peder Tind.
Tind understregede, at sagen har været grundigt behandlet:
– Jeg er meget tilfreds med resultatet. Vi har brugt meget tid på sagen, og der har været mange møder. Der har været en skærpet tilsynsproces, partshøringer, og foreningen har haft mulighed for at blive hørt og fremvise deres dokumentation. Jeg vil sige, at vi nu har afsluttet sagen, og jeg er glad for, at vi kan sætte en streg under det og sige, at det er konklusionen, forklarer Peder Tind.
Beslutningen betyder, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere er en del af kommunens folkeoplysende foreninger, og at de økonomiske midler, de skal tilbagebetale, vil blive tilført andre forenings- og medlemstilskud i kommunen.
Baggrunden for sagen
Sagen begyndte i januar 2017, hvor Fredericia Tyrkisk Kulturforening søgte om at blive godkendt som en frivillig folkeoplysende forening. Foreningen havde i mange år fungeret uden denne godkendelse, men i forbindelse med flytning til større lokaler på Korskærvej 27 i Fredericia, ansøgte de om officiel status som folkeoplysende forening. Denne godkendelse gav adgang til at modtage kommunale tilskud.
I 2022 blev foreningens ansøgning om lokaletilskud godkendt af Folkeoplysningsrådet, men i kølvandet på en artikelserie i august 2024 om tyrkiske foreninger og moskeer, kom det frem, at der var økonomiske uregelmæssigheder. Det førte til et skærpet tilsyn, hvor det blev afsløret, at foreningens regnskaber var sammenblandet med moskeens, hvilket er i strid med kommunens regler.
Fredericia Tyrkisk Kulturforening valgte herefter frivilligt at træde ud af ordningen og tilbagebetale tilskuddet. I alt har den tyrkiske kulturforening modtaget 221.343 kroner i tilskud.
Turisternes CO2-aftryk bliver ikke målt eller inkluderet i Fredericia Kommunes klimaregnskaber. De seneste grønne regnskaber, der dækker 2022, fokuserer på kommunens egne udledninger, men ser ikke på turismens miljøpåvirkning. I slutningen af 2023 kom der nationale og lokale tal for drivhusgasudledninger fra turisme i Danmark, men de er endnu ikke blevet en del af kommunale regnskaber i Fredericia.
Fredericia Byråd har vedtaget ambitiøse klimamål, herunder at gøre kommunen CO2-neutral som virksomhed i 2030 og uafhængig af fossile brændstoffer som geografisk område i 2050. Klimaplanen prioriterer reduktioner i drivhusgasudledninger, men nævner ikke specifikt turismen som en del af løsningen.
Dette til trods for, at VisitDenmark har offentliggjort, at turisme i Danmark står for 10,9 millioner ton CO2-ækvivalenter årligt, hvoraf 73% kommer fra transport.
Der er heller ingen konkrete mål i klimaplanen for at reducere udledninger fra turister eller turistindustrien i Fredericia, selvom det kunne være en oplagt mulighed for yderligere CO2-besparelser. Hvis Fredericia vil have en mere præcis forståelse af turismens indvirkning, ville det kræve data om antallet af turister, deres transportvaner, og hvilken indsats der kunne gøres for at reducere turismens aftryk. At rejse er at leven men der er forskal på om turisterne ankommer i en drosche eller et krydstogtskib.
Det er værd at bemærke, at UNWTO og OECD viser interesse for at forbedre transparensen omkring turisme og drivhusgasudledninger, med et partnerskab under VisitDenmark arbejder de på grøn omstilling af dansk turisme, men det er uvist, hvorvidt dette vil omfatte lokale indsatser i Fredericia. Gør kommunen intet sker der intet, muligheden for at deltage er der.
Dette bør være et område, hvor Fredericia fremover kan lægge ekstra fokus, hvis målene om CO2-neutralitet skal nås i overensstemmelse med nationale og internationale mål for klimareduktioner.
I Fredericia er det ”Business as Usual” indtil Tornerose vækkes.
Poul Rand, kandidat til kommunalvalget 2025, for Liberal Alliance.
Torsdag formiddag kl. 10:12 blev et butikstyveri i Føtex på Venusvej i Fredericia til et røveri.
En 23-årig kvinde forsøgte at stjæle varer til en samlet værdi af 506 kroner, herunder fem par strømper, tre par underbukser, en jakke og en trøje.
Butikkens detektiv opdagede tyveriet, og da han konfronterede kvinden, forsøgte hun at vriste sig fri og blev voldelig. Politiet blev tilkaldt, og kvinden blev kort efter anholdt. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Hun er nu sigtet for røveri på grund af konfrontationen med detektiven. Efter afhøringen blev kvinden løsladt og vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.
Torsdag eftermiddag kl. 17:44 blev en 46-årig mand fra Kastrup sigtet på Havepladsvej i Fredericia for at transportere et 1,5 år gammelt barn uden korrekt fastspænding i autostolen.
Politiet standsede rutinemæssigt bilen på Havepladsvej, og kunne konstatere, at barnet sad i autostolen på forsædet, og det så korrekt ud, men ved nærmere eftersyn var autostolen ikke fastgjort, hvilket nu har ført til en sigtelse. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Manden kan nu se frem til en bøde for overtrædelsen af færdselslovens regler om børns sikkerhed i bilen.
Vi er midt i en usædvanligt mild afslutning på oktober, hvor efteråret viser sig fra sin blide side. Ifølge DMI vil det milde vejr fortsætte de næste dage, hvor varm og fugtig luft præger landskabet. Det betyder, at vi får mange skyer, særligt i Jylland, men de vil ikke bringe nævneværdig regn. Når skyerne letter, kan vejret føles næsten sensommerligt trods kalenderens efterårsstatus.
Oktober måned ser ud til at blive både varm og tør. DMI’s klimatologer forventer, at oktober ender som den tørreste i seks år og samtidig også som den solrigeste oktober i samme periode. Med minimalt nedbør og flere solskinstimer har måneden adskilt sig markant fra det klassiske danske efterårsvejr.
Mens vi i Danmark kan nyde det fredelige efterårsvejr, er det en anden historie i Grønland. Fredag forventes den såkaldte Piteraq – en voldsom faldvind – at ramme Tasiilaq på Grønlands østkyst med orkanstyrke. Denne særlige stormtype kan skabe ekstremt kraftige vindstød, som næsten kan lægge en hel by ned. Vejret i Grønland står i skarp kontrast til Danmarks rolige efterår, hvor vi blot får en svag koldfront over landet på søndag.
Når koldfronten passerer, kan vi forvente lidt regn i store dele af landet, men det bliver kun for en kort overgang. Efter frontens passage vil der være chance for lidt mere solskin, da luftmassen vest for koldfronten er mere tør. Temperaturen vil ikke falde betydeligt, men vi kan dog forvente en smule lavere nattemperaturer i dagene efter.
Oktober har dermed leveret et unikt og mildt vejrskifte, som er langt fra det typiske danske efterår.
Efter sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening, der nu har trukket sig som folkeoplysende forening og frivilligt valgt at tilbagebetale kommunale midler, retter Fredericia Kommune nu blikket mod andre foreninger med lignende karakteristika. Det har Folkeoplysningsrådet besluttet.
Fredericia Tyrkisk Kulturforening er blevet centrum for en sag, der har tiltrukket stor politisk og offentlig opmærksomhed, efter det blev afsløret af Weekendavisen, at foreningen har modtaget betydelige kommunale tilskud gennem flere år. Siden 2022 har foreningen modtaget i alt 221.343 kroner fra Fredericia Kommune, men da det i august 2024 kom frem, at foreningen potentielt har forbindelser til den tyrkiske statslige religiøse organisation Diyanet, blev der rejst krav om tilbagebetaling af midlerne.
Sagen tog fart, da flere politikere krævede, at midlerne skulle tilbagebetales, og foreningens formand, Turan Savas, der også er medlem af Fredericia Byråd for Socialdemokratiet, meddelte, at foreningen var villig til at tilbagebetale pengene, omend det ville være en udfordring. Savas påpegede, at foreningen står over for en økonomisk svær fremtid uden kommunal støtte, men har frivilligt valgt at trække sig som folkeoplysende forening for at undgå tvivl om fordelingen af udgifter mellem deres aktiviteter og moskéen, de deler faciliteter med.
Formanden for Folkeoplysningsrådet, Jan Møller Jørgensen, udtaler, at sagen med Tyrkisk Kulturforening har sat gang i en bredere undersøgelse af foreninger med religiøs tilknytning. “Vi har haft den tyrkiske forening, og når man kigger nærmere på det efterfølgende, så kan det se ud som om, nogen har sovet i timen, ikke? Det er nok mest den tyrkiske forening, der har sovet,” siger han og fortsætter: “Med den opmærksomhed, der er i medierne, skal vi i Fredericia Kommune sikre os, at der ikke sker sammenblanding af religiøse og folkeoplysende aktiviteter.”
Ifølge Jørgensen er det svært at sætte en klar grænse mellem religiøse og folkeoplysende aktiviteter:
– Det er lidt svært at sætte en klar grænse og sige: ‘Dette accepterer vi ikke,’ og ‘dette accepterer vi.’ Vi er nødt til at kigge på de eksempler, vi har i kommunen, og drage vores konklusioner ud fra det, siger formanden.
Folkeoplysningsrådets beslutning
På et møde torsdag aften vedtog Folkeoplysningsrådet en plan om at øge tilsynsbesøgene hos foreninger, der modtager lokaletilskud og har en religiøs tilknytning. Dette omfatter blandt andet følgende foreninger: Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening, BIH-SAN, Break Club Zoom, Dansk-Somalisk Kulturforening og Indre Missions Ungdom Fredericia.
– Vi skal sikre, at foreningerne har klare regnskaber, især hvis de driver en moské eller lignende. Der skal være separate regnskaber, og jeg forventer klart, at foreningsregnskabet ikke indeholder udgifter, der vedrører moskéen, siger Jørgensen.
Tilsyn og fremtidige besøg
Folkeoplysningsrådet har allerede en plan for de kommende tilsynsbesøg, hvor medlemmerne fra rådet vil deltage i samarbejde med kommunens Kultur og Idræt-afdeling.
– Vi fortsætter med at kigge på det over de næste et til to år. Der er fem foreninger med lokaletilskud, og så er der nogle andre, som også har en etnisk-religiøs baggrund, men ikke modtager lokaletilskud. Hvis de modtager offentlige midler, har vi en pligt til at undersøge dem, siger Jørgensen.
De foreninger, der nu vil blive omfattet af tilsynsbesøg, inkluderer:
Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening
BIH-SAN
Break Club Zoom
Dansk-Somalisk Kulturforening
Indre Missions Ungdom Fredericia
Derudover vil tilsynet også omfatte foreninger med religiøs eller etnisk tilknytning, der modtager forenings- og medlemstilskud, men ikke lokaletilskud. Disse foreninger er:
Dansk Tamilsk Venskabsforening Fredericia
Den Afghanske Kulturforening
Det Tamilske Samordningsudvalg i Fredericia
Tamil Football Club Fredericia
Tilsynsbesøgene vil fokusere på at sikre gennemsigtighed i forholdet mellem religiøse aktiviteter og de folkeoplysende formål, samt hvordan økonomiske midler anvendes.
Det fik foreningerne tildelt i 2023
Via en aktindsigt har AVISEN fået oplyst, hvad Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening BIH-SAN, Break Club Zoom, Dansk-Somalisk Kulturforening og Indre Missions Ungdom Fredericia er blevet tildelt af kommunale midler i 2023.
Somalisk Kulturforening
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
Medlemstilskud: 35.420,00 kr.
A conto lokaletilskud: 73.164,00 kr.
Samlet tilskud: 111.584,00 kr.
BIH-SAN
Medlemstilskud: 11.000,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
Samlet tilskud: 14.000,00 kr.
Indre Missions Ungdom i Fredericia
A conto (august 2023): 2.728,19 kr.
Medlemstilskud: 3.520,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
A conto (april 2023): 2.728,19 kr.
Samlet tilskud: 11.976,38 kr.
Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening
A conto (august 2023): 7.280,00 kr.
Medlemstilskud: 4.840,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
A conto (april 2023): 7.280,00 kr.
Samlet tilskud: 22.400,00 kr.
Break Club Zoom
A conto (august 2023): 1.719,13 kr.
Medlemstilskud: 2.420,00 kr.
Foreningstilskud: 3.000,00 kr.
A conto (april 2023): 1.719,13 kr.
Samlet tilskud: 8.858,26 kr.
Hvornår de enkelte foreninger vil få besøg for at få klarlagt, om der er orden i tingene er endnu ikke besluttet, men Jan Møller Jørgensen oplyser, at det vil ske i løbet af 2024 og 2025.
Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), har fået en betydelig opgave i sin politiske karriere ved at overtage formandsposten i KL’s Klima- og Miljøudvalg. Efter syv år som medlem af udvalget, og med en dyb personlig og politisk tilknytning til natur- og klimaspørgsmål, ser Lundsfryd Jensen frem til at tage fat på arbejdet med at styrke kommunernes indsats inden for klima og miljø, men det vil også på flere måder være en anderledes rolle. I et interview udtrykker han både stolthed og ydmyghed over den nye post.
Johannes Lundsfryd Jensens tilgang til formandsposten er først og fremmest præget af hans, i forvejen, mangeårige engagement i udvalget og de forskellige grønne dagsordener. Han siger:
– Jeg tænker, at det er enormt spændende og udfordrende, og en lille smule angstprovokerende, fordi det er jo nogle store sko, jeg skal udfylde efter Birgit Hansen. Hun har været en meget markant frontfigur for det udvalg.
Med henvisning til sin forgænger i formandsstolen, understreger han den store betydning af det arbejde, som nu ligger foran ham.
En drømmeopgave
At naturen spiller en central rolle i Lundsfryd Jensens liv, er tydeligt, hvor end man følger med. Og disse personlige erfaringer fra naturen smelter sammen med hans politiske mål om at fremme klimaindsatser, hvilket han selv uddyber:
– Jeg har altid været optaget af naturspørgsmål og senere hen også meget af klimaspørgsmål. Og så er cirkulær økonomi kommet til som det seneste. Det med naturen smelter sammen – det politiske og det personlige. Fordi jeg har altid været i naturen og sætter enormt stor pris på naturen.
En sammenhæng mellem hans private liv og den politiske dagsorden har også formet hans tilgang til miljøpolitikken i Middelfart og vil nu præge hans arbejde på nationalt niveau. Formandsposten i KL’s Klima- og Miljøudvalg bliver for Middelfart-borgmesteren, bliver da også en mulighed for at føre sine visioner ud i livet i større skala.
– Jeg synes, det giver enormt meget livskvalitet, og det har jeg også lært mine børn at sætte pris på. Men jeg ved også, at rigtig mange borgere her i vores område har det på samme måde. Så naturen er bare vigtig for vores livskvalitet, og vi kan jo se, at naturen er under pres, uddyber han.
Han fremhæver her presset på Lillebælt og dets havbund som et lokalt eksempel på de større udfordringer, som kommunerne står overfor.
– Men heldigvis er vi på vej med den trepartsaftale, der er indgået, som skal udlægge markant større områder til natur i Danmark. Det glæder mig rigtig meget, og det er en enormt spændende opgave. Men den opgave er jo ikke løst ved bare at lave en politisk aftale – opgaven bliver først løst, når det sker i virkeligheden. Og her er kommunerne i Danmark omdrejningspunktet for, at det sker, tilføjer han.
En bred dagsorden
Med sin nye rolle skal Johannes Lundsfryd Jensen navigere i en bredere politisk arena, hvor han skal repræsentere alle 98 danske kommuner. Det kræver politisk smidighed og evnen til at skabe konsensus på tværs af partier og interesser.
– Det særlige ved min nye rolle er, at jeg nu skal tale på vegne af alle 98 kommuner i Danmark. Det betyder, at man skal finde kompromiser, der kan samle alle. Når man skal tegne et billede af de udfordringer, vi står overfor, bliver det en lidt anden rolle end at tale på vegne af én kommune som Middelfart, forklarer han, og går nærmere ind på tidligere dagsordener:
– Jeg har været vant til at sidde i et udvalg, hvor der sidder repræsentanter fra mange forskellige partier, og vi har været vant til at tale os til rette. Vi har bøjet os lidt mod hinanden for at finde fælles løsninger, og det vil jeg fortsætte med i min nye rolle som formand for KL’s udvalg. Jeg ser det som en selvstændig værdi at skabe enighed i et bredt politisk felt.
Den bredere dagsorden omfatter ikke kun natur- og klimapolitik, men også den her cirkulære økonomi – et emne, som Lundsfryd Jensen er særligt optaget af i øjeblikket. Han peger på Danmarks rolle som et af de lande, der bruger flest materialer, men samtidig genanvender en meget lille del.
– Vi skal tænke over, hvordan vi kan få tingene til at holde længere, og når det drejer sig om elektronik, hvordan vi kan skille det ad, så vi kan genanvende de forskellige materialer i det, siger han og fremhæver, hvordan den cirkulære økonomi både kan være med til at sikre ressourcerne og skabe nye arbejdspladser.
– Der ligger enorme potentialer i hele den cirkulære økonomi – i at forlænge levetiden på de ting, vi køber. […] Jeg tror også på, at vi kan skabe mange arbejdspladser herhjemme gennem den grønne omstilling og cirkulær økonomi.
Klimaforandringer og robust beredskab i fokus
En af de mest presserende opgaver for Lundsfryd Jensen i sin nye rolle vil være at finde konkrete løsninger på de klimaudfordringer, som Danmark står overfor. Han nævner klimaforandringerne som en global udfordring, men også som noget, der påvirker hverdagen for borgerne i Middelfart og resten af landet.
– Vi kan se klimaforandringerne med vores egne øjne. For nylig havde vi årsdagen for den store oversvømmelse og stormflod, der ramte dele af Danmark, herunder også vores eget område.
Et andet væsentligt element i hans formandskab bliver at sikre et robust beredskab, der kan håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Han fortæller om sit arbejde i bestyrelsen for TrekantBrand og fremhæver områdets sårbarhed i forhold til kritisk infrastruktur:
– Jeg er også optaget af det fjerde område, som jeg arbejder med i udvalget, nemlig beredskabet. Jeg sidder i bestyrelsen for TrekantBrand og kan på tæt hold se, hvordan beredskabet udvikler sig i disse år, siger han og fortsætter:
– Vi er meget sårbare over for hændelser som hybridangreb eller “blot” en lastbilbrand på Lillebæltsbroen, der kan lamme trafikken i flere måneder.
Dertil ser Johannes Lundsfryd Jensen også samarbejdet mellem KL og private aktører som en vigtig brik i arbejdet for grønne løsninger.
– Vi har gode partnerskabsaftaler med mange forskellige interessenter, siger han og nævner Dansk Industri og Dansk Fjernvarmeforening som eksempler på organisationer, der deler kommunernes mål om en mere bæredygtig fremtid.
En ny rolle, men samme engagement
Selvom Lundsfryd Jensen nu får en mere overordnet rolle, hvor han skal tale på vegne af alle kommunerne, vil han tage sine erfaringer fra Middelfart med sig.
– Jeg kan tage min viden og mine erfaringer med mig, men min rolle bliver anderledes, fordi jeg skal finde det fælles ståsted for alle 98 kommuner, forklarer han.
Med formandsposten i KL’s Klima- og Miljøudvalg får Johannes Lundsfryd Jensen nu en kernerolle i at lede og koordinere kommunernes indsats på klima- og miljøområdet. Han overtager posten fra Birgit S. Hansen og skal fremover stå i spidsen for at udvikle og implementere grønne løsninger på tværs af landets 98 kommuner. Med fokus på både klimaforandringer, cirkulær økonomi og naturbeskyttelse er der tale om en stor opgave.
En ny undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde elev i folkeskolen har behov for støtte.
Undersøgelsen, der er udført for VIBUS, peger på, at lærerne vurderer, at 23,4 procent af eleverne i 3., 6. og 9. klasse i almenundervisningen har særlige behov. Tallene gør sig særligt gældende for elever i 3. klasse, hvor hver fjerde elev vurderes at have behov for støtte.
Undersøgelsen fremhæver, at de mest udbredte støttebehov blandt eleverne er relateret til undervisning, såsom hjælp til at organisere opgaver, deltage fagligt og styrke deres læse- og skrivefærdigheder. Til gengæld er behovet for støtte til at fastholde skolegangen eller håndtere udadreagerende adfærd mindre udbredt.
Tallene afspejler en stigende tendens over tid. VIVE fandt tidligere, at 18,4 procent af eleverne havde støttebehov i 2021, og en tilsvarende undersøgelse i 2015 pegede på et tal på 13,8 procent. Selv om resultaterne ikke er direkte sammenlignelige, antyder de, at flere elever i dag har brug for støtte.
Ifølge undersøgelsen oplever mange lærere, at de mangler de rette kompetencer og rammer til at håndtere elevernes behov. Det gælder især elever med adfærdsvanskeligheder eller stort fravær. Lærerne peger på, at der i flere tilfælde ikke er tilstrækkelige organisatoriske muligheder for at støtte eleverne, og det kan føre til utilstrækkelig hjælp i klasseværelset.
Tre centrale forhold
Rapporten fra VIVE fremhæver tre forhold, som kan være afgørende for at skabe forandringer i skolesystemet. Først og fremmest peger rapporten på behovet for mere fokus på læringsmiljøet i vurderingen af særlige behov. Ifølge gældende lovgivning vurderes støttebehovet primært ud fra det individuelle barn, hvilket betyder, at man i mindre grad undersøger, om læringsmiljøet er tilpasset elevens behov.
Derudover foreslås det at udvikle krav til Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som i højere grad inddrager læringsmiljøet. Mange af de redskaber, som anvendes af PPR, har fokus på individuelle forhold hos eleven, men et større fokus på læringsmiljøet kan være med til at identificere årsager til støttebehovet på klasse- og skoleplan.
Endelig peger rapporten på diagnosers rolle i skolesystemet. Mange forældre og elever har oplevelsen af, at en diagnose er nødvendig for at få adgang til støtte. Ifølge lovgivningen skal støtte dog tildeles på baggrund af en vurdering af det undervisningsmæssige behov, men i praksis kan diagnoser spille en stor rolle for, hvordan støtte organiseres.
Lasse Hildingberg, formand for Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub samt Fredericia Idrætsråd, har valgt at stille op for Venstre til kommunalvalget i 2025.
Hildingberg, der allerede er et kendt ansigt i byens foreningsliv, træder nu ind på den politiske scene med ambitionen om at gøre en forskel for Fredericia.
– Jeg blev medlem i januar i år, så det er relativt nyt for mig. Det var på grund af Peder Tind (Venstres borgmesterkandidat, red.), han tog mig under vingen og gav mig en god start i partiet. Så der var ikke nogen tvivl om, at jeg skulle melde mig ind, fortæller Lasse, som allerede fra start har engageret sig aktivt i partiets arbejde.
Lasse har tidligere været en mere tilbagetrukket vælger, men har hele tiden bevæget sig på det politiske ståsted, som Venstre har.
– Ja, det kan jeg ikke skjule. Tidligere har jeg været mere passiv, men nu vil jeg gerne gøre en forskel. Jeg tror, der er brug for friske øjne på tingene, siger han.
Til dagligt er Lasse Hildingberg ansat som jurist i Kolding Kommune. Derfor kender han til det, der venter ham, hvis han bliver valgt til byrådet.
– Jeg tror også, jeg kommer med en baggrund, der kan bidrage. Jeg har et indgående kendskab til, hvordan det kommunale system fungerer, og det er nogle af de erfaringer, jeg vil trække på. Derudover har jeg en god erfaring fra foreningslivet og erhvervsudvikling, som jeg vil fokusere på – udover kultur- og foreningslivet, som også betyder meget for mig, forklarer Hildingberg.
En kandidat med ungdommens styrke
I en byrådssammenhæng, hvor der er få yngre medlemmer, vil Lasse Hildingberg fremstå som en af de helt unge, hvis han bliver valgt. Det ser han som en fordel.
– Min tanke er, at jeg kan fungere som et bindeled mellem både unge og ældre. Jeg har erfaring fra erhvervslivet og det kommunale system, men samtidig er jeg i en alder, hvor jeg stadig kan relatere til det at være ung. Jeg tror, det giver mig en god position til at favne bredt, siger Lasse Hildingberg.
Lasse ser frem til de politiske udfordringer og er ikke bekymret for den eksponering, der følger med at være en offentlig person.
– Jeg har allerede været eksponeret en del gennem foreningslivet og forskellige råd. Så det er ikke noget, jeg er nervøs for. Jeg står gerne til ansvar for det, jeg siger, slår han fast.
Et fokus på børnefamilier, bosætning og byudvikling
Skulle Lasse Hildingberg blive valgt, har han klare mål for, hvad han vil arbejde for.
– Jeg mener, vi skal have en levende kommune, der understøtter foreningslivet og kulturen. Vi skal også sikre, at børnefamilier kan se sig selv i kommunen. Det betyder blandt andet et løft af folkeskolen, så den bliver et aktivt tilvalg. Samtidig skal vi sikre en lokalplanlægning, der tager miljøet i betragtning, og vi skal tiltrække flere borgere, især børnefamilier, siger han og understreger, at det er afgørende for ham at skabe stabilitet i Fredericias politik efter nogle turbulente år.
– Jeg synes, det har været lidt rodet, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at engagere mig. Jeg vil gerne være med til at skabe stabilitet og sætte en klar linje for politikken i Fredericia, forklarer Lasse Hildingberg.
Peder Tind: Lasse er et stærkt kort for Venstre
Venstres Peder Tind og Lasse Hildingberg.
Peder Tind, Venstres borgmesterkandidat til kommunalvalget, har også store forventninger til Lasse Hildingberg som en del af holdet.
– Generelt er jeg meget, meget glad for, at Lasse har valgt at stille op for Venstre til kommunalvalget. Jeg synes, at Lasse tilfører en masse kompetencer og god energi, og det er noget af det, der også kendetegner Venstre. Vi har et rigtig stærkt hold, der skal møde vælgerne ved kommunalvalget i 2025, siger Tind.
Peder og Lasse kender hinanden gennem deres fælles engagement i foreningslivet, og det var netop i den sammenhæng, at Peder så potentialet i Lasse som politisk kandidat.
– Jeg har set ham som en person, der har været aktiv, haft holdninger og sat gang i initiativer i Fredericia. På et tidspunkt tænkte jeg, at han også kunne være en stærk tilføjelse til det politiske hold. Derfor rakte jeg ud til Lasse, og vi drak en masse god kaffe og havde nogle gode samtaler, fortæller Peder Tind.
Peder Tind opfordrer andre med politiske ambitioner til også at overveje at stille op.
– Vi vil i Venstre gerne have et stærkt og bredt sammensat hold, der repræsenterer Fredericia. Hvis der sidder nogen derude, der synes, det kunne være spændende, skal de endelig række ud, siger Peder Tind.
Et ungt ansigt i byrådet
Lasses alder ser Peder som en fordel, især i forhold til Venstres Ungdom (VU).
– Jeg synes, at Lasses alder er rigtig god. Han vil også være en stærk repræsentant for VU, og du vil se ham være aktiv både som almindelig kandidat for Venstre og i ungdomspolitik. Han vil blive en stærk aktør i mange sammenhænge, særligt inden for ungdomspolitik.”
Med Lasse Hildingberg som en af de første kandidater til at blive præsenteret, ser Peder Tind frem til at samle et stærkt hold til valget.
– Vi får et stærkt hold, som har meget på hjerte og fokus på udviklingen af Fredericia. Som spidskandidat for Venstre er det vigtigt for mig, at vi står stærkt som hold og arbejder for Fredericias udvikling. Vi vil selvfølgelig gerne have et godt valgresultat, men det vigtigste er, at vi står sammen om at udvikle Fredericia, og det vil vi kæmpe for, siger Peder Tind.
Venstres kandidater, med Lasse Hildingberg i spidsen som en af de unge stemmer, vil stå sammen om at tale Fredericia op.
– Vi er her for at tale Fredericia op, og det er det, vi vil fokusere på i valgkampen. Vi er utroligt heldige at bo i en by som Fredericia, og der er mange ting, vi kan glæde os over, afslutter Peder Tind.
Lasse Hildingberg er den første nye kandidat til kommunalvalget, som Venstre har offentliggjort. Hele Venstres nuværende byrådsgruppe bestående af Peder Tind, Pernelle Jensen, Niels Martin Vind, Kenny Bruun Olsen og Louis Lindholm genopstiller også.
